
Traditionel byggeskik- og håndværk i samspil med nutidig teknologi
Middelfarts gamle bymidte er et af varemærkerne for byen. Her ses kalkpudsede facader i et stort udvalg af farver, bindings- og værkshuse samt teglbygninger. Projektet handler om at tage ved lære af håndværket og de kvaliteter, der ses i de danske byggetraditioner. Ikke fordi man skal kopiere fortidens byggestil, men så vi kan lade os inspirere af håndværket og oversætte det til en nutidig kontekst. Derudover skal vi benytte nutidens teknologiske muligerheder inden for faget, så det gode håndværk kan effektiviseres og bruges i industrielle sammenhænge.
Projektet er inspireret af fortidens håndværkerlaug. Lauget har fokus på brugen af kalk og er en nyfortolkning af kalklauget. Lauget er tænkt som ét af mange laug rundt om i Danmark med forskellige håndværksmæssige kvalifikationer. Der undersøges brugen af kalk som byggemateriale, hvilket afspejles i bygningen, men også i erhvervet som fungerer som et kalklaug.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE