Technology is the answer, but what was the question?

OPEN ROOM publikationsserie: Nr. 2

En publikation redigeret af Walter Unterrainer og Anne Mette Boye

Ny teknologi kan bidrage til at løse problemer, som den teknologiske udvikling har skabt. Men ukritisk brug af teknologiske løsninger kan også medføre nye problemer. Hvordan kan teknologi og arkitektur bidrage til at skabe bæredygtige løsninger på verdens problemer?

Det spørgsmål forsøger publikationen Technology is the answer, but what was the Question? at give svar på. Den samler op på et seminar som blev afholdt på Arkitektskolen Aarhus i 2015 med bidrag fra internationale navne.

Techonology is the answer, but what is the Question(727x1029)

Publikationen er blandt andre redigeret af professor Walter Unterrainer, som også var initiativtager til seminaret. Han bidrager selv med to artikler – netop Technology is the answer, but what was the Question? samt Ownership versus smartness’ of Technologies – og giver fyldige referater af indlæg fra Peter Diamandis og Harald Ginzky samt af diskussionerne på seminaret.

Peter Diamandis, der er medstifter af og næstformand i Human Longevity Inc., talte under overskriften Abundance is our future og Dr. Harald Ginzky fra Environmental agency of Germany om Climate engineering – effective climate protection or megalomania.

Publikationen er den anden af i alt fem i serien OPEN ROOM, der samler op på en række seminarer om samfundsaktuelle emner, som Arkitektskolen Aarhus har afholdt med deltagelse af eksperter udefra. Formålet med den tværfaglige dialog har været at skabe gensidig diskussion og inspiration og dermed give nye perspektiver på emnerne.

Titel: Technology is the answer, but what is the question?
Udgivet: 2016
Sprog: Engelsk
Forlag: Arkitektskolens Forlag
Indbinding: Softcover
Sidetal: 34 sider
Pris: 50 DKK

Download publikation

Download publikationen som PDF:

OPEN ROOM

OPEN ROOM er en serie på fem publikationer, som følger op på en række seminarer om aktuelle samfundsmæssige emner, som arkitekter og andre faggrupper har debatteret sammen.