Principperne for grundkursets opbygning

Det tredelte kursusforløb er tilrettelagt for ph.d.-studerende med en arkitektur- eller designfaglig uddannelsesbaggrund. Det bevæger sig fra det alment filosofiske til det fagspecifikke. De studerende nærmer sig således gennem forløbet deres eget fagområde fra generelle spørgsmål og vinkler, der supplerer deres faglige viden og indsætter den i en bredere teoretisk sammenhæng. Det samlede forløb er organiseret ud fra den overbevisning, at forskellen mellem at betragte sit fagområde i et større perspektiv og at udvikle fagområdet ikke er modsætninger, men to sider af samme sag.

Filosofi og æstetik

Denne indledende del samler sig om begreber og problemstillinger, der siden midten af det 20. århundrede generelt har præget både filosofien og den æstetiske tænkning. De traditionslinier (fra klassisk ontologi til "svag tænkning"), som de moderne/postmoderne tankepositioner har bag sig, skal præsenteres og diskuteres. Der vil blive lagt vægt på, hvordan den filosofiske tradition er indvævet i æstetikkens centrale problemstillinger, men også hvordan æstetikken selv udgør en nøgle til en række tendenser i nyere tænkning.

Videnskabsteori og metode

Denne del angår moderne videnskabsteori i bred forstand. Det drejer sig om systematiske overvejelser over begreber som forståelse, viden, forskning, metode. Forløbet vil fokuserer på de mest berømte temaer og positioner inden for dette felt. Inden for de eksakte videnskaber f.eks. positivismen, den kritiske rationalisme, Kuhns paradigmelære, relisme-antirealisme diskussionen, social konstruktivisme. Inden for de blødere videnskaber f.eks. semiotik og hermeneutik samt de tendenser til tværfaglig, grænseoverskridende forskning, der i dag præger billedet.

Aktuelle perspektiver på arkitektur og design

Netop for at kunne betragte dem i lyset af det forudgående pensum er det først i forløbets sidste del at egentlige arkitektur- og designteoretiske emner skal tages op. Den problembevidsthed, der er relevant i almen akademisk forskningssammenhæng, er også en relevant indfaldsvinkel til teorier om arkitektur og design- og ikke mindst for den ph.d.-studerede på dette område. Hverken det nyeste nye eller den foreliggende tradition for arkitektur- og designteori udgør et ubestikkeligt grundlag for aktuel forskning. Men da det drejer sig om arkitekt- og designsfagenes eneste intellektuelle profil, må den tradition, der findes, både varetages og udvikles i forskningen.

Forskerskolens ph.d.-grundkursus 2009