Index
Masteruddannelser
Kurser
Udviklingsprojekter
Erhvervssamarbejde
Ark:Idea
Kontakt
  Søg
International Studies
Print side
 

Nordisk master i arkitektonisk kulturarv

29.06.11

 

To nordmænd og otte danske arkitekter, konstruktører og civilingeniører kan nu titulere sig Nordisk Master i Arkitektonisk Kulturarv – NORDMAK. Tirsdag den 21. juni blev de tildelt mastergraden efter to års studier i henholdsvis Danmark, Norge, Finland og Sverige.

På NORDMAK uddannes arkitekter og andre faggrupper til at varetage bevarings- og fornyelsesopgaver i den eksisterende bygningsmasse med fokus på både arkitektur, kulturarv og kreativitet. Uddannelsen udbydes af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, Göteborgs Universitet og Aalto-Universitetet i Finland. De nye postgraduate mastere er andet hold, der har gennemført NORDMAK, som startede i 2007, og uddannelsen udbydes nu for tredje gang med studiestart i september.

Uddannelsens faglige profil skabes af de fire studieledere: adjungeret professor ved Arkitektskolen Aarhus Arne Høi, der til daglig er leder af Center for Bygningsbevaring Raadvad; Katri Lisitzin fra Göteborgs Universitet; Mona Schalin fra Kati Salonen & Mona Schalin Arkitekter, Finland, og Kolbjørn Nesje Nybø fra Arkitektur- og Designhøgskolen Oslo. De tre sidstnævnte er tilknyttet Arkitektskolen Aarhus som gæsteprofessorer.


Yderligere information fås hos:

Sidsel Lindberg Tefre / 8936 0159 / sidsel.tefre@aarch.dk – udviklingskonsulent ved Efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus.

 

Fotograf: Anders Kruse Aagaard Nielsen


På billedet ses fra venstre mod højre:

Erik Brandt Dam, arkitekt, EBD Arkitekter
Irene Margrethe Knuth, arkitekt, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
Julie Fallon, bygningskonstruktør, Administrationshusets rådgivende ingeniører
Hanne Raunsmed Andersen, arkitekt, Fremtidsfabrikken Sydfyn
Tom Hagen, siv. ing., Al Høyer, Norge
Helene Bang Nielsen, arkitekt, Arkitektskolen Aarhus
Ulla Kristensen, arkitekt, Aalborg Kommune, Teknik & Miljø
Anders Martin Joneid, arkitekt, Nasjonale Festningsverk
Frants Frandsen, arkitekt, Realdania Byg
Fraværende på billedet er Bolette Lehn Petersen, arkitekt, Kulturarvsstyrelsen

 
Kontakt webmaster :: Intranet :: Webmail :: Webservice

Arkitektskolen Aarhus . Nørreport 20 . 8000 Aarhus C . 89 36 00 00 . a@aarch.dk