Kommende
Nuværende
Ph.d.-studerende
  Søg
International Studies
Print side
 

Studerende ved Arkitektskolen Aarhus, som har en funktionsnedsættelse, har mulighed for at søge om specialpædagogisk støtte (SPS). Støtten administreres af Arkitektskolen Aarhus, men det er Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for Uddannelsesstøtte, som bevilliger den.

SPS gives til studerende med læse-, skrive-, og talevanskeligheder, til hørehæmmede og døve, til synshæmmede og blinde og til studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er fire betingelser, som skal være opfyldt, for at du kan få SPS, når du studerer på Arkitektskolen Aarhus:

  1. For det første skal du have en funktionsnedsættelse, som forhindrer dig i at gennemføre din uddannelse på lige fod med andre studerende.
  2. For det andet skal din funktionsnedsættelse være dokumenteret af en fagperson i form af kopi af journaludskrift fra sygehus, læge, talepædagog, psykolog eller andet. Hvis du ikke har dokumentation for din funktionsnedsættelse fra en fagperson, kan den SPS-ansvarlige på Arkitektskolen Aarhus på baggrund af en samtale med dig søge Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for Uddannelsesstøtte, om midler til, at du kan indhente dokumentation.
  3. For det tredje skal der kunne kompenseres for din funktionsnedsættelse.
  4. For det fjerde skal du være dansk statsborger, være omfattet af international overenskomst eller kunne sidestilles med en dansk statsborger.
    Du kan først søge om SPS, når du er optaget på en uddannelse på Arkitektskolen Aarhus. Vi vil dog stærkt anbefale, at du gør opmærksom på, at du har brug for støtte, når du søger om at blive optaget på en uddannelse på DTU. På den måde kan vi nemlig iværksætte støtte til dig hurtigst muligt.
 

SPS' hjemmeside

www.spsu.dk

 

Er du i tvivl om SPS

er du velkommen på SU-kontoret i Uddannelsesadministrationen, Nørreport 15 tirsdag og torsdag fra kl. 10.00 - 12.00.

 

Du kan også sende en email til helle.dahm@aarch.dk

 
Kontakt webmaster :: Intranet :: Webmail :: Webservice

Arkitektskolen Aarhus . Nørreport 20 . 8000 Aarhus C . 89 36 00 00 . a@aarch.dk