{"id":258496,"date":"2025-12-01T07:01:33","date_gmt":"2025-12-01T06:01:33","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=258496"},"modified":"2026-02-05T11:01:49","modified_gmt":"2026-02-05T10:01:49","slug":"henrik-mahncke-conversation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/en\/henrik-mahncke-conversation\/","title":{"rendered":"Henrik Mahncke"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n

OPEN Conversation<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n

HENRIK MAHNCKE<\/span><\/h2>\n<\/div><\/section>\n


This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary.
<\/em>
In conversation with Birke Langkj\u00e6r-Jakobsen & Ida Bjerga
Written by Birke Langkj\u00e6r-Jakobsen
Language: DK

Estimated reading time: 11 minutes.<\/span><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Hvordan h\u00e6nger vores livskvalitet sammen med de steder, vi bor, arbejder og m\u00f8des? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l ligger i hjertet af en samtale med Henrik Mahncke, analysechef i Realdania, der i \u00e5revis har unders\u00f8gt, hvordan det byggede milj\u00f8 p\u00e5virker vores hverdag \u2013 fra tryghed og f\u00e6llesskab til sundhed og trivsel. Realdania har gennem et bredt spektrum af analyser og projekter kortlagt, hvordan byrum, bygninger og boligomr\u00e5der ikke blot er fysiske rammer men aktive medspillere i vores livskvalitet. I interviewet deler Mahncke sin viden om, hvad forskningen peger p\u00e5, hvilke udfordringer vi st\u00e5r overfor, og hvordan vi med klog planl\u00e6gning og arkitektur kan skabe milj\u00f8er, der styrker b\u00e5de det enkelte menneske og samfundet som helhed.<\/p>\n

Arkitekturens usynlige magt<\/h2>\n

Hvordan det byggede milj\u00f8 former vores livskvalitet. N\u00e5r man m\u00f8der Mahncke, forst\u00e5r man hurtigt, at hans blik p\u00e5 verden er formet af en dobbelt passion \u2013 \u00e9n for samfundets strukturer og \u00e9n for arkitekturens dybtg\u00e5ende indflydelse p\u00e5 vores liv. Han er f\u00f8dt i Aarhus og stod engang i et klassisk uddannelsesdilemma: Skulle han l\u00e6se arkitektur eller statskundskab? Valget faldt p\u00e5 statskundskab \u2013 han ville p\u00e5virke samfundet og have indflydelse p\u00e5 den verden, vi lever i. Men efter mange \u00e5r i Realdania og arbejdet med og interesse for det byggede milj\u00f8, ser han, at arkitektur kan have mindst lige s\u00e5 stor indflydelse p\u00e5 vores liv. \u201dJeg endte med at l\u00e6se statskundskab, fordi jeg troede, at det var gennem statskundskaben, at jeg bedst kunne have indflydelse p\u00e5 den verden, vi lever i. Nu er det s\u00e5 g\u00e5et op for mig, at man i virkeligheden har mindst lige s\u00e5 store muligheder som arkitekt for at forme det, liv vi lever.\u201d For Mahncke er arkitektur aldrig neutral. Den er ikke en passiv kulisse. Den p\u00e5virker vores adf\u00e6rd, vores vaner \u2013 og vores trivsel. Og netop livskvalitet er kernen i Realdanias mission: at fremme den gennem det byggede milj\u00f8.
\n
<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Hvordan h\u00e6nger vores livskvalitet sammen med de steder, vi bor, arbejder og m\u00f8des? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l ligger i hjertet af en samtale med Henrik Mahncke, analysechef i Realdania, der i \u00e5revis har unders\u00f8gt, hvordan det byggede milj\u00f8 p\u00e5virker vores hverdag \u2013 fra tryghed og f\u00e6llesskab til sundhed og trivsel. Realdania har gennem et bredt spektrum af analyser og projekter kortlagt, hvordan byrum, bygninger og boligomr\u00e5der ikke blot er fysiske rammer men aktive medspillere i vores livskvalitet. I interviewet deler Mahncke sin viden om, hvad forskningen peger p\u00e5, hvilke udfordringer vi st\u00e5r overfor, og hvordan vi med klog planl\u00e6gning og arkitektur kan skabe milj\u00f8er, der styrker b\u00e5de det enkelte menneske og samfundet som helhed.<\/p>\n

Arkitekturens usynlige magt<\/h2>\n

Hvordan det byggede milj\u00f8 former vores livskvalitet. N\u00e5r man m\u00f8der Mahncke, forst\u00e5r man hurtigt, at hans blik p\u00e5 verden er formet af en dobbelt passion \u2013 \u00e9n for samfundets strukturer og \u00e9n for arkitekturens dybtg\u00e5ende indflydelse p\u00e5 vores liv. Han er f\u00f8dt i Aarhus og stod engang i et klassisk uddannelsesdilemma: Skulle han l\u00e6se arkitektur eller statskundskab? Valget faldt p\u00e5 statskundskab \u2013 han ville p\u00e5virke samfundet og have indflydelse p\u00e5 den verden, vi lever i. Men efter mange \u00e5r i Realdania og arbejdet med og interesse for det byggede milj\u00f8, ser han, at arkitektur kan have mindst lige s\u00e5 stor indflydelse p\u00e5 vores liv. \u201dJeg endte med at l\u00e6se statskundskab, fordi jeg troede, at det var gennem statskundskaben, at jeg bedst kunne have indflydelse p\u00e5 den verden, vi lever i. Nu er det s\u00e5 g\u00e5et op for mig, at man i virkeligheden har mindst lige s\u00e5 store muligheder som arkitekt for at forme det, liv vi lever.\u201d For Mahncke er arkitektur aldrig neutral. Den er ikke en passiv kulisse. Den p\u00e5virker vores adf\u00e6rd, vores vaner \u2013 og vores trivsel. Og netop livskvalitet er kernen i Realdanias mission: at fremme den gennem det byggede milj\u00f8.
\n
<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n

Livskvalitet m\u00e5les bedst indefra<\/h2>\n

Realdania arbejder med en subjektiv forst\u00e5else af livskvalitet: Det er den enkelte selv, der vurderer den p\u00e5 en skala. Fors\u00f8g p\u00e5 at definere en objektiv model for det gode liv vil uv\u00e6gerligt v\u00e6re farvet af bias. Derfor hviler deres tilgang p\u00e5 princippet om, at vi alle er eksperter i vores eget liv. Denne tilgang blev for alvor foldet ud i Realdanias omfattende unders\u00f8gelse, der er formidlet i bogen Vores livskvalitet. Den er med hele 122.000 danske respondenter verdens st\u00f8rste af sin slags. Form\u00e5let var at skabe et detaljeret kort over, hvordan livskvalitet fordeler sig i Danmark, og hvordan den h\u00e6nger sammen med de fysiske rammer, vi lever i. De arbejdede grundigt med unders\u00f8gelsen og fors\u00f8gte at sikre repr\u00e6sentativitet. Realdania samarbejdede med Danmarks Statistik og sendte sp\u00f8rgeskemaerne via e-Boks \u2013 oversat til b\u00e5de arabisk og engelsk for at inkludere borgere med andre modersm\u00e5l. De boostede svarprocenten i \u00f8-samfund og udsatte boligomr\u00e5der for at f\u00e5 et solidt datagrundlag p\u00e5 tv\u00e6rs af hele landet. Kombinationen af sp\u00f8rgeskemadata og Danmarks unikke registerdata gav unders\u00f8gelsen en solid base for analyser.

Resultatet udfordrede flere myter. Der er ingen \u201dr\u00e5dden banan\u201d – fort\u00e6ller Mahncke. Storbyerne ligger ikke n\u00f8dvendigvis \u00f8verst p\u00e5 livskvalitetsskalaen, som de ofte g\u00f8r i andre lande. Faktisk er livskvaliteten i Danmark bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt j\u00e6vnt fordelt \u2013 selv kommunen med den laveste gennemsnitlige livskvalitet ville placere sig som nummer 8 i verden, lige efter Norge og foran Luxembourg viste unders\u00f8gelsen. Men en lille bekymring er der dog stadig, forklarer Mahncke. Danskernes livskvalitet har nemlig haft en stille nedgang inden for det sidste \u00e5rti, p\u00e5 trods af at BNP er steget. Det bryder med forestillingen om, at \u00f8konomisk v\u00e6kst automatisk betyder st\u00f8rre lykke. \u201dDet, der bekymrer os, er at livskvaliteten er faldende. Fra 2012 til i dag er den faldet lige s\u00e5 st\u00f8dt hver eneste \u00e5r, men det er samtidig en periode, hvor vores BNP er steget. Vi bliver rigere, men ikke lykkeligere. Vi kan derfor ikke n\u00f8jes med at fokusere p\u00e5 at \u00f8ge BNP for at fremme livskvaliteten i Danmark, som man i h\u00f8j grad kunne i det 20. \u00e5rhundrede. Nu er situationen langt mere kompliceret,\u201d siger Mahncke.

En \u00e6ndring af det, kr\u00e6ver en dybere forst\u00e5else for, hvad der faktisk udg\u00f8r lykke for mennesker, og hvordan de fysiske rammer kan underst\u00f8tte den. Hvis vi ikke form\u00e5r at prioritere disse brikker, risikerer vi, at fremtidens generationer arver et samfund rigere p\u00e5 \u00f8konomi \u2013 men fattigere p\u00e5 livskvalitet – understreger han. Mahncke peger p\u00e5 en grundl\u00e6ggende forskydning i vores samfundsforst\u00e5else. Unders\u00f8gelser viser, at tidligere generationer har haft en forestilling om, at verden \u2013 og livet \u2013 blev bedre for de nye generationer, men det billede er ikke helt det samme l\u00e6ngere: \u201cVi har haft s\u00e5dan et billede af, at for hver generation s\u00e5 bliver verden en lille smule bedre. Men det vi bare kan se lige nu, det er, at det kan vi i hvert fald ikke love de unge mennesker,\u201d siger han.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/p>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Ulighed \u2013 ikke synderen<\/h2>\n

En oplagt forklaring p\u00e5 faldende livskvalitet kunne v\u00e6re stigende \u00f8konomisk ulighed. Men unders\u00f8gelsen viser, at sammenh\u00e6ngen ikke er s\u00e5 direkte. Penge betyder noget \u2013 men mindre, end mange tror. Der hvor ulighed kan spille en rolle er, n\u00e5r vi mennesker sammenligner os med hinanden. S\u00e5 sociale sammenligninger kan spille en stor rolle. Mennesker har en naturlig tendens til at m\u00e5le sig op mod andre \u2013 og i byerne er den visuelle eksponering for andre meget stor. Men der er bedre dimensioner at sammenligne os med andres liv p\u00e5 end lige \u00f8konomi \u2013 forklarer han. Det er langt bedre at se p\u00e5 for eksempel de venner, som ser ud til at have en h\u00f8j livskvalitet og f\u00e5 inspiration fra dem. \u201dHvis man har nogle venner, eller nogle man sammenligner sig med, som man synes ser ud til at have en h\u00f8j livskvalitet, s\u00e5 kunne det v\u00e6re fordi, at de g\u00f8r nogle ting, som er vigtige for dem, og som man m\u00e5ske kunne lure lidt af.\u201d

Men Mahncke understreger ogs\u00e5, at der er vanskelige parametre ved at sammenligne sig selv med andre. \u201cGenerelt er det s\u00e5dan, at man sammenligner sit eget indre med andres ydre. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at man ser de andre ude fra, men oplever sig selv indefra. Det g\u00f8r, at mange af de ting, der kan se idyllisk ud p\u00e5 andre, m\u00e5ske ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re det, fordi du ikke f\u00e5r indblik i det indre univers.\u201d Denne indsigt peger p\u00e5, at livskvalitet ikke kun handler om de ydre rammer eller om at m\u00e5le sig op imod andre \u2013 den er dybt forankret i vores egen oplevelse.

N\u00e5r livskvalitet smitter
\nLivskvalitet er socialt overf\u00f8rbart, fort\u00e6ller Mahncke. Et amerikansk studie viste, at livskvalitet ofte optr\u00e6der i sm\u00e5 zoner, hvor trivslen er h\u00f8j og simpelthen smitter gennem sociale relationer. Meget banalt forklarer Mahncke, at gl\u00e6den ved at invitere venner til middag smitter eksempelvis til g\u00e6sterne, b\u00e5de i forventningen og i selve m\u00f8det. Men den samme mekanisme g\u00e6lder ogs\u00e5 i langt mindre skala \u2013 i de sm\u00e5, tilf\u00e6ldige interaktioner, vi har i hverdagen. Analysechefen peger p\u00e5, hvordan mange har oplevet ferier i Italien eller Spanien, hvor man er p\u00e5 et marked eller ude at handle. Foran \u00e9n st\u00e5r kun en \u00e6ldre dame, og der er ingen reel k\u00f8. Alligevel tager det ti minutter, fordi hun og ekspedienten skal vende verdenssituationen. Og man nyder det, fordi man er p\u00e5 ferie og har god tid. Alts\u00e5 et par ord med en ekspedient eller gr\u00f8nthandleren skaber et \u00f8jeblik af menneskelig forbindelse. Vi accepterer ventetiden og nyder den \u2013 fordi vi er p\u00e5 ferie. Men hjemme i Danmark har vi en tendens til at optimere vores dagligdag, effektivisere og automatisere, s\u00e5 friktionen forsvinder. Det kan koste os noget vigtigt, mener Mahncke For n\u00e5r vi scanner vores varer selv, prim\u00e6rt handler online eller minimerer kontakt i det offentlige rum gemt bag sk\u00e6rm og hovedtelefoner, mister vi summen af sm\u00e5 m\u00f8der, som over tid er afg\u00f8rende for trivsel. Et smil, en bem\u00e6rkning eller en kort samtale kan v\u00e6re den eneste menneskelige kontakt for en \u00e6ldre nabo den dag. Mahncke fremh\u00e6ver, hvordan en snakkesalig k\u00f8bmand eller fris\u00f8r kan v\u00e6re en n\u00f8gleperson i et lokalmilj\u00f8 \u2013 ikke bare for den enkelte, men for hele kvarterets atmosf\u00e6re og sammenh\u00e6ngskraft.<\/p>\n

Han ser det som en opgave at v\u00e6rne om de sociale mikro\u00f8jeblikke, ogs\u00e5 i byerne, hvor relationer kan v\u00e6re mere anonyme. Selv i K\u00f8benhavn eller Aarhus rummer hvert kvarter sine egne sm\u00e5 netv\u00e6rk. Det handler ikke om lokalpatriotisme men om at v\u00e6rds\u00e6tte sit n\u00e6rmilj\u00f8 og de mennesker, der bebor det. For i sidste ende er det ikke kun de store begivenheder, men summen af daglige, menneskelige interaktioner, der holder livskvaliteten oppe \u2013 og f\u00e5r den til at smitte, fort\u00e6ller han.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

Arkitekturen som ramme for vores livskvalitet<\/h2>\n

Livskvalitet og arkitektur h\u00e6nger t\u00e6t sammen \u2013 boligen p\u00e5virker os ikke kun praktisk, men ogs\u00e5 socialt og fysisk. Som Winston Churchill engang formulerede det: \u201dF\u00f8rst former vi bygningerne, og s\u00e5 former de os.\u201d Mahncke p\u00e5peger, at boliger kan g\u00f8re os syge \u2013 b\u00e5de gennem materialer, som i PCB-skandalen, og gennem t\u00e6t beboelse, hvor risikoen for smitte stiger. De kan ogs\u00e5 fremme eller h\u00e6mme sociale relationer. Rumforskning viser, at mennesker s\u00f8ger afstand, n\u00e5r de har en d\u00e5rlig dag \u2013 en mekanisme, der ogs\u00e5 spiller ind i t\u00e6t bebyggede omr\u00e5der. Arkitekturen kan samtidig bruges aktivt til at fremme trivsel. \u201dTager man en g\u00e5rd p\u00e5 N\u00f8rrebro, fjerner skraldespanden og cyklerne og laver den gr\u00f8n med mulighed for ophold, s\u00e5 er der flere, der kommer ud og flere, der f\u00e5r relationer til deres naboer.\u201d Den fysiske indretning former vores adf\u00e6rd \u2013 et v\u00e6rkt\u00f8j, som Mahncke mener, arkitekter b\u00f8r bruge med bevidsthed om de langsigtede konsekvenser for vores livskvalitet.<\/p>\n

Ejerskab spiller ogs\u00e5 en rolle. Boligejere har st\u00f8rre frihed til at tilpasse hjemmet efter behov \u2013 en proces, Mahncke kalder \u201dredebygning\u201d. At forme sit eget habitat er b\u00e5de demokratisk og dybt menneskeligt. \u201dVi er indeplanter \u2013 vi tilbringer meget af vores tid i vores hjem,\u201d siger han og peger p\u00e5, at s\u00e6rligt i Norden, hvor vi er indenfor store dele af \u00e5ret, bliver hjemmets indretning vigtig for vores livskvalitet. Derfor er arkitekturen ikke blot rammerne om vores liv \u2013 den er med til at forme det.
\nAt forme sit hjem som en personlig rede er en dybt individuel proces, og derfor spiller arkitekten en kompleks rolle.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

Mahncke mener, at arkitektens vigtigste opgave er at forst\u00e5 de menneskelige krav til vores eget habitat. Han understreger, at det er n\u00f8dvendigt med pluralisme i udvalget af boliger, fordi behovene og \u00f8nskerne varierer fra person til person. \u201dDer er behov for en mangfoldighed af boligtyper,\u201d forklarer han, \u201dFor det er jo ikke alle, der \u00f8nsker at bo i et selvbyggermilj\u00f8 uden for Holb\u00e6k, men nogle g\u00f8r. Nogle vil helst have parcelhuset med plads til tre b\u00f8rn og hund, mens andre foretr\u00e6kker at bo sm\u00e5t og t\u00e6t p\u00e5 byens centrum.\u201d Denne variation i boligpr\u00e6ferencer peger p\u00e5 vigtigheden af, at arkitekturen ikke skal fors\u00f8ge at lave \u00e9n standardl\u00f8sning til alle. Men det er afg\u00f8rende at uanset boligtype skal det gode naboskab t\u00e6nkes ind og vi skal kunne g\u00f8re boligen til et hjem.
\nMahncke pointerer samtidig, at arkitekturen m\u00e5 v\u00e6re formbar \u2013 ogs\u00e5 efter byggeriet er f\u00e6rdigt. Hvis boligen er bygget i materialer, der ikke kan \u00e6ndres, risikerer man at skabe et kortsigtet byggeri, der ikke passer til menneskets skiftende behov. De sm\u00e5, ufleksible lejligheder, hvor man ikke engang kan h\u00e6nge noget p\u00e5 betonv\u00e6ggene, mener han g\u00e5r for langt i \u201dprogrammeringen af os som mennesker.\u201d

Ud fra et livskvalitetsperspektiv skal arkitekter i stedet levere fleksible rammer, som beboerne selv kan fylde ud og tilpasse. Men ansvaret stopper ikke ved boligens fire v\u00e6gge. Det offentlige rum \u2013 de \u2019tredje steder\u2019 mellem husene, skolerne og i byens rum \u2013 er mindst lige s\u00e5 vigtigt. Her har arkitekten et stort ansvar, fordi disse f\u00e6lles omr\u00e5der ikke tilh\u00f8rer nogen enkeltperson, men er for alle. Derfor er det afg\u00f8rende at forst\u00e5, at vi som mennesker har behov for et \u201dlille vi\u201d, alts\u00e5 en f\u00f8lelse af samh\u00f8righed med andre, og ikke mindst at give folk mulighed for at forme deres omgivelser. P\u00e5 den m\u00e5de bliver arkitekturen ikke blot et statisk milj\u00f8, men et levende rum, der kan udvikle sig sammen med de mennesker, der bor og lever i det.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

Ansvaret for at skabe rammer for livskvalitet<\/h2>\n

For at opn\u00e5 dette kr\u00e6ves en fundamental \u00e6ndring i, hvordan byggebranchen arbejder og prioriterer sine m\u00e5l, og byggebranchens tilgang m\u00e5 \u00e6ndres, mener Mahncke. Han siger: \u201cVi er n\u00f8dt til at f\u00e5 de menneskelige behov tilbage i centrum.\u201d Det handler om at forst\u00e5, hvordan arkitekturen i virkeligheden p\u00e5virker os \u2013 ikke kun fysisk i form af lys, lyd og indeklima, som vi har diskuteret l\u00e6nge, men ogs\u00e5 socialt og psykologisk. Det handler om trivsel, nabo-kendskab og sociale m\u00f8nstre i de rum, vi bev\u00e6ger os i. En pointe, Mahncke kommer med, er at arkitektfaget i dag mangler en praksis, hvor man g\u00e5r tilbage og evaluerer de bygninger, man har skabt. Der skal arbejdes mere med metoder, hvor arkitekturens p\u00e5virkning p\u00e5 brugernes adf\u00e6rd og livskvalitet evalueres. Han fremh\u00e6ver, at det ikke kun handler om objektive m\u00e5linger af rumlige forhold, men ogs\u00e5 om \u201cdet levede liv\u201d og sociale m\u00f8nstre. At forst\u00e5, hvordan mennesker oplever og bruger de rum, man har bygget, kan give uvurderlig indsigt.

Men arkitekturen og dens samfundsm\u00e6ssige potentiale kan kun udfolde sig, hvis branchen selv skaber rum for denne form for nysgerrighed og forskning. Han sammenligner med t\u00f8jbranchen, hvor virksomheder som H&M eller Zara konstant f\u00e5r feedback p\u00e5, hvad kunderne eftersp\u00f8rger og reagerer hurtigt p\u00e5 den viden. I mods\u00e6tning hertil er der i byggebranchen relativt f\u00e5 feedback-mekanismer. N\u00e5r en ejendom er solgt, er opgaven afsluttet \u2013 typisk uden at nogen unders\u00f8ger, hvordan bygningen faktisk fungerer i hverdagen for dem, der bor eller arbejder der.

Den manglende feedback betyder ogs\u00e5, at arkitekter ikke bliver bel\u00f8nnet tilstr\u00e6kkeligt for at forske i og f\u00f8lge op p\u00e5 deres egne projekter. Det betyder tabt viden og f\u00e6rre muligheder for at forbedre arkitekturen som ramme for livskvalitet. For at \u00e6ndre dette m\u00e5 arkitekturen bev\u00e6ge sig t\u00e6ttere p\u00e5 andre akademiske milj\u00f8er, hvor viden og teori udvikles systematisk. Mahncke mener, at arkitektfaget i Danmark er n\u00f8dt til at integrere antropologiske og etnografiske metoder for bedre at forst\u00e5 menneskers relation til rum og byggeri.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

Samtidig er der et vigtigt element, som ikke m\u00e5 glemmes: det enkelte menneskes eget ansvar. If\u00f8lge Mahncke starter livskvaliteten nemlig hos os selv. Vi har alle et \u201cindre kald\u201d til at tr\u00e6ffe bevidste valg \u2013 om hvor vi vil bo, hvordan vi agerer i det offentlige rum, om vi st\u00f8tter lokale initiativer og dyrker n\u00e6rmilj\u00f8et. Det er en balance mellem individ og samfund. Livskvalitet \u201cformes af vores samfund, men ogs\u00e5 af vores egne beslutninger,\u201d siger han. Arkitekturen kan skabe rammerne, men det er op til beboerne at udfylde og vedligeholde dem. Denne dobbelte forst\u00e5else \u2013 at b\u00e5de individet og samfundet har ansvar \u2013 stiller krav til arkitekturen om fleksibilitet og mangfoldighed. Arkitekter m\u00e5 levere rammer, som ikke l\u00e5ser brugerne fast, men derimod kan tilpasses forskellige behov og livsformer.

Som Mahncke fremh\u00e6ver med eksemplet fra Realdania, hvor man har bygget veteranhjem til udsendte soldater med s\u00e6rlige psykiske belastninger, og hvor brugerinddragelse er altafg\u00f8rende: \u201cN\u00e5r man bygger til dem, er det fuldst\u00e6ndig afg\u00f8rende, at brugerne er med helt inde p\u00e5 tegnebordet.\u201d Her handler det om at forst\u00e5 pr\u00e6cist, hvordan lys, lyd, rumkontrol og andre fysiske elementer p\u00e5virker brugernes velbefindende. Det betyder ogs\u00e5, at arkitekter m\u00e5 have en nysgerrighed p\u00e5 individets behov \u2013 ikke som et entydigt begreb, men som noget, der rummer f\u00e6llestr\u00e6k s\u00e5vel som s\u00e6rlige behov. Det er f\u00f8rst, n\u00e5r vi form\u00e5r at forst\u00e5 denne kompleksitet, at arkitekturen kan skabe inkluderende, trygge og livsbekr\u00e6ftende milj\u00f8er for alle.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n

Mennesket tilbage i fokus<\/h2>\n

Mahncke peger p\u00e5, at boligernes form og struktur har stor betydning for vores sociale liv og trivsel. Samtidig understreger han, at udviklingen i boligmarkedet og byernes v\u00e6kst m\u00e5 h\u00e5ndteres med omtanke for b\u00e5de mennesker og nabolag. De to temaer h\u00e6nger t\u00e6t sammen, fordi det sociale f\u00e6llesskab i boliger og nabolag p\u00e5virkes direkte af, hvordan og hvor der bygges \u2013 og hvilke boligtyper der prioriteres.

Mahncke advarer mod boligtyper, som han kalder \u201dstablede skot\u00f8js\u00e6sker\u201d \u2013 sm\u00e5, ensartede lejligheder stablet ovenp\u00e5 hinanden helt uden f\u00e6llesarealer. \u201dHvis man ikke skaber rammer for at etablere et \u2019vi\u2019 i ejendommen, ender man ofte med parallelle liv. Det er en stor udfordring, fordi mennesker har behov for mindre f\u00e6llesskaber, hvor man kan opbygge relationer og dele faciliteter.\u201d Det handler om at skabe rammer, der underst\u00f8tter menneskelige m\u00f8nstre og trivsel. Det er en opgave, Mahncke mener, alle i byggeriet m\u00e5 tage alvorligt \u2013 for at sikre, at vores boligmilj\u00f8er bliver ramme for b\u00e5de trivsel, f\u00e6llesskab og b\u00e6redygtighed.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n

This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary<\/em>.<\/span>
\n
The issue was produced by students from the Aarhus School of Architecture:
Ida Bjerga, Osmo Hadad-Lange, Alexander Skovgaard Bagger Hadi, and Birke Langkj\u00e6r Jakobsen.
<\/span>
The non-profit project was supported by The Dreyer Foundation.<\/span><\/p>\n

Image credits: 1) Bjarke \u00d8rsted, 2) Pia M\u00f8ller Munksgaard, 3) Mathilde Bech, 4) Pia M\u00f8ller Munksgaard, 5) Steffen Stamp<\/span><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>

RELATED CONTENT<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"Bonaventure\"<\/a>
Podcast <\/span><\/span>

Bonaventure Soh Bejeng Ndikung<\/a><\/h3><\/span><\/header><\/div>