Maj 2012

De seneste to år har vi foretaget en målrettet omprioritering på Arkitektskolen og flyttet midler og ressourcer fra administration til undervisning og forskning. Derved har vi kunnet opretholde det faglige niveau – trods en reduktion i skolens statslige bevillinger. Men vi har samtidig formået at oprette en innovationspulje til nye tiltag samt etablere en betydelig opsparing, der skal bruges til at styrke netop undervisning og forskning.  

Blandt andet derfor opslog vi i marts op til 27 nye undervisnings- og forskningsstillinger, som er til besættelse pr. 1. august i år. Endelig skal de frigjorte midler bruges til at understøtte skolens nye struktur, hvor fire institutter er blevet afløst af tretten faglige platforme. 

Nu bliver øvelsen at prioritere de midler, som vi råder over til undervisning, forskning og udviklingsvirksomhed. I den forbindelse har vi udpeget fem indsatsområder, som bestyrelsen gav sin fulde opbakning på sit seneste møde den 23. april. Indsatsområder, som kommer til at præge Arkitektskolens udvikling de kommende fire år:

• Bæredygtighed
• Didaktik / udvikling af undervisningsmetoder
• Habitation
• Research by Design
• Transformation / Kulturarv 2.0

Indsatsområderne afspejler sig allerede i de opslåede stillinger (ansøgningsfristen udløb 30. april). Eksempelvis fokuserer flere opslag på didaktiske udviklingsprocesser. Her er der ikke mindst behov for at finde supplerende undervisningsformer til den klassiske 1:1 vejledning, som er den overvejende undervisningspraksis i dag. For at gøre undervisningen endnu bedre er der i det hele taget behov for at udvikle en større viden om læring og pædagogik: Hvad betyder det, at vi underviser som vi gør?

Gennem deltidsansættelse af adjunkter og lektorer, som sideløbende har arkitektfaglig beskæftigelse, vil vi ligeledes styrke den praksisbaserede undervisning. Det vil komme til at ske i tæt samarbejde med det netværk, som vi allerede har opbygget med erhvervet gennem PUF - praksis/undervisning/forskning. 

I 2010 roste en international evalueringsrapport Arkitektskolens designforskning for at være ”af høj international standard”. Som det fremgik af et interview med forskningschef Claus Peder Pedersen i martsudgaven af skolens nyhedsbrev, er der på flere felter gang i væsentlige forskningsaktiviteter på skolen – både når det gælder undervisningsbaseret forskning, forskningsbaseret undervisning og Research by Design. Hvad begreberne indeholder, skal jeg ikke komme nærmere ind på her (det fremgår at interviewet), men blot understrege, at forskningen skal styrkes yderligere de kommende år, ikke mindst inden for de nævnte indsatsområder. For ny viden er en forudsætning for at såvel skolens undervisning som arkitektfagets praksis kan udvikle sig og løfte fremtidens udfordringer. 

For Arkitektskolen – som for andre videregående kunstneriske uddannelser – er kunstnerisk udviklingsvirksomhed fortsat en væsentlig vej til ny viden og erkendelse. Men oftest er der tale om ’tavs viden’, som kun er kommet de implicerede til gavn, fordi hverken proces eller resultat er blevet dokumenteret og formidlet. Det skal der ændres på. For Uddannelsesministeriet vil i de udviklingskontrakter, som blandt andet vi skal indgå for de kommende år, lægge vægt på dokumentation og målbare resultater. Både hvad angår undervisning, forskning og udviklingsarbejde – men også når det gælderuddannelsens relevans i forhold til omverdenen, de studerendes gennemførselstid og kandidaternes beskæftigelsesgrad.

De bedste hilsner
Torben Nielsen rektor

April 2012

Arkitektskolen Aarhus opslår den 31. marts en lang række forsknings- og undervisningsstillinger (se www.aarch.dk), som er til besættelse fra august i år. Baggrunden er den, at nogle af skolens nuværende medarbejdere går på pension, og en række midlertidige ansættelser udløber.

Situationen er en naturlig anledning til at tage bestik af de udfordringer, vi står overfor som forsknings- og uddannelsesinstitution. Og en mulighed for at udstikke en retning for fremtiden – ud fra vores overordnede tilgang: Engaging through Architecture.

Arkitektskolen er en ung forskningsinstitution. Men vores forskning skal i stadigt stigende grad kunne sammenlignes og konkurrere med forskningen, der praktiseres på eksempelvis universiteterne. De har en meget længere tradition for og erfaring med forskning, end vi har, derfor er vi nødt til at styrke forskningen de kommende år.

Skolen har gennem efterhånden en del år bevæget sig fra at være en institution, hvor alt stort set var koncentreret om undervisningen af kommende kandidater til også at skulle dreje sig om forskning, der både har et internt og et eksternt sigte. Samtidig er finanslovsbevillingerne over en årrække blevet stadigt mindre. Det betyder, at den enkelte underviser skal vejlede flere og flere studerende, og at der bliver mindre og mindre tid til den 1:1 vejledning, som vi har praktiseret i mange år. Derfor er der behov for at udvikle alternative undervisningsformer, som kan supplere den traditionelle (mesterlærer)undervisning.

Det skal være undervisningsformer, som respekterer vores særlige fokus på det kunstneriske, men som samtidig inddrager og forstår forskningen som en vigtig og central forudsætning for uddannelsen af fremtidens arkitekter og designere. Balancen mellem kunst, videnskab og praksis skal findes gennem en gentænkning af uddannelsen – fra bacheloruddannelsens første år til og med kandidatuddannelsens sidste. Samtidig skal vi gribe og inddrage to store globale udfordringer: bæredygtighed og transformation.

Disse udfordringer afspejler sig i de stillinger, som vi nu har opslået og udmønter sig i fire hovedindsatsområder, som vi vil vægte frem til 2015:

-        Didaktik / udvikling af undervisningsmetoder

-        Bæredygtighed

-        Research by Design

-        Transformation / Kulturarv 2.0

Inden for henholdsvis Didaktik og Bæredygtighed, tager vi nogle initiativer, som skal forstærke indsatsen på disse områder. Det kan være i form af uddannelsesprogrammer, gæsteundervisere, gæsteprofessorer o.l.

Desuden opslår vi en række stillinger i undervisning med fokus på didaktiske udviklingsprocesser. Ligeledes opslås en række undervisningsstillinger på deltid, som henvender sig til folk, der sideløbende har arkitektfaglig beskæftigelse – for netop at styrke skolens forhold til fagets praksis.

Når det gælder Research by Design opslås der senere på foråret et MSO professorat (MSO: Med Særlige Opgaver), som også skal dække vores forskerskole. Det sker samtidig med, at der opslås et MSO professorat i Transformation / Kulturarv 2.0.

Men netop nu har vi opslået op til 27 stillinger på Arkitektskolen Aarhus. Vi håber de vil vække manges interesse. Af hensyn til skolens internationale perspektiv også i udlandet, hvor stillingerne også er annonceret.

De bedste hilsner

Torben Nielsen

rektor

Marts 2012

Inspiration udefra er helt afgørende, hvis vi fortsat skal udvikle og forny os. Som uddannelses- og forskningsinstitution i en mindre by, i et lille land, vægter vi derfor international udveksling højt – blandt andet gennem inddragelse af udenlandske forelæsere, forskere, undervisere og studerende. Og ved at vi sender vores forskere, undervisere og studere ned ud i verden.

Og som det fremgår af artiklen International succes, så går det, som overskriften siger, rigtig godt. Antallet af udenlandske studerende, som søger optagelse på Arkitektskolen Aarhus, er vokset eksplosivt de seneste år. Det samme er antallet af studerende, som drager ud i verden. Enten i praktik eller på studieophold. Ifølge skolens internationale koordinator, Jørgen Helstrup, er vi den uddannelsesinstitution i Aarhus, som i forhold til vores størrelse har den største udveksling af studerende. 

Hertil kommer en række andre aktiviteter, som bidrager til at styrke vores internationale udsyn. Nogle eksempler i kalejdoskopisk form:

Arkitektskolen Aarhus har lige siden oprettelsen i 1965 haft tradition for at præsentere  internationale forelæsere. I øjeblikket komme det til udtryk i A+I_Scenens program (link til omtale i nyhedsbrev), der de kommende måneder byder på navne som C.J. Lim, Peter Wilson, Christine Hawley, Niel Spiller og Farshid Moussavi. Forelæsningerne er offentlige og en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med, hvad der foregår på den internationale scene.

I efterårssemesteret var australske Richard Blythe fra RMIT i Melbourne gæsteprofessor på skolen. Han bidrog blandt andet til at udvikle en dansk model for ”Refelctive  Practice”, en ph.d.-uddannelse for praktiserende arkitekter, som  RMIT med stor succes har udbudt de seneste tyve år. Og her i forårssemesteret er Kelly Shannon fra universitetet i Leuven, Belgien, tilknyttet som gæsteprofessor. Hun beskæftiger sig med forholdet mellem landskab, infrastruktur og urbanisering og skal under opholdet blandt andet være underviser og kritiker på Studio Urban Nature, der i foråret beskæftiger sig med ”Kolind Sund – ny natur”. 

MEGA, International Master in Energy and Green Architecture, er en masteruddannelse, som vi udbyder i samarbejde med The Tsinghua Urban Planning and Design Institute i Kina. Et nyt hold studerende har netop påbegyndt det to-årige forløb, der gennemføres i henholdsvis Aarhus og Beijing.  Det er andet hold; det første afsluttede uddannelsen i juni sidste år, hvor tretten kandidater modtog mastergraden.

I august gennemførte vi workshoppen ”Digital Physical” for alle skolens kandidatstuderende. Under ledelse af flere internationale navne blev der fokuseret på relationen mellem eksperimentelle digitale redskaber og computerstyret fabrikation. Og fra 2. til 10. februar afholdt vi workshoppen “Aarhus Arc: Three Acts” – under ledelse af professor David Gersten, Cooper Union School of Architecture i New York og med Skype-samtaler med den finske arkitekt og arkitekturteoretiker Juhani Pallasmaa og den mexicanske professor i arkitekturhistorie Alberto Perez Gomez fra McGill University i Canada.

Endelig kan det nævnes at vi i 2011 indledte konkrete forsknings- og undervisningsaftaler med blandt andre University of Technology Sydney (UTS) og Central Academy of Fine Arts, School of Architecture i Beijing. Aftalerne rummer udveksling af både forskere, undervisere og studerende.

…

Internationaliseringen er et væsentligt element i udviklingen af en engageret mangfoldighedskultur; gennem samarbejde på tværs af lande, kulturer, fagopfattelser og fagligheder kan vi udvikle os og forhåbentlig nå frem til en mere bæredygtig og social tilgang til verden: Engaging through Architecture!

De bedste hilsner
Torben Nielsen
rektor

Den 31. januar tog vi afsked med 53 nyuddannede kandidater. Dimissionen blev fejret i Musikhuset, og et udvalg af deres afgangsprojekter kan den kommende uges tid ses i Musikhusets foyer samt i Trafikhallen på Aarhus Rådhus.

Når vi rykker både dimission og afgangsudstilling ’ud af huset’, er det fordi vi ønsker at være synlige i bybilledet og vise, hvad skolen har at byde på. Af samme grund har vi hele efterårssemesteret haft Aarhus som fællestema; alle studerende har arbejdet med byens fysiske rammer – for at vise, hvad vi kan og bidrage til byens fremtid.

En uddannelsesinstitution som vores befinder sig mere eller mindre konstant i et spændingsfelt mellem tradition og fornyelse, mellem dannelse og innovation. Det er ganske enkelt et grundvilkår. Vi uddanner til at kunne give (formmæssige) svar på bygherres ønsker og krav og skabe helhed ud af mangfoldigheden. Men mindst lige så vigtigt er det at uddanne til at kunne stille de gode spørgsmål, som kan bringe svarene i innovativ retning – til gavn ikke bare for bygherrer og brugere, men også for samfundet.

Vi skal altså have for øje, at vi, ud over at uddanne fagligt stærke arkitekter, også har en kulturel rolle og forpligtigelse. Det betyder, at de studerende skal gøres engagerede, kritiske og bevidste om den udfordring og det ansvar, de påtager sig som fremtidens formgivere af den fysiske og immaterielle verden, vi omgiver os med. Derfor er det nødvendigt, at skolen påtager sig en aktiv, udadvendt rolle, hvor vi gør de studerende og kandidaterne i stand til at scanne verden og reagere på og med den. Derfor er vores vision: Engaging through architecture.

Arkitektur som fag har ændret sig markant i de senere år. Historisk har man i faget og på uddannelserne været relativt enige om, hvad en arkitekt var og skulle kunne. Arkitektur handlede om at bygge huse. Ganske vist har der især i Danmark været en bevidsthed om, at arkitektur også handler om forståelse for design, for byen og for landskabet samt for fortidens betydning, eksempelvis i forbindelse med restaureringsprojekter. Men det var så også det.

I dag er begrebet arkitektur mere komplekst. Ud over en fastholdelse af arkitektens traditionelle kernekompetencer: den kunstneriske tilgang til opgaven og evnen til at arbejde rumligt og visuelt, har begreber som brugerinddragelse, processtyring, ny teknologi, metodebevidsthed, bæredygtighed, energioptimering, interaktion, strategi med mere i høj grad vundet indpas i både uddannelsen og i faget. Derfor er interdisciplinær forståelse og flair også blevet en meget vigtig faktor i uddannelsen af arkitekter.

Såvel samfundsengagementet som fagets mangfoldighed afspejler sig i de aktuelle afgangsprojekter. Eksempelvis er hjemløshed temaet for to af de i alt seks projekter, som blev tildelt legater ved dimissionen.

Jeg kan kun opfordre til at se udstillingen og få en fornemmelse af, hvad vores kandidater kan – og hvor arkitekturen bevæger sig hen

Vi tager nu hul på forårssemesteret – og hermed på at videreføre vores vision: engaging through architecture.

De bedste hilsner
Torben Nielsen
rektor

Ny bestyrelse, nyt fagligt råd …  Arkitektskolen indleder det nye år med væsentlige forandringer.

Bestyrelsen er nu endelig på plads; de eksterne medlemmer er udpeget, de interne valgt – og arbejdet kan gå i gang.

Bestyrelsen, der har flertal af eksterne medlemmer, afløser det tidligere kollegialt valgte skoleråd og bliver, som det hedder i Styrelsesbekendtgørelsen, ”ansvarlig for institutionens samlede virksomhed og for de bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke.” Den skal først og fremmest ”bidrage til den strategiske og langsigtede udvikling af uddannelserne med afsæt i institutionernes aftagerområder og omverden.”

De kollegiale faglige diskussioner, som tidligere foregik i Skolerådet, kommer nu til at foregå i det nyvalgte faglige råd, som består af 6 medlemmer. Ifølge Styrelsesbekendtgørelsen skal Rådet både ”rådgive og høres og sikre dialog mellem bestyrelse, rektor, skolens faglige personale og studerende om strategier for uddannelse, kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning.”

Som nævnt ved tidligere lejligheder ser jeg mange muligheder i den nye styrelsesmodel; jeg mener blandt andet, den kan bane vej for øget dialog med omverdenen, herunder arkitekterhvervet.

Praksis/Undervisning/Forskning
At vi her allerede er godt på vej viste PUF-seminaret (link til artikel i nyhedsbrev) den 4. januar, hvor over 80 tilmeldte drøftede mulighederne for et udvidet samarbejde mellem skolen og erhvervet.

Arkitektskolen Aarhus har altid haft tætte relationer til byens arkitektvirksomheder, men der er behov for et mere formaliseret samarbejde, end vi tidligere har kendt til, og det er det, vi nu i fællesskab arbejder på at etablere. Indlæggene under PUF-seminaret viste, at flere kontakter og projekter allerede er etableret. Seminaret viste også, at ønsket om og viljen til øget samarbejde er til stede fra begge parters side.

Det vi først og fremmest mangler er, som Carsten Primdahl fra CEBRA udtrykte det, ”at finde samarbejdets sande natur.” Det vil sige finde modeller for et mere formaliseret samarbejdet, som er tilpasset både skole og praksis. Med den nye struktur vi det seneste år har indført på Arkitektskolen –hvor fire institutter er afløst af for tiden tretten faglige platforme, der favner arkitektfagets bredde og samarbejder på tværs – har vi skabt en fleksibel model, som giver mulighed for hurtig omstilling i forhold til skiftende faglige udfordringer og behov.

Det betyder også, at modellen gør det lettere at indoptage samarbejdsprojekter med tegnestuer, kommunale forvaltninger og andre i undervisning og forskning, hvad enten projekterne er af kortere eller længere varighed. Og vi ser positivt på enhver henvendelse udefra om samarbejde, fordi det er den synergi, som ligger heri, der kan udvikle såvel Arkitektskolen som erhvervet og bringe arkitektfaget fremad.

Udveksling
Udannelsesminister Morten Østergaard udtrykte efter sit besøg på skolen den 9. december sidste år følgende:

”Opvokset i Aarhus har jeg altid været fascineret af det kreative miljø, der er omkring Arkitektskolen – og det er da bestemt ikke blevet mindre efter besøget. … Det er et studiemiljø, der er åbent for impulser udefra, både lokalt, nationalt og internationalt. Der er megen udveksling.”

Og udveksling er hvad vi ønsker på alle områder. Aarhus-temaet, hvor alle studerende i efterårssemesteret 2011 tog byen under behandling, er ét eksempel. Resultaterne vil snart blive fremlagt. I første omgang i form af offentlige kritikker på skolen, og i løbet af foråret vil vi formidle resultaterne bredere ud til byens borgere.
Ligeledes vil et udvalg af de kommende afgangsprojekter blive udstillet i henholdsvis Rådhusets og Musikhusets foyer. Det bliver efter dimissionen den 31. januar, hvor festlighederne også foregår ude i byen, nærmere bestemt i Musikhusets lille sal. Og allerede på torsdag, den 12. januar, offentliggør vi skolens nyeste årsskrift ”CONTEXT 2010/2011”, der belyser, hvordan begrebet ’kontekst’ på forskellig vis er blevet brugt i både undervisning og forskning i studieåret 2010/11. Det sker kl. 15 ved en reception på skolens bibliotek. Håber vi ses!

Godt nytår.

De bedste hilsner
Torben Nielsen
rektor

Den 4. januar inviterer Arkitektskolen Aarhus byens arkitekt- og designvirksomheder indenfor for at drøfte samarbejdsmuligheder. Som vi skriver i invitationen:

”Arkitektskolen udvikler viden, som kan anvendes i praksis. Praksis udvikler erfaring, som kan anvendes på skolen. Derfor skal skolen ud i praksis og praksis ind på skolen.
Lad os samarbejde om de faglige udfordringer, som faget står over for nu og i fremtiden.”

Formålet er at etablere kontakter mellem praktikere, undervisere og forskere, som sammen kan udvikle ideer til konkrete samarbejdsprojekter. Det kan være korterevarende udviklingsprojekter, det kan være længerevarende forskningsprojekter, det kan være undervisningsforløb …. Mulighederne er utallige. Til inspiration vil der på seminaret blive givet eksempler på forskellige samarbejder. Og så er det ellers op til deltagerne selv at byde ind og skabe netværk på kryds og tværs.

Arkitektskolen Aarhus har lige siden oprettelsen i 1965 haft tætte relationer til byens arkitekt- og designvirksomheder. Det var ikke nogen tilfældighed, at Erhvervsministeriet i 2008 fremhævede netop dette samarbejde som et eksempel til efterfølgelse, når det drejer sig om at skabe synergi mellem vidensinstitutioner og erhverv.

Men vi vil gerne udvikle samarbejdet yderligere, både kvantitativt og kvalitativt. Til gensidig glæde og gavn. Derfor mødet den 4. januar.

Sidste frist for tilmelding er allerede den 9. december. Så tilmeld dig straks – lige her.

For at styrke de studerendes kompetencer i forhold til et kommende arbejdsmarked, til praksis, har vi de senere år også integreret entreprenørskab i uddannelsen. Det seneste eksempel er projektet PEAK, hvor 140 bachelorstuderende arbejdede i ti uger på en konkret opgave – fra idé til realisering og med Roskilde Festival som bygherre. Projektet er for nylig blevet positivt evalueret og der er indgået aftale med Roskilde Festival om en gentagelse næste år.

I øvrigt viser en netop offentliggjort undersøgelse på de kunstneriske og kulturelle videregående udannelser, at Arkitektskolen Aarhus er den uddannelsesinstitution, hvor flest studerende deltager i entreprenørskabsundervisning. Det gjaldt hele 78 pct. af alle skolens studerende i studieåret 2010/11. For de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser som helhed var tallet kun knap 25 pct.

Bæredygtighed, IT og nyindustrialisering
Som det fremgår af artiklen Bæredygtige studier så er netop bæredygtighed et andet felt, som vi arbejder på at gøre til en integreret del af undervisningen på alle niveauer. Både klimaændringer og bygningsreglement indikerer, at det er bydende nødvendigt. Og kompetencer på området efterspørges af både tegnestuerne, kommunerne og de studerende selv. ”Urban opcykling” er et eksempel på, hvordan de studerende selv tager fat i problematikken – og i virkeligheden kombinerer bæredygtighed og entreprenørskab.

Som beskrevet i et tidligere nyhedsbrev foregår en tilsvarende indsats for at integrere IT i undervisningen – igen for at give de studerende de bedste kompetencer med henblik på det kommende arbejdsmarked, som de bliver en del af.

Også på forskningsområdet er der et helt aktuelt eksempel på en praksisrelateret indsats. Charlotte Bundgaards bog ”Montagepositioner”, der udkommer 14. december, giver inspirerende bud på, hvad der skal til for at udnytte nyindustrialiseringens arkitektoniske potentiale. Nutidens avancerede produktionsapparat, baseret på IT og højteknologiske fremstillingsprocesser, rummer mulighed for en mere brugerorienteret og individualiseret arkitektur. Det handler bare om, at vi som arkitekter griber den.

I det hele taget ønsker vi at forstærke den samlede udadvendte og praksisrelaterede indsats. Derfor opruster vi også pr. 1. februar 2012 med ansættelse af en studielektor, som bliver en del af skolens faglige Ledelsesteam, og som får arkitekturens praksis som særligt ansvarsområde.

Vores tilgang er ”Engaging through Architecture” – vi vil involvere os i verden omkring os, både lokalt og globalt, og give vores studerende de bedste forudsætninger for at gøre en forskel i den verden, vi er en del af.

Lad os sammen gribe mulighederne, når vi mødes til PUF den 4. januar.

Men inden da: Glædelig jul og godt nytår! Og tak for samarbejdet i 2011.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor

Den 3. oktober blev en række videregående uddannelser, herunder Arkitektskolen Aarhus, flyttet fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser – i daglig tale Uddannelsesministeriet.

Vi har altid følt os godt tilpas i Kulturministeriet, hvor vi har mødt en forståelse for, at Arkitektskolen Aarhus vægter det kunstneriske i uddannelsen lige så højt som det videnskabelige og det praktiske. En position, som mange arkitektskoler i udlandet har misundt os.

Flytningen fra Kultur- til Uddannelsesministeriet har da også ført til offentlig kritik. Blandt andre har formændene for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd offentligt ytret deres bekymring for, at det kunstneriske vil blive trukket ud af arkitekt- og designuddannelserne.

Men selv om det indtil nu har været sparsomt med oplysninger fra Uddannelsesministeriet, tyder de foreløbige meldinger fra vores nye minister ikke på, at vi har noget at frygte.

I Politiken den 21. oktober skrev uddannelsesminister Morten Østergaard blandt andet beroligende:

”Jeg har dyb respekt for den faglighed, der ligger i de kunstneriske uddannelser. Det element skal udvikles, ikke afvikles. Vi skal udnytte mangfoldigheden i uddannelseslandskabet.
… vi har brug for innovation og kreative mennesker med høj faglighed. Her har de kunstneriske uddannelser meget at bidrage med … Vi har et stærkt udgangspunkt inden for arkitektur og design i Danmark, men det skal dyrkes, for ellers bliver vi overhalet.
Stærke vækstøkonomier har også fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at sammentænke teknologi med eksempelvis design. Men det kunstneriske skal ikke kun måles i forhold til vækst – det har også en værdi i sig selv.
Innovation sker i et krydsfelt mellem teknologi, design og kreativitet.”

Udtalelser der er helt i tråd med den forståelse af og tilgang til arkitektuddannelsen, som hidtil har præget Arkitektskolen Aarhus.

Også bekymringer om kommende fusioner, maner Morten Østergaard i jorden:
”Tilsvarende vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke har skjulte planer om ... fusionsbølger ud over eksisterende aftaler.”

Det betyder forhåbentlig, at Arkitektskolen Aarhus kan bibeholde sit faglige særkende og ikke ender som en lille brik i et stort puslespil.

Ikke sådan at forstå, at vi ikke ønsker samarbejde med andre. Tværtimod.  Vi har gennem mange år samarbejdet med en lang række uddannelsesinstitutioner – både lokalt, nationalt og internationalt. Samarbejder, som vi de senere år har udbygget, og som vi vil intensivere yderligere i fremtiden, fordi der er brug for gensidig inspiration og tværfaglige kompetencer. I dag har vi mere end 50 samarbejdsaftaler med internationale vidensinstitutioner.

Et eksempel på et allerede etableret samarbejde er vores samarbejde med CAFA, The Central Academy of Fine Arts i Beijing. CAFA er det absolut fineste og mest prestigefyldte kunstuniversitet i Kina; det samarbejder med nogle af verdens højest ratede universiteter og har de seneste 90 år uddannet nogle af de fremmeste kinesiske kunstnere. En arkitektskole under CAFA blev først oprettet i 2003, og den er den eneste arkitektskole i Kina, som er tilknyttet en kunstinstitution. Skolen dyrker en kunstnerisk tilgang til arkitekturen gennem eksperimentel undervisning og forskning. Det foregår inden for tre hovedområder: architecture, landscape design og interior design.

I 2009 indgik vi en samarbejdsaftale med CAFA om udveksling af studerende, undervisere og forskere og den 4. november udnævnes rektor for CAFAs arkitektskole, professor Lv Pinjing, til adjungeret professor på Arkitektskolen Aarhus.

Et sådant samarbejdet er et væsentligt bidrag til vores ønske om international vidensudveksling og vidensdeling – og afgørende for faglig udvikling og fremdrift.  For at citere vores minister: ”Innovation sker i et krydsfelt mellem teknologi, design og kreativitet.” Eller omskrevet: mellem kunst, videnskab og praksis.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor 

Arkitektskolen er inviteret til at deltage i næste års arkitekturbiennale i Venedig. Det er vi naturligvis både glade for og stolte over – at Skolen på den måde får mulighed for at være med til at repræsentere dansk arkitektur på den internationale scene.

Samtidig bringer det Arkitektskolen i den retning, vi gerne vil: indgå i konkrete projektsamarbejder med arkitektfirmaer og andre, som kan bringe vores studerende tæt på den virkelighed, der venter dem den dag, de forlader Arkitektskolen. Sådan at de i studietiden får mulighed for at kombinere kunstnerisk og akademisk tilegnelse med fagets mere praktiske færdigheder. I en kollektiv læringsproces, hvor vi engagerer os i verden omkring os – ud fra visionen: Engaging through Architecture.

Future Greenland er temaet for det danske biennalebidrag i 2012, hvor danske og grønlandske arkitekter – og Arkitektskolen Aarhus –sammen skal udvikle visioner for Grønlands fremtid. 30 af vores kandidatstuderende skal i de kommende to semestre indgå i et ligeværdigt samarbejde med de århusianske arkitektfirmaer CEBRA og Transform.

Netop vores nye fleksible studiestruktur med etableringen af en række studios på kandidatniveau gør, at vi hurtigt kan omstille os og tilpasse studiet alt efter skiftende faglige udfordringer og behov. Det gælder også, når spændende samarbejdsprojekter dukker op – som nu eksempelvis arkitekturbiennalen.

Ikke kun studiestrukturen er ændret; også administrationen. For at koordinere og sammentænke vores uddannelsestilbud med vores Efter- og videreuddannelsestilbud har vi etableret en samlet Uddannelsesadministration. Blandt andet fordi vi ønsker at kunne henvende os til erhvervet med en samlet palette af samarbejdsmuligheder og tilbud. Muligheder og tilbud, som kan danne udgangspunkt for en dialog med fagets praksis, så vi sammen kan skræddersy og tilpasse diverse samarbejdsprojekter, kurser o.l. ud fra gensidige ønsker og behov.

Skolens Aarhus-tema, Aarhus Urban Lab, hvor størstedelen af vores 800 studerende det kommende halve år tager byens torve, pladser og rum under behandling, er ligeledes udtryk for et ønske om at tage udgangspunkt i konkrete projekter, at samarbejde med brugere, fagfolk og myndigheder og at vise byen, hvad vi som uddannelses- og forskningsinstitution har at byde på.

Med biennale-projektet og Aarhus Urban Lab er vi i godt selskab – og godt på vej til at realisere intentionerne med den nye studiestruktur, som vi blot lige har taget hul.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor

Arkitektskolen summer igen af liv; den 1. september blev de studerende budt velkommen til et nyt studieår – og til en helt ny studiestruktur. De fire institutter er afløst af fjorten faglige platforme der udbyder undervisning til både bachelor- og kandidatuddannelsen. Hensigten er at skabe en mere dynamisk uddannelse, der hurtigt kan tilpasses skiftende behov, og som giver de studerende langt flere faglige valgmuligheder – ud fra egne ønsker og evner. Sådan at vi kan uddanne arkitekter med mere forskelligartede kvalifikationer.

Læs artiklen: En mangfoldighed af kvalifikationer.

I samme forbindelse har vi fået etableret langt bedre værkstedsfaciliteter og udvidet med både model-, metal- og digitalværksted, som giver de studerende langt bedre udfoldelsesmuligheder.

Læs artiklen: Nu skal de studerende på værksted.

Aarhus som tema
Nyt er det også at vi hele efterårssemesteret vil have Aarhus som tema; alle studieopgaver vil tage udgangspunkt i byen. Vi ønsker dermed at bidrage til byens udvikling; til at udmønte Aarhus Kommunes arkitekturpolitik og til at kvalificere Aarhus til at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017. Samtidig giver nærheden mulighed for tæt dialog med vores lokale samarbejdspartnere og med byens borgere. Derfor vil vi også benytte muligheden for i højere grad at rykke ud i byens rum med workshops, udstillinger og andet, der kan have offentlighedens interesse.

Læs artiklen: Arkitektskolen sætter Aarhus på dagsordenen.

Samarbejde med praksis
Samtidig satser vi på et endnu tættere samspil med byens arkitekt- og ingeniørfirmaer. Vi har blandt andet etableret et netværk, der drøfter mulige samarbejdsflader inden for både undervisning og forskning nogle af byens arkitekt- og ingeniør firmaer deltager i workshoppen ”Digital Physical”, som de kandidatstuderende afvikler de kommende to uger. En ny stillingsstruktur, som faldt endeligt på plads lige før sommerferien, vil i det hele taget gøre det lettere for os at inddrage praktiserende i skolens undervisning, hvilket vi bestemt vil benytte os af. I øvrigt giver et nyt menupunkt på skolens hjemmeside Erhvervet let adgang til informationer om de mange muligheder, der er for samarbejde mellem skolen og fagets praksis.

Internationale relationer
Samarbejdet med internationale vidensinstitutioner vil ligeledes blive opprioriteret. Vi har eksempelvis indledt samarbejde med Tsinghua University i Beijing om masteruddannelsen MEGA og med China Central Academy of Fine Arts (CAFA) i Beijing og University of Technology Sydney (UTS) om undervisningsforløb. I forbindelse med Aarhus Festuge har nogle af skolens studerende gennemført en international Bellastock-workshop på Godsbanens arealer; i samarbejde med  HafenCity Universität Hamburg og Hanzehogeschool Groningen Academie van Bouwkunst har vi netop afholdt en international sommerskole, og tre af de fire spor i den allerede omtalte workshop ”Digital Physical” , vil blive ledet af internationale eksperter.

Endelig skal det nævnes, at Richard Blythe fra RMIT University i Melbourne, Australien, hele efterårssemesteret vil være tilknyttet skolen som gæsteprofessor. Han har mange års erfaring med praksisbaseret forskning og skal netop bidrage til at styrke skolens praksisorienterede forsknings- og undervisningsprofil samt sikre et internationalt perspektiv i skolens videre udvikling.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor

Nu er det ganske vist; den 15. juni afløses Arkitektskolens øverste organ, det kollegialt valgte Skoleråd, af en bestyrelse med flertal af eksterne repræsentanter. Det skyldes en ny Styrelsesbekendtgørelse for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, som Folketinget netop har vedtaget.

Bestyrelsen bliver på i alt ni personer, hvoraf Kulturministeren udpeger de fem, heriblandt formand og næstformand. De fire øvrige vælger vi selv: to medarbejderrepræsentanter og to studerende.

I bemærkningerne til loven står der bl.a., at ”Kulturministeriet finder det fordelagtigt, at repræsentanter for det offentlige og private arbejdsmarked, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt institutionens fagområder fremadrettet kan indgå i institutionens øverste ledelse, hvor de kan bidrage til den strategiske og langsigtede udvikling af uddannelserne med afsæt i institutionernes aftagerområder og omverden.”

Videre hedder det, at ”bestyrelsen får ansvaret for at fremme institutionens virke og varetage institutionens interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution.” Over for kulturministeren bliver bestyrelsen ”ansvarlig for institutionens samlede virksomhed og for de bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke.”

Når Skolerådet nedlægges, placeres de kollegiale, faglige diskussioner i stedet i et nyt fagligt råd. Rådet skal både rådgive og høres og sikre dialog mellem bestyrelse, rektor, skolens faglige personale og studerende om strategier for uddannelse, kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning.

Kulturministeriet er i gang med at udpege de eksterne bstyrelsesmedlemmer, mens vi på Skolen skal vælge repræsentanter til både bestyrelse, fagråd og et nyt studienævn, når det nye studieår starter til september.

Jeg ser mange muligheder i den nye styrelsesmodel; som nævnt ved tidligere lejligheder mener jeg blandt andet, at den kan bane vej for øget dialog med omverdenen, herunder arkitekterhvervet.

Apropos omverdenen, så forventes knap 70 kandidater at dimittere fra Arkitektskolen Aarhus den 30. juni. I den sammenhæng er det glædeligt at konstatere, at der er en begyndende optimisme at spore i byggeriet. Det kommer forhåbentlig de kommende arkitekter til gavn. Den massive investering i bygge- og anlægsarbejder i Aarhus de kommende fem år lover i hvert fald godt for beskæftigelsen lokalt.

Det er samtidig mit håb, at vi som skole kan deltage aktivt i de drøftelser og diskussioner, der skal være i forbindelse med de store investeringer, som uden al tvivl vil ændre byen på rigtig mange planer. Skolens bidrag til dén diskussion bliver i første omgang at gøre ’Aarhus’ til et fællestema for undervisningen i det kommende semester. Jeg håber, at dette kan blive startskuddet til, at vi fremover engagerer os endnu mere end tidligere – ikke alene i det nære og vores by, men i samfundet omkring os i det hele taget. At vi fremover kan spille en vigtig rolle ud fra visionen: ENGAGING through ARCHITECTURE and DESIGN.

God sommer!

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor

Skolens årsberetning for 2010 har fået Kulturministeriets blå stempel. Som du kan læse i omtalen ”Faglige resultater i 2010” lever vi op til de mål, som er opstillet i den fireårige Resultatkontrakt, som vi har indgået med Kulturministeriet. Ikke mindst akkrediteringen af vores uddannelser og den fornemme internationale evaluering af vores designforskning bliver fremhævet. Der er ligeledes stor tilfredshed med de igangværende strukturændringer af både Skolens undervisning og forskning.

Men også, når det gælder vores ønske om øget internationalisering, går det i den rigtige retning. Både i form af samarbejdsaftaler med flere udenlandske uddannelsesinstitutioner, flere studerende i meritgivende studie- og praktikophold i udlandet og flere gæstestuderende.  Hvad der ikke fremgår ikke af årsrapporten er, at mere end 40 internationale studerende har søgt optagelse på vores engelsksprogede studieforløb fra studiestart 2011/12, som er udbudt for første gang.

En anden god ting, som peger fremad. I årsrapporten tilkendegiver Kulturministeriet, at ”de fysiske rammer er begrænsende for skolens daglige udvikling og fungerer uøkonomisk.” Med andre ord tyder alt på, at der er opbakning til vores ønske om en ny arkitektskole – blot projektet kan realiseres inden for de nuværende økonomiske rammer.

Den 14. april afholdt vi formentlig sidste møde i Skolens øverste organ, Skolerådet. Med mindre et folketingsvalg skulle komme på tværs ventes en ændring af Styrelsesloven vedtaget i Folketinget med virkning fra 1. juni. Den vil betyde at det kollegialt valgte Skoleråd afløses af en bestyrelse på ni personer og med flertal af eksterne repræsentanter udpeget af kulturministeren. De kollegiale faglige diskussioner placeres i stedet i et nyt fagligt råd, der både skal rådgive og høres. Jeg ser mange muligheder i den skitserede bestyrelse; det kan blandt andet være en vej til øget dialog med omverdenen, herunder arkitekterhvervet.

Det samme kan man sige om den nye stillingsstruktur, som pr. 1. april er blevet gældende for Arkitektskolen Aarhus og de øvrige videregående kunstneriske udannelser under Kulturministeriet. Her gør nye stillingskategorier det nemmere at deltidsansætte folk fra praksis som undervisere, hvilket jeg mener kan blive et væsentligt bidrag til Skolens omstrukturering.

Og omstruktureringen er i fuld gang. Alle Skolens undervisere og forskere arbejder seriøst på at etablere de faglige plaforme, som skal være på plads fra efterårssemesterets start og fremover udvikle og tegne Skolens samlede profil. Internationalisering, praksisrelationer, tværdisciplinære samarbejder, eksperimenter og mangfoldighed er centrale perspektiver, som alle platforme dannes ud fra.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor

Forståelse for kulturelle og sociale forskelle er en væsentlig aspekt ved det at være arkitekt. Derfor har vi også netop haft vores førsteårsstuderende ude i verden. I hele marts måned har 142 førsteårsstuderende og otte undervisere kørt ad Route 66 – fra Chicago i øst til Los Angeles i vest.  I samme periode har en gruppe førsteårsstuderende og undervisere rejst rundt i Danmarks udkantsområder og blandt andet dissekeret et hus i Vestervig. Formålet har været det samme: at trække de studerende ud af deres vante, daglige rammer. I begge tilfælde har mobilitet, fraflytning og forfald været væsentlige temaer.

I Vestervig har de studerende gennemskåret en gammel faldefærdig ejendom for at kunne følge de bygningsmæssige og menneskeskabte spor, som er blevet afsat gennem hele bygningens levetid. En øvelse, der giver indblik i både byggeteknik og kultur. Resultatet af dissekeringen kan i denne uge ses i Trafikhallen på Aarhus Rådhus.

I USA udgjorde 32 mobilehomes de studerendes hjem og arbejdsplads under hele rejsen – hvilket i sig selv har været en god øvelse i samarbejde og trække på hinandens forskellige kompetencer. Undervejs registrerede de studerende deres oplevelser gennem tegning, fotografi og tekst. Både i fællesskab og individuelt. Formålet var at lære systematisk registrering. Det er der kommet en række bøger ud af som i første omgang bliver tilgængelige på Skolens Bibliotek og senere vil kunne erhverves på www.blurb.com. Til efteråret vil turens resultater kunne ses på en udstilling på Arkitektskolen.

Den månedlange studietur på første studieår er et led i den fornyelse af bacheloruddannelsen, som er gennemført siden 2009, og som blandt andet er skildret i Arkitektskolens årbog 2009/2010: ”A_Beaux_Arts_Education_for_the_21st_Century”. 
Nu går vi et skridt videre og skaber (som omtalt i tidligere nyhedsbreve) en helt ny struktur for Skolens undervisning og forskning, som vil være helt på plads fra studiestart 2011/12. Institutterne afløses af en række forskellige faglige platforme, som både skal samarbejde på tværs og inddrage eksterne samarbejdspartnere. De faglige platforme vil kunne oprettes og nedlægges alt efter behov og danner grundlag for både forskning og undervisning; de skal levere forskningsbaserede undervisningstilbud til såvel bachelor- og kandidatuddannelsen som til Efter- og Videreuddannelsen. Foreløbig er der forslag til tretten faglige platforme, men hvor mange og hvilke, der oprettes for det kommende studieår, afgøres først endeligt medio juni.

Hvad angår selve uddannelsen, så er hensigten at skabe mangfoldighed gennem et bredt og varieret undervisningsudbud. Derfor vil de studerende på både bachelor- og kandidatniveau hvert studieår skulle vælge mellem en række tilbud, som udbydes af de faglige platforme og koordineres af programlederne for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen – i henhold til Skolens overordnede strategi og vedtagne studieordninger. For at guide de studerende igennem studiet med henblik på senere erhvervskarriere, er det tanken, at give den enkelte studerende mulighed for at få tilknyttet en mentor fra fagets praksis, der qua sin erfaring kan være behjælpelig med gode råd.

I det hele taget betragter vi en tættere kontakt til praksis som et væsentligt element i fremtidens undervisning og forskning på Arkitektskolen Aarhus.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor

Efter udnævnelsen af det nye Ledelsesteam, som vi præsenterede i februar måned, er der nu for alvor kommet gang i de strukturændringer, der det kommende halve år skal gennemføres på Arkitektskolen Aarhus. I øjeblikket er vi i gang med en kortlægning af underviseres og forskeres kompetencer samt af deres ønsker og forventninger til de faglige fællesskaber, som skal oprettes som erstatning for de tidligere institutter. Udgangspunktet er, at vi gennem en frisætning af hver enkelt medarbejder opnår de bedste resultater både i undervisning og i forskning. Opgaven bliver så at afstemme undervisernes og forskernes ønsker og forventninger med en overordnet strategisk ramme for både Skolens undervisning og forskning.

Aarhus Documents
Allerede i studieåret 2009/10 gennemførte vi en række ændringer på 1. studieår. Den kan man nu læse om i Arkitektskolens første årbog – ”Aarhus Documents – A Beaux Arts Education for the 21st Century” – som netop er udkommet. Det blev fejret med velbesøgte receptioner på henholdsvis Arkitektskolen Aarhus den 22. februar og Dansk Arkitektur Center i København den 24. februar.

Det er vores australske gæsteprofessor, Gerard Reinmuth, der har fået frie hænder til at analysere, kritisere og give sin ærlige mening om Arkitektskolen Aarhus – på godt og ondt. Øvrige bidragydere til bogen er lektorerne Anders Gammelgaard og Anne Elisabeth Toft.
Mit håb er, at bogen både vil kunne provokere, inspirere og skabe diskussion. Ikke blot på Arkitektksolen, men også at udøvende arkitekter vil finde indholdet relevant – i en vedvarende refleksion over egen praksis.

Tanken er en årligt tilbagevendende udgivelse; ikke en traditionel årbog, der giver en oversigt over alle sider af skolens liv, men en bog, der fokusere på skiftende faglige temaer, som er oppe i tiden og ægger til debat.

Route 66
Og når vi er ved 1. studieår, så er 142 førsteårsstuderende og otte undervisere netop draget på studierejse til USA. Den kommende måned vil de følge den legendariske rute fra Chicago i øst til Los Angeles i vest : Route 66 (link til artikel) .

Fordelt på 31 mobilehomes vil de tilbagelægge de 4000 km og undervejs registrere de fysiske omgivelser gennem blandt andet tegning, fotografi og beskrivelser. Efter hjemkomsten vil resultatet blive formidlet gennem en række bøger og en udstilling.

Det er tredje år i træk, at Skolens førsteårsstuderende tager på en måneds studierejse i udlandet. Første år gik turen til Mexico, andet år til Australien og nu USA. Ideen er blandt andet at give de studerende udsyn og få dem til at tænke i internationale baner fra studiets start. Turen vil løbende kunne følges på aarch.dk.

Torben Nielsen
rektor

Så er Arkitektskolens nye ledelsesteam på plads, og de tidligere skitserede strukturændringer, som Arkitektskolen skal gennemgå det kommende halve år, kan nu for alvor gå tage sin begyndelse.

En af de første opgaver for det nye ledelsesteam bliver at tilrettelægge en proces, som skal understøtte en kompetenceafklaring for alle Skolens undervisere og forskere samt sikre oprettelsen af en kompetencebank. ’Banken’ skal danne udgangspunkt for dannelsen af en række faglige fællesskaber af varierende størrelse, som afløser for de hidtidige institutter.

En version af kompetencebanken vil blive offentlig tilgængelig på Skolens hjemmeside. Det gør vi for at give omverdenen en klar fornemmelse af, hvilke kompetencer skolen råder over. Både når det gælder undervisning og forskning.

Håbet er, at en sådan åbenhed vil være et vindue til omverdenen, som viser, hvad Arkitektskolen kan, og som kan fremme samarbejdet med eksterne parter. I det hele taget bliver det en væsentlig opgave for det nye ledelsesteam at styrke kontakten udadtil. Både til erhvervet, til andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, til arkitekter, kunstnere og andre relevante faggrupper, som kan bidrage til et gensidigt frugtbart samarbejde på tværs af faglige og geografiske grænser.

En anden vigtig opgave den kommende tid bliver udarbejdelsen af en ny rekrutteringsstrategi for Skolen, som dels fastlægger principper for fremtidige ansættelser; dels peger på kommende satsningsområder inden for både forskningen og undervisningen.

I disse dage forlader 43 nyuddannede kandidater Arkitektskolen Aarhus. De har netop været igennem afgangsbedømmelse og får overrakt deres afgangsbevis ved dimissionsfesten den 4. februar. En måned frem vil de fleste af afgangsprojekterne være udstillet i Udstillingsbygningen, Nørreport 22. Læg vejen forbi, se mangfoldigheden og få et indblik i, hvor arkitekturen er på vej hen – både når det gælder design, nybyggeri, kulturarv, by, landskab og meget andet. Også udstillingen er et vindue til omverdenen.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
rektor

Som nævnt i forrige nyhedsbrev står Arkitektskolen Aarhus over for store forandringer i 2011, når de nuværende institutter fra september bliver afløst af en række faglige fællesskaber, der skal danne grundlag for både skolens undervisning og forskning – og et tættere samarbejde med praksis.
(Læs nærmere i klummen 'Arkitektskolen Aarhus under forandring').

Som led i de forestående strukturændringer vil en rekrutteringsstrategi blive udarbejdet i løbet af foråret. Her vil vi benytte os af en ny stillingsstruktur for Kulturministeriets videregående uddannelser, som snart ventes vedtaget. Den vil blandt andet give mulighed for ansættelse af MSO professorer (Med Særlige Opgaver), hvor særligt talentfulde forskere i en tidsbegrænset periode (tre til fem og med mulighed for op til tre års forlængelse) kan ansættes til at udvikle et perspektivrigt fagområde på internationalt niveau.
Samtidig vil vi knytte flere adjungerede professorer til Skolen, som kan bidrage til at styrke samarbejdet med praksis. Af samme grund er det planen fra studiestart 2011/12 at indføre en mentorordning for Skolens studerende (Læs nærmere i artiklen ' Veje til beskæftigelse').

Også det internationale samarbejde vil blive styrket i 2011.
Ved studiestart i september 2010 lancerede vi for første gang et internationalt studieforløb for kandidatstuderende, hvor al undervisning foregår på engelsk. Både udenlandske og danske studerende går på det toårige forløb, hvilket sikrer, at de udenlandske studerende bliver socialt integreret i Skolen og byen, og styrker de danske studerendes internationale kompetencer. Efter afsluttet kandidatforløb kan deltagerne titulere sig med en International Master of Architecture.
Næste internationale studieforløb igangsættes til september. Ansøgningsfristen er 15. februar, men allerede nu har mange udenlandske studerende vist interesse for forløbet.

Tilsvarende oplever vi en stigende interesse fra vores studerendes side for at komme ud i verden. I 2010 var 21 studerende på eksternt studieophold; i 2011 har foreløbig 44 fået godkendt et ophold. Hertil kommer, at et stigende antal studerende tager i praktik i udlandet. Sidste år 34; i år ventes det at blive omkring 45.

Også når det gælder undervisning, gør vi os i udlandet. I forårssemesteret skal professor Karl Christiansen og ph.d.-studerende Ole Egholm, i samarbejde med australske undervisere, stå for et undervisningsforløb på University of Technology, Sydney (UTS). Seks studerende fra UTS deltager; seks fra Arkitektskolen Aarhus. Til efteråret kommer et tilsvarende antal undervisere og studerende fra UTS til Aarhus for at deltage i et semesterforløb.

Et lignende samarbejde blev indledt allerede i 2009 med Central Academy of Fine Arts, School of Architecture, i Beijing, hvor lektor Anne Elisabeth Toft og undertegnede afholdt en workshop for kinesiske arkitektstuderende. Dette og andre internationale samarbejder vil vi videreudvikle i 2011.

Med disse ord ønsker jeg alle et godt nytår!

Torben Nielsen
rektor

Fra studiestart 2011/12 har Arkitektskolen Aarhus en helt ny struktur. En endelig strukturmodel blev vedtaget af Skolens øverste organ, på Skolerådet, den 2. december. Den betyder, at de fire nuværende institutter bliver afløst af en række faglige fællesskaber af varierende størrelse. De skal levere undervisning til både bachelor- og kandidatuddannelsen, men også til Skolens Efteruddannelse. De faglige fællesskaber skal samtidig danne grundlag for Skolen forskning – og her lægges der op til et tættere samarbejde med fagets praksis. Flere initiativer er allerede i gang.

Den nye struktur vil på én og samme tid give mulighed for en lagt større grad af tværfaglig mangfoldighed og faglig specialisering. Den tager udgangspunkt i den enkelte undervisers/forskers faglige interesser og kompetencer – og vil give den enkelte studerende langt større mulighed for at sammensætte sit uddannelsesforløb ud fra egne evner og ønsker til karriereveje. Ganske enkelt fordi vi får en meget fleksibel og dynamisk struktur, der gør det muligt at tilpasse uddannelsen til skiftende faglige udfordringer. Nogle faglige fællesskaber vil beskæftige sig med grundlæggende faglige kompetencer og eksistere i mange år; andre vil kunne opstå mere ad hoc for måske at blive nedlagt allerede et år senere.

Med Skolerådets vedtagelse af en strukturmodel er de overordnede rammer på plads; nu skal de fyldes ud. Til afløsning for blandt andet de nuværende institutlederne opslås derfor nu nogle nye lederstillinger til intern besættelse. Stillingerne ventes besat senest 1. februar, hvorefter implementeringen af den nye struktur for alvor går i gang. Men undervisningen i foråret fortsætter som allerede planlagt.

Som led i strukturændringen besluttede Skolerådet allerede i september at overflytte 3 mio. kr. fra administration til undervisning og forskning fra 2011. For derfor at effektivisere administrationen er en række arbejdsomlægninger i gang. Blandt andet kan det nævnes at Biblioteket, Efteruddannelsen, Forskningssekretariatet og Internationalt kontor slås sammen i begyndelsen af det nye år og samlokaliseres omkring Biblioteket, der samtidig nyindrettes for i højere grad at gøre det til et fagligt mødested for skolens undervisere, forskere og studerende, men også for Skolens samarbejdspartnere.

Også udefra er der forandringer på vej. Ifølge den nye fireårige aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet, skal Arkitektskolen Aarhus senest 1. januar 2012 ledes af en bestyrelse med flertal af udefrakommende medlemmer. Bestyrelsen skal fremme Skolens strategiske virke og have indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling samt de ansættelsesområder og erhverv, som vi uddanner til. De udefrakommende medlemmer skal desuden tilsammen repræsentere erfaring med ledelse, organisation og økonomi. Bestyrelsen får også til opgave at udpege og ansætte skolens rektor – dog med en overgangsordning for den siddende rektor.

Med disse ord vil jeg ønske alle medarbejdere og studerende en glædelig jul og godt nytår.
 

De bedste hilsner
Torben Nielsen
rektor

Arkitektskolen Aarhus har fået Akkrediteringsrådets officielle kvalitetsstempel. Det sker på baggrund af en evalueringsrapport  som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har udarbejdet i samarbejde med et eksternt ekspertpanel. Ud fra en række kriterier har de foretaget et grundigt eftersyn af både vores bacheloruddannelse og kandidatuddannelse. Blandt andet af uddannelsens relevans, opbygning og indhold; undervisnings- og arbejdsformer; bedømmelsesformer, underviserne og kandidaternes beskæftigelsesmuligheder.

Vi er blevet positivt akkrediteret på alle punkter, både når det gælder bachelor- og kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet er dog ikke helt tilfreds, når det gælder skolens fysiske rammer. Herom hedder det, at ”mangelfulde værkstedsfaciliteter betyder, at bachelor- og kandidatuddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer ikke er tilstrækkelige til at de studerende fuldt ud kan nå uddannelsens mål for læringsdbytte.” Et åbenlyst problem, som vi selv er helt opmærksomme på, og som der kun er én tidssvarende løsning på: etablering af en ny arkitektskole. Det arbejder vi derfor fortsat ihærdigt på at gøre til en realitet. (Læs interviewet med studiechef Kirsten Largren om akkrediteringsprocessen).
 

Som omtalt i forrige nyhedsbrev (læs omtale) har Skolens designforskning også fået et officielt kvalitetsstempel. Et internationalt ekspertpanel kalder den blandt andet ”målrettet, velfokuseret” og med ”en sammenhængende forskningsstrategi og forskningsresultater af høj international standard”. Især forskningen i interaktionsdesign fremhæver panelet for a være ”på niveau med den internationale state-of-the-art”. (Læs interviewet med professor og forskningsleder Peter Gall Krogh om vejen til forskningssuccesen).

Et flertal af Folketingets partier har netop vedtaget en ny fireårsaftale  for de videregående uddannelser under Kulturministeriet, herunder Arkitektskolen Aarhus. Aftalen betyder blandt andet, at der foretages en økonomisk udligning af økonomien mellem de to arkitektskoler. Det indebærer, at Arkitektskolen Aarhus over de næste fire år får en merbevilling på knap 2,5 mio. kr. – langsomt stigende over årene, fra 247.000 kr. i 2011 til 987.000 kr. i 2014.

Samtidig fremgår det af aftalen, at Arkitektskolen Aarhus senest 1. januar 2012 skal ledes af en bestyrelse, der udpeges af Kulturministeriet, og som ansætter rektor.  Bestyrelsens sammensætning skal afspejle skolens samlede opgaver; den ”sammensættes af et flertal af udefrakommende medlemmer samt repræsentanter for ansatte og studerende”. Bestyrelsens størrelse og nærmere sammensætning er endnu ikke fastsat.

Ifølge aftalen skal vi de kommende fire år vægte følgende områder:
-         Bæredygtige uddannelsesmiljøer
-         Uddannelse i verdensklasse
-         Forskning, innovation og kunstnerisk udvikling
-         Arbejdsmarked og beskæftigelse.

Fireårsaftalen beskriver nærmere de fire indsatsområder.

De bedste hilsner
Torben Nielsen
rektor

Den 30. september vedtog Arkitektskolens øverste organ, Skolerådet, en model til ny struktur for Arkitektskolens forskning, undervisning og administration. Der er tale om en principmodel, som nu skal videreudvikles det kommende trekvarte år. Undervejs i processen vil enkeltelementerne finde deres præcise form og konkrete indhold.

Det Skolerådet indtil videre har besluttet er i hovedtræk:
• Indførelse af en 3+2 model med en klar adskillelse mellem bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen.
• Indførelse af et klart strategisk niveau både for forskning og undervisning – med ansættelse af en forskningschef og en undervisningschef, som begge bliver en del af skolens ledelse.
• En opdeling på forsknings- og undervisningsområdet i personale-, forsknings- og undervisningsledelse.
• En klar ændring af fagområdernes status og organisering.
• Indførelse af fagområde-professorer – én for henholdsvis Arkitektur; By og Landskab; Arkitektonisk Kulturarv og Design.
• Oprettelse af Kompetencefællesskaber, der gennem netværksorganisering giver mulighed for hurtigere omstilling og for også at udvikle Skolens faglige profil(er) på tværs af de nuværende fagområder samt at inddrage udefrakommende fagligheder.

Baggrunden for modellen er, at en arkitektuddannelse ikke nødvendigvis længere er ét samlet og sammenhængende femårigt uddannelsesforløb på én institution. Vi skal fremover kunne imødekomme, at vores studerende i højere grad end tidligere forlader skolen efter tre år for at fortsætte på andre, ofte internationale, institutioner. Tilsvarende skal vi også i højere grad kunne optage studerende fra andre lande, og andre institutioner og uddannelser uden at lægge forhindringer eller begrænsninger i vejen.
Derfor er der ikke nogen tvivl om, at vi skal indføre en let forståelig deling mellem bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. En 3+2 ordning, som ikke betinger entydig sammenhæng mellem de to uddannelsesforløb.

Samtidig skal vi turde gentænke alle vores eksisterende fagområder, deres sammenhæng og overlapning, afgrænsninger og mulige udvidelser og omdefineringer. Det er nødvendigt for fremadrettet at kunne imødekomme de nødvendige kompetencer fremtidige studerende på arkitektuddannelsen skal tilbydes.
Det er min overbevisning, at tværfaglige samarbejder og eksperimenter samt inddragelse af udefrakommende fagligheder er afgørende for at bringe arkitektuddannelsen ind i en bæredygtig fremtid.

Hvordan det konkret skal udkrystallisere sig på Arkitektskolen Aarhus, vil afklare sig den kommende tid.

De bedste hilsner

Torben Nielsen
Rektor

Arkitektskolen Aarhus ønsker et tættere samarbejde med byens arkitekt- og designvirksomheder. Derfor har prorektor Charlotte Bundgaard også denne opgave som særligt arbejdsfelt.

Ikke mindst når det gælder forskning, er der behov for et øget samarbejde. For erhvervet er ny viden i dag en væsentlig konkurrenceparameter, og ny viden opnås først og fremmest gennem forskning og udviklingsarbejde; det kan Arkitektskolen bidrage med. Til gengæld kan fagets praksis bidrage med erfaring fra byggeri og viden om aktuelle, faglige problemstillinger og behov. Med andre ord er et samarbejde til gavn og glæde for begge parter.

Men for at konkretisere et samarbejde og gøre det til en succes, mener vi, at det er afgørende at få afstemt forventningerne til hinanden. Derfor vil vi de kommende måneder gennemføre interviews og rundbordssamtaler med nogle af byens arkitekt- og designvirksomheder. Formålet er i fællesskab at udveksle visioner og udvikle bud på nye samarbejdsformer og fælles faglige interessefelter. Sådan at vi på den måde kan finde hinanden netop dér, hvor vi har noget at samarbejde om.

På baggrund af samtalerne er det tanken at afholde et seminar på Arkitektskolen med repræsentanter fra skolen og erhvervet. Deltagerne skal være ildsjæle, der brænder for ideen, og som vil indgå i en dialog om at etablere konkrete samarbejder. Målet er at igangsætte pilotprojekter, som gennem eksemplets magt forhåbentlig kan vække interesse for lignende samarbejder blandt andre virksomheder og forskere.

Et sådant samarbejde mellem forskning og praksis kan antage mange former, både metodisk, tematisk og tidsmæssigt. Eksempler kunne være metodeudvikling, analyser og forundersøgelser, faglig udveksling i forhold til særlige emner, idéudvikling, 1:1 forsøg, strategiudvikling o.m.a.

Som et første skridt afholder Danske Ark, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus et matchmaking-arrangement i København den 27. oktober - med henblik på at bringe forskere og tegnestuer sammen. Formålet er at informere om offentlige finansieringsmuligheder, at give konkrete eksempler på forskningssamarbejder samt at etablere matchmaking, hvor forskere og virksomheder får mulighed for at udveksle faglige interesser og drøfte konkrete samarbejdsmuligheder. Tilmeldingsfristen er den 10. september.

Ønskes yderligere information kan prorektor Charlotte Bundgaard kontaktes på telefon 2268 7203 eller på mail: charlotte.bundgaard@aarch.dk

Torben Nielsen

rektor

Juni måned er tiden for bedømmelse af de studerendes projekter på alle studietrin. Også afgangsprojekter. Fra den 21. til den 25. juni skal i alt 54 afgængere have deres projekter bedømt.

Dimissionsfesten afholdes tirsdag den 30. juni, hvorefter afgangsprojekterne vil kunne ses i skolens Udstillingsrum, Nørreport 22, hele juli måned. Her vil der blive rig lejlighed til at se, hvad kandidaterne kan og få et indblik i arkitektuddannelsens spændvidde. Samtidig giver udstillingen forhåbentlig en fornemmelse af, hvor arkitekturen og arkitektfaget er på vej hen. Men døm selv.

Ny viden er en væsentlig forudsætning for god undervisning. Derfor spiller forskning efterhånden en væsentlig rolle på Arkitektskolen; forskning og undervisning spiller tæt sammen og er afhængige af hinanden. En ny folder, ”Forskning 2009”, gør status over skolens forskning. Den beskriver blandt andet forskningens særlige indsatsområder, og hvilke udfordringer, vi står overfor.

I dag er der behov for livslang læring; derfor har Arkitektskolen Aarhus også netop udgivet en brochure sammen med Kunstakademiets Arkitektskole for at gøre opmærksom på de fem masteruddannelser, som de to skoler tilsammen udbyder. Uddannelserne henvender sig til både nuværende og kommende ledere i offentlige og private virksomheder og på tværs af traditionelle faggrænser inden for planlægning, byggeri og design. 
At Arkitektskolen Aarhus nyder anseelse rundt om i verden viser udenlandske studerendes interesse for at studere på skolen. Ansøgningsfristen for internationale studerendes ophold ved Arkitektskolen Aarhus er netop udløbet, og i alt 64 har søgt om optagelse som enten gæste- eller udvekslingsstuderende. Alle verdensdele er repræsenteret i ansøgerbunken – undtagen Antarktis. Om ansøgerne kan optages afhænger af en faglig bedømmelse.

Også tildelingen af Fulbright-stipendier til to af skolens studerende til studieophold i USA vidner om anseelse og højt fagligt niveau. Fulbright-stipendierne udspringer af et mere end 50-år gammel samarbejde mellem den danske og den amerikanske stat og har til formål er fremme den mellemfolkelige forståelse via deltagelse i uddannelsesprogrammer i hhv. Danmark og USA. I USA er det kendt som et af de mest prestigefyldte stipendieprogrammer for studerende og bliver betragtet som en form for Nobelpris for studerende.

Med disse sporadiske bemærkninger ønsker jeg alle en god sommer!

Torben Nielsen
rektor

Århus Kommune har her i foråret igangsat en proces, der skal føre til vedtagelsen af en arkitekturpolitik. Processen omfatter guidede busture til byens arkitektoniske 'hot spots' og en række workshops for byens borgere, byggeriets parter og erhvervs- og kulturliv. Arkitektskolen Aarhus bidrager aktivt til disse workshops og stiller desuden hus og forelæsere till rådighed for en række foredrags- og debataftner om arkitektur- og byudvikling, som kommunen har arrangeret.

Det hele skal munde ud i et forslag til en arkitekturpolitik, som byrådet kan tage stilling til inden udgangen af 2010.
Som led i arkitekturpolitikken har kommunen blandt andet planer om at etablere et arkitektur- og designcenter. Et center som kan profilere byens potentiale på området over for omverdenen; præsentere, hvad vi kan og vække borgernes interesse for arkitektur- og design.

Men centeret bør efter min opfattelse ikke 'kun' være en præsentérbakke, men et arbejdende værksted.  Derfor vil det være oplagt at samlokalisere centeret, Arkitektskolen, den kommunale forvaltning for byggeri og fysisk planlægning og gerne også arkitekt- og designfirmaernes udviklingsafdelinger. Herved ville vi skabe frugtbar synergi mellem skolen, kommunen og erhvervet og få et laboratorium for arkitekt- og design, som ville vække interesse langt ud over landets grænser.

Det kræver blot mod fra alle involverede parter. Vi er klar.

Torben Nielsen
rektor

Vores 1.års studerende har netop afsluttet en måneds studieophold i Australien. Med stor succes. Først i Sydney og derefter i sølvminebyen Broken Hill, 1200 km sydvest for Sydney.
I Sydney stod den på intense studier af Utzons opera - sammen med 120 studerende fra University of Technology Sydney. Forløbet blev afsluttet med en udstilling, der præsenterede resultaterne af studierne.
I Broken Hill blev det til et stort Land Art projekt, som skabte megen interesse blandt lokalbefolkningen og i australsk presse og kunstkredse.
Disse årligt tilbagevendende studieophold i udlandet for vores 1.års studerende er for mig at se med til fra studiestart at give de studerende en forståelse for, at internationalt samarbejde og udveksling er væsentlige elementer i uddannelsen.

Internationalt samarbejde
Og når vi er ved internationalisering, så havde jeg selv fornøjelsen af at være nogle dage i Sydney, mens vores studerende var der, og jeg fik ved den lejlighed en aftale i stand med både University of Sydney og UTS (University of Technology, Sydney) om samarbejde på både uddannelses- og forskningsområdet. Et væsentligt bindeled i den forbindelse er Gerard Reinmuth, som for tiden er Visiting Professor her på skolen, og som også deltog i de studerendes studietur i Australien.
Der er ikke på forhånd aftalt særlige indsatsområder med de to universiteter; det betyder, at aftalerne er åbne for ideer og initiativer til samarbejder på mange planer og i mange former. Det samme gælder en nyligt indgået udvekslingsaftale med Deakin University i Melbourne.
Aftalerne giver mulighed for at perspektivere og internationalisere vores virke - både når det gælder studerende, undervisere og forskere.

De bedste hilsner
Torben Nielsen
rektor

Så har der været rektorskifte på Arkitektskolen Aarhus, og jeg står nu i spidsen for skolen i de kommende fire år. Én af de ting, jeg vil vægte højt, er det lokale samarbejde, med erhvervet og med kommunen.

Gennem pressen er der på det seneste blevet sået tvivl om Århus' fortsatte position som international arkitektur- og designby. At flere og flere kandidater fra Arkitektskolen Aarhus nu drager til København for at arbejde, fordi de mener, det er der, det sker. Dér man skal være, hvis man som arkitekt ønsker internationalt udsyn.

Jeg mener nu ikke situationen er så entydig, som den er blevet skildret. Men det betyder ikke, at vi blot skal se til. Som arkitektskole har vi en opgave i - sammen med kommunen og byens arkitekt- og designfirmaer - at tage nogle initiativer, der ikke blot kan fastholde, men også forbedre byens position som arkitektur- og designby. Vi skal sikre, at en stor del af den viden og kompetence, som vi har opbygget, bliver i området. Det er vigtigt for alle parter, og vi har et fælles ansvar. At potentialet er der, det er ubetvivleligt.

Her kunne det arkitektur- og designcenter, som kommunen har talt om at etablere, være en vigtig fælles platform - en mulighed for at profilere byens potentiale på området. Samtidig er det vigtigt, at kommunens kommende arkitekturpolitik skaber de betingelser, der skal til for at tiltrække dygtige og eksperimenterende mennesker på arkitektur- og designområdet.

Det er først og fremmest det tætte samspil gennem årene mellem Arkitektskolen og byens tegnestuer, der har givet Århus status som arkitektur- og designby. Skolen har løbende leveret kvalificerede kandidater til tegnestuerne - og de har leveret input til skolens undervisning.

Jeg ønsker at gøre dette samspil endnu tættere. Blandt andet ved at etablere et dialogforum med byens arkitekt- og designvirksomheder og gerne inddrage dem mere direkte i skolens undervisning og forskning. Her håber jeg, at en ny stillingsstruktur, som er lige på trapperne, vil skabe en fleksibilitet, der gør det lettere at tiltrække undervisere fra erhvervet. Samtidig skulle det gerne blive lettere at ansætte skiftende ekspertise inden for påtrængende faglige områder som eksempelvis bæredygtighed og ny teknologi. I øvrigt tror jeg, at et sådant samspil mellem praksis og undervisning vil være en væsentlig vej til at tiltrække udenlandsk faglig ekspertise til både tegnestuerne og skolen.

At vi vil opprioritere samspillet med erhvervet fremgår blandt andet af, at den nyudnævnte prorektor, Charlotte Bundgaard, får det som et særligt arbejdsområde.

Jeg håber, at ønsket om et tæt samspil mellem skole, erhverv og kommune er gensidigt, og ser frem til samarbejdet!

Torben Nielsen
rektor

Torben Nielsen, rektor

Retning og rekruttering (April 2012)

Udsyn og udveksling (Marts 2012)

Engaging through architecture (Februar 2012)

Nyt år - ny start (Januar 2012) 

Praksis, Undervisning, Forskning = PUF (December, 2011)
 
I krydsfeltet mellemkunst, videnskab og praksis (November, 2011)

Godt på vej - og i godt selskab (Oktober, 2011)

Velkommen til et nyt studieår (September, 2011)

På rette vej (Maj, 2011)

Kulturelle forskelle og faglig mangfoldighed (April, 2011)

Faglig afklaring (Marts, 2011)

Vinduer til omverdenen (Februar, 2011)

Godt nyt i 2011 (Januar, 2011)

Arkitektskolen Aarhus under forandring (December, 2010)

Blåstempling (November, 2010)

En ny struktur tager form (Oktober, 2010)

Forskning møder praksis (September, 2010)

Tid til afgang (Juni, 2010)

Mod til nytænkning (Maj, 2010)

Down Under (April, 2010)

Lokalt samarbejde i fokus (Marts, 2010)