Aktuelt
Forskning ved Arkitektskolen
Forskningsudvalget
Sekretariatet
Ph.d.-uddannelsen
Ph.d.-afhandlinger og -forsvar
Ledige stipendier
Forskningsprojekter
Publicering
  Søg
International Studies
Print side
 

 

Grundkursus for ph.d.-studerende

I ph.d.-studiets første år tilrettelægger Forskerskolen et grundkursus af ca. 3 måneders varighed (15 ECTS-point svarende til 0,25 årsværk). Kurset omfatter såvel et alment akademisk som et mere specifikt arkitekt- og designfagligt pensum. Det er sammensat primært som et forelæsningsforløb med plads til opsamling og diskussion blandt deltagerne, men også som en række seminardage med skriftlige og mundtlige oplæg fra de studerende.

 

Det alment akademiske pensum udfoldes i de to første kursusdele, hvor centrale filosofiske, æstetiske og videnskabsteoretiske problemstillinger vil blive præsenteret og diskuteret. De arkitekt- og designfaglige emner vil  overvejende samles i den tredje kursusdel, der sigter mod at øge deltagernes indsigt i teoretiske perspektiver, der socialt, æstetisk og kulturelt er bestemmende for forståelsen af arkitektur og design i dag.

 

Til grund for kursusforløbet ligger således en model, der for de enkelte elementers vedkommende kan varieres fra gang til gang, men som i sine generelle konturer står fast. Det første område samler sig om Filosofi og æstetik, det andet om Videnskabsteori og metode, det sidste om Aktuelle perspektiver på arkitektur og design. Hvert af disse områder optager 4 uger af det samlede forløb. Kursets teoretiske og faglige indhold formidles dels gennem et omfattende tekstmateriale, dels gennem 3- 4 timers forelæsninger eller seminarer to gange ugentligt. Se præsentationen af det forestående eller sidst afholdte kursusforløb på Arkitektskolens hjemmeside.

 

Hvis der forud for ph.d.-stipendiet ligge andet end en arkitekt- eller designuddannelse, f. eks. en tilsvarende universitetsgrad, kan den studerende i samarbejde med sin vejleder og Forskerskolen følge et individuelt studieprogram, der ikke eller kun delvist benytter sig af Forskerskolens grundkursus. Et sådant program skal dog godkendes af Arkitektskolens Forskningsudvalg.

 

 

 

 

 

Masterclass med Gernot Böhme den 2. oktober 2006

 
Kontakt webmaster :: Intranet :: Webmail :: Webservice

Arkitektskolen Aarhus . Nørreport 20 . 8000 Aarhus C . 89 36 00 00 . a@aarch.dk