{"id":258473,"date":"2025-12-01T10:03:40","date_gmt":"2025-12-01T09:03:40","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=258473"},"modified":"2026-03-25T11:09:03","modified_gmt":"2026-03-25T10:09:03","slug":"dan-stubbergaard-conversation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/en\/dan-stubbergaard-conversation\/","title":{"rendered":"Dan Stubbergaard"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n

OPEN Conversation<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n

DAN STUBBERGAARD<\/span><\/h2>\n<\/div><\/section>\n


This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary.
<\/em>
In conversation with Ida Bjerga & Osmo Hadad-Lange
Written by Ida Bjerga

Language: DA

Estimated reading time: 16 minutes.<\/span><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Dan Stubbergaard er netop fyldt 50 og kalder sig selv en \u201cgammel arkitekt\u201d. De seneste \u00e5r har han haft brug for at t\u00e6nke, s\u00e6tte sig ned og skrive \u2013 at reflektere over, hvad der er vigtigt, hvad meningen med arkitekturen er, og hvilken rolle man spiller. For tiden er kompleks. \u201cMan skal v\u00e6re modstandsdygtig og \u00e5ben,\u201d siger han om, hvordan man lykkes med at skabe god arkitektur i fremtiden. Hvis arkitektfaget skal have en fremtid, m\u00e5 vi som arkitekter v\u00e6re dygtige til at forandre os \u2013 hele tiden, i forskellige konstellationer og sammenh\u00e6nge. \u201cVi skal kunne transformere vores samfund, vores byggeri og vores eksisterende fysiske rammer tilnoget bedre \u2013 med udgangspunkt i det, der allerede er,\u201d forklarer han.

Dan Stubbergaard taler med os fra Cobes kantine i K\u00f8benhavn. Kontoret ligger i Nordhavnskvarteret og huser omkring 170 ansatte. Dan er arkitekt og grundl\u00e6gger af Cobe. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Professor in Practice ved Harvard University, Graduate School of Design. Han mener, at vi arkitekter har et stort ansvar for at udvikle robuste, langsigtede l\u00f8sninger, der forbedrer byer, bygninger og landskaber, og som er skabt til at overleve vores generation til gavn for de kommende generationer.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Dan Stubbergaard er netop fyldt 50 og kalder sig selv en \u201cgammel arkitekt\u201d. De seneste \u00e5r har han haft brug for at t\u00e6nke, s\u00e6tte sig ned og skrive \u2013 at reflektere over, hvad der er vigtigt, hvad meningen med arkitekturen er, og hvilken rolle man spiller. For tiden er kompleks. \u201cMan skal v\u00e6re modstandsdygtig og \u00e5ben,\u201d siger han om, hvordan man lykkes med at skabe god arkitektur i fremtiden. Hvis arkitektfaget skal have en fremtid, m\u00e5 vi som arkitekter v\u00e6re dygtige til at forandre os \u2013 hele tiden, i forskellige konstellationer og sammenh\u00e6nge. \u201cVi skal kunne transformere vores samfund, vores byggeri og vores eksisterende fysiske rammer tilnoget bedre \u2013 med udgangspunkt i det, der allerede er,\u201d forklarer han.

Dan Stubbergaard taler med os fra Cobes kantine i K\u00f8benhavn. Kontoret ligger i Nordhavnskvarteret og huser omkring 170 ansatte. Dan er arkitekt og grundl\u00e6gger af Cobe. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Professor in Practice ved Harvard University, Graduate School of Design. Han mener, at vi arkitekter har et stort ansvar for at udvikle robuste, langsigtede l\u00f8sninger, der forbedrer byer, bygninger og landskaber, og som er skabt til at overleve vores generation til gavn for de kommende generationer.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n

EN KOMPLEKS OG KONSERVATIV BRANCHE<\/h2>\n

\u201cVi skal transformere en meget, meget kompleks \u2013 og p\u00e5 mange m\u00e5der ogs\u00e5 en meget konservativ branche, nemlig byggebranchen,\u201d fort\u00e6ller han. \u201cVi skal ogs\u00e5 transformere lovgivningen. Hele det \u00f8konomiske og politiske system m\u00e5 \u00e6ndre sig, hvis byggeriet skal f\u00f8lge med og forandre sig,\u201d forts\u00e6tter han. \u201cOg vi arkitekter \u2013 vi skal fuldst\u00e6ndigt \u00e6ndre den m\u00e5de, vi taler sammen p\u00e5, og hvordan vi udvikler vores byggeri fremover,\u201d siger han med eftertryk. Vi lever i en kompleks tid, hvor alt h\u00e6nger sammen. \u201cKlimakrisen, eller den polikrisetid, vi befinder os i, kommer til at redefinere den m\u00e5de, vi arbejder og t\u00e6nker p\u00e5. Det er et meget, meget vigtigt udgangspunkt for det, man v\u00e6lger at g\u00f8re,\u201d siger Dan. Sociale, politiske, milj\u00f8m\u00e6ssige, \u00f8konomiske og strukturelle problemstillinger former den virkelighed, vi som arkitekter skal navigere i. \u201cJeg oplever tit, at vi er et v\u00e6rkt\u00f8j i et kapitalmarked,\u201d siger Dan eftert\u00e6nksomt. \u201cVi er, i nogle henseender, et redskab til at skabe profit. P\u00e5 mange m\u00e5der har arkitekten nok altid v\u00e6ret en del af den problemstilling.\u201d

Historisk set har byggeri \u2013 ligesom boligmarkedet \u2013 i h\u00f8j grad fungeret som et kapitalmarked, hvor \u00f8konomiske modeller er bygget til at generere profit og kapital til investorerne i byggeriet. Groft sat op tjener investorer penge p\u00e5 at bygge billige boligblokke, der s\u00e6lges dyrt. M\u00e5let er ofte at \u00f8ge antallet af kvadratmeter og f\u00e5 lokalplaner igennem p\u00e5 vanskelige grunde med mange interesser. Den samme logik g\u00e6lder ogs\u00e5 sommerhuse og enfamilieboliger, hvor stigende ejendomsv\u00e6rdier er en profitmulighed for familier. Byudviklingen i omr\u00e5der som Nordhavn er ogs\u00e5 drevet af kapitalinteresser. \u201cVi udvikler omr\u00e5der, s\u00e5 nogen kan tjene penge, og det er ofte det grundlag, som mange arkitekter i dag arbejder under. Samtidig er det b\u00e5de en pr\u00e6mis og en diskussion, hvordan man f\u00e5r arkitektur, byliv og sociale sammenh\u00e6nge ind i den dynamik,\u201d siger Dan. Derfor mener han, at arkitekter i dag m\u00e5 kunne navigere i mange forskellige konstellationer \u2013 politiske, \u00f8konomiske og sociale. \u201cMan skal indg\u00e5 i det politiske, det \u00f8konomiske, pensionskasserne, hvor pengene ligger, og blandt folk, der bruger arkitektur til at generere profit \u2013 men ogs\u00e5 det velg\u00f8rende, som at g\u00f8re noget godt for en b\u00f8rnehave og det lokale f\u00e6llesskab,\u201d fort\u00e6ller han. \u201cDet er en grundpr\u00e6mis i vores fag, og det er virkelig benh\u00e5rdt. Det er en sv\u00e6r pr\u00e6mis. Og den pr\u00e6mis synes jeg, at vores fag skal v\u00e6re bedre til at tale om, anerkende, diskutere og udvikle. Ikke mindst fordi mange af de projekter, vi som stand prim\u00e6rt hylder, ofte bygger p\u00e5 filantropiske finansieringsmodeller og tilh\u00f8rer kategorien det unikke frem for det almene,\u201d tilf\u00f8jer han.

Samtalen bev\u00e6ger sig videre til finansieringsmodeller, boligpriser og markedet for leje- og ejerboliger. \u201cDet er den virkelighed, vi desv\u00e6rre arbejder inden for nu, og der tror jeg ikke, vi som arkitekter kan \u00e6ndre de modeller \u2013 i hvert fald ikke overordnet,\u201d siger Dan. \u201cDet kr\u00e6ver andre typer bolig- og ejermodeller og ogs\u00e5 finansieringsmodeller, som er anderledes end dem, vi har i dag.\u201d I bund og grund handler mange nutidige boligprojekter om at maksimere profit for investorerne, konstaterer han. \u201cDet er benh\u00e5rdt,\u201d tilf\u00f8jer han. \u201cHvis vi taler om almennyttige boliger, er det en anden diskussion. Men det bliver n\u00e6sten ikke bygget i Danmark lige nu, fordi rammebel\u00f8bet er for lavt i forhold til de aktuelle byggepriser,\u201d siger Dan. Han fremh\u00e6ver, at der tidligere \u2013 is\u00e6r i 60\u2019erne og 70\u2019erne \u2013 var enorm boliginnovation inden for det almennyttige byggeri, hvor man eksperimenterede med boligtyper og nye m\u00e5der at bo sammen p\u00e5. \u201cDet er trist, at det hele er g\u00e5et lidt i st\u00e5 nu, fordi \u00f8konomien ikke kan f\u00f8lge med. Der skal m\u00e5ske udvikles andre finansieringsmodeller for at f\u00e5 gang i det igen,\u201d siger han eftert\u00e6nksomt. \u201cM\u00e5ske skal man ogs\u00e5 eksperimentere mere med delvist ejerskab i det sociale boligbyggeri. Der er mange m\u00e5der at starte p\u00e5.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/p>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>
\n
<\/div><\/section>
\n

EN BRANCHE I TRANSFORMATION<\/h2>\n

Da vi taler med Dan, er han netop kommet ind p\u00e5 kontoret efter et m\u00f8de og har ikke kunnet finde et ledigt m\u00f8delokale. \u201cJeg sidder i vores kantine,\u201d fort\u00e6ller han. \u201cDen ligner lidt vores,\u201d svarer jeg og henviser til kantinen p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus. Cobe begyndte i en gammel industriejendom ved Kl\u00f8vermarken p\u00e5 Amager og har siden haft tegnestue p\u00e5 Islands Brygge, p\u00e5 Papir\u00f8en og nu i Nordhavn \u2013 altid i tidligere industriejendomme. \u201cDet her er en bygning fra 1950,\u201d siger Dan. Kontrasten til den seks \u00e5r gamle betonbygning, vi selv sidder i, er stor. Samtalen glider over p\u00e5, hvor meget der kan \u00e6ndre sig p\u00e5 blot f\u00e5 \u00e5r, og hvad vi mon vil vide om fem \u00e5r, som vi ville \u00f8nske, vi vidste i dag.

T\u00e6nk bare p\u00e5 forskellen mellem 2015, 2020 og 2025. I 2015 afholdt Arkitektskolen Aarhus og Bygningsstyrelsen en stor international id\u00e9konkurrence om et nyt skolebyggeri p\u00e5 17.000 kvm p\u00e5 Godsbaneterr\u00e6net i Aarhus under navnet NEW AARCH. I marts 2021 stod NEW AARCH klar med sine 12.500 kvm, og Arkitektskolen Aarhus flyttede ind hen over sommeren. Skolen blev bygget med fokus p\u00e5 fremtidens arkitektur og k\u00e5ret til \u201d\u00c5rets byggeri 2021.\u201d Klip til 2025, hvor byggestop, renovering og tr\u00e6konstruktion er p\u00e5 dagsordenen. Det er virkelig noget af et skifte. \u201cDet, vi taler om nu \u2026\u201d Dan stopper op og t\u00e6nker sig om. \u201cEn ting, vi med sikkerhed ved, er, at om fem \u00e5r vil tingene igen v\u00e6re forandret. Vores vidensniveau vil v\u00e6re et andet. Derfor spiller akademia, teori og universiteter en afg\u00f8rende rolle i at forske og dykke ned i projekter og tanker, man ikke n\u00e5r i praksis.\u201d Han holder en pause, f\u00f8r han forts\u00e6tter: \u201cDerfor synes jeg, det er vigtigt, at vi kan tale om, hvad vi vil nu \u2013 men \u00e9n ting er sikkert: Om fem \u00e5r vil vi vide mere, tingene vil have \u00e6ndret sig, sproget vil v\u00e6re anderledes, og det, jeg siger om fem \u00e5r, vil nok v\u00e6re anderledes end det, jeg siger nu.\u201d

\u201cArkitektur er hele tiden et billede af den tid, vi lever i, og den form\u00e5en, vi som samfund har,\u201d siger han. En vigtig faktor i denne udvikling, i till\u00e6g til arkitekten, er entrepren\u00f8rernes rolle. Over 70 procent af alt st\u00f8rre byggeri over 2.000 m\u00b2 i Danmark udf\u00f8res som totalentreprise, hvilket betyder, at arkitekten arbejder for entrepren\u00f8ren: \u201cOg det, entrepren\u00f8ren beder arkitekten om at tegne, er i bund og grund det, man skal,\u201d siger Dan. Vi sp\u00f8rger, hvem der s\u00e5 har ansvaret: Er det arkitekten, udvikleren \u2013 eller har arkitekten et ansvar for at v\u00e6lge de udviklere, man samarbejder med? Eller ligger ansvaret hos bygherren, entrepren\u00f8ren, de g\u00e6ldende lokalplaner og bygningsreglementer? Hvem er det s\u00e5, der egentlig har ansvaret? Dan svarer: \u201cDet er jo arkitekterne, der har en stor del af ansvaret, fordi vi ofte st\u00e5r midt i det hele og har et procesansvar for at samle myndigheder, politikere, \u00f8konomi, investorer, ingeni\u00f8rer og borgere om f\u00e6lles beslutninger \u2013 om et byggeri eller et projekt, der skal realiseres. Og det synes jeg faktisk, at vi som arkitekter g\u00f8r rigtig godt: Vi fungerer som en slags kurator, eller vi orkestrerer samarbejdet omkring det hele. S\u00e5 vi har et stort ansvar.\u201d Men, tilf\u00f8jer han, det er ikke et ansvar, man b\u00e6rer alene. Arkitekten kan r\u00e5dgive og fors\u00f8ge at hj\u00e6lpe investorer, pensionskasser, politikere, stat og kommuner til at tr\u00e6ffe de rigtige beslutninger \u2013 men de endelige valg er det ikke arkitekten alene, der tager.<\/p>\n<\/div><\/section><\/p>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

OM AT CYKLE FORBI PAPIR\u00d8EN<\/h2>\n

Operaparken, Siloen, Papir\u00f8en, Karen Blixens Plads, Nordhavn, K\u00f8yers Plads \u2026 mange af K\u00f8benhavns markante steder b\u00e6rer Cobes fingeraftryk. Men byudvikling har ogs\u00e5 en bagside \u2013 nogle gange f\u00f8rer selv de bedste intentioner til uventede resultater. Nordhavn er indtil nu blevet et af de mest gentrificerede omr\u00e5der i K\u00f8benhavn, Siloen endte med at rumme Danmarks dyreste boliger, og Papir\u00f8en har v\u00e6ret genstand for debat i medierne. Vi sp\u00f8rger Dan, hvordan arkitekter kan blive mere bevidste om de sociale konsekvenser af deres arbejde \u2013 og ikke kun om de fysiske resultater.<\/p>\n

Han smiler svagt, men der kommer ogs\u00e5 et alvorligt udtryk over ham. \u201cAlts\u00e5, det er et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l\u2026 det, der betyder noget for mig \u2013 nu n\u00e6vner du jo K\u00f8benhavn \u2013 er faktisk meget banalt: at jeg med oprejst pande kan cykle gennem byen. Det er meget, meget banalt.\u201d Han bliver stille et \u00f8jeblik. \u201cJeg har haft s\u00e5dan en\u2026 alts\u00e5, jeg har virkelig haft angst for at bygge ting,\u201d siger han lavt. \u201cOg der skal jeg v\u00e6re \u00e6rlig og sige \u2013 Papir\u00f8en har v\u00e6ret en meget, meget h\u00e5rd proces for mig. Det blev ikke det dr\u00f8mmeprojekt, jeg havde h\u00e5bet p\u00e5. Det blev heller ikke den katastrofe, jeg frygtede \u2013 men det har v\u00e6ret rigtig h\u00e5rdt at lave. Det er et af de projekter, der stadig g\u00f8r lidt ondt i mig, n\u00e5r jeg cykler forbi, fordi der var mange ting i processen, der var konfliktfyldte og kr\u00e6vede utrolig meget. S\u00e5 det er et projekt, jeg kan m\u00e6rke \u2013 b\u00e5de p\u00e5 godt og ondt \u2013 hver gang jeg passerer det.\u201d<\/p>\n

Det minder mig om et citat fra Mark Wigley, siger jeg. \u201cHan har engang sagt at \u2018The best architect is the one that makes us think again about buildings\u2026 to make you hesitate, so that for a moment or a minute or a weekend or your lifetime you see things differently. And this ability of a good architect to see the world differently can become an invitation to maybe live your life differently.\u2019 Det er godt nok taget fra en lidt anden kontekst, tilf\u00f8jer jeg, men m\u00e5ske har Papir\u00f8en v\u00e6ret lidt s\u00e5dan for ham? \u201cDet tror jeg, du har ret i. Alts\u00e5 p\u00e5 mange m\u00e5der.\u201d<\/p>\n

Han holder en kort pause, f\u00f8r han forts\u00e6tter: \u201cAlts\u00e5, jeg vil sige \u00e9n ting, som Rem Koolhaas engang har sagt, og som jeg selv t\u00e6nker meget over. Det er det med, at der er to liv i en bygning eller et stykke arkitektur. F\u00f8rst er der tilblivelsesfasen, hvor man tegner, projekterer og har alle sine intentioner og tanker om, hvordan det hele skal blive. Og s\u00e5 er der byggefasen.\u201d N\u00e5r bygningen st\u00e5r f\u00e6rdig, overg\u00e5r den til de mennesker, der skal bruge den \u2013 og de indtager den p\u00e5 helt deres egen m\u00e5de, afh\u00e6ngigt af hvilken type bygning eller byrum, det er. \u201cOg s\u00e5 sker der noget nyt,\u201d forts\u00e6tter Dan. \u201cDet er netop i den transformationsproces, at arkitektur bliver enormt interessant. Det er d\u00e9r, man virkelig l\u00e6rer som arkitekt og f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 ting.\u201d Han fort\u00e6ller, at han stadig bruger meget tid p\u00e5 at bes\u00f8ge de steder, Cobe har skabt \u2013 b\u00e5de i Danmark og i udlandet. Ofte sidder han bare stille og observerer, hvad der sker. \u201cDet mest interessante er tit de steder, hvor tingene slet ikke fungerer, som man havde t\u00e6nkt. Det liv, der indtager stedet, kan \u00e6ndre det fuldst\u00e6ndigt. Og d\u00e9r ligger der virkelig en l\u00e6ring \u2013 ogs\u00e5 i det akademiske \u2013 mellem det virkelige, det teoretiske og det projekterede. Det er ogs\u00e5 derfor, jeg elsker s\u00e5dan en som Jan Gehl, der s\u00e6tter sig p\u00e5 en b\u00e6nk og ser p\u00e5 livet, og hvordan et sted faktisk bliver indtaget.\u201d<\/p>\n

For Dan er det tydeligt: Man kan planl\u00e6gge og projektere nok s\u00e5 meget, men det er f\u00f8rst, n\u00e5r stedet eller bygningen bliver taget i brug, at det sker noget. Og d\u00e9t er d\u00e9r, arkitekturen bliver interessant,\u201d siger Dan. \u201cJeg elsker for eksempel \u2013 n\u00e5r du nu sp\u00f8rger \u2013 at s\u00e6tte mig p\u00e5 Israels Plads. Eller i Operaparken, det er ogs\u00e5 super interessant, fordi den er helt ny,\u201d siger han. \u201cDet liv, der opst\u00e5r d\u00e9r, er slet ikke som forventet. Og det er m\u00e5ske en af de st\u00f8rste gaver, vi kan f\u00e5 som arkitekter: at se det liv, der tager form, og opdage, at det ofte slet ikke blev, som man havde forestillet sig.\u201d Han tilf\u00f8jer, at det netop er d\u00e9r, han ofte s\u00f8ger hen, \u2013 for d\u00e9r ligger der en masse l\u00e6ring i arkitekturen.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n

MAN SKAL IKKE K\u00d8RE EN TABULA RASA<\/h2>\n

Dan er professor p\u00e5 Harvard, et af verdens mest anerkendte universiteter, hvor han f\u00f8lger i fodsporene p\u00e5 markante arkitekter som Rem Koolhaas. Her er han med til at forme fremtidens byplanl\u00e6gning og arkitektur. Samtidig arbejder hans tegnestue, Cobe, med projekter i mange forskellige skalaer \u2013 fra sm\u00e5 cykelparkeringspladser til omfattende transformationer af industriomr\u00e5der og store landskabsprojekter. N\u00e5r vi sp\u00f8rger ham, hvordan han bevarer en holistisk tilgang i sit arbejde, peger han p\u00e5, at transformation er det, der betyder mest for ham og fylder meget i hans virke.<\/p>\n

Dan forklarer, at is\u00e6r transformation i byskala er afg\u00f8rende og enormt vigtig for ham. Han understreger, hvor stor en forskel de beslutninger, man tr\u00e6ffer ved byudvikling p\u00e5 stor skala, kan g\u00f8re. Det handler ikke om at starte forfra med en \u201ctabula rasa\u201d, hvor man som arkitekt glemmer alt det eksisterende og laver en ny masterplan fra bunden. Tv\u00e6rtimod ligger der enorme ressourcer og v\u00e6rdi i det, der allerede er til stede. N\u00e5r man udvikler et industriomr\u00e5de, er det netop den eksisterende infrastruktur, der s\u00e6tter rammerne \u2013 kloaknettet, vejene og de grundl\u00e6ggende strukturer styrer processen. Dan kalder det for at \u201cupcycle\u201d infrastrukturen, hvor man genanvender og bygger videre p\u00e5 det eksisterende i stedet for at rive ned og bygge nyt. Han pointerer, at der ligger store \u00f8konomiske og milj\u00f8m\u00e6ssige gevinster i at g\u00f8re det rigtigt.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

Samtalen bev\u00e6ger sig videre til transformation p\u00e5 bygningsniveau og id\u00e9en om transformationsforberedte bygninger. Dan understreger, at hvis arkitektvirksomheder virkelig vil bidrage til at reducere byggeriets CO2-aftryk, er arbejdet med det eksisterende vejen frem. Han p\u00e5peger, at belastningen ved at bygge nyt er langt st\u00f8rre end ved at genbruge og omforme det, der allerede findes. Vi n\u00e6vner en nylig samtale med Jan De Vylder, som introducerede os for begrebet \u201dpre-use\u201d i stedet for blot \u201dreuse\u201d. Tanken er, at arkitekter ikke blot skal genanvende bygninger, men forberede dem p\u00e5 deres n\u00e6ste transformation. P\u00e5 den m\u00e5de bliver vi et led i en l\u00e6ngere k\u00e6de, der sikrer, at bygninger ikke kun opfylder vores behov, men ogs\u00e5 skaber rammer, der g\u00f8r fremtidige forandringer mulige. Vi sp\u00f8rger Dan om hans og Cobes tanker om denne tilgang. \u201cDet er det, som jeg h\u00e5ber kommer til at forandre arkitekturen rigtig meget: at lave transformationsforberedte byggerier,\u201d siger han entusiastisk.

Han forklarer, at n\u00e5r de tegner et byggeri, for eksempel et kontor, overvejer de altid, hvad bygningen ogs\u00e5 kunne blive til i fremtiden. Kunne den blive omdannet til et hotel eller en skole? \u201cKan de bygninger, de strukturer, de konstruktioner, vi laver, v\u00e6re forberedt til, at de stadig st\u00e5r der om 150 \u00e5r og kan blive til noget andet?\u201d sp\u00f8rger Dan. Han fort\u00e6ller, at det er noget, de taler meget om hos Cobe. Selv n\u00e5r de tegner for et specifikt form\u00e5l i en konkurrence, t\u00e6nker de p\u00e5, om bygningen, de tegner nu, kan blive et sp\u00e6ndende transformationsprojekt i fremtiden \u2013 noget som fremtidige arkitekter om 50 \u00e5r vil dr\u00f8mme om at arbejde videre p\u00e5.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

En anden vigtig faktor, som Cobe i \u00f8jeblikket l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5, og som begynder at blive et styrende designparameter, er pladest\u00f8rrelser og hele formater. Dan forklarer, at hvis de skal bygge med plader, g\u00e5r de meget op i pladens st\u00f8rrelse, s\u00e5 man undg\u00e5r at sk\u00e6re overfl\u00f8digt i dem og dermed skabe un\u00f8dvendigt affald. De har derfor udviklet en r\u00e6kke retningslinjer, som ikke kun styrer, hvad de tegner, men ogs\u00e5 hvad de ikke tegner. \u201cDet synes jeg er fedt, fordi der bliver lagt nogle klare rammer over det, vi laver. Og s\u00e5 skal man v\u00e6re rigtig god og kreativ for at f\u00e5 en standardm\u00e5lsplade til at passe, s\u00e5 man ikke skal bede entrepren\u00f8rerne om at klippe halvdelen af den over og smide det ud bagefter. M\u00e5let er, at det b\u00e5de g\u00e5r op i byggeriet, men ogs\u00e5 kan tages ned igen og genanvendes,\u201d fort\u00e6ller Dan.

Han siger ogs\u00e5, at s\u00e5danne begr\u00e6nsninger virkelig kan skabe en ny form for kreativ energi: \u201cDet er mega sv\u00e6rt, man skal virkelig slippe sig selv fri, for det er ikke n\u00f8dvendigvis den p\u00e6ne l\u00f8sning eller den \u00e6stetisk smukke l\u00f8sning, men den rigtige l\u00f8sning.\u201d Han afslutter: \u201dS\u00e5 det her med det transformationsparate byggeri er i mine \u00f8jne helt vildt interessant at tale om, og jeg tror, at det er her, de dygtige arkitekter virkelig kommer til at st\u00e5 sit v\u00e6rd de kommende \u00e5r.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

NOGLE GANGE SKAL MAN BARE FLYTTE B\u00c6NKEN<\/h2>\n

Dan mener, at hvis arkitekter i dag ikke kan form\u00e5 at \u00e6ndre et sted til det bedre, b\u00f8r de lade v\u00e6re med at \u00e6ndre det. Det handler ikke kun om at bygge nyt eller transformere en bygning, men om at sikre, at de ressourcer, der bruges, rent faktisk skaber en forbedring \u2013 for b\u00e5de mennesker, natur og ressourcer. Det ansvar hviler ikke kun p\u00e5 arkitekterne selv, men ogs\u00e5 p\u00e5 politikerne, og det kr\u00e6ver mod at kunne sige, at noget er \u201dgodt nok\u201d. Men hvis man v\u00e6lger at g\u00e5 ind i et transformationsprojekt af en bygning eller et byrum, skal man virkelig s\u00f8rge for, at vi forandrer tingene til det bedre. Ellers er det bedre at lade v\u00e6re.<\/p>\n

\u201cJeg elsker Anne Lacaton. I mine \u00f8jne er de nogle af verdens bedste arkitekter \u2013 og utrolig fine mennesker,\u201d siger han. Hun og hendes team har i over 25 \u00e5r talt om b\u00e6redygtighed og transformation p\u00e5 en m\u00e5de, som f\u00f8rst for nylig er blevet et alment sprog. Han fort\u00e6ller om et af deres projekter i Frankrig, der illustrerer deres tilgang godt. De blev bedt om at designe et nyt byrum \u2013 om at \u00e6ndre det hele. \u201cOg s\u00e5 kommer de og pr\u00e6senterer deres id\u00e9 \u2026 og s\u00e5 har de flyttet b\u00e6nken. \u2018Det her er jo godt nok, som det er,\u2019 sagde de. \u2018Vi kan rykke b\u00e6nken over i solen, og s\u00e5 er det det.\u2019\u201d Det mod, synes Dan, mangler arkitekter nogle gange. \u201cJeg kunne godt t\u00e6nke mig, at vi turde sige fra \u2013 eller foresl\u00e5, hvordan man kan forbedre et sted, p\u00e5 en m\u00e5de der ikke kr\u00e6ver uforholdsm\u00e6ssigt mange ressourcer.\u201d

Han understreger, at denne diskussion er rigtig, rigtig vigtig nu og i de kommende \u00e5r: Kan og vil vi tage ansvar? Byggebranchen bruger enorme m\u00e6ngder ressourcer, og det er naivt at tro, at vi kan bygge uden overhovedet at belaste planetens ressourcer. \u201cUanset hvad vi g\u00f8r, vil vi belaste planeten,\u201d siger han. For Dan handler det om at tage ansvar \u2013 og om vi ikke kan form\u00e5 at forbedre arkitekturen eller byrummet, er det bedre \u2013 for b\u00e5de planeten og ressourcerne \u2013 at vi venter eller helt lader v\u00e6re.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

AT TRANSFORMERE SIG SELV<\/h2>\n

For et par \u00e5r siden oplevede Dan en periode med h\u00e5rd kritik, s\u00e6rligt omkring projektet p\u00e5 Papir\u00f8en \u2013 et stort betonbyggeri midt i K\u00f8benhavn, som han selv beskriver det. Kritikken kom blandt andet fra Byggestop-bev\u00e6gelsen, der insisterede p\u00e5, at det ikke var den rigtige m\u00e5de at bygge p\u00e5. Den periode fik Dan til at stoppe op og reflektere over, hvor vigtigt det er at v\u00e6re \u00e5ben, modtagelig og agil i sin tilgang. At det er en foruds\u00e6tning for at kunne udvikle sig i et s\u00e5 komplekst og udfordrende felt. Han inds\u00e5, at man ogs\u00e5 som person og arkitekt skal kunne v\u00e6re transformerbar i sig selv.

\u201cDu startede med at sige, at jeg var i en periode, hvor jeg var lidt i stormvejr, men det var i den grad mig selv, der valgte at g\u00e5 ind i den storm \u2013 og tage den,\u201d siger Dan. Han valgte at g\u00e5 ind i debatten, for han mener, at man som arkitekt i vores fag og det, at vi bygger, giver os et stort ansvar \u2013 b\u00e5de over for vores kolleger og de bygninger, vi skaber. Dan fort\u00e6ller, at han havde brug for at tale om, at det er sv\u00e6rt \u2013 og at det er en sv\u00e6r branche og et fag fyldt med dilemmaer, paradokser og komplekse etiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Dan fort\u00e6ller, at han f\u00f8lte et stort behov for at tage en \u00e6rlig snak om byggeriets klimaaftryk. S\u00e5 da Genstart ringede og spurgte, om han ville deltage i en samtale, sagde han ja \u2013 men under foruds\u00e6tning af, at de kunne tale \u00e5bent og \u00e6rligt om de sv\u00e6re emner, som branchen ofte har sv\u00e6rt ved at tage op. Episoden, som blev sendt den 8. august 2023 under titlen \u201cArkitektens sorte samvittighed\u201d, handler om byggeindustriens kulstore klimaaftryk og den d\u00e5rlige gr\u00f8nne samvittighed, der tynget Dans skuldre. Dan fort\u00e6ller, at han i branchen savner et sprog, der er \u00e6gte og \u00e6rligt, og at vi t\u00f8r tage fat i de enormt komplekse og sv\u00e6re dilemmaer.

Som eksempel n\u00e6vner han fornyelsen af Palads \u2013 \u201cm\u00e5ske det mest kontroversielle projekt i K\u00f8benhavn,\u201d som han kalder det. \u201cMan stikker ligesom hovedet ind i l\u00f8vens gab,\u201d siger han. Oprindeligt \u00f8nskede Nordisk Film at rive bygningen ned og erstatte den med et h\u00f8jhus i samarbejde med BIG, men det projekt faldt fra. I stedet blev der holdt en interviewkonkurrence, som resulterede i, at Cobe blev valgt som r\u00e5dgiver. Pludselig stod de over for sp\u00f8rgsm\u00e5lene: Hvordan starter man helt forfra? Hvordan r\u00e5dgiver man om en ny, stor og moderne biografbygning, som samtidig \u00f8nsker at udvikle et omr\u00e5de i hjertet af K\u00f8benhavn? \u201cDet letteste ville have v\u00e6ret at sige: Det skal vi ikke r\u00f8re ved, for det bliver bare upopul\u00e6rt,\u201d siger han. \u201cMen der synes jeg, at der skal vi ogs\u00e5 g\u00e5 ind i de sv\u00e6re diskussioner.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>
\n

Dan fort\u00e6ller videre: \u201cS\u00e5 vi gik ind i processen og startede med at tegne flere scenarier: et, hvor man river det hele ned; et, hvor noget bliver delvist revet ned; og et, hvor vi bevarer st\u00f8rstedelen. Derefter tog vi den offentlige debat \u2013 som var benh\u00e5rd,\u201d siger han. Nu, fire \u00e5r senere, er projektet rykket fra id\u00e9en om total nedrivning og et h\u00f8jhus med BIG til et forslag, der snart skal behandles i en lokalplan. Hele facaden \u2013 inklusive Gernes\u2019 kunstv\u00e6rk \u2013 bevares, og dermed sikres det mest bevaringsv\u00e6rdige element fra bygningsanalysen. Samtidig opf\u00f8res nye biografsale, s\u00e5 Nordisk Film kan opretholde en central biograffunktion i K\u00f8benhavn. \u201cJeg tror, man som arkitekt har et ansvar for at g\u00e5 ind i processen, lytte og lige s\u00e5 stille arbejde sig frem til et kompromis \u2013 men ogs\u00e5 en l\u00f8sning, der b\u00e5de er mulig, men ogs\u00e5 bedre end det oprindelige udgangspunkt. Og udgangspunktet var jo, at Palads skulle rives ned. Ogs\u00e5 endte vi med den anden l\u00f8sning, hvor meget bevares, og der bygges en tilf\u00f8jelse,\u201d siger Dan.

Han understreger vigtigheden af, at arkitekter t\u00f8r g\u00e5 ind i de sv\u00e6re processer og tro p\u00e5, at vi arkitekter faktisk kan g\u00f8re en forskel. Gennem vores v\u00e6rkt\u00f8jer \u2013 visualiseringer, \u00f8konomiberegninger, bygbarhed, \u00e6stetik og ikke mindst processtyring \u2013 kan vi vise en anden vej. \u201dVi har et ansvar, og vi skal turde involvere os i det, is\u00e6r i det, der er sv\u00e6rt, for det er d\u00e9r, vi kan g\u00f8re den st\u00f8rste forskel,\u201d siger Dan. \u201dJeg mener, at vi som arkitekter skal g\u00e5 ind i de rum, hvor det er vanskeligt \u2013 men hvor vi i processen kan skabe forandring.\u201d

\u201dS\u00e5 hvad er konklusionen?\u201d sp\u00f8rger jeg. \u201dJeg synes, at man som arkitekt har en rolle \u2013 man skal tr\u00e6de ind i de sv\u00e6re rum. Her tror jeg, vi rent faktisk kan bidrage til den transformation af vores byggeri, som er helt n\u00f8dvendig i den samtid, vi befinder os i. Om det g\u00e5r hurtigt nok, om det er godt nok \u2013 nej \u2013 men vi bev\u00e6ger os, og det er positivt. Vi bev\u00e6ger os, og dermed ogs\u00e5 arkitekturen, langt mere nu, end vi har gjort i mange, mange \u00e5r. S\u00e5, man skal turde g\u00e5 ind i de sv\u00e6re rum. Vi skal g\u00e5 ind i de sv\u00e6re diskussioner.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/p>\n<\/div><\/div>\n<\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n

This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary<\/em>.<\/span>
\n
The issue was produced by students from the Aarhus School of Architecture:
Ida Bjerga, Osmo Hadad-Lange, Alexander Skovgaard Bagger Hadi, and Birke Langkj\u00e6r Jakobsen.
<\/span>
The non-profit project was supported by The Dreyer Foundation.<\/span><\/p>\n

Image credits: 1) Enok Holsegaard, 2) Rasmus Hjortsh\u00f8j, Coast, 3) Rasmus Hjortsh\u00f8j, Coast, 4) Rasmus Hjortsh\u00f8j, Coast, 5) Cobe<\/span><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>

RELATED CONTENT<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"OPEN26<\/a>
Podcast <\/span><\/span>

Lacol<\/a><\/h3><\/span><\/header><\/div>