- Hvordan adskiller de nye studerende sig fra ældre?

- Hvad håber du, de nye studerende på design-linjen vil gøre for design-verdenen?

- Hvorfor skal design forny sig i kraft af unge studerende, når stolen, bordet og skabet allerede er opfundet?

- Har du eksempler på, at en ung studerende har retænkt et eksisterende møbel og kommet med et bedre bud?

Læs svarene her

Forslagene kan ses i Gigtforeningens blad LedSager nr. 4, 2010 og på Gigtforeningens hjemmeside.

Et familiært forhold
Selv om meget er nyt, når man som studerende begynder på en videregående uddannelse, oplevede Zuhal det som om at brikkerne pludselig faldt på plads:

”Folkeskolen var en blanding af alle mulige elever. Ungdomsuddannelsen var en lidt mere selekteret skole. Og at komme på Arkitektskolen var som når man lægger den sidste brik i et puslespil; det var præcis sådan, det skulle være, og det er lige netop den følelse, man ubevist har søgt efter længe,” siger Zuhal og fortsætter:

”Det var så overraskende, at man endelig er et sted, hvor folk er forskellige, men stadig deler den samme verden og har de samme mål. Alle er på hver sin måde enormt interessante, og jeg bliver stadig inspireret af alle medstuderende. Man bruger så meget tid med alle på skolen, så man kommer ind under huden på nogle af dem. Det er en mærkelig, men enorm tryg verden man kommer ind i. Alle har det på samme måde, når man starter, og alle udvikler sig sammen med andre. Man får et familiært forhold til hinanden. Det er så fedt.”

Arkitektskolen er mit hjem
I kraft af sin projektorienterede studieform adskiller Arkitektskolen sig fra, hvad de fleste nye studerende er vant til. Det betyder ikke blot en anden måde at arbejde på, men en helt anden form for hverdag - hvor skolen spiller en central rolle:

”Opgaverne serveres for én, og alt er op til dig. I starten var det skræmmende at skulle være meget på skolen, men det bliver bare en del af ens hverdag - skolen bliver ikke bare en 'skole' men et sted, der indeholder alt, hvad man har brug for: Venner, måltider, overnatninger, fester, projekter, kreativ idéudveksling osv. Man føler ikke, at det er et fuldtidsstudie, men noget, man virkelig bare har lyst til,” lyder det fra Zuhal, der tilmed beskriver Arkitektskolen som sit hjem.

Kritik
For Zuhal har det første år på Arkitektskolen været en lærerig proces, hvor hun både er blevet klogere på sig selv, sine medstuderende, livet som studerende og på arkitekturen. Men når Zuhal skal pege på den vigtigste lærdom fra det første år som arkitektstuderende falder valget på den styrke, som man opbygger overfor at modtage kritik: ”Man kommer til at lære at være stærk over for modstand, hvilket er en kvalitet. Det skal være man superglad for at få indført i ens hverdagsliv. Det er ikke alle steder, man bliver lært i at være psykisk stærk og stå til forsvar for noget personligt,” siger Zuhal.

Vær social!
I løbet af den seneste uge har de 150 nye førsteårsstuderende så småt indfundet sig på Arkitektskolen i det centrale Århus. I den forbindelse har Zuhal hjulpet til som tutor. Som tutor handler det om at byde de nye studerende velkommen til skolen og hjælpe dem med at lære stedet at kende. Zuhal har derfor også et par gode råd med på vejen til de nye studerende:

”Det er så vigtigt, at være social fra starten - på den ene eller den anden måde. Gå rundt til hinandens borde og vær' ikke bange for at spørge ind til hinandens projekter! Det er både lærerigt for den, der sidder med projektet, og den nysgerrige, for der opstår altid en diskussion, en samtale om et problem eller et bestemt emne, hvor man lærer noget nyt. Lær en masse. Gå på biblioteket i pausen og se i de lækre blade og bøger. Støt hinanden og vær der for hinanden. Sidst men ikke mindst er det utrolig vigtigt, at man lærer af, hvad kritikerne har at sige om projekterne - de har for det meste ret. Og man skal huske, at de vil ens eget bedste.”

Samtidig er strukturen blevet ændret, så den nu afspejler på den danske hjemmeside, men indholdet er knap så omfattende. Engelsktalende studerende og eksterne interessenter kan således nu finde information om Skolen, Uddannelse, Optagelse. Ph.d.-uddannelse, Forskning, Efter- og videreuddannelse samt Biblioteket.
 
Arbejdet er dog endnu ikke helt afsluttet; på nogle sider mangler forsat de fornødne informationer.
 
På den danske hjemmeside er menupunktet Forskning ligeledes blevet omstruktureret og siderne ajourført. En tilsvarende opdatering er undervejs for punkterne Uddannelse og Efteruddannelse.

Spørgeskemaundersøgelse
For tiden bliver du mødt af en forespørgsel om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, når du besøger www.aarch.dk . Spørgeskemaet er på 15 spørgsmål - hovedsageligt om din opfattelse af www.aarch.dk  - og tager maksimalt et par minutter at gennemføre.
 
Årsagen til at vi har brug for din mening er, at vi i øjeblikket deltager i Bedst på Nettet. Bedst på Nettet er Videnskabsministeriets årlige måling af kvaliteten af den offentlige, digitale betjening af borgere og virksomheder. Derudover er vi naturligvis altid interesserede i at kende til vores besøgendes opfattelse af vores hjemmeside.

Selv om vi på forhånd var kendt ude i verden, især for vores brugerinddragelse og demokratiske værdier i designudviklingen, så blev deltagerne alligevel overraskede over at opleve den design-energi, byen rummer. Og hver gang der nu fremover vil blive refereret til konferencens papers, så vil der samtidig blive refereret til Arkitektskolen Aarhus.
"Vi er kommet på verdenskortet og har fået et væld af kontakter, som gør, at det ikke nødvendigvis er os, der fremover skal be’ om at komme med i interessante forskningsprojekter; vi har vist, hvad vi kan og vil i høj grad få tilbud om at indgå i diverse forskningsprojekter – og undervisningsforløb for den sags skyld,” fortæller Peter Gall Krogh.

Et langt sejt træk
Han mener derfor det vil være vigtigt for skolen, at forsøge at arrangere tilsvarende konferencer inde for andre arkitektfaglige områder. Men det tager tid. Det handler om at skaffe opbakning og opnå tillid fra de forskellige forskningsmiljøer rundt om i verden. Det har taget Peter Gall Krogh og samarbejdspartnerne fra Datalogi på Århus Universitet 5-6 år at trække DIS 2010  til Århus.

Deltagelse af repræsentanter fra de vigtigste forskningsmiljøer både kommercielt og akademisk vidner om konferencens betydning - og de netværk den har givet. Ikke kun designere deltog, men en lang række faggrupper, som på forskellig vis arbejder med interaktive systemer. Feltet er netop kendetegnet ved at være tværfagligt og præget af både tekniske, humanistiske og kunstneriske perspektiver på design.

Konferencens to første dage bestod af syv workshops med forskellige temaer; de sidste tre dage var afsat til selve konferencen. Desuden var der besøg på en række af byens designtegnestuer.

Nye netværk
Blandt deltagerne var Aviaja Borup Lynggard fra Arkitektskolen Aarhus, der er ErhvervsPh.D.-studerende hos B&O, og forsker i udvikling af interaktive produkter til rejsende:
”Jeg deltog i to dages workshop med ti andre ph.d.-studerende, i et såkaldt Doctoral Colloqium. Jeg fik feedback på mit projekt og gode råd om, i hvilken retning jeg skal fortsætte mit Ph.d.-forløb, som jeg nu er halvvejs i.

I workshoppen var der deltagere fra både Australien, USA, Canada, Sverige, Italien, Finland og Danmark, så det et mangfoldigt billede af forskningen inden for interaktionsdesign – og af, hvor forskelligt et ph.d.-projekt kan gribes an. Jeg synes, det var meget inspirerende og netværksskabende. Efterfølgende har vi oprettet en hjemmeside, som vi nu mødes på.”
 
Nye synsvinkler
Majken Kirkegaard Rasmussen er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus i januar i år og nu faglig assistent på forskningsprojektet Female Interaction, der er et samarbejde mellem DesignPeople, Århus Universitet og Arkitektskolen Aarhus. Hun stod for konferencens grafiske materiale og bidrog med praktisk hjælp alle dagene. Men samtidig blev der også tid til at lytte til udvalgte indlæg og møde nogle af de mange deltagere:
”Det var fantastisk at få mulighed for at diskutere sin forskning med andre forskere fra hele verden og høre, hvad dé finder interessant inden for ens forskningsfelt. Det tvinger en til at skærpe sine pointer og begreber og giver nye synsvinkler på ens eget arbejde, som man kan bruge konstruktivt i den videre forskning.

Og så er det noget andet at have værtsskabet end blot at deltage i en konference et andet sted: Der er bliver sat ansigt på byen og skolen – og på vores forskning i interaktionsdesign.”

Rektoren
Nils-Ole Lund var blandt Arkitektskolens allerførste ansatte; hjemforskrevet fra sin praksis og docentstilling ved Norges Tekniske Højskole i Trondheim blev han udnævnt til professor i arkitekturens teori i 1965. I 1972 indtog han rektorkontoret; siden blev ansættelsen forlænget igen og igen, fordi han var den bedste til jobbet. Han forlod først posten i 1985  – efter 14 år.

Ingen er som ham blevet synonym med Arkitektskolen Aarhus.  I bogen ”At fortælle arkitektur”, hvor 19 danske og internationale arkitekturskribenter i 2000 hyldede Nils-Ole Lund i anledning af hans 70 års fødselsdag og hans 50 års jubilæum som skribent, skrev bogens redaktør Kim Dirckinck-Holmfeld bl.a. i forordet:
”I 14 år fra 1972-85 var han den uforlignelige rektor, der hurtigt fik skolen ud af det lillebrorsyndrom, som den havde over for arkitektskolen i København. Med en blanding af humor, uforfærdethed og taktisk dygtighed valgte han at åbne skolen mod omverdenen, at gøre den international …”
 
Efter Nils-Ole Lunds bedrift som rektor var det Politikens legendariske arkitekturanmelder Henrik Sten Møller konsekvent omtalte Arkitektskolen Aarhus som ”den gode skole i Århus’.

Formidleren
Samme år som Nils-Ole Lund blev rektor, udgav han bogen ”Teoridannelser i arkitekturen”. Den blev skattet af mange arkitekter og arkitektstuderende og udkom i ny revideret 4. udgave så sent som i 2001 under titlen ”Arkitekturteorier siden 1945”.
Hans store kendskab til de arkitekturstrømninger, der har præget Norden i det 20. århundrede, førte i 1993 til udgivelse af bogen ”Nordisk arkitektur”. Den udkom i 3. udgave i 2008, opdateret til år 2000 og forsynet med nye farvebilleder af Aage Lund Jensen.

Ud over flere bøger, blandt andet en række arkitektportrætter,  er det gennem årene blevet til utallige artikler i  faglige tidsskrifter. Især i  de danske ”Arkitekten” og ”Arkitektur DK” samt i deres norske pendant.
For sin imponerende formidlingsindsats er Nils-Ole Lund blevet udnævnt til æresdoktor ved Universitetet i Lund, og han har modtaget Høyen Medaljen for sin ”store indsigt og sit utrættelige faglige engagement”, der er præget af ”såvel stor kærlighed til fagets væsen som skepsis over for dets ulidelige lethed.”
 
Nils-Ole Lunds store viden om arkitekturens teori og historie har også gjort ham til en yndet foredragsholder både herhjemme og i udlandet.

Sideløbende med sine mange andre gøremål har Nils-Ole Lund gennem årene skabt et væld af papircollager – gerne som en kritisk og humoristisk kommentar til tidens arkitekturtendenser. De er blevet foreviget i bogform og udstillet mange steder, også udenlands.

Udstillingen blev åbnet den 1. september kl. 15.00 af udstillingens tilrettelægger, den catalanske arkitekt Miquel Adriá, der er etableret i Mexico og forfatter til en lang række bøger om moderne mexicanske arkitektur. Han er desuden redaktør af det internationale arkitekt- og designtidsskrift Arquine .  Udstillingen er bragt til Århus i et samarbejde med Den mexicanske Ambassade i København.
 
Udstillingen vises til og med den 1. oktober i Udstillingsbygningen, Nørreport 22, 8000 Århus C. Der er åbent mandag-onsdag fra kl. 10-16; torsdag kl. 10-20 og fredag kl. 10-15.