Arkitektskolen satser på flere eksterne forskningsmidler. Men hvad kræver det? Vi har talt med et par af dem, der har været gode til at tiltrække midler udefra: lektor Jørgen Rasmussen og professor Peter Gall Krogh. Begge fra designområdet.

Af Leif Leer Sørensen

”Det kræver som minimum to ting: Vi skal være skarp på, hvad vi selv har at byde på, hvad det er vi kan bibringe et projekt af ny viden. Det skal vi evne at formidle til vores netværk. Og det er det andet vigtige punkt: Relationer til andre. For vi kommer ingen vegne alene; vi skal finde nogle relevante samarbejdspartnere, og det gør vi ved at indgå i de miljøer, hvor vi synes der foregår noget spændende, noget som vi synes har relevans for det forskningsfelt, og hvor vi selv har noget at bidrage med,” siger lektor Jørgen Rasmussen.

Han har gennem flere år beskæftiget sig med strategisk design, og er netop nu ved at etablere et konsortium for netop strategidesign sammen med erhvervsvirksomheder, designfirmaer og andre vidensinstitutioner.

”Her drejer det sig om at etablere konkrete samarbejdsprojekter, som vi så sammen kan søge eksterne forskningsmidler til. Vi er netop nu ved at formulere en ansøgning på en fireårig driftsperiode,” forklarer Jørgen Rasmussen.

Synlighed
Men også på det plan handler det om at vise, hvad man har at tilbyde. Om synlighed. Derfor har konsortiet også fået sin egen hjemmeside, hvor man kan læse om forskningssamarbejdet, og hvor man kan se, hvem man som interesseret skal henvende sig til.

”Den form for synlighed er afgørende i forhold til erhvervskontakter. I forhold til forskerverdenen er det afgørende at publicere sine forskningsresultater og være til stede på de rigtige seminarer og konferencer, hvor kontakter knyttes. For det handler hele tiden om at få netværket til at vokse sig større og på den måde optimere vidensdelingen. Men lige så vigtigt er det, at prioriterer og udelukkende satse der, hvor ens styrker er.”
 

Konsortiet er sidste skud på stammen; inden da har den viden som skolen har opbygget om strategisk design indgået i en række forskelligartede projektsamarbejder.

”Projekterne har ført til yderligere kontakter og henvendelser og på den måde udvidet netværket. Men det kræver både tid og ressourcer at opbygge et forskningsfelt – og fastholde det. Både når det gælder opbygning af viden og økonomi,” fastslår Jørgen Rasmussen.

Brug løftestangen og prioritér
Og netop her tager Peter Gall Krogh over:
”Hvis vi har et ønske om flere eksterne midler til forskningen, så kræver det høj kvalitet. Derfor må vi tage udgangspunkt i de områder, hvor vi allerede har succes, og så bruge dem som løftestang. Det er her vi har mulighed for at hente eksterne midler, mens vi må bruge interne midler på at styrke svagere forskningsfelter, som vi ønsker at opprioritere. Men vi er en lille institution, så vi må prioritere vores ressourcer. Vi kan ikke det hele.”

Også han slår på, at afklaring er den første forudsætning for succes:
”Når man formulerer et forskningsprojekt, skal man gøre sig helt klart, hvad det er man kan bidrage med: Hvilken relevant viden vil der komme ud af projektet, og hvori består det nye?
Samtidig er det i de fleste tilfælde nødvendigt at formulere sig på engelsk. For det ar afgørende at komme ud i verden og få etableret nogle internationale netværk, hvis forskningen skal have internationalt niveau. Og så skal man naturligvis formidle sine resultater på hjemmefronten,” siger Peter Gall Krogh, der forsker i interaktionsdesign.

International anseelse
I august måned 2010 var Arkitektskolen Aarhus vært for en stor international konference om Design af Interaktive Systemer, kaldet DIS 2010. Her mødtes knap 200 designere, etnografer, ingeniører, psykologer, design managers, produktchefer m.m. fra hele verden for at drøfte de tekniske, sociale og kulturelle aspekter ved de nye interaktive teknologier. DIS-konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Datalogisk Institut, Århus Universitet.

Ifølge Peter Gall Krogh er den slags konferencer med til at sikre Arkitektskolen Aarhus international anseelse:

”Vi bliver placeret på verdenskortet, får opbygget væsentlige netværk og bliver husket, når nye initiativer skal sættes i gang.”

At der en noget om snakken viser en international evalueringsrapport fra 2010. Her roses designforskningen på Arkitektskolen Aarhus i høje toner. Den kaldes bl.a. ”et positivt eksempel på, hvordan en målrettet, velfokuseret og godt ledet, men stadig forholdsvis lille gruppe forskere har været i stand til, på meget kort tid, at generere en sammenhængende forskningsstrategi og forskningsresultater af høj international standard.”

Stil krav
Men det er ikke tilstrækkeligt at tænke udad. Hvis Arkitektskolen ønsker at brede succesen på designområdet ud til andre forskningsfelter, skal blikket også rettes indad, mener Peter Gall Krogh:
”Vi skal stille større krav til hinanden og blandt andet opsætte mål for publicering og forskningens anvendelighed. Derfor må vi sammen opstille nogle kriterier. Og så skal vi lære af hinanden, hjælpe hinanden og agere samlet, så vi ikke løber i alle mulige retninger. Det svækker kun os selv.”