{"id":258461,"date":"2025-12-01T07:02:01","date_gmt":"2025-12-01T06:02:01","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=258461"},"modified":"2026-02-05T10:58:09","modified_gmt":"2026-02-05T09:58:09","slug":"minik-rosing-conversation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/en\/minik-rosing-conversation\/","title":{"rendered":"Minik Rosing"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n

OPEN Conversation<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n

MINIK ROSING<\/span><\/h2>\n<\/div><\/section>\n


This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary.
<\/em>
In conversation with Birke Langkj\u00e6r-Jakobsen
Written by Birke Langkj\u00e6r-Jakobsen
Language: DA

Estimated reading time: 5 minutes.<\/span><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

For mange tusinde af \u00e5r siden vandrede et folk fra Stillehavet og gik over Arktis for at komme til det, vi i dag kalder for Gr\u00f8nland. Inuitbefolkningen bosatte sig ude i sk\u00e6rene, med n\u00e6rhed til havet hvor de levede af at fange s\u00e6ler. Gennem de sidste tusinde \u00e5r er folk fra Portugal, Spanien og alle mulige andre steder kommet til samme sted for at fiske torsk, og senere hen fange hvaler. I 1721 ankom den dansk-norske mission\u00e6r Hans Egede til Gr\u00f8nland og bosatte sig, hvor inuitbefolkningen boede. Her var det s\u00e5 ekstremt vejr, at han ikke kunne holde det ud. I 1728 flyttede han kolonien ind til fastlandet, som i dag er det, vi kender som Nuuk. 229 \u00e5r senere, det samme sted p\u00e5 fastlandet, blev Minik Rosing f\u00f8dt. Den verdensber\u00f8mte geolog, som med hans banebrydende forskning blandt andet har \u00e6ndret dateringen for liv p\u00e5 kloden med ikke mindre end 300 millioner \u00e5r.

Minik Rosing har b\u00e5de gr\u00f8nlandske og danske r\u00f8dder, og selvom han kun tilbragte sine f\u00f8rste leve\u00e5r i Gr\u00f8nland, har netop den geografiske og geologiske kontekst v\u00e6ret formende for hans virke. \u201cGeologi er meget synligt i Gr\u00f8nland\u201d, fort\u00e6ller han, og netop denne synlighed har skabt et blik for verden, hvor lagene under vores f\u00f8dder fort\u00e6ller historier, der r\u00e6kker millioner af \u00e5r tilbage. Men geologi er ikke bare fortid. For Rosing handler det om jordens funktion og vekselvirkningen mellem natur og liv \u2013 de dynamikker, som holder planeten i gang. Det er ogs\u00e5 her, han ser en grundl\u00e6ggende forbindelse til arkitektur. Hvor geologi besk\u00e6ftiger sig med det, der var, retter arkitekturen sig mod det, der kommer. \u201cDe er to modsatrettede sider af samme sag,\u201d siger han. Den ene beskriver, den anden forestiller sig. Tilsammen tegner de et billede af verden i bev\u00e6gelse \u2013 ikke bare fysisk, men
\nogs\u00e5 kulturelt og historisk.


<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

For mange tusinde af \u00e5r siden vandrede et folk fra Stillehavet og gik over Arktis for at komme til det, vi i dag kalder for Gr\u00f8nland. Inuitbefolkningen bosatte sig ude i sk\u00e6rene, med n\u00e6rhed til havet hvor de levede af at fange s\u00e6ler. Gennem de sidste tusinde \u00e5r er folk fra Portugal, Spanien og alle mulige andre steder kommet til samme sted for at fiske torsk, og senere hen fange hvaler. I 1721 ankom den dansk-norske mission\u00e6r Hans Egede til Gr\u00f8nland og bosatte sig, hvor inuitbefolkningen boede. Her var det s\u00e5 ekstremt vejr, at han ikke kunne holde det ud. I 1728 flyttede han kolonien ind til fastlandet, som i dag er det, vi kender som Nuuk. 229 \u00e5r senere, det samme sted p\u00e5 fastlandet, blev Minik Rosing f\u00f8dt. Den verdensber\u00f8mte geolog, som med hans banebrydende forskning blandt andet har \u00e6ndret dateringen for liv p\u00e5 kloden med ikke mindre end 300 millioner \u00e5r.

Minik Rosing har b\u00e5de gr\u00f8nlandske og danske r\u00f8dder, og selvom han kun tilbragte sine f\u00f8rste leve\u00e5r i Gr\u00f8nland, har netop den geografiske og geologiske kontekst v\u00e6ret formende for hans virke. \u201cGeologi er meget synligt i Gr\u00f8nland\u201d, fort\u00e6ller han, og netop denne synlighed har skabt et blik for verden, hvor lagene under vores f\u00f8dder fort\u00e6ller historier, der r\u00e6kker millioner af \u00e5r tilbage. Men geologi er ikke bare fortid. For Rosing handler det om jordens funktion og vekselvirkningen mellem natur og liv \u2013 de dynamikker, som holder planeten i gang. Det er ogs\u00e5 her, han ser en grundl\u00e6ggende forbindelse til arkitektur. Hvor geologi besk\u00e6ftiger sig med det, der var, retter arkitekturen sig mod det, der kommer. \u201cDe er to modsatrettede sider af samme sag,\u201d siger han. Den ene beskriver, den anden forestiller sig. Tilsammen tegner de et billede af verden i bev\u00e6gelse \u2013 ikke bare fysisk, men
\nogs\u00e5 kulturelt og historisk.


<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n

Rosing har gennem sin forskning og sit virke oplevet, hvordan sp\u00f8rgsm\u00e5lene om, hvordan vi former vores omgivelser, ikke kun handler om mennesker. \u201cAlle organismer har til alle tider bygget og lavet om p\u00e5 verden,\u201d siger han. Drivkraften efter at skabe et hjem er ikke unik for mennesket. Derfor rejser det ogs\u00e5 et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r vi taler om arkitektur: Skal arkitekturen bevare eller forandre? Minik mener, at det er vigtigt, at arkitekturen er forandrende, men siger ogs\u00e5: \u201cVi skal tage stilling til hvilken retning, vi forandrer verden i.\u201d forestillingen om, at der findes en \u00f8kologisk eller milj\u00f8m\u00e6ssig balance i verden, deler han ikke, men han siger: \u201csamtidig skal vi pr\u00f8ve p\u00e5 at s\u00e6tte os ind i og forst\u00e5, hvordan verden fungerer, og p\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8re den bedre for os alle sammen.\u201d

Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for hans arbejde med gletsjermel \u2013 det finkornede ler, som dannes, n\u00e5r isen over millioner af \u00e5r maler bjergarter til mudder. Det s\u00e6rlige ved gletsjermel er, at det har et ekstremt stort overfladeareal. \u201cKemiske reaktioner foreg\u00e5r p\u00e5 overflader,\u201d forklarer Rosing. Derfor kan gletsjermel binde CO\u2082 langt mere effektivt end grovere materialer. I den rette kontekst kan det indg\u00e5 i den globale klimaindsats ved at fungere som en slags mineralg\u00f8dning, der b\u00e5de fremmer plantev\u00e6kst og opsuger atmosf\u00e6risk CO\u2082. Og netop fordi det skal flyttes fra det kolde Arktis til varmere egne for at virke effektivt, \u00e5bner det for Gr\u00f8nland som akt\u00f8r i en global l\u00f8sning. \u201cDet er ikke noget, der i sig selv skaber store rigdomme,\u201d siger Rosing. \u201cMen det kan skabe v\u00e6rdi, hvis det bruges rigtigt.\u201d Det er her, forskellen til olie, gas og guld bliver tydelig: Gletsjermel er ikke i sig selv noget v\u00e6rd, men det er i arbejdet med det, at det skaber v\u00e6rdi. Der forskes ogs\u00e5 i, om gletsjermel kan indg\u00e5 i nye byggematerialer. Det kunne v\u00e6re en del af fremtidens mere b\u00e6redygtige byggeri \u2013 for eksempel som bindemiddel i nye materialer. \u00d8konomien er dog endnu en udfordring, og fors\u00f8gene er forel\u00f8big begr\u00e6nsede, men if\u00f8lge Rosing er interessen voksende.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

For Rosing handler gletsjermel ikke kun om kemi og klima. Det handler ogs\u00e5 om identitet og Gr\u00f8ndland i verden. Det er en mulighed for Gr\u00f8nland til at se sig selv ikke som passivt offer for klimaforandringer men som aktiv medspiller i l\u00f8sningen. En m\u00e5de at tage ansvar, ikke bare for sig selv, men for hele verden. Den globale opm\u00e6rksomhed p\u00e5 Gr\u00f8nlands ressourcer er ikke ny, siger han. Fisk, hvaler og senere r\u00e5stoffer har i \u00e5rhundreder trukket folk dertil. Men det, der \u00e6ndrer sig, er hvilke ressourcer, der bliver efterspurgt \u2013 og hvordan Gr\u00f8nland selv v\u00e6lger at agere. Det er derfor afg\u00f8rende, at man i Gr\u00f8nland ogs\u00e5 forst\u00e5r sig selv som en del af verden \u2013 ikke kun i mods\u00e6tning til Danmark eller som genstand for stormagters interesser, men som en akt\u00f8r.

Samtalen om Gr\u00f8nland i dag er i h\u00f8j grad pr\u00e6get af sp\u00f8rgsm\u00e5l om afkolonisering og identitet. Rosing anerkender, at der er sket overgreb og fejl, men han advarer mod at bygge fremtiden alene p\u00e5 fortidens uretf\u00e6rdigheder. \u201cMan kan ikke skabe en nation udelukkende p\u00e5 baggrund af, hvad der er g\u00e5et galt,\u201d siger han. Gr\u00f8nland har meget at v\u00e6re stolt af: et velfungerende velf\u00e6rdssamfund, fri uddannelse og en befolkning, som generelt oplever deres liv som godt.

Afkolonisering er kompleks, s\u00e6rligt i Gr\u00f8nland, hvor en stor del af befolkningen er efterkommere af b\u00e5de gr\u00f8nl\u00e6ndere og danskere. \u201cN\u00e5r man personificerer skylden, bliver det sv\u00e6rt,\u201d siger han. I stedet opfordrer han til, at man gl\u00e6der sig over det, der er lykkedes, og bruger det som fundament for fremtiden. En del af den afkoloniserende proces handler ogs\u00e5 om arkitektur. Mange af de \u00e6ldre bygninger i Gr\u00f8nland stammer fra kolonitiden. Landsstyreformandens bolig er den gamle kolonibestyrerbolig. Er det et problem? \u201cDet er ikke unikt,\u201d siger Rosing. \u201cOveralt i verden har det n\u00e6ste styre overtaget symbolerne og privilegierne fra kolonimagten\u201d, fort\u00e6ller han. Men han ser arkitekturen i et bredere perspektiv.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n

Hvis man st\u00e5r i havnen i Nuuk, er det sv\u00e6rt at sige, om man er p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, Island, Nordnorge eller Skotland. Det er ikke kun koloniarv \u2013 det er et udtryk for en nordatlantisk kultur, bundet sammen af klima, byggeskik og historie. Den gr\u00f8nlandske arkitektur er derfor ikke kun en afspejling af dansk indflydelse, men ogs\u00e5 en del af et f\u00e6lles nordatlantisk kulturb\u00e5nd. Der er dog ogs\u00e5 meget, der kan \u2013 og b\u00f8r \u2013 g\u00f8res anderledes i dag. Rosing peger p\u00e5, at byplanl\u00e6gningen i Gr\u00f8nland mange steder er taget direkte fra en dansk kontekst, og derfor ofte mangler lokal tilpasning og helhedst\u00e6nkning. Der ligger et stort potentiale i at udvikle en byggeskik og byplanl\u00e6gning, som b\u00e5de respekterer de gr\u00f8nlandske forhold og bygger videre p\u00e5 de omgivelser og den kulturarv, der er givet \u2013 fort\u00e6ller han.

At t\u00e6nke Gr\u00f8nlands fremtidige arkitektur kr\u00e6ver et bredt blik p\u00e5 verden. Rosing ser ikke n\u00f8dvendigvis sin gr\u00f8nlandske identitet, sin geologiske baggrund og sin kunstneriske interesse som \u00e9n samlet ting. Men tilsammen giver de ham et bredt perspektiv. Geologien giver indsigt i, hvordan verden er blevet til, og arkitekturen \u00e5bner for forestillinger om, hvordan den kunne blive. Det handler ikke om, at kunst og videnskab skal underst\u00f8tte hinanden \u2013 men om at de sammen kan tegne et mere fuldkomment billede af den verden, vi kommer af, og som vi skaber \u2013 forklarer han. P\u00e5 Gr\u00f8nland skabte Inuitterne deres tilv\u00e6relse i samspil med naturen, med havet som levevej og isen som vilk\u00e5r. Senere kom mission\u00e6rer med deres egne forestillinger om, hvordan verden burde v\u00e6re, uden forst\u00e5else for naturen og folket. Gr\u00f8nland st\u00e5r i dag et sted, hvor fortiden er dybt f\u00e6stet i nutiden, p\u00e5 godt og ondt, og med sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvilken fremtid der skal skabes. En fremtid som bliver f\u00e6stnet i fortiden og nutiden. Som lagene i bjergene, lagene i st\u00f8vet under isen, lagene i kolonitidens bygninger som nu er Gr\u00f8nlands egne.

Minik Rosing er selv et barn af disse lag. F\u00f8dt der, hvor Hans Egede engang s\u00f8gte l\u00e6 for Arktis voldsomme vejr, med r\u00f8dder i b\u00e5de den gr\u00f8nlandske og danske fort\u00e6lling, og med geologiens blik reflekteret over, hvordan fortidens spor og forestillingen om fremtiden kan bruges til at forst\u00e5 verden og forme den.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n

This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary<\/em>.<\/span>
\n
The issue was produced by students from the Aarhus School of Architecture:
Ida Bjerga, Osmo Hadad-Lange, Alexander Skovgaard Bagger Hadi, and Birke Langkj\u00e6r Jakobsen.
<\/span>
The non-profit project was supported by The Dreyer Foundation.<\/span><\/p>\n

Image credits: 1) Les Kaner, 2) Minik Rosing, 3) Minik Rosing, 4) Minik Rosing<\/span><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>

RELATED CONTENT<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"OPEN26<\/a>
Podcast <\/span><\/span>

Lacol<\/a><\/h3><\/span><\/header><\/div>