|
Baggrund
Den 1. august 2005 påbegyndte Efter- og Videreuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige kandidater fra Skolen i perioden 1995 til 2004.
Det overordnede formål med Kandidatundersøgelsen er at indhente vigtige informationer til en stillingstagen til, i hvilken retning Arkitektskolen skal bevæge sig for at imødegå fremtidens udfordringer. Mest vidtrækkende gælder det input til overvejelser om arkitektuddannelsens indhold og organisering. Endvidere gælder det input til planlægning af Efteruddannelsens fremtidige udbud af kurser, masteruddannelser og aktiviteter i øvrigt; løbende optimering af en aktiv studie- og erhvervsvejledning; input til fremme af innovation & entrepreneurship blandt arkitekter samt endelig inspiration til Arkitektskolens fremtidige rolle for tidligere studerende. Kandidatundersøgelsen er således et strategisk udviklingsværktøj i forhold til den løbende optimering af Arkitektskolens mange funktioner.
Respondentgrundlag og resultater
Undersøgelsen er nu afsluttet. I alt besvarede 709 personer spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 58,4. Der skal lyde en stor tak til de mange, der har afsat tid til at deltage i undersøgelsen og dermed har bidraget til at gøre undersøgelsens resultater valide og brugbare.
Resultatet af Kandidatundersøgelsen er i første omgang en overordnet rapport. Rapporten blev offentliggjort den 3. maj 2006 og kan nu downloades i sin fulde længde til højre. Ligeledes er det muligt at downloade spørgeskemaet, som ligger til grund for undersøgelsen.
|

Læs rapporten "Kandidatundersøgelsen"
Læs også Spørgeskemaet, der danner baggrund
for undersøgelsen.

For yderligere information – kontakt venligst:
Elsebeth Terkelsen, leder af Efter- og Videreuddannelsen,
T.: +45 89360150,
E-mail: Elsebeth.Terkelsen@aarch.dk
|