 |
|
|
Ark:Idea inviterer til flere events om entrepreneurship med holdninger - alle er velkomne.
Social Entrepreneurship, 3-dobbelt bundlinje, strategisk innovation, bæredygtig forretningsmodel, Corporate Social Responsibility. Begreberne flyver højt. Men hvad betyder de egentlig, og kan man drive en virksomhed på baggrund af dem? Er der god forretning i også at have god samvittighed? Omvendt kan man også spørge, om man overhovedet i dag kan drive en virksomhed uden at have holdninger, uden at have en holdningspræget forretningsstrategi og uden en plan for, hvordan man realiserer strategien i praksis?
Ark:Idea tog i efteråret 2008 hul på en række oplæg om emnet, og nu tager vi tråden op igen med 3 nye arrangementer inden for emnet. Vi gør det, fordi vi er overbeviste om, at evnen til at koble etik og forretning fremover formentlig bliver et væsentligt konkurrenceparameter for en virksomhed, et område med stort vækstpotentiale.
Det sker dette forår. Vi får besøg af Henrik Marstrand fra designvirksomheden Mater igen, denne gang med en workshop, hvor deltagerne får lejlighed til at arbejde med, hvordan de helt konkret kan implementere bæredygtighed i egne projekter og egne virksomheder. Mater har en forretningsorienteret vinkel på at arbejde med CSR. Efter flere års erfaring med produktion af luksus design mener Mater, at opskriften på succes er, at CSR skal kunne måles på bundlinien i alle led af værdikæden. Eftersom der ikke findes en model til dette, har Mater udviklet sin egen. Oplægget er mættet med erfaringer og læring fra egen praksis.
Næste arrangement er en tværfaglig workshop i forbindelse med konkurrencen om KLIMA DM. Her udarbejder arkitektstuderende i samarbejde med studerende fra andre uddannelser forslag til konkurrencen på en intens workshop. Alle fra AAA er velkomne og også meget velkomne til at medbringe en samarbejdspartner fra en anden uddannelse. Tilmelding til Ark:Idea er nødvendig.
Sidste arrangement i forårsrækken handler om frivilligt engagement som kilde til forretningsudvikling og om Guerilla Marketing! Oplæg og workshop med arkitekt Louise Heebøll og Camilla fra Viva la Renovation.
Tidligere arrangementer i Etik og entrepreneurship. Vi indledte efterårets oplægsrække med besøg af Kigge Hvid, direktør for INDEX: den verdensomspændende design-event, der har som sit erklærede mål at forbedre verden. Hun fortalte, hvilke overvejelser de har omkring det at drive virksomhed med holdninger, hvordan de agerer internationalt og som netværksorganisation og ikke som en traditionel virksomhed og hvad de ser i krystalkuglen fremover.
Herefter havde vi besøg af Per Krull, som skriver en PhD om Social Innovation. Han fortalte om SI, som er næste skridt efter Corporate Social Resposibility, virksomheders erklærede politik om social ansvarlighed. SI integrerer social ansvarlighed som en værdi i virksomheden og anvender virksomhedens eget 'produktionsapparat' til at skabe social innovation. Per Krull gav eksempler på, hvordan man kan omsætte SI-strategi til praksis og integrere sociale og miljømæssige formål i sin (arkitekt) virksomhed, så det også er økonomisk bæredygtigt?
Sidste oplægsholder i efterårssemesteret var første besøg af designvirksomheden Mater, som er i færd med at gå vejen fra bæredygtig strategi til bæredygtig forretning. Mater har en forretningsorienteret vinkel på at arbejde med CSR. Efter flere års erfaring med produktion af luksus design mener Mater, at opskriften på succes er, at CSR skal kunne måles på bundlinien i alle led af værdikæden. Eftersom der ikke findes en model til dette, har Mater udviklet sin egen. Oplægget er mættet med erfaringer og læring fra egen praksis.
|
|
Etisk Entrepreneurship #8 26/4, kl. 15.30-18.00 Sted: Ark:Idea
Social entreprenørskab eller hvordan du kan forme dit arbejdsliv, forfølge din drøm og samtidig forandre verden! Fanny Posselt, kaospilot og pølsewoman præsenter Verdens mest berejste Pølsevogn! Bliv grebet af historien om, hvordan en skør idé blev til et forretningskoncept og et middel til at skabe positiv social forandring i verden, nu på 8. År. Fanny fulgte sit hjerte og lever sin drøm ud.
Introduktion til Velfærdsudfordringen 2010.
Oplæg af Louise Holme Andersen fra Architecture for Humanity Mød arkitekt og medstifter af en dansk afdeling af Architecture for Humanity og bliv inspireret af, hvordan Louise former sit arbejdsliv gennem frivillig deltagelse i AFH. AFH er en verdensomspændende NON-PROFIT organisation.
Etisk Entrepreneurship #7 3/3, kl. 8-10.30 Sted: Lynfabrikken Er genbrug fremtidens forretningskoncept? Arrangementet afholdtes af Lynfabrikken, Ark:Idea var samarbejdspartner. Efter oplægget af Jan Jongert fra 2012-architekten var der en eksklusiv session med dialog om virksomheden, forretningsstrategi, samarbejdsform med mere.
Etisk Entrepreneurship #6 27/4, kl. 15-19 Sted: Ark:Idea Frivilligt engagement som kilde til forretningsudvikling og Guerilla Marketing. Oplæg og Workshop med arkitekt Louise Heebøll og Camilla fra Viva la Renovation!
Etisk Entrepreneurship #5 18/4, kl. 9-21 Sted: Ark:Idea Tværfaglig workshop. Deltag i konkurrencen om Klima DM. Tag gerne en samarbejdspartner med fra en anden uddannelse!
Etisk Entrepreneurship #4 23/3, kl. 15.30-18.30 Sted: Ark:Idea Henrik Marstrand fra Mater afholder en workshop om, hvordan du aktivt indarbejder bæredygtighed som et fuldt integreret parameter i din virksomhed!
|