|
EASA, European Architecture Students Assembly, er en platform for udveksling af idéer og viden imellem europæiske arkitektstuderende. EASA er et ikke-politisk non-profit netværk af studerende, der mødes på grundlag af fælles interesser.
EASA's sommerskoler er en begivenhed der finder sted hvert år i et europæisk land, hvor ca. 400 af arkitektstuderende fra hele Europa mødes i 14 dage omkring undersøgelsen af et givent tema.
Workshops er måden man forsøger at besvare arkitektoniske spørgsmål på. Workshops kan være praktiske, teoretiske, abstrakte, konceptuelle, eksperimenterende eller alt på en gang.
Ud over det faglige aspekt er der også en enorm social dimension i EASA-sommermøderne. Hver aften er der fester, dj’s, filmfremvisninger og koncerter, og venskaberne og netværket fra de 14 sommerdage rækker ud over hele Europa.

Opdateret den 30. juli 2010 af Jens Nielsen
|