aarch.dk: Seneste nyheder

Prisvinder blogger fra Tanzania

Fri, 11 May 2012 10:27:00 +0200

Mettes pr�mie er en rejse til Tanzania, hvor hun i f�lgeskab af en fotograf og en journalist bes�ger en FSC-certificeret skov. Samtidig skal hun udforme en prototype af sit vinderdesign i samarbejde med et lokalt v�rksted og i lokale tr�sorter.

Fra den 8. maj kan Mette Vestergaards rejse f�lges HER � i form af 12-13 blogindl�g med billeder og sm� videoklip.

L�s tidligere omtale af vinderprojektet.

Research 2011 er p� gaden

Tue, 08 May 2012 10:39:00 +0200

Publikationen tegner et billede af Arkitektskolens forskningsaktiviteter det forl�bne �r � med v�gt p� den forskning, som knytter sig til skolens nyoprettede faglige platforme.

Desuden indeholder den et interview med forskningschef Claus Peder Pedersen om de begreber �forskningsbaseret undervisning�, �undervisningsbaseret forskning�, �Research through Design� og �kunstnerisk udviklingsarbejde�. Hvad betyder de, og hvordan oms�ttes de i praksis?

Endelig er der oversigter over �rets ph.d.forsvar samt afholdte forskningskonferencer.

"Research 2011" er p� 28 sider, den er p� engelsk og kan hentes p� Arkitektskolens bibliotek eller i Receptionen, N�rreport 20. Publikationen er gratis.

L�s publikationen online.

Et blik udefra

Thu, 03 May 2012 10:21:00 +0200

Hvordan var din modtagelse p� AAA?
�Den var varm og im�dekommende. Da jeg f�rst gang skulle m�de rektor og nogle af skolens forskere var jeg b�de sp�ndt og nerv�s, men stemningen var meget venlig. Mit f�rste indtryk af skolen var, at det var en labyrint � bag hvert hj�rne var der en ny overraskelse: Arbejdende studerende, auditorier og stejle trapper. Men p� vej hjem til Berlin havde jeg en god fornemmelse for mit kommende danske eventyr.�

Har du oplevet problemer i forbindelse med at arbejde p� AAA?
�Jeg har tidligere arbejdet i b�de Schweiz og London, s� jeg ans� mig selv for at v�re velforberedt p� endnu en gang at skulle arbejde i et nyt milj� og en ny kultur. Det viste sig dog at jeg havde undervurderet den udfordring som sproget udg�r. Selvom jeg tog danskundervisning var det ikke muligt for mig at opn� tilstr�kkelige sprogf�rdigheder til at f�re en hverdagssamtale p� dansk eller fort�lle om mit forskningsprojekt. Det blev dog aldrig et stort problem, da alle her taler godt engelsk, men jeg f�ler dog af og til at det er lidt uh�fligt ikke at kunne tale dansk, og jeg er egentlig lidt ked af at jeg blev n�dt til at give op. Et mere reelt problem er officielle skrivelser fra Skat o.l. Det er dog et problem jeg genkender fra Schweiz og Storbritannien. I sidste ende s�tter jeg stor pris p� at det er blevet lettere at �hoppe over� gr�nserne indenfor EU, da det giver store muligheder for at arbejde i nye milj�er.�

Har det v�ret anderledes at arbejde p� AAA i forhold til andre arkitektskoler?
�Jeg kan kun sammenligne med Stuttgart og Z�rich; begge skoler er organiseret efter professorer, som leder de forskellige afdelinger/institutter. S� hvis du �nsker at kontakte en professor, skal du lave en aftale gennem professoratets sekret�r. Professorerne underviste sj�ldent p� de forskellige kurser, de dukkede kun op til de afsluttende kritikker, og man s� dem ABSOLUT aldrig i kantinen. Jeg s�tter derfor stor pris p� at jeg her kan kontakte alle ansatte direkte.�

Kan du n�vne nogle forskelle i m�den man tilg�r forskning p� AAA, sammenlignet med andre arkitektskoler?
�Jeg synes det er fantastisk at skolens forskning er meget bred, og at emnerne sp�nder fra det meget tekniske til det meget filosofiske. I Tyskland er arkitekturforskning meget teknisk og ikke s�rlig bredt funderet. Mine venner kan ikke forst� man kan blive professor i arkitektur uden at have skrevet en afhandling! Jeg fortryder, at jeg ikke er bedre til dansk, for der er s� mange interessante artikler og projekter, som kun er tilg�ngelige p� dansk eller andre skandinaviske sprog. Det var virkelig en overraskelse for mig.�
�Forskerskolen var ogs� en positiv overraskelse. Her forenes forskning p� et h�jt niveau. Vi er ogs� begyndt at operere med �freml�ggelsesseminarer�, hvor alle ph.d.-studerende pr�senterer deres projekter til hinanden og deres vejledere. Det har v�ret en stor succes og er en god mulighed for at f� et overblik over skolens Ph.d.-projekter.�

FAKTA
Sebastian Gmelin er en tysk arkitekt uddannet i Stuttgart og hos ETH, Z�rich. Han har arbejdet hos Foster+Partners i London f�r han begyndte p� sit ph.d.-projekt p� Arkitektskolen Aarhus. Han forsker i designv�rkt�jer, der kan skabe komplekse geometrier. I samarbejde med lektor Kristina Agger fra Arkitektskolen Aarhus og lektor Michael Lassen fra Alexandra Instituttet udvikler han Building Information Modelling software: B-processor.

Helhedsorienteret renovering

Thu, 03 May 2012 09:44:00 +0200

�Vi st�r over for en stor og inspirerende opgave: At l�fte ca. 400 millioner danske etagemeter ind i en fremtid, hvor vi stiller krav om arkitektonisk kvalitet, minimal milj�belastning, sunde, rummelige og funktionelle boliger i gennemt�nkte boligomr�der, der appellerer til smidig social integration og mangfoldighed. Samtidig skal mange bygninger omdannes, fordi de ikke l�ngere tjener deres oprindelige form�l,� forklarer Rie �hlenschl�ger fra arkitektfirmaet AplusB, der bl.a. r�dgiver boligselskaber og private boligejere om milj�- og energirenovering.

For at g�res status og skabe inspiration afholdt Arkitektskolen Aarhus og AplusB konferencen UPGRADE �12 i dagene 26.-28. april. F�rste dag pr�senterede en r�kke ph.d.-studerende deres forskning inden for emnet bygningskulturarv og b�redygtig transformation; anden dag b�d p� en pr�sentation af en r�kke udenlandske og danske eksempler p� aktuelle bygningsm�ssige opgraderinger, mens tredje dag var en rundtur til midtjyske eksempler p� igangv�rende renoveringsprojekter.

Udsyn og indblik
Andendagen havde godt 100 deltagere.

Her pr�senterede Blauraum Architecten fra Hamburg firmaets transformation af en udtjent kontorbygning til nutidige boliger. Projektet er et eksempel p�, hvordan en eksisterende betonkonstruktion kan bevares og indg� i en helt ny sammenh�ng. Samtidig er der ved genbrug af betonstrukturen sparet materialeressourcer, et vigtigt emne i en verden, hvor ressourceknaphed kan blive et alvorligt problem.

Spengler Architekten, ligeledes fra Hamburg, pr�senterede et omdannelsesprojekt, som med arkitektonisk indlevelse i stedets historie transformerer tidligere busgarager til boliger.

Blandt de danske temaer, som blev diskuteret p� konferencen, var det murede byggeris udfordringer: Hvordan bevarer vi det karakteristiske murede byggeri, samtidig med at vi n�dvendigvis m� forbedre b�de energieffektiviteten og boligkvaliteterne? Her pr�senterede arkitekt Morten �rsager fra Erik M�ller Arkitekter nogle helhedsbetragtninger om arkitektonisk v�rdi og b�redygtighed, og projektchef Jens �sterg�rd fra Struer Boligselskab fremlagde en helhedsplan for 235 boliger, udarbejdet af Pluskontoret. Her nedbryder man og genbruger materialerne fra en muret boligbebyggelse.

Et andet tema var de store almene betonelementbebyggelsers problemer med ut�tte konstruktioner, kuldebroer og triste facader. Eksempelvis Arkitema og ingeni�rfirmaet Viggo Madsens helhedsrenovering af Rosenh�j.

Slut med halvgode l�sninger
�Blandt arkitekter, ingeni�rer, bygherrer og investorer er der efterh�nden en erkendelse af, at det ikke er nok at h�ste de lavest h�ngende frugter. Det skal v�re slut med halvgode renoveringer, som er utilstr�kkelige om f� �r. S� hellere langtidsholdbare l�sninger i det tempo, som pengene tillader det,� siger Inge Vestergaard, der de seneste tre �r har forsket i b�redygtig renovering, prim�rt med v�gt p� Skandinavien.

Hun understreger at forst�elsen for langtidsholdbare l�sninger efterh�nden pr�ger b�de Boligselskabernes Landsforening, Bygherreforeningen, Grundejernes Investeringsfond, Ingeni�rforeningen og Realdania. Og det er v�gtige akt�rer, n�r det g�lder opgradering af den danske bygningsmasse.

Et eksempel p� en s�dan tilgang er renoveringen af AL2boligs bebyggelse p� Thyregodsvej i Aabyh�j, som blev bes�gt under l�rdagens studietur. Et projekt, der forest�s af Sahl Arkitekter i samarbejde med Esbensen R�dgivende Ingeni�rer A/S.

Der er langt igen
�De isolerede kaged�sers �ra er heldigvis forbi. Og der er en f�lles erkendelse af, at det ikke nytter ensidigt at fokusere p� at minimere energiforbruget � uden hensyn til bygningens udseende og funktion. Der er en forst�else for, at arkitektonisk kvalitet er en n�dvendighed, hvis renoveringerne skal holde over tid,� siger Rie �hlenschl�ger.
�Men der er stadig lang vej endnu, hvis vi skal leve op til fremtidens energistandarder,� tilf�jer Inge Vestergaard og forts�tter:

�Vi arrangerede en lignende konference for to �r siden under overskriften Sure 2010, og UPGRADE �12 viste bestemt, at der er sket noget siden. Det kunne da v�re interessant at afholde en konference igen om to �r for at samle op og se, hvor langt vi s� er n�et�.

L�s n�rmere p� http://upgrade12.aarch.dk/

Yderligere oplysninger:
Inge Vestergaard / 2126 1644 / inge.vestergaard@aarch.dk
Rie �hlenschl�ger / 2946 9043 / rie@AplusB.dk

De g�r N�rreport spiselig

Tue, 01 May 2012 11:12:00 +0200

�Vi vil gerne skabe en debat om, hvordan vi bruger vores byer og byrum. Hvorfor ikke udnytte midterrabatten, fylde den med nytteplanter og stauder og samtidig g�re den til en �stetisk oplevelse?�, siger ph.d.-studerende Marie Markman og forts�tter:

�At plante spiselige planter langs en st�rkt trafikeret vej er naturligvis et paradoks og kan virke provokerende p� mange. P� den m�de vil vi ogs� gerne bidrage til en diskussion om b�redygtig byudvikling og f�devareproduktion: Hvem og hvad skal styre fremtidens byudvikling? Og hvem t�nker over, hvordan de gr�nsager vi importerer fra Syden er produceret?

Samtidig vil vi gerne vise at byen rummer nogle muligheder, som vi normalt ikke t�nker over. Det handler om at f� folk til at se mulighederne � og gribe dem.�

Positiv forundring
�Et spiseligt landskab� er led i Marie Markmans ph.d.-projekt �Det gr�nsel�se landskab�. F�nomenet kaldes �urban farming� og handler om at udnytte byens rum til nyttehaver og lignende. Ud over at skabe et konkret, fysisk eksempel med �Et spiseligt landskab� er form�let netop at bidrage med nye perspektiver p� by- og landskabsudviklingen.

I tre dage arbejdede seks 3.�rsstuderende sammen med Marie Markman p� at etablere �Et spiseligt landskab� � og undervejs fik de mange kommentarer fra forbipasserende bilister, cyklister og fodg�ngere.

�Vi fik langt overvejende positive kommentarer, men m�dte ogs� forundring, fordi vi jo bogstavelig talt gik ude midt i trafikken: �Hvorfor lige her�, og �bliver nytteplanterne ikke forurenet�, l�d det blandt andet. Ved at indtage et s� offentlig og centralt sted, sikrer vi debat og refleksion. I langt h�jere grad end hvis vi havde valgt at placere projektet i en bagg�rd,� siger Sigrid Marie Poulsen.

�Vores infrastruktur er en slags �non-space�, og det at udnytte det trafikale rum, og bruge det p� en helt anden m�de end normalt, det s�tter i sig selv noget i gang,� supplerer Karen Lindkvist Thomsen.

Konfrontation med virkeligheden
For de studerende har �Et spiseligt landskab� v�ret deres faglig optik i for�rssemesteret. En gang ugentligt er de blevet kl�dt p� med viden om planter og landskab � med henblik p� selv at virkeligg�re projektet.

�Frem for �kun� at id�generere og tegne et idealprojekt, har vi konfronteret os med virkeligheden. Det har v�ret meget givende, fordi der altid er noget, der g�r galt eller ikke kan lade sig g�re, som man havde forestillet sig, n�r det skal realiseres,� siger Iben Wenzel Nahmens.

Laura Gr�sdal Maajen tilf�jer:
�De praktiske udfordringer har ikke virket h�mmende, men tvunget os til at t�nke endnu mere kreativt. Og det at have kroppen med i projektet betyder, at det s�tter sig p� en helt anden m�de.�
Det at arbejde fysisk med tingene p� stedet har ogs� givet de studerende andre oplevelser:

�Vi skulle selv l�sne den h�rdtstampede jord og g�re klar til plantning. Nogle kommunalarbejdere, som lagde kabler i n�rheden, undrede sig over, hvad vi havde gang i, og da vi kom i tidn�d kom de med deres Bobcat og vendte jordet for os, og vi spiste frokost sammen. P� den m�de �bnede det for et kig ind i andres verden,� forklarer Susanne Brix Pedersen.

If�lge Marie Markman har projektet i det hele taget m�dt megen velvilje. Ikke mindst Aarhus Kommunes forskellige afdelinger og medarbejdere har v�ret meget behj�lpelige og indstillet p�, at det skulle blive til noget.

�Et spiseligt landskab� vil eksistere et til to �r � alt efter hvorn�r forarbejdet til den kommende letbane p�begyndes. Det betyder, at Marie Markman og de studerende f�r mulighed for at f�lge, hvordan byens borgere bruger og behandler �landskabet� S� l�ringen begr�nser sig ikke til etableringen, men forts�tter den kommende tid.

FAKTA
Marie Markman er billedkunstner og landskabsarkitekt. �Et spiseligt landskab� er led i hendes ph.d.-projekt �Det gr�nsel�se landskab�. I 2005 lavede hun en nyttehave p� havnefronten i K�benhavn nyttehave p� havnefronten i K�benhavn. �Urban farming� er et begreb som billedkunstnere og landskabsarkitekter har arbejdet med en del �r.

Seks tredje�rsstuderende har bidraget til at etablere �Et spiseligt landskab�: Laura Gr�sdal Maajen, Iben Wenzel Nahmens, Susanne Brix Pedersen, Sigrid Marie Poulsen, Karen Lindkvist Thomsen og Canna Rosell Wors�e

Projektet er st�ttet af Kulturudviklingspuljen - Aarhus Kommune, Statens Kunstr�d, Fristads Kansas.

Yderligere information: Marie Markman / 6071 2685 / marie.markman@aarch.dk

Ny bogudgivelse: "Det autentiske"

Mon, 23 Apr 2012 13:49:00 +0200

Lektor J�rgen Dehs, der er leder af forskeruddannelsen p� Arkitektskolen Aarhus, har netop udgivet bogen "Det autentiske. Fort�llinger om nutidens kunstbegreb."

Bogen, der rummer i alt tretten artikler, er en indf�ring i, hvordan vi har opfattet kunsten gennem de sidste 200 �r. I forordet skrivet J�rgen Dehs blandt andet:

"Noget, som ikke bedrager eller simulerer, men simpelthen er, hvad det er, kalder vi autentisk. De v�rdier, der knytter sig til vores forestillinger om det autentiske, er i dag udfordret af billedmediernes og den digitale kommunikations mere og mere gennemtr�ngende magt. Kunst p�kalder sig i denne situation en s�rlig interesse, fordi den indeb�rer illusion, forstillelse, iscenes�ttelse og unatur af enhver art, men samtidig gennem en lang tradition er forbundet med et ideal om at v�re det modsatte. Bogens fremstilling g�lder det autentiske som et �program� i kunsten og som en produktiv del af den ideologiske atmosf�re, der har omgivet kunstbegrebet i mere end tohundrede �r."

J�rgen Dehs uddyber i �vrigt sit syn p� det autentiske i et interveiw i Weekendavisen fra den 20. april. L�s interviewet.

Bogen er udkommet p� Forlaget Vandkunsten, den er p� 220 sider og koster 229 kr.

Bud p� god og d�rlig arkitektur i �stjylland II

Tue, 17 Apr 2012 13:28:00 +0200

Den 16. april gjaldt det h�jhuset Prismet i krydset Silkeborgvej/Viborgvej, som han mener er et eksempel p�, �hvor galt det kan g�, n�r arkitekter fors�ger at bygge h�jhuse uden at have forstand p� det�. Han kalder bygningen �en dv�rg�, fordi den ikke er h�j nok til at v�re et h�jhus, men samtidig er den ��et t�rn� i �jet p� Den Gamle By�. Boris Brorman Jensen forestiller sig Prismet gjort betydeligt h�jere og ikl�dt en anden facadebekl�dning.

Mere positivt ser han p� �husene, i alt ni punkthuse i ti etager, der skyder op p� S�ren Frichs Vej, lige inden for Ringgaden, p� den grund som tidligere husede Det Danske Tr�lastkompagni. De f�rste fire huse er opf�rt og if�lge Boris Brorman Jensen et udtryk for en n�dvendig fort�tning af byen. Han kunne dog godt �nske sig �mere eksperimenteren med genren� i n�ste etape.

Se hele indslaget i Go Aften �stjylland.

L�s om Boris Brorman Jensens tidligere indslag i Go' Aften �stjylland.

Ph.d.-studerende deltager i �Stjerner med hjerner�

Thu, 12 Apr 2012 11:44:00 +0200

Under overskriften �Stjerner med hjerner� skal i alt ti ph.d.-studerende fra landets universiteter og h�jere l�reanstalter over for et kr�sent publikum og ekspertpanel k�mpe om, hvem der er bedst til at f� deres forskning ud over scenekanten.

Hver deltager har tre minutter til at fort�lle om sin forskning. Derefter falder dommen.

Et ekspertpanel best�ende af standup-komiker Carsten Bang og videnskabsjournalist Lasse Foghsgaard fra Experimentarium kommenterer forskerens formidlingsevne. Og et inviteret publikum � heriblandt H.K.H. Kronprinsesse Mary, uddannelsesminister Morten �stergaard og K�benhavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen � afg�r via SMS-stemmer deltagernes sk�bne. V�rt er videnskabsjournalist Ann Marker.

Det foreg�r torsdag den 19. april kl. 10.45-13.30 i Festsalen p� K�benhavns Universitet, 1168 K�benhavn K.

Se videopr�sentationen af Carlo Volf

L�s mere om Forskningens D�gn

�respris til designstuderende

Wed, 11 Apr 2012 13:29:00 +0200

Hun f�r prisen for m�blet Black Box, et makeupbord, som er t�nkt til entreen, sove- eller badev�relset. Bag l�gerne gemmer sig spejl og skuffer til makeup, smykker og hemmeligheder.

Under overskriften "Nyt skandinavisk design" skulle konkurrencen give bud p� et m�bel til "spisestue, dagligstue eller opbevaring".

Nye postkasseregler sk�mmer danske villaveje

Wed, 11 Apr 2012 13:18:00 +0200

"Jeg havde frygtet, at det ville komme til at blive rigtig grimt i parcelhuskvartererne. Og jeg synes faktisk, at det har levet op til de bange anelser, om at det ikke ville v�re s�rlig sk�nt med postkasser st�ende alene i landskabet," siger Birgitte Geert Jensen blandt andet.

Se indslaget fra TV2 Nyhederne den 6. april kl. 21.10