|
Vi møder, omgiver os med og forbruger arkitektur og design hele tiden. Både i virkeligheden og i den virtuelle verden. Arkitektur og design er både helhed og detalje, det er rum, form, funktionalitet, konstruktion og teknik.
Arkitektur kan være: - landskabets og byens planlægning
- bygningens udtryk
- byggekomponentens form og materialitet
- lyset
- telefonen
- stolen
Uddannelsen på Arkitektskolen Aarhus giver dig en kunstnerisk og videnskabelig tilgang til faget. Som færdiguddannet arkitekt - kan du beskrive, analysere og løse arkitektfaglige opgaver
- kan du indarbejde hensynet til etik, æstetik, funktion, teknologi, miljø og samfund i løsningen af arkitektfaglige opgaver
- er du kvalificeret til en national såvel som international karriere indenfor fagets arbejdsfelter, herunder praksis, forskning og udvikling, formidling og undervisning
Nogle væsentlige egenskaber hos den færdiguddannede arkitekt er: - helhedsorientering
- kreativitet
- evnen til at samarbejde
- viden om metoder, kommunikationsformer og redskabshåndtering
Uddannelsen som arkitekt giver dig mulighed for at arbejde med en række forskellige opgaver indenfor planlægning, bygningskunst eller design. Du kan starte din egen virksomhed, du kan blive ansat på en arkitekt- eller designtegnestue, i industrien eller i anden privat eller offentlig virksomhed.
|