{"id":258589,"date":"2025-12-01T09:03:27","date_gmt":"2025-12-01T08:03:27","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=258589"},"modified":"2026-03-11T10:33:39","modified_gmt":"2026-03-11T09:33:39","slug":"solvej-balle-conversation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/en\/solvej-balle-conversation\/","title":{"rendered":"Solvej Balle"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n

OPEN Conversation<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n

SOLVEJ BALLE<\/span><\/h2>\n<\/div><\/section>\n


This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary.
<\/em>
In conversation with Ida Bjerga & Alexander Skovgaard Bagger Hadi
Written by Ida Bjerga
Language: DA

Estimated reading time: 11 minutes.<\/span><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Af alle de b\u00f8ger, jeg l\u00e6ste i sommers, var der \u00e9n, der s\u00e6rligt fangede mig \u2013 Om udregning af rumfang V af den danske forfatter Solvej Balle. Det er en af de der b\u00f8ger, hvor man n\u00e6rmest ikke vil l\u00e6se videre, fordi man er bange for, at historien snart slutter, samtidig med at man simpelthen ikke kan slippe den, fordi man er blevet fuldst\u00e6ndig opslugt. Nu er jeg f\u00e6rdig med bogen, og nu er jeg \u00e9n af dem, der ugentligt tjekker nettet for at se, om chefen for forlaget, Pelegraf, som i \u00f8vrigt er Solvej Balle selv, endelig har meldt ud, at bind VI er udkommet.
\n
I romanen f\u00f8lger man Tara Selter, der er faldet ud af tiden og er blevet fanget i den 18. november, en dag, der gentager sig igen og igen. Om udregning af rumfang er et syvbindsv\u00e6rk, en \u00e6stetisk og filosofisk unders\u00f8gelse af tid og rum, der udfolder sig gennem hvert bind. De f\u00f8rste bind har h\u00f8stet stor international anerkendelse og er blevet oversat til flere sprog. I 2025 blev Solvej Balle nomineret til en af verdens mest prestigefyldte litteraturpriser, The International Booker Prize, og hun modtog desuden Nordisk R\u00e5ds litteraturpris i 2022 for de f\u00f8rste tre bind, hvor juryen beskrev v\u00e6rket som et \u201cmesterv\u00e6rk til tiden.\u201d
\n
Solvej Balle debuterede allerede i 1986 med romanen Lyrefugl. Hun er uddannet fra Forfatterskolen under Poul Borum, men begyndte faktisk med at l\u00e6se litteraturvidenskab. Ret hurtigt opdagede hun dog, at hun hele tiden bev\u00e6gede sig over mod filosofferne, og hun endte derfor med at tage en grunduddannelse i filosofi i K\u00f8benhavn. Men d\u00e9r syntes hun, der var for lidt kunst \u2013 og begyndte selv at samle p\u00e5 forskellige kunsthistoriske elementer: billedkunst, stilhistorie, litteraturhistorie, musikhistorie, teaterhistorie blandt andet. Men s\u00e5 ville hun ogs\u00e5 gerne have en historisk dimension med\u2026 Solvejs bachelor endte med at tage 14 \u00e5r. Bagefter l\u00e6ste hun \u00e6stetik og kultur i Aarhus i en periode, men f\u00e6rdiggjorde aldrig uddannelsen. I stedet fortsatte hun p\u00e5 SDU, hvor hun l\u00f8bende fik dispensation til at arbejde med kunstfilosofiske emner. I dag har Solvej en kandidatgrad i filosofi, som hun fuldf\u00f8rte som 56-\u00e5rig. Hun bor og arbejder p\u00e5 \u00c6r\u00f8, og siden 2020 har hun udgivet fem ud af de syv bind i sit monumentale v\u00e6rk Om udregning af rumfang. I sommer, da vi talte sammen, var hun i gang med de sidste sider af bind seks.
\n
Selvom vi t\u00e6nkte, at Solvej nok havde nogle travle og m\u00e5ske helt opslugte dage med afslutningen af bog seks, sendte vi hende alligevel en mail og spurgte, om det var muligt med et interview. Det var det \u2013 og vi ringede hende op til en samtale en varm junidag. Samtalen begyndte med sm\u00e5snak om solen og sommervejret, f\u00f8r vi gik i gang. \u201cJamen, nu f\u00e5r vi se, om jeg kan sige noget fornuftigt. Det er nok det, der bliver problemet,\u201d grinede hun. \u201cVi synes, det er meget bedre at komme ud i noget ufornuftigt, og at lade samtalen g\u00e5 i den retning, den nu g\u00e5r,\u201d sagde Alexander og jeg \u2013 og grinede ogs\u00e5.
\n
At tale med Solvej f\u00f8ltes lidt som at bev\u00e6ge sig gennem en r\u00e6kke rum, hvor hvert rum b\u00f8d p\u00e5 et nyt emne \u2013 og i mods\u00e6tning til Om udregning af rumfang, hvor hvert bind lukker en d\u00f8r efter sig (det vender vi tilbage til), f\u00f8ltes det her tv\u00e6rtimod, som om d\u00f8rene aldrig helt lukkede bag \u00e9n.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Af alle de b\u00f8ger, jeg l\u00e6ste i sommer, var der \u00e9n, der s\u00e6rligt fangede mig \u2013 Om udregning af rumfang V af den danske forfatter Solvej Balle. Det er en af de der b\u00f8ger, hvor man n\u00e6rmest ikke vil l\u00e6se videre, fordi man er bange for, at historien snart slutter, samtidig med at man simpelthen ikke kan slippe den, fordi man er blevet fuldst\u00e6ndig opslugt. Nu er jeg f\u00e6rdig med bogen, og nu er jeg \u00e9n af dem, der ugentligt tjekker nettet for at se, om chefen for forlaget, Pelegraf, som i \u00f8vrigt er Solvej Balle selv, endelig har meldt ud, at bind VI er udkommet.
\n
I romanen f\u00f8lger man Tara Selter, der er faldet ud af tiden og er blevet fanget i den 18. november, en dag, der gentager sig igen og igen. Om udregning af rumfang er et syvbindsv\u00e6rk, en \u00e6stetisk og filosofisk unders\u00f8gelse af tid og rum, der udfolder sig gennem hvert bind. De f\u00f8rste bind har h\u00f8stet stor international anerkendelse og er blevet oversat til flere sprog. I 2025 blev Solvej Balle nomineret til en af verdens mest prestigefyldte litteraturpriser, The International Booker Prize, og hun modtog desuden Nordisk R\u00e5ds litteraturpris i 2022 for de f\u00f8rste tre bind, hvor juryen beskrev v\u00e6rket som et \u201cmesterv\u00e6rk til tiden.\u201d
\n
Solvej Balle debuterede allerede i 1986 med romanen Lyrefugl. Hun er uddannet fra Forfatterskolen under Poul Borum, men begyndte faktisk med at l\u00e6se litteraturvidenskab. Ret hurtigt opdagede hun dog, at hun hele tiden bev\u00e6gede sig over mod filosofferne, og hun endte derfor med at tage en grunduddannelse i filosofi i K\u00f8benhavn. Men d\u00e9r syntes hun, der var for lidt kunst \u2013 og begyndte selv at samle p\u00e5 forskellige kunsthistoriske elementer: billedkunst, stilhistorie, litteraturhistorie, musikhistorie, teaterhistorie blandt andet. Men s\u00e5 ville hun ogs\u00e5 gerne have en historisk dimension med\u2026 Solvejs bachelor endte med at tage 14 \u00e5r. Bagefter l\u00e6ste hun \u00e6stetik og kultur i Aarhus i en periode, men f\u00e6rdiggjorde aldrig uddannelsen. I stedet fortsatte hun p\u00e5 SDU, hvor hun l\u00f8bende fik dispensation til at arbejde med kunstfilosofiske emner. I dag har Solvej en kandidatgrad i filosofi, som hun fuldf\u00f8rte som 56-\u00e5rig. Hun bor og arbejder p\u00e5 \u00c6r\u00f8, og siden 2020 har hun udgivet fem ud af de syv bind i sit monumentale v\u00e6rk Om udregning af rumfang. I sommer, da vi talte sammen, var hun i gang med de sidste sider af bind seks.
\n
Selvom vi t\u00e6nkte, at Solvej nok havde nogle travle og m\u00e5ske helt opslugte dage med afslutningen af bog seks, sendte vi hende alligevel en mail og spurgte, om det var muligt med et interview. Det var det \u2013 og vi ringede hende op til en samtale en varm junidag. Samtalen begyndte med sm\u00e5snak om solen og sommervejret, f\u00f8r vi gik i gang. \u201cJamen, nu f\u00e5r vi se, om jeg kan sige noget fornuftigt. Det er nok det, der bliver problemet,\u201d grinede hun. \u201cVi synes, det er meget bedre at komme ud i noget ufornuftigt, og at lade samtalen g\u00e5 i den retning, den nu g\u00e5r,\u201d sagde Alexander og jeg \u2013 og grinede ogs\u00e5.
\n
At tale med Solvej f\u00f8ltes lidt som at bev\u00e6ge sig gennem en r\u00e6kke rum, hvor hvert rum b\u00f8d p\u00e5 et nyt emne \u2013 og i mods\u00e6tning til Om udregning af rumfang, hvor hvert bind lukker en d\u00f8r efter sig (det vender vi tilbage til), f\u00f8ltes det her tv\u00e6rtimod, som om d\u00f8rene aldrig helt lukkede bag \u00e9n.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/p>\n

\n

OM BETONBYGGERIER OG MURERMESTERHUSE<\/h2>\n

\u201dJeg voksede op i et 70\u2019er-parcelhus p\u00e5 Falster. Det var faktisk af gasbeton \u2013 det kan n\u00e6sten ikke blive v\u00e6rre,\u201d griner Solvej. \u201dSenere, da jeg var i begyndelsen af 20\u2019erne, boede jeg i noget, der vist var det eneste betonhus p\u00e5 Tr\u00f8jborg. Nede ad en sidegade til Tordenskjoldsgade, i Edouard Suensons Gade, l\u00e5 en k\u00e6mpe betonblok, helt r\u00e5. Der boede jeg, nede forneden.\u201d Hun griner lidt videre, som om hun ser det hele for sig igen. Mine f\u00f8rste digte og noveller skrev jeg i barndommens parcelhus, mens min f\u00f8rste roman begyndte p\u00e5 Tr\u00f8jborg. Begyndelsen p\u00e5 mit skriveri foregik alts\u00e5 i beton. Lyrefugl, min allerf\u00f8rste bog og debutroman om kvinden Freia, der efter et flystyrt strander alene p\u00e5 en \u00f8de \u00f8, begyndte jeg at skrive, mens jeg gik p\u00e5 HF. Jeg l\u00e6ste en masse robinsonader dengang. Men selve id\u00e9en til bogen kom i det her betonbyggeri. Og id\u00e9en til Om udregning af rumfang kom ogs\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt, hvor jeg boede i et betonbyggeri \u2013 denne gang p\u00e5 \u00d8sterbro i K\u00f8benhavn.\u201d
\n
Hun bliver stille et \u00f8jeblik og smiler for sig selv. \u201dN\u00e5r jeg t\u00e6nker over det, tror jeg faktisk, at jeg p\u00e5 en m\u00e5de kompenserer for den slags byggeri. Ja, der er n\u00e6rmest noget inspirerende ved de gamle betonbyggerier, fordi de er s\u00e5 tomme. Man bliver n\u00f8dt til at \u00e5bne op for noget i sig selv. Det er, som om id\u00e9erne opst\u00e5r netop d\u00e9r, hvor arkitekturen er ny og bar. Hvor der ingenting er, der forstyrrer. Alt f\u00f8les n\u00e6sten som et blankt ark. Det er, som om der ikke er noget d\u00e9r, som har hud eller sj\u00e6l fra f\u00f8r. M\u00e5ske er det d\u00e9t, det handler om.\u201d
\n
Hun forts\u00e6tter, n\u00e6sten som om hun t\u00e6nker h\u00f8jt: \u201dMen n\u00e5r jeg s\u00e5 er kommet i gang med at skrive, n\u00e5r det hele skal begynde at gro, s\u00e5 har jeg brug for at bo i noget gammelt. S\u00e5dan nogle charmerende murermesterhuse med smukke detaljer. N\u00e5r jeg t\u00e6nker efter, har jeg ofte boet i lidt mere interessante, gamle huse med historie \u2013 som jeg m\u00e5ske ogs\u00e5 kan pille lidt fra hinanden, tror jeg, for at f\u00e5 skriveprocessen til at flyde. Det er egentlig lidt sjovt, for det er, som om der for at f\u00e5 en id\u00e9 skal v\u00e6re et ark, der skal fyldes. Men for at noget skal begynde at ske, for at id\u00e9en kan udvikle sig, skal jeg have et ark, der allerede har noget p\u00e5.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

OM FLAMINGOTAPET<\/h2>\n

N\u00e5r vi taler med Solvej, sidder hun hjemme p\u00e5 \u00c6r\u00f8. Hun bor i en af de smukke, gamle murmestervillaer, et hvidkalket hus fra 1935, fyldt med historie og finurlige detaljer. Netop s\u00e5dan et hus, hvor id\u00e9erne f\u00e5r lov til at udvikle sig.

\u201cDer var engang en interviewer, der sagde, at han f\u00f8lte, hver gang han gik ind i en bog, s\u00e5 gik han ind i et rum \u2013 og n\u00e5r bogen sluttede, lukkede rummet sig. Den f\u00f8rste bog var \u00e9t rum, og i slutningen \u00e5bnede der sig en d\u00f8r til et nyt rum,\u201d fort\u00e6ller hun. \u201cDa han sagde det, t\u00e6nkte jeg: Det er jo lige pr\u00e6cis s\u00e5dan, det er!\u201d Hun smiler og forts\u00e6tter: \u201cFor mig har det ogs\u00e5 handlet om de fysiske rum i mit hus, d\u00e9r hvor jeg har siddet. Jeg har ikke \u00e9t fast arbejdsv\u00e6relse \u2013 eller rettere, jeg har mange. Jeg flytter mig hele tiden fra det ene sted til det andet. Jeg flytter mig efter b\u00f8gerne,\u201d siger hun. \u201cMen jeg er ogs\u00e5 begyndt at rive tapet af. I det ene rum efter det andet.\u201d I dag, mens vi taler med Solvej, er det k\u00f8kkenet, der er hendes arbejdsplads. Er det mon ogs\u00e5 det rum, der har v\u00e6ret hendes arbejdsv\u00e6relse under hele bind VI? Var det d\u00e9t, hun mente med, at hun flytter sig efter b\u00f8gerne? Det glemte vi helt at sp\u00f8rge om.

\u201cLige nu er det k\u00f8kkenet, der er i fuldst\u00e6ndig opl\u00f8sning,\u201d forts\u00e6tter hun. \u201cAlts\u00e5 nu, imens jeg arbejder p\u00e5 bog nummer seks. Jeg ved ikke, om I kan se det? I kan m\u00e5ske se loftet?\u201d Hun griner igen og kigger sp\u00f8rgende p\u00e5 os. Alexander og jeg nikker \u2013 vi tror, vi kan se det, men er ikke helt sikre. Hun forklarer: \u201cDer var et s\u00e6nket loft her tidligere, men det har jeg revet ned, og nu er det gamle loft kommet frem igen. Jeg tror, det h\u00e6nger sammen med, at jeg i bog nummer seks arbejder meget med ark\u00e6ologi og lag og s\u00e5dan nogle ting.\u201d Vi griner og kan m\u00e6rke, at vi ville \u00f8nske, vi kunne have v\u00e6ret der i person, p\u00e5 \u00c6r\u00f8, for at se og opleve det hele.

Solvej fort\u00e6ller videre: \u201cUnder bog nummer \u00e9t var det min stue. Det hele startede, fordi radiatoren gik i stykker. Radiatoren blev fjernet, og bagved var der s\u00e5dan noget flamingotapet. S\u00e5 blev jeg n\u00f8dt til at fjerne det. Og s\u00e5 faldt tapetet af. Pludselig fandt jeg mig selv, alts\u00e5 tilbage i 2020, i gang med at sandspartle v\u00e6ggene i min stue. Og s\u00e5dan har det alts\u00e5 fortsat\u2026\u201d Alexander og jeg griner igen. Vi kan slet ikke forst\u00e5, hvor sjov, behagelig og s\u00f8d Solvej er, og hvor det her interview er g\u00e5et hen. \u201cUnder bog nummer fem gik jeg i gang med at fjerne noget tapet i gangen. Der fandt jeg den oprindelige farve under \u2013 det var bl\u00e5 limfarvede v\u00e6gge med et stencilm\u00f8nster… I begyndelsen, da jeg startede arbejdet med b\u00f8gerne, var jeg ogs\u00e5 meget i haven, og den best\u00e5r jo ogs\u00e5 af rum,\u201d siger hun bekr\u00e6ftende.

Vi nikker og viser, at vi er enige. \u201cS\u00e5 helt konkret, udover at b\u00f8gerne selv er rum, og at bogen endda hedder noget med rumfang, s\u00e5 har det ogs\u00e5 v\u00e6ret en meget fysisk bog. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Jeg tror, det h\u00e6nger sammen med, at fordi den st\u00e5r stille, at tiden st\u00e5r stille, s\u00e5 begynder jeg at \u00f8del\u00e6gge mine omgivelser. Eller bygge noget ud af dem?\u201d afslutter hun sp\u00f8rgende.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

OM AT TIDEN G\u00c5R FOR HURTIGT, RENT FYSISK<\/h2>\n

Er det lidt som det, man oplever i de perioder, hvor man er, eller skal v\u00e6re, meget hjemme og ikke kan komme ud eller opleve noget nyt, at man s\u00e5 f\u00e5r et stort behov for at begynde at lave forandringer i sit hjem, sp\u00f8rger jeg. Eller har det m\u00e5ske noget med, at fordi du sidder fast i en bestemt tid og en dag i bogen og teksten, f\u00e5r du lyst til, at tiden skal bev\u00e6ge sig i dine fysiske omgivelser? Alts\u00e5 fordi du i fort\u00e6llingerne har standset tiden? Eller \u2013 har du det? Eller \u2026 hvilket forhold har du egentlig til tiden? sp\u00f8rger jeg, lidt kluntet, forvirret og forundret p\u00e5 samme tid.

Solvej t\u00e6nker sig lidt om, f\u00f8r hun svarer: \u201cDen sidste stykke tid, m\u00e5ske fordi jeg arbejder p\u00e5 bog nummer seks og har v\u00e6ret helt inde i den, synes jeg virkelig, at tiden g\u00e5r alt for hurtigt. Alts\u00e5 ogs\u00e5 rent fysisk. Det er ikke altid, jeg har det s\u00e5dan, men lige nu synes jeg det. Senest i dag t\u00e6nkte jeg over det. I min have. Jeg tror n\u00e6sten, haven har speedet tiden op. For eksempel har jeg en jasmin, der plejer at blomstre stille og roligt. Man g\u00e5r n\u00e6sten og venter p\u00e5, at den folder sig ud. Men i \u00e5r har den bare sagt BUM. Og f\u00f8r jeg n\u00e5ede at se mig om, var blomsterne v\u00e6k. N\u00e6sten alle sammen.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

Vi forts\u00e6tter samtalen og sp\u00f8rger, om hun har t\u00e6nkt over, hvorfor tiden fylder s\u00e5 meget i hendes b\u00f8ger. \u201dJeg har altid v\u00e6ret optaget af tiden,\u201d svarer hun uden t\u00f8ven. \u201dJeg tror, det h\u00e6nger sammen med, at jeg er prosaist. Jeg begyndte tidligt at skrive noveller, og allerede d\u00e9r handlede det om tid. Jeg opdagede det faktisk allerede i min f\u00f8rste bog \u2013 at der var et spil med tiden. At tiden opf\u00f8rte sig m\u00e6rkeligt. I Lyrefugl tror Freia, at der er g\u00e5et mange \u00e5r, men s\u00e5 viser det sig, at der kun er g\u00e5et ni m\u00e5neder. Hun opdager, at hun har en returbillet \u2013 og at hun stadig kan bruge den. Spillet med tiden var ikke planlagt fra min side, men da jeg opdagede det, havde jeg det s\u00e5dan, at m\u00e5ske er fort\u00e6llinger bare noget med tid?\u201d

Hun kigger sp\u00f8rgende p\u00e5 os, men forts\u00e6tter: \u201dM\u00e5ske handler det simpelthen om at modvirke tid? I min senere tid har jeg arbejdet med tiden p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 jeg nu synes, at al fort\u00e6lling handler om at modellere p\u00e5 tiden. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det er min fornemmelse. At det er noget, jeg skal forst\u00e5. Men jeg vil ogs\u00e5 sige, at n\u00e5r jeg nu har den f\u00f8lelse af, at tiden g\u00e5r for hurtigt, s\u00e5 er det jo egentlig ikke lykkedes for mig?\u201d siger hun.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

OM AT BYGGE ET ENDELIGT RUM OMKRING OS<\/h2>\n

Solvej taler om tiden, men hun fort\u00e6ller, at hun ogs\u00e5 er optaget af kunsten og filosofien. Vi fort\u00e6ller Solvej, at vi f\u00f8ler, at noget af arkitektens opgave i en verden i krise \u2013 som den, vi st\u00e5r i nu \u2013 er at f\u00e5 mennesker til at forestille sig andre m\u00e5der at kunne leve p\u00e5. Vi ville h\u00f8re, hvad hendes tanker er om hverdag, rumlighed \u2013 og hvad vi kan l\u00e6re af filosofferne?

\u201cDet, jeg har v\u00e6ret optaget af, b\u00e5de i kunsten og i filosofien, har v\u00e6ret noget med, hvor vi som mennesker er forankrede i tid og rum og s\u00e5dan nogle ting. F\u00f8rste gang, jeg satte et hus i stand, var jeg 18 \u00e5r. Eller nej, m\u00e5ske endda f\u00f8r, for jeg har altid lavet ting hjemme, ogs\u00e5 hos mine for\u00e6ldre i deres parcelhus. S\u00e5 meget, at min far til sidst m\u00e5tte sige: \u2018Jeg vil ikke have, du \u00f8del\u00e6gger mit hus!\u2019 S\u00e5 det er et eller andet med de rum, vi bor i, og vores s\u00e6rlige forhold til dem, som jeg nok altid har haft i mig. Det her med menneskets forankring i et rum, som p\u00e5 \u00e9n gang er uendeligt, men hvor vi s\u00e5 bygger et endeligt rum omkring os. B\u00e5de byrum og husrum. Det, tror jeg, kunne v\u00e6re virkelig sp\u00e6ndende at kigge p\u00e5. Hvad er menneskets grundvilk\u00e5r i forhold til tid og rum? Og det, tror jeg, er noget, Kant kunne hj\u00e6lpe med at kaste lys over. Jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret meget optaget af Bachelard, blandt andet hans Rummets poetik og hans Nej\u2019ets filosofi, og hans videnskabsteori, som er meget interessant. Bachelard har faktisk v\u00e6ret med hele vejen igennem i processen med bogen.\u201d Vi nikker bekr\u00e6ftende og fort\u00e6ller, at vi ogs\u00e5 er rigtig glade for Bachelard.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Solvej afslutter: \u201cJeg tror, at mit forhold til tid og rum ikke handler s\u00e5 meget om verdensrummet eller rummet som s\u00e5dan, men mere om arkitekturens rum. Det kommer ogs\u00e5 til udtryk undervejs i Om udregning af rumfang, og nu vil jeg spoile lidt.\u201d Solvej griner og kigger p\u00e5 mig, fordi jeg har fortalt hende, at jeg stadig kun har l\u00e6st bog nummer IV, da vi er i gang med det her interview, og at jeg har sparet bog nummer V til min sommerferie \u2013 og at jeg skal i gang med den lige om lidt. Solvej kigger sp\u00f8rgende p\u00e5 mig, som om det er ok, at hun forts\u00e6tter. Jeg nikker.

\u201cI slutningen af bog tre befinder de sig i en villa i udkanten af Bremen. Der bor de i bog fire, og i bog fem er det en forladt universitetscampus. Der g\u00e5r det helt amok med nogle af arkitekturens efterladenskaber…\u201d siger hun. \u201cMen i bog seks bor de faktisk i drivhuse, hvor glas er det eneste, der adskiller dem fra verden udenfor. Jeg tror, det h\u00e6nger sammen med, at jeg f\u00f8ler, deres mentale univers vokser. Og s\u00e5 bliver de flere og flere mennesker, s\u00e5 der sker ogs\u00e5 en bev\u00e6gelse udad. Derfor er det m\u00e5ske meget logisk, at de skal bo i nogle drivhuse til sidst, fordi s\u00e5 er det n\u00e6rmest, som om der slet ikke er rum. Men der er en forklaring p\u00e5, hvorfor det sker…\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>

<\/p>\n
<\/span><\/span><\/div>\n

This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary<\/em>.<\/span>
\n
The issue was produced by students from the Aarhus School of Architecture:
Ida Bjerga, Osmo Hadad-Lange, Alexander Skovgaard Bagger Hadi, and Birke Langkj\u00e6r Jakobsen.
<\/span>
The non-profit project was supported by The Dreyer Foundation.<\/span><\/p>\n

Image credits: Sarah Hartvigsen Juncker & Solvej Balle<\/span><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>

RELATED CONTENT<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"OPEN26<\/a>
Podcast <\/span><\/span>

Lacol<\/a><\/h3><\/span><\/header><\/div>