|
Biblioteket
Biblioteket på Arkitektskolen Aarhus er et offentligt forskningsbibliotek. Enhver med fast bopæl i Danmark, samt udenlandske statsborgere med studiekort til en dansk læreanstalt, kan oprettes som lånere mod forevisning af sygesikringsbevis eller anden gyldig legitimation med billede. Ved optagelse forpligter låneren sig til at overholde det til enhver tid gældende reglement.
Sygesikringsbevis anvendes som lånerkort.
Låneransvar
Den person der noteres for et udlån, hæfter for det lånte materiale og er ansvarlig for at det leveres ubeskadiget tilbage til Biblioteket.
Tab af sygesikringsbevis skal meldes til Biblioteket øjeblikkeligt, så misbrug af kortet kan undgås. Låneren har også pligt til at meddele ændring af post- og mailadresse til Biblioteket, ligesom låner er ansvarlig for afvikling af eventuelle mellemværender inden evt. bortrejse.
Lånetid
Udlånstiden er 1 måned for bøger og 14 dage for dvd/videobånd og tidsskrifter. DVD’er udlånes kun til studerende og ansatte ved Arkitektskolen Aarhus.
Bøger placeret i håndbogssamlingen, nyeste årgange af tidsskrifter samt særligt kostbart eller sjældent materiale udlånes normalt ikke.
Forlængelse af lånetiden kan ske op til 6 gange, medmindre materialet er reserveret til anden låner (8 gange for forskere og undervisere).
Enkelte meget efterspurgte materialer kan i perioder have en lånetid på 14 dage.
Bøger og tidsskrifter, der skaffes fra danske eller udenlandske biblioteker med henblik på hjemlån, er omfattet af nærværende reglement samt af de yderligere bestemmelser, som måtte være fastsat af det långivende bibliotek.
Gebyrer og udelukkelse
Hvis materialerne ikke afleveres til tiden, skal der betales et gebyr. Gebyrets størrelse bestemmes af afleveringsdatoen. Hvis flere materialer afleveres for sent, enten på forskellige tidspunkter eller med forskellige afleveringsdatoer
(se udlånskvitteringen), opkræves der gebyr for hver enkelt afleveringsdato.
Gebyrer fastsattes efter følgende model:
Overskridelse | Gebyr | Ved overskridelse af afleveringsdatoen | 20 kr. | Mere end 7 dages overskridelse | 50 kr. | Mere end 30 dages overskridelse | 75 kr. | Mere end 45 dages overskridelse | 75 kr. + genanskaffelsespris | Efter 3 måneder sendes fordringen til Finansstyrelsens incasso | Som oven for + gebyr til Finansstyrelsen |
For lånere med e-mail udsendes en påmindelse 3 dage inden afleveringsdatoen overskrides.
For bortkomne og ødelagte værker, der endnu ikke er hjemkaldt, betales alene genanskaffelsesprisen.
En låner kan med 7 dages varsel udelukkes fra at benytte Biblioteket, hvis låneren skylder mere end 200 kr. eller i gentagne tilfælde undlader at aflevere hjemkaldte materialer. Udelukkelse ophæves efter betaling af gebyrer.
|