|
Ansættelse
ErhvervsPhD-studerende er ansat i en privat virksomhed eller en offentlig institution/forvaltning, der betaler løn og udgifter til materialer, rejser, studieophold m.v.
Private virksomheder kan søge tilskud til lønnen hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Indskrivning
Samtidig indskrives medarbejderen (den erhvervsph.d.-studerende) på ph.d.-studiet ved Arkitektskolen Aarhus, som bidrager med vejleder(e), kurser og afsluttende bedømmelse.
Indskrivning sker efter retningslinierne i Forsknings- og Innovationsstyrelsens ErhvervsPhD-ordning.
Studiet
Studieforløbet er ikke væsentlig forskellig fra et "normalt" ph.d.-studium, men den ErhvervsPhD-studerende skal fordele studietiden ligeligt mellem virksomheden og arkitektskolen, sende halvårsrapporteringer til såvel skolen som Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt deltage i styrelsens erhvervskursus og i forbindelse hermed skrive en erhvervsrapport.
Godkendelse
Både ErhvervsPhD-projektet og den studerende skal godkendes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, hvortil der p.t. er kvartårlige ansøgningsterminer.
Opdateret 15. februar 2012 af Hanne F. Gjelstrup
|