Aktuelt
Fakta
Organisation
Faciliteter
Foreninger
Personsøgning
Kontakt
  Søg
International Studies
Print side
 

Arkitektskolen Aarhus daglige ledelse varetages af rektor, der har det overordnede ansvar for skolens virksomhed. Rektor bistås af prorektor, som er rektors stedfortræder.

Administrationschefen refererer til rektor og varetager på rektors vegne ledelsen af skolens administration samt bistår og rådgiver rektorat og kollegiale organer i juridiske, økonomiske og administrative spørgsmål.

Skolens øverste organ er bestyrelsen, der har flertal af eksterne repræsentanter. Den er på ni personer, hvoraf de fem er udpeget af uddannelsesministeren, heriblandt formand og næstformand. Internt på skolen er valgt en repræsentant blandt det videnskabelige personale, en blandt det administrative personale samt to studerende.

Bestyrelsen er ansvarlig for skolens samlede virksomhed; den skal fremme skolens strategiske virke og varetage dens interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution.

Interne faglige drøftelser foregår i Det Faglige Råd, der består af rektor (født medlem), fire repræsentanter for det videnskabelige personale, en repræsentant for de studerende samt en observatør for det administrative personale. Rådet skal rådgive rektor i faglige anliggender og høres i sager, der vedrører skolens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses og forskningsinstitution.

Et Studienævn er over for rektor ansvarlig for undervisningens faglige niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse efter gældende bestemmelser.

Et Forskningsudvalg står for udvikling og implementering af skolens forskningsstrategi, udarbejder forslag til regler og procedurer for skolens forskning samt koordinerer Skolens forskningsaktiviteter.


Opdateret den 22. august 2011 af Leif Leer Sørensen

 

 
Kontakt webmaster :: Intranet :: Webmail :: Webservice

Arkitektskolen Aarhus . Nørreport 20 . 8000 Aarhus C . 89 36 00 00 . a@aarch.dk