|
Arkitektskolens kantine er det daglige spisested for studerende og ansatte. Her serveres grøn mad og varierende, karakterfulde, smukt anrettede retter fra alverdens køkkener.
Kantinen er beliggende i gården i Nørreport 16.
I det daglige kan kantinelokalet rumme ca. 350 gæster.
Ved middagsselskaber er kapaciteten ca. 250 kuverter.
Daglig menu
Kantinen åbner med morgenmad. Formiddagen igennem serveres der kaffe/te med hjemmebag: boller og kage. Til frokost er der mindst én kød/fiskeret og vegetarret, suppe, tærte, salater samt sandwich og smørrebrød. Hele eftermiddagen serveres igen kaffe/te med hjemmebag.
I perioden 1. oktober - ca. 1. april serveres hver torsdag eftermiddag varm kakao m/flødeskum og boller.
Møder, faglige arrangementer, interne receptioner
Kantinen kan bestilles til interne receptioner og serverer i forbindelse med møder og faglige arrangementer frokost og/eller middag. Bestilling ved større arrangementer gerne mindst en uge før og ved mindre møder senest dagen før kl. 14.00.
Arkitektskolens kostpolitik

Opdateret den 30. juli 2010 af Jens Nielsen
|