Et nyt blik på byen

Forelæsningsrække på Folkeuniversitetet med fem ph.d.-studerende

Arkitekturens forskning handler om at udfordre vores måde at se på byer, bygninger, materialer, lys og rum – den måde vi lever og oplever på. I forelæsningsrækken Et nyt blik på byen, som foregår på Folkeuniversitetetfår du et unikt indblik i den forskning, der er i gang lige nu på Arkitektskolen Aarhus.

Fem af skolens ph.d.-studerende fortæller om deres opdagelser og forskning inden for fem vidt forskellige områder. Fælles for dem alle er, at de vil kunne ændre din måde at se på din by, dit hus og byggepladsen rundt om hjørnet. Lad dig inspirere af de medrivende fortællinger fra en kreativ forskning, hvor oplevelse og æstetik er i højsædet.

Hvor: Aarhus Universitet, Bygning 1530 – Lokale D219, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
Hvornår: Tirsdage i perioden 9. maj – 6. juni 2017 fra kl. 17.15 – 19.00

Tilmelding foregår på Folkeuniversitetets website.

Program

Tirsdag den 9. maj 2017
Hverdagsbyen i klimaforandringer
Katrina Marstrand Wiberg, cand. arch. ph.d.

Tirsdag den 16. maj 2017
Alment boligbyggeri – bevaring gennem udvikling
Sidse Martens Gudmand-Høyer, cand. arch. ph.d.

Tirsdag 23. maj 2017
Det infraordinære – i opposition til det ekstraordinære
Espen Lunde Nielsen, cand. arch. ph.d.

Tirsdag 30. maj 2017
Lys og rum
Louise Grønlund, cand. arch. ph.d.

Tirsdag 6. juni 2017
Transformation af det forladte
Mo Michelsen Stochholm Krag, cand. arch. ph.d.