{"id":258655,"date":"2025-12-01T10:02:36","date_gmt":"2025-12-01T09:02:36","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=258655"},"modified":"2026-03-25T11:09:12","modified_gmt":"2026-03-25T10:09:12","slug":"prince-conversation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/en\/prince-conversation\/","title":{"rendered":"Prince Henry Kwesi Asare"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n

OPEN Conversation<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n

PRINCE HENRY KWESI ASARE<\/span><\/h2>\n<\/div><\/section>\n


This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary.
<\/em>
In conversation with Ida Bjerga & Birke Langkj\u00e6r Jakobsen
Written by Birke Langkj\u00e6r Jakobsen
Language: DA

Estimated reading time: 8 minutes.<\/span><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Arkitektur er aldrig bare en ramme. Den er en aktiv medspiller i, hvem der f\u00f8ler sig inviteret ind \u2013 og hvem der m\u00e5 k\u00e6mpe for at f\u00f8le sig hjemme. Mange har st\u00e5et i et rum, der ikke f\u00f8ltes som deres. Rum, der kr\u00e6vede tilpasning, justering og kompromis. S\u00e5 hvad sker der med arkitekturen, hvis vi stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201cHvem er det her rum bygget til \u2013 og hvem er det bygget uden om?\u201d I en samtale unders\u00f8gte vi med Prince Henry Kwesi Asare den type sp\u00f8rgsm\u00e5l. En \u00e5bning ind i, hvordan vi forestiller os tilh\u00f8r, adgang og forskellighed. Ikke bare i det fysiske vi bygger \u2013 men ogs\u00e5 bygninger som ramme for f\u00e6llesskaber.

<\/p>\n

At g\u00f8re adgang til en opgave for institutionen<\/h2>\n

Prince Henry arbejder som sociolog, opl\u00e6gsholder og konsulent og har i en del \u00e5r besk\u00e6ftiget sig med repr\u00e6sentation, ligestilling og strukturelle barrierer i kultur- og uddannelsesinstitutioner. Hans arbejde handler om at synligg\u00f8re og nedbryde de barrierer, som afholder folk fra at deltage. \u201dDet handler meget om at synligg\u00f8re, hvilke barrierer der findes for deltagelse. Det kan handle om adgang til arrangementer, bygninger eller f\u00e6llesskaber. Men ogs\u00e5 om at skabe en synlighed omkring, at det ikke er lige for alle at deltage, og s\u00e5 arbejde strategisk med at \u00e5bne mulighederne op,\u201d fort\u00e6ller han. Men det kr\u00e6ver ogs\u00e5, at vi flytter ansvaret for adgang fra individet til institutionen. Alt for ofte g\u00f8res deltagelse til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om vilje, nysgerrighed eller personlig indsats. Men det er ikke alle, der m\u00f8der verden med samme adgangsbetingelser. Og s\u00e5 l\u00e6nge vi behandler adgang som et individuelt projekt, overser vi de strukturelle forhindringer. \u201cDet er nemmere for en institution, eller for dem der er skabende at \u00e6ndre betingelserne for at deltage. Det er langt sv\u00e6re for brugerne at \u00e6ndre det, for de har ikke samme magt eller mulighed som institutionen.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Arkitektur er aldrig bare en ramme. Den er en aktiv medspiller i, hvem der f\u00f8ler sig inviteret ind \u2013 og hvem der m\u00e5 k\u00e6mpe for at f\u00f8le sig hjemme. Mange har st\u00e5et i et rum, der ikke f\u00f8ltes som deres. Rum, der kr\u00e6vede tilpasning, justering og kompromis. S\u00e5 hvad sker der med arkitekturen, hvis vi stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201cHvem er det her rum bygget til \u2013 og hvem er det bygget uden om?\u201d I en samtale unders\u00f8gte vi med Prince Henry Kwesi Asare den type sp\u00f8rgsm\u00e5l. En \u00e5bning ind i, hvordan vi forestiller os tilh\u00f8r, adgang og forskellighed. Ikke bare i det fysiske vi bygger \u2013 men ogs\u00e5 bygninger som ramme for f\u00e6llesskaber.

<\/p>\n

At g\u00f8re adgang til en opgave for institutionen<\/h2>\n

Prince Henry arbejder som sociolog, opl\u00e6gsholder og konsulent og har i en del \u00e5r besk\u00e6ftiget sig med repr\u00e6sentation, ligestilling og strukturelle barrierer i kultur- og uddannelsesinstitutioner. Hans arbejde handler om at synligg\u00f8re og nedbryde de barrierer, som afholder folk fra at deltage. \u201dDet handler meget om at synligg\u00f8re, hvilke barrierer der findes for deltagelse. Det kan handle om adgang til arrangementer, bygninger eller f\u00e6llesskaber. Men ogs\u00e5 om at skabe en synlighed omkring, at det ikke er lige for alle at deltage, og s\u00e5 arbejde strategisk med at \u00e5bne mulighederne op,\u201d fort\u00e6ller han. Men det kr\u00e6ver ogs\u00e5, at vi flytter ansvaret for adgang fra individet til institutionen. Alt for ofte g\u00f8res deltagelse til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om vilje, nysgerrighed eller personlig indsats. Men det er ikke alle, der m\u00f8der verden med samme adgangsbetingelser. Og s\u00e5 l\u00e6nge vi behandler adgang som et individuelt projekt, overser vi de strukturelle forhindringer. \u201cDet er nemmere for en institution, eller for dem der er skabende at \u00e6ndre betingelserne for at deltage. Det er langt sv\u00e6re for brugerne at \u00e6ndre det, for de har ikke samme magt eller mulighed som institutionen.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n

F\u00f8rst strukturelt, s\u00e5 individuelt<\/h2>\n

Mange minoriteter oplever barrierer i m\u00f8det med institutioner og f\u00e6llesskaber. Det kan handle om etnicitet, k\u00f8n, seksualitet, handicap eller diagnoser. Men forandringen skal ikke starte med individet, mener Prince Henry. \u201cStrukturer er ikke bare noget som opst\u00e5r, de bliver skabt, og dermed kan de ogs\u00e5 \u00e6ndres, men de skal arbejdes med aktivt og vedvarende. Jeg tror ikke, man kan \u00e6ndre kulturelle og sociale udfordringer med individuelle l\u00f8sninger.\u201d<\/p>\n

Barrierer er fysiske, sociale og mentale<\/h2>\n

Barrierer er ikke kun trapper og d\u00f8rt\u00e6rskler. De er ogs\u00e5 sociale koder, psykologisk afstand og kulturelt fremmedgjorte oplevelser. Det handler ikke kun om, hvor langt der er til et bibliotek, men hvordan det f\u00f8les at g\u00e5 derind. \u201dSelv n\u00e5r noget er fysisk t\u00e6t p\u00e5, kan det f\u00f8les langt v\u00e6k. Hvis man ikke ser sig selv repr\u00e6senteret i det rum, eller har oplevelser med at det ikke er for \u00e9n, s\u00e5 bliver det fremmedg\u00f8rende. Det handler b\u00e5de om arkitektur, men ogs\u00e5 om sociale normer og usynlige forventninger.\u201d \u2013 forklarer Prince Henry
\n
Han fremh\u00e6ver vigtigheden af at forst\u00e5, hvordan barrierer ikke blot er individuelle oplevelser, men ogs\u00e5 en konsekvens af systemiske strukturer og forventninger: \u201cSkal man sidde stille, eller kan vi skabe muligheder for, at folk med for eksempel diagnoser ogs\u00e5 kan deltage p\u00e5 andre m\u00e5der. Det er ved, at vi ikke holder fast i, at der er \u00e9n rigtig m\u00e5de at v\u00e6re p\u00e5 i det her rum.\u201d Han peger p\u00e5 arkitekturens ansvar i at nedbryde de skjulte sociale forventninger \u2013 som hvorn\u00e5r man skal v\u00e6re stille, hvordan man sidder, eller hvad der forventes af deltagelse. Disse koder udelukker dem, der ikke passer ind i en foruddefineret ramme for, hvad det vil sige at v\u00e6re en \u2019rigtig deltager\u2019.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/p>\n
\n
<\/div>

Inddragelse som metode og strategi<\/h2>\n

For at skabe mere inkluderende rum, peger Prince Henry p\u00e5 brugerinddragelse som n\u00f8dvendig metode. Det handler ikke om at g\u00e6tte sig frem til andres behov, men om at inddrage dem: \u201dVi kan ikke l\u00f8se problemer, vi ikke forst\u00e5r. Og vi kan ikke forst\u00e5 problemerne uden at inddrage dem, der oplever dem. Det handler om at finde ud af, hvad problemet egentlig er, og hvor stort det er. Og det g\u00f8r vi bedst ved at lytte.\u201d Brugerinddragelse er et vigtigt redskab, mener Prince Henry. Dem der ikke er repr\u00e6senteret i forskellige rum og f\u00e6llesskaber, hvordan kan vi tage dem med indenfor og give dem en stemme, reflekterer han over. Det er i samtalen omkring bygningen, hvordan den ikke er tilg\u00e6ngelig for personer med handicap, minoritetsetniske personer eller personer med diagnoser. Han understreger, at det er altafg\u00f8rende at sp\u00f8rge den m\u00e5lgruppe, man arbejder med.

Men inddragelse er ikke kun en engangs\u00f8velse. Det er en iterativ proces. Man skal teste, tilpasse og udvikle hele tiden \u2013 mener Prince Henry. \u201dMan finder problemet, man arbejder p\u00e5 at kende omfanget af det, man inddrager dem det handler om, og s\u00e5 tester man metoder for at finde ud af, om man kan forebygge og bek\u00e6mpe det. Og til sidst g\u00e5r man tilbage og ser, om det havde den \u00f8nskede effekt.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

Bygninger skal kunne forandres<\/h2>\n

Et konkret eksempel p\u00e5 inkluderende arkitektur kommer fra en h\u00f8jskole, hvor Prince Henry selv har v\u00e6ret elev. Her kunne v\u00e6gge flyttes, og rummene tilpasses forskellige behov. \u201cMan havde et stort rum, hvor der var plads til det store f\u00e6llesskab, men ved at rykke p\u00e5 nogle v\u00e6gge kunne man lege med nogle naturlige begr\u00e6nsninger. Det gav mulighed for at skabe mindre og mere private rum i det store. Jeg t\u00e6nker arkitektur som: Et fundament og en base, men kan vi ogs\u00e5 s\u00f8rge for, at de kan v\u00e6re fleksible, og at der er mobilitet i dem?\u201d Men det handler ogs\u00e5 om arkitektur som en proces, ikke et endem\u00e5l. B\u00e5de i udformningen af bygningen, hvor det er vigtigt at tale med brugerne af bygningen, men ogs\u00e5 at t\u00e6nke arkitektur som noget foranderligt. Den skal kunne forandres med sine brugere og med samfundet, mener han:

\u201dBygninger har normalt et bestemt form\u00e5l. Jeg tror, det er vigtigt, at man arbejder sammen med fagpersoner, som kender de mennesker, som kommer til at have deres daglige gang i bygningen. Alts\u00e5 t\u00e6nke hverdagen som en del af den arkitektoniske praksis. Men samtidig synes jeg ogs\u00e5, at arkitektur skal v\u00e6re omstillingsparat i forhold til at v\u00e6re mere fleksibelt.\u201d Prince Henry understreger, at arkitekterne selvf\u00f8lgelig skal komme med en l\u00f8sning og et svar, men at arkitekturen ikke er f\u00e6rdig, n\u00e5r bygningen st\u00e5r f\u00e6rdig, men at den skal v\u00e6re klar til at f\u00e5 stillet nye problemstillinger. \u201dBygninger bliver f\u00e6rdigbygget, men processen med at bruge dem er jo altid i gang\u201d \u2013 fort\u00e6ller han<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

Arkitektur som forestillingsevne<\/h2>\n

Prince Henry plejer at sige, at sproget skaber virkelighed \u2013 men det g\u00f8r arkitektur ogs\u00e5. Den er med til at forme vores forestillingsevne: \u201cHvordan kan vi forestille os et rum? Hvem bruger det, og hvem kan faktisk v\u00e6re her? Hvem kan vi ikke se her \u2013 m\u00e5ske netop fordi m\u00e5den, vi indretter og placerer rummet p\u00e5, udelukker nogen? Hvem bruger k\u00f8kkenet mest, ud fra den m\u00e5de vi designer det p\u00e5? Forestillingsevnen skal udvides, og den skal v\u00e6re \u00e5ben. Det er en konstant samtale: Hvordan kan bygninger og rum v\u00e6re med til at udvide vores forestillingsevne i forhold til, hvem der bruger dem, hvordan og i hvilken grad?\u201d Arkitektur er alts\u00e5 ikke kun mursten og kvadratmeter, mener han. Det er ogs\u00e5 noget psykologisk og forestillingsm\u00e6ssigt. Arkitektur er med til at forme, hvem vi forestiller os kan v\u00e6re et sted. Han taler ogs\u00e5 om arkitekturens evne til \u201cfor\u00f8gelse af den rumlige kollektive bevidsthed\u201d som en n\u00f8dvendighed i en tid med store globale udfordringer. Vi har brug for at kunne se h\u00e5b og tro p\u00e5, at ting kan g\u00f8res anderledes. \u201cVi kan ikke altid se, hvordan vi skal l\u00f8se klimakrisen, afskaffe diskrimination eller bek\u00e6mpe mistrivsel. Men med de v\u00e6rkt\u00f8jer vi har i kunst, arkitektur og design \u2013 i byrum, p\u00e5 festivaler, p\u00e5 h\u00f8jskoler \u2013 kan vi skabe utopier, der viser en vej mod en bedre verden, hvor flere kan deltage p\u00e5 forskellige pr\u00e6misser.\u201d For ham handler det om at skabe sm\u00e5 \u201cpr\u00f8vesamfund\u201d, hvor nye m\u00e5der at leve og v\u00e6re sammen p\u00e5 kan afpr\u00f8ves i trygge rammer \u2013 og siden f\u00f8res ud i det brede samfund. P\u00e5 den m\u00e5de kan arkitekturen \u00e5bne for nye muligheder i det, vi allerede har, og vise veje, vi m\u00e5ske ikke kunne se f\u00f8r.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n

Samtidig understreger han vigtigheden i, at arkitektur aldrig er neutral, og at vi altid skal forholde os til det for at muligg\u00f8re, at arkitekturen kan vise nye veje: \u201cJeg tror ogs\u00e5, at det er vigtigt at v\u00e6re bevidst om, at viden ikke er neutral eller objektiv. Den er situeret fra et bestemt perspektiv.\u201d Prince Henry uddyber, at der altid ligger forforst\u00e5elser bag, hvad vi opfatter som \u201cgod\u201d viden eller \u201cden rigtige\u201d m\u00e5de at g\u00f8re ting p\u00e5. Arkitektur opst\u00e5r ikke i et vakuum \u2013 den formes af historiske perspektiver, vi ofte ikke er klar over. Hvis vi ikke er opm\u00e6rksomme p\u00e5, hvordan vi ser verden, og hvorfor vi ser den s\u00e5dan, risikerer vi ubevidst at reproducere de samme m\u00f8nstre igen og igen.Han peger p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til de grundl\u00e6ggende antagelser: Hvorfor skal en bygning have netop denne form og funktion? Hvor stammer det fra? Og hvorfor g\u00f8r man det anderledes andre steder? Ved at holde forskellige forst\u00e5elser op mod hinanden kan vi blive bevidste om, at verden kan se anderledes ud \u2013 og at der ikke findes \u00e9t facit \u2013 uddyber han. For ham handler det om at bringe flere perspektiver, stemmer og synsvinkler ind i arkitekturen. Det giver et bredere grundlag for beslutningerne og g\u00f8r os mindre blinde over for bestemte antagelser i designprocessen.

Men ogs\u00e5 i den m\u00e5de vi uddanner arkitekter p\u00e5 skal man have for \u00f8je at viden aldrig er neutral. Mange arkitekter tr\u00e6kker p\u00e5 de samme referencer, som ofte har rod i vestlige, maskuline og normative samfund, og det g\u00e6lder ogs\u00e5 i det l\u00e6rte. Hvem l\u00e6rer vi af? Hvem underviser? Hvilke stemmer f\u00e5r plads i pensum? Det er n\u00f8dvendigt at m\u00e5le p\u00e5 repr\u00e6sentation \u2013 fort\u00e6ller han. \u201cVi skal ikke v\u00e6re bange for at arbejde med statistik og data, som kan vise ulighed. V\u00e6r konkret og sig: Alle vores professorer, hele pensum, det er fra et bestemt udgangspunkt.\u201d P\u00e5 den m\u00e5de kan man nemt holde sig selv op p\u00e5 systematiske strukturer, der kan skabe ulighed, og p\u00e5 den m\u00e5de arbejde m\u00e5lrettet med at \u00e6ndre det.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Kvoter som redskab til udvikling<\/h2>\n

Det samme mener Prince Henry, at kvoter kan bruges til. Det er ikke en endelig l\u00f8sning, men et vigtigt redskab for at sikre fremskridt: \u201cJeg tror, at kvoter kan v\u00e6re en m\u00e5de at hj\u00e6lpe en udvikling i gang, men ogs\u00e5 s\u00f8rge for at man holder sig selv ansvarlig for at opn\u00e5 den. Jeg synes ofte, at man allerede arbejder med kvoter. Det er kvoter for m\u00e6nd eller hvide mennesker, det er bare usagt fordi det er en del af strukturerne. Man siger ikke, at man f\u00e5r jobbet, fordi man er hvid eller mand, det er bare s\u00e5dan det er.\u201d Prince Henry uddyber at de usynlige kvoter bliver skabt ud af samfundsstrukturer. Det er fordele for majoriteten, som vi ikke s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, fordi de er blevet normative og en del af status quo.

Prince Henry forklarer videre at brugen af tiltag som mindsker barriere, s\u00e5som kvoter, kan g\u00f8re at vi bliver opm\u00e6rksomme p\u00e5 bias i rekruttering og ud fra det arbejde m\u00e5lrettet p\u00e5 at bek\u00e6mpe det. P\u00e5 denne m\u00e5de kan kvoter ogs\u00e5 fungere som et incitament for at arbejde med barriere for forskellige mennesker. Kvoter er alts\u00e5 ikke slutm\u00e5let men et redskab til at s\u00e6tte udvikling i gang og skabe forandringer, der g\u00f8r deltagelse mulig for flere.<\/p>\n

Dr\u00f8mme, der er store nok til flere<\/h2>\n

Arkitektur er aldrig bare rum. Det er rammer for deltagelse, for m\u00f8der, for anerkendelse. Det er en del af, hvem vi forestiller os, verden er bygget til, og hvis vi vil skabe byrum og sociale f\u00e6llesskaber, hvor flere kan trives og v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet, m\u00e5 vi f\u00f8rst forst\u00e5, hvilke barrierer der st\u00e5r i vejen.
\nFor Prince Henry handler det ikke kun om at \u00e5bne rummet fysisk men om at tage ansvar for, hvordan perspektiver skabes og vedligeholdes. P\u00e5 den m\u00e5de kan vi reproducere en anden fremtid: en, der er mere inkluderende, mere mangfoldig og rummer flere muligheder. \u201dArkitekturen er muligheder, det er dr\u00f8mme og det er h\u00e5b. Og hvordan kan vi s\u00f8rge for, at flere kan dr\u00f8mme sig ind i dem? Det er ved at have et blik for flere end bare de f\u00e5.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n

This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary<\/em>.<\/span>
\n
The issue was produced by students from the Aarhus School of Architecture:
Ida Bjerga, Osmo Hadad-Lange, Alexander Skovgaard Bagger Hadi, and Birke Langkj\u00e6r Jakobsen.
<\/span>
The non-profit project was supported by The Dreyer Foundation.<\/span><\/p>\n

Image credits: 1) Tilde D\u00f8ssing Tornbjerg, 2) Saba Lykke, 3) Simon Andr\u00e9, 4) Tilde D\u00f8ssing Tornbjerg, 5) Tilde D\u00f8ssing Tornbjerg<\/span><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>

RELATED CONTENT<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"OPEN26<\/a>
Podcast <\/span><\/span>

Lacol<\/a><\/h3><\/span><\/header><\/div>