{"id":258446,"date":"2025-12-01T08:01:27","date_gmt":"2025-12-01T07:01:27","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=258446"},"modified":"2026-02-25T13:41:13","modified_gmt":"2026-02-25T12:41:13","slug":"christian-kofod-conversation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/en\/christian-kofod-conversation\/","title":{"rendered":"Christian Kofod"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n

OPEN Conversation<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n

CHRISTIAN KOFOD<\/span><\/h2>\n<\/div><\/section>\n


This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary.
<\/em>
In conversation with Alexander Skovgaard Bagger Hadi & Birke Langkj\u00e6r
Written by Birke Langkj\u00e6r
Language: DA

Estimated reading time: 9 minutes.<\/span><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

N\u00e5r verden st\u00e5r i flammer \u2013 b\u00e5de billedligt og bogstaveligt \u2013 kalder det p\u00e5 mere end tekniske l\u00f8sninger. Det kalder p\u00e5 forestillingsevne, handlekraft og store forandringer. Under \u201cHus i flammer!\u201d (Session til OPEN25, red.) diskuteres de store kriser \u2013 klimaet, biodiversiteten, polariseringen og den sociale ulighed. De vilde problemer, der kr\u00e6ver vilde l\u00f8sninger. Hvad betyder det i praksis, n\u00e5r man arbejder i en stor international producent af byggematerialer?

Christian Kofod er B\u00e6redygtighedschef i ROCKWOOL Nordics, og arbejder med b\u00e6redygtighedsstrategier og dokumentation i koncernen. Hvordan ser han p\u00e5 b\u00e6redygtighed, n\u00e5r han st\u00e5r midt i en af verdens st\u00f8rste producenter af isolering \u2013 og samtidig skal levere konkrete l\u00f8sninger i en branche i forandring? Hvad skal der g\u00f8res for at rykke ved systemer, der i \u00e5rtier har v\u00e6ret pr\u00e6get af vanet\u00e6nkning og line\u00e6r \u00f8konomi?<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

N\u00e5r verden st\u00e5r i flammer \u2013 b\u00e5de billedligt og bogstaveligt \u2013 kalder det p\u00e5 mere end tekniske l\u00f8sninger. Det kalder p\u00e5 forestillingsevne, handlekraft og store forandringer. Under \u201cHus i flammer!\u201d (Session til OPEN25, red.) diskuteres de store kriser \u2013 klimaet, biodiversiteten, polariseringen og den sociale ulighed. De vilde problemer, der kr\u00e6ver vilde l\u00f8sninger. Hvad betyder det i praksis, n\u00e5r man arbejder i en stor international producent af byggematerialer?

Christian Kofod er B\u00e6redygtighedschef i ROCKWOOL Nordics, og arbejder med b\u00e6redygtighedsstrategier og dokumentation i koncernen. Hvordan ser han p\u00e5 b\u00e6redygtighed, n\u00e5r han st\u00e5r midt i en af verdens st\u00f8rste producenter af isolering \u2013 og samtidig skal levere konkrete l\u00f8sninger i en branche i forandring? Hvad skal der g\u00f8res for at rykke ved systemer, der i \u00e5rtier har v\u00e6ret pr\u00e6get af vanet\u00e6nkning og line\u00e6r \u00f8konomi?<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n

B: Hus i flammer – hvad t\u00e6nker du n\u00e5r du h\u00f8rer den analogi?

C: N\u00e5r jeg h\u00f8rer begrebet \u201dHus i flammer\u201d, t\u00e6nker jeg i f\u00f8rste omgang lavpraktisk: Vi har brug for huse, der ikke br\u00e6nder. Huse, der holder. Men selvf\u00f8lgelig er der ogs\u00e5 en st\u00f8rre samfundsvinkel. Vi er t\u00e6t p\u00e5 kanten \u2013 N\u00e5r vi ser p\u00e5 de planet\u00e6re gr\u00e6nser, vores udledning og vores forbrug, kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at bevare optimismen, s\u00e6rligt n\u00e5r man bruger billeder som det her. Men der sker faktisk meget positivt. Der er mange kr\u00e6fter i branchen, der arbejder for at reducere emissioner og skabe byggeri, der holder. S\u00e5 der er stadig plads til h\u00e5b \u2013 men det kr\u00e6ver handling.

B: Men har vi i byggebranchen fantasi nok til at handle \u2013 f\u00f8r huset br\u00e6nder ned? Er der nok forestillingsevne?

C: Jeg oplever et reelt skifte i branchen. Der er masser af forestillingsevne og fantasi \u2013 og jeg synes vi oplever virksomheder, bygningsejere og investorer, som t\u00f8r t\u00e6nke nyt. Der hvor problematikken opst\u00e5r, er tit der hvor id\u00e9er skal f\u00f8res ud i livet. Det er her fantasien m\u00f8der virkelighedens begr\u00e6nsninger. Det er jo stadig virkelig vigtigt at sikre os at byggeriet er robust og langtidsholdbart. Der er masser af vilje til forandring og Rockwool har den vilje til forandring. Vi arbejder hele tiden for at optimere.

Det er rigtigt, at vores produkt kr\u00e6ver meget energi \u2013 vi smelter sten ved 1500 grader. Derfor har vi ogs\u00e5 et ansvar for at optimere og passe p\u00e5 det energiforbrug, vi har. Hvis du kigger p\u00e5 vores EPD\u2019er, s\u00e5 ligger Rockwools isoleringsprodukter faktisk p\u00e5 samme niveau som mange andre alternativer og nogle gange endda lavere. Rockwool har selvf\u00f8lgelig et ansvar, men hele branchen har et ansvar.
\nHvis man for eksempel ser p\u00e5 de generiske klimadata for byggematerialer i bygningsreglementet, ser man store \u00e6ndringer i den nyeste version is\u00e6r n\u00e5r det g\u00e6lder mineraluldsisolering. Det skyldes, at man i dag baserer vurderingerne p\u00e5, hvad producenterne som helhed faktisk er i stand til nu.

Vi er n\u00e5et meget l\u00e6ngere, end de data man tidligere brugte som grundlag, og faktisk er vi hos Rockwool helt nede p\u00e5 0,37 kg CO2\/kg set i forhold til en branchev\u00e6rdi p\u00e5 1,6 kg. CO2\/kg. Desv\u00e6rre ser vi ikke disse opdaterede tal afspejlet i materialepyramiden, som mange arkitekter fortsat bliver undervist i. Tidligere kunne isoleringsmaterialer st\u00e5 for 20-25 % af en bygnings samlede klimaemissioner. I dag ligger vi omkring 5 %, m\u00e5ske endda under. Det viser, hvor store fremskridt vi har gjort.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/p>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

B: Kunne emissionerne for isoleringen blive endnu lavere.Burde vi skrue ned forisoleringen og tage mere t\u00f8j p\u00e5?

C: Energieffektivitet handler om meget mere end isolering alene \u2013 det er summen af en lang r\u00e6kke forhold, der tilsammen bestemmer, hvor effektivt vi bruger vores ressourcer. N\u00e5r vi taler om varmeforbrug, handler det b\u00e5de om klimask\u00e6rmen, tekniske installationer som varmepumper og ventilationsanl\u00e6g \u2013 og om vores adf\u00e6rd. Det kan virke oplagt at sp\u00f8rge, om vi kunne isolere mindre og i stedet tage en ekstra tr\u00f8je p\u00e5 om vinteren. Og ja der er ikke nogen grund til, at vi skal kunne g\u00e5 rundt i en t-shirt midt om vinteren, fordi vi har skruet s\u00e5 h\u00f8jt op for varmen \u2013 det er spild af energi. Men vi skal samtidig v\u00e6re varsomme med at skrue for meget ned.

For lav inde temperatur kan give problemer med kondens og skimmelsvamp, og det g\u00e5r ud over bygningernes holdbarhed. Om sommeren ser vi et andet problem: mange huse bliver overophedede, is\u00e6r hvor der er store glaspartier og utilstr\u00e6kkelig solafsk\u00e6rmning. S\u00e5 det er jo en balancegang. Vi skal sikre os, at vi har bygninger, som er behagelige at v\u00e6re i, men samtidigt kigge p\u00e5 energi- og klima-effektivitet. Det er dog tankev\u00e6kkende at selvom vi har optimeret bygningsreglementet l\u00f8bende og at vi bygger bedre isolerede huse, s\u00e5 har energiforbruget i husholdningerne stort set v\u00e6ret konstant. Sidste gang, vi for alvor s\u00e5 et fald i forbruget, var under energikrisen for et par \u00e5r siden, da gaspriserne steg. Det var f\u00f8rst, da det kunne m\u00e6rkes \u00f8konomisk, at folk begyndte at skrue ned.

B: Vi har optimeret teknisk l\u00e6nge, men forbruget er stadig konstant. Hvordan sikrer I jer at tiltag som biogas og Rockcycle, ikke kun ender som teknisk optimering \u2013 men faktisk f\u00f8rer til forandring i det konkrete?

C: Med omstillingen til biogas og gr\u00f8n elektricitet har vi reduceret vores CO\u2082-udledning med 80 procent. Det kr\u00e6vede en investering p\u00e5 mere end 500 millioner kroner og mere end 50 udviklingsingeni\u00f8rer for at udvikle en ny innovativ teknologi der kunne g\u00f8re os i stand til at im\u00f8dekomme byggebranchens fokus p\u00e5 klimavenlige byggematerialer. Og s\u00e5 har vi i mere end 30 \u00e5r genanvendt stenuld. I 2012 etablerede vi vores Rockcycle-program, hvor kunder kan returnere frask\u00e5ret og brugt isolering, s\u00e5 det kan indg\u00e5 i produktionen af ny isolering. Siden 2012 har vi akkumuleret set indsamlet mere end 70.000 tons gammel stenuld, som er blevet omdannet til ny isolering med uforandret ydeevne. Disse indsatser giver f\u00f8rst rigtig mening, n\u00e5r vi kan vise, hvordan det faktisk g\u00f8r en forskel for byggeriet. For eksempel gennem vores EPD\u2019er.

Det er her, det bliver relevant for den enkelte byggeproces. Dokumentationen er alts\u00e5 afg\u00f8rende for at vi sikrer os at vores tiltag g\u00f8r en forskel. I Rockwool arbejder vi hele tiden med at dokumentere alt \u2013 helt ned p\u00e5 produktniveau. Det g\u00e6lder alt fra brandegenskaber og lambda-v\u00e6rdier til genanvendelse og klimaaftryk. Jeg og et team af mine kollegaer arbejder med at sikre, at denne dokumentation n\u00e5r ud til vores kunder, s\u00e5 de kan bruge den aktivt i deres beregninger. Det er det, der g\u00f8r det muligt at vise, at de tiltag og \u00e6ndringer vi foretager os i vores produktion, g\u00f8r en forskel for bygningers klimaaftryk.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

B: Initiativer som Rockcycle er et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re jeres produktion mere cirkul\u00e6r. I har \u00f8get kapaciteten for hvor meget materiale I kan tage tilbage i jeres produktion, men mange benytter det ikke. Hvordan kan det v\u00e6re?

C: Vi ved alle godt hvad der er det rigtige at g\u00f8re \u2013 alligevel sker det ikke altid. Jeg tror at det i h\u00f8j grad handler om adf\u00e6rds\u00e6ndringer, som er rigtig sv\u00e6re at \u00e6ndre p\u00e5. Noget andet er at cirkularitet ikke er gratis. Det koster penge at sortere og transportere brugt materiale, og det har v\u00e6ret alt for billigt at sende materialer til deponi, selv n\u00e5r det har kunne genanvendes. Jeg kan ikke forst\u00e5 at man i dag m\u00e5 sende s\u00e5danne materialer til deponiet.

Alts\u00e5 tror jeg at det eren blanding af adf\u00e6rd og \u00f8konomi, der g\u00f8r at meget materiale ikke bliver genanvendt selvom potentialet er der. Med det sagt, s\u00e5 sker der jo rigtig meget og der er kommet nye krav omkring nedrivning, og det betyder, at der kommer meget mere fokus p\u00e5 det. Vi taler n\u00e6sten dagligt med nedrivere og affaldsselskaber for at finde ud af hvordan vi kan f\u00e5 s\u00e5 meget affald tilbage s\u00e5 muligt. Men der skal ske systemiske \u00e6ndringer, og her spiller vores politikere ogs\u00e5 en rolle.

B: Arbejder i internt i Rockwool p\u00e5 at udbrede l\u00f8sninger som Rockcycle?

C: Det er et af de omr\u00e5der, vi har mest fokus p\u00e5 ogs\u00e5 i vores marketingafdeling. Eksempelvis er vi med p\u00e5 Skills, hvor vi snakker en masse med studerende omkring lige netop dette. Derudover er vi p\u00e5 Building Green, hvor vores hovedbudskab igen i \u00e5r er cirkularitet. Vi taler med lovgiver, affaldsbehandlere og vi har forskellige partnerskaber, hvor vi arbejder p\u00e5 at g\u00f8re det nemmere for vores kunder at f\u00e5 leveret deres rest uld tilbage til os.<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt at genbruge isolering, der har ligget i bygninger i mange \u00e5r, direkte. Dels p\u00e5 grund af usikkerhed omkring kvalitet og ydeevne, dels fordi der er krav om for eksempel CE-m\u00e6rkning, som kan v\u00e6re vanskelige at opfylde ved direkte genanvendelse. Derfor genanvender vi materialet ved at det brugte materiale \u2013 stenulden, som vi f\u00e5r retur, omdannes til nye fibre og p\u00e5 den m\u00e5de indg\u00e5 som r\u00e5materiale i ny produktion, uden tab af ydeevne.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

B: I arbejder aktivt p\u00e5 at udbrede Rockcycle og fremme cirkularitet. Men hvilket ansvar mener du, at materialeleverand\u00f8rer som Rockwool har for at sikre, at deres produkter bliver genanvendt og ikke ender som affald?
\n
C: Der er flere elementer, der spiller ind. For det f\u00f8rste er det afg\u00f8rende, at producenter laver materialer, der kan genbruges eller genanvendes \u2013 alts\u00e5 rene produkter. I naturen findes der ikke affald, alt indg\u00e5r i et kredsl\u00f8b. Den tankegang b\u00f8r ogs\u00e5 g\u00e6lde for byggematerialer. Det kr\u00e6ver, at materialerne bliver designet med det for \u00f8je \u2013 at de kan oparbejdes i et lukket kredsl\u00f8b og bruges igen uden at miste kvalitet. Samtidig ser vi nu en bev\u00e6gelse mod et udvidet producentansvar. I Frankrig er der krav om, at producenter af byggematerialer skal kunne tage deres produkter retur og oparbejde dem. Det er en udvikling, jeg forventer, vil sprede sig.

B: Tror du, det er realistisk at opn\u00e5 en fuldt cirkul\u00e6r byggebranche \u2013 eller er det stadig mest et ideal?

C: Man kan sige, at byggeriet adskiller sig positivt fra mange andre brancher, n\u00e5r det g\u00e6lder mulighederne for cirkularitet. Ser man p\u00e5 et hus, er der rigtig mange materialer, der potentielt kan genanvendes og indg\u00e5 i et cirkul\u00e6rt kredsl\u00f8b. S\u00e5 nej, jeg synes ikke, det er urealistisk at forestille sig en fuldt cirkul\u00e6r byggebranche. Det er stadig et ideal, men et opn\u00e5eligt et \u2013 hvis vi t\u00f8r tage de n\u00f8dvendige skridt. Det kr\u00e6ver politisk mod, men ogs\u00e5 mod hos forbrugerne. Og det kr\u00e6ver, at vi allerede i designfasen t\u00e6nker i cirkularitet \u2013 at vi tegner og opf\u00f8rer bygninger, der kan skilles ad og bruges igen.

Det bliver ogs\u00e5 et ansvar for arkitekterne. Men vi m\u00e5 heller ikke glemme producenterne \u2013 de skal med hele vejen. Vi kan ikke bare sende ansvaret videre i v\u00e6rdik\u00e6den. Lige nu ser vi mange eksempler p\u00e5 det, jeg kalder \u201cengangscirkularitet\u201d \u2013 hvor materialer godt nok genanvendes, men kun \u00e9n gang, og uden at deres v\u00e6rdi bevares. Det er ikke cirkularitet. Hvis vi vil skabe lukkede kredsl\u00f8b, skal vi designe produkter og systemer, hvor materialerne kan genbruges igen og igen \u2013 uden kvalitetstab. Det kr\u00e6ver en f\u00e6lles indsats. Man kan ikke bare pege p\u00e5 politikerne, arkitekterne eller producenterne og sige, at det er deres ansvar. Alle parter skal tage del i det \u2013 ellers forbliver cirkularitet blot et ideal.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n

B: Tiltagende imod en mere cirkul\u00e6r byggebranche er tiltag mod en mere b\u00e6redygtig byggebranche. Men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen mellem reelle l\u00f8sninger og symbolske tiltag?

C: Det er interessant, n\u00e5r vi snakker om en b\u00e6redygtig byggebranche, for hvorn\u00e5r bliver en sammens\u00e6tning af materialer egentlig b\u00e6redygtig? Producenter m\u00e5 ikke kalde et produkt for b\u00e6redygtigt og det giver faktisk god mening. Men n\u00e5r vi snakker b\u00e6redygtighed, er det vigtigt at vi taler om holistisk b\u00e6redygtighed. Vi m\u00e5 ikke bare kigge p\u00e5 enkelte elementer af b\u00e6redygtighed, som vi g\u00f8r, n\u00e5r vi fokuserer rigtig meget p\u00e5 klimaet. Det er vigtigt at vi kigger p\u00e5 alle aspekter af b\u00e6redygtighed: sociale, \u00f8konomiske osv. det hele skal h\u00e6nge sammen.

Omkring reelle l\u00f8sninger s\u00e5 er dokumentation og effektm\u00e5ling helt afg\u00f8rende. Vi skal m\u00e5le og veje vores indsatser \u2013 b\u00e5de f\u00f8r og efter byggeriet st\u00e5r f\u00e6rdigt. Hvad tror vi, det vil have af konsekvenser, og hvad viser tallene bagefter? N\u00e5r vi har dokumentationen i orden, kan vi ogs\u00e5 fort\u00e6lle de gode historier og vise, at det faktisk kan betale sig. Det handler ikke bare om at reducere eller leve op til nogle abstrakte ambitioner \u2013 det skal give reel v\u00e6rdi, og det skal kunne m\u00e6rkes. Det er d\u00e9r, vi begynder at bev\u00e6ge os v\u00e6k fra de symbolske tiltag og over mod de reelle l\u00f8sninger.

B: Hvis vi nu skal tage skridtet fra dokumentation og gode intentioner til egentlig forandring \u2013 hvad er s\u00e5 den ene ting, du ville \u00e6ndre i byggebranchen i morgen, hvis du kunne?<\/p>\n

C: At vi skal arbejde bedre sammen som branche. Der er netop blevet udarbejdet en ny branchestandard for biodiversitet i byudvikling \u2013 et virkelig godt og vigtigt initiativ. Men det er stadig kun en branchestandard, og hele branchen har ikke v\u00e6ret med i processen. For eksempel har jeg ikke kunnet se nogen materialeproducenter der var med, og det er \u00e6rgerligt. Det er noget, jeg gerne vil v\u00e6re med til at \u00e6ndre.

Vi skal v\u00e6k fra en \u201dos mod dem\u201d-tankegang og i stedet begynde at samarbejde mere \u00e5bent og p\u00e5 tv\u00e6rs. Materialeproducenter spiller en vigtig rolle og b\u00f8r i langt h\u00f8jere grad inddrages. Man skal turde stille krav til dem \u2013 men man skal ogs\u00e5 invitere dem med ind i samtalen og sp\u00f8rge: Hvordan kan vi sammen blive bedre? Der var et strateginetv\u00e6rk for b\u00e6redygtigt byggeri for nogle \u00e5r siden, hvor hele branchen var repr\u00e6senteret. Det var meget inspirerende, fordi alle dele af v\u00e6rdik\u00e6den var samlet. Det er den form for samarbejde, jeg dr\u00f8mmer om at se mere af. For det er f\u00f8rst, n\u00e5r vi ser os selv som \u00e9n samlet branche, at vi for alvor kan rykke.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n

This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary<\/em>.<\/span>
\n
The issue was produced by students from the Aarhus School of Architecture:
Ida Bjerga, Osmo Hadad-Lange, Alexander Skovgaard Bagger Hadi, and Birke Langkj\u00e6r Jakobsen.
<\/span>
The non-profit project was supported by The Dreyer Foundation.<\/span><\/p>\n

Image credits: Rockwool<\/span><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>

RELATED CONTENT<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"OPEN26<\/a>
Podcast <\/span><\/span>

Lacol<\/a><\/h3><\/span><\/header><\/div>