Kommuner bør satse på kulturmiljøer med bygningsarv

Ny metode gør det nemmere for kommuner at finde kulturmiljøer

Nu bliver det nemmere for kommunerne at finde kulturmiljøer med bygningsarv af høj kvalitet og med mulighed for positiv udvikling af området. Arkitektskolen Aarhus har nemlig, i samarbejde med 22 kommuner, udviklet en let anvendelig metode, som bl.a. kan benyttes, når kommuneplanen skal revideres. Projektet er støttet af Realdania.

Kommunerne har pligt til at udpege kulturmiljøer. Hvad de stiller op med kulturmiljøerne, er en anden sag. Står det til Arkitektskolen Aarhus bør kommunerne have mere end blot et godt øje til kulturmiljøerne, fordi de har muligheder for at skabe positiv udvikling. Derfor har skolen udarbejdet et værktøj til screening af kulturmiljøer (SAK), som kan bruges i det kommunale strategiske arbejde.

”Det handler ikke blot om at bevare den byggede kulturarv, men i lige så høj grad om at aktivere og aktualisere de kulturhistoriske fortællinger, så de kan være med til at styrke lokale erhverv, tiltrække turister og tilflyttere,” siger projektansvarlig, professor og arkitekt Mogens A. Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.

Projektet er støttet af foreningen Realdania, fordi udvikling af kulturmiljøerne er en del af foreningens mission om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø:

”Kulturmiljøerne er med til at skabe historisk bevidsthed og identitet, og de rummer mange muligheder for positiv udvikling, når man både sikrer dem og udvikler dem med nye aktiviteter. Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten og udviklingspotentialerne i vores bygningsarv. Nu får de et godt grundlag for at kunne målrette deres planlægning og koncentrere deres indsats, ” siger Eske Møller, projektleder og arkitekt i Realdania.

Værdi og muligheder

Chefkonsulent og arkitekturhistoriker Simon Ostenfeld Pedersen fra Arkitektskolen Aarhus har været daglig leder af projektet. Han og et hold medarbejdere har screenet omkring 900 kulturmiljøer i 22 kommuner, der alle er placeret i landets yderområder. Metoden er udviklet i samarbejde med kommunerne og de lokale museer.

Kulturmiljøerne vurderes på en skala fra 1 – 5 i forhold til, hvor værdifulde de er kulturhistorisk og arkitektonisk, og hvordan de indgår i den lokale sammenhæng. På samme måde vurderes kulturmiljøets egenskaber i forhold til at fremme turisme, bosætning, erhvervsudvikling og kulturoplevelser. På den baggrund er der udvalgt fem særligt værdifulde kulturmiljøer i hver af de 22 kommuner.

Blandt de udvalgte kulturmiljøer er f.eks. den markante kystskrænt Lien i Jammerbugt Kommune, der siden 1920’erne har været et yndet fritidsområde med forskelligartet sommerhusbebyggelse fra flere perioder.

Klitmøller i Thisted Kommune, som er fortællingen om et gammelt fiskerleje, der nu tiltrækker surfere fra hele verden og har fået betegnelsen Cold Hawaii, er også udvalgt.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er det Lyø By med gadekær, kirke, krogede gader og bindingsværkshuse, og i Lolland Kommune er det Holeby Sukkerfabrik og haveby fra 1870’erne samt Nakskov Skibsværft fra 1916, der fortæller om områdets historie og identitet.

Let aflæseligt

Flere af de deltagende kommuner har taget metoden i brug i forbindelse med deres arbejde med kommuneplanrevisionen. Blandt dem Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland.

”For os er der ingen tvivl om, at kulturmiljøerne kan være med til at skabe udvikling af bosætning, turisme og erhverv. Det har været en stor hjælp at få friske øjne til at kigge på de områder, vi mener, har værdi. Og resultatet er let aflæseligt i metodens diagrammer – og det gør det lettere i forhold til den videre politiske diskussion, hvor der skal prioriteres og træffes beslutninger,” siger Malene Stentoft Sørensen, landinspektør og planlægger, Jammerbugt Kommune.

FAKTA om screening af kulturmiljøer

De 22 kommuner, som har deltaget, er: Bornholm, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Thisted, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.

Projektet er blevet gennemført fra september 2015 til nu og er støttet af Realdania med 3,5 mio. kr. Arkitektskolen Aarhus har bidraget med et tilsvarende beløb.

Yderligere information kontakt

  • Projektleder Simon Ostenfeld, tlf. 4242 5442, e-mail sop@aarch.dk 
  • Professor Mogens A. Morgen, tlf. 2170 0895, e-mail mom@aarch.dk
  • Realdania: Arkitekt Eske Møller, tlf. 3030 5345, e-mail esm@realdania.dk

Realdania To Go: Kortlægning af kulturmiljøer

Realdania inviterer til fagligt fyraftensmøde om screening af kulturmiljøer og kulturmiljøernes muligheder for at skabe værdi og udvikling i kommunerne. Der inviteres til møde to steder i landet.

  • Aarhus: Tirsdag den 30. maj. kl. 15.00 – 16.30 på Arkitektskolen Aarhus, Nørreport 20, 8000 Aarhus C
  • København: Torsdag den 1. juni. kl. 15.00 – 16.30 hos Realdania på Jarmersplads 2, 1551 København V

I panelet er der deltagelse af bl.a. professor og arkitekt Mogens A. Morgen, Arkitektskolen Aarhus; projektleder Simon Ostenfeld, Arkitektskolen Aarhus; projektleder og arkitekt Eske Møller, Realdania.

Udførligt program offentliggøres snarest på realdania.dk, men du kan allerede nu tilmelde dig på: denlevendebygningsarv@realdania.dk. Skriv venligst, om det er mødet i Aarhus eller i København, du tilmelder dig.