{"id":258803,"date":"2025-12-01T08:02:45","date_gmt":"2025-12-01T07:02:45","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=258803"},"modified":"2026-02-25T13:41:07","modified_gmt":"2026-02-25T12:41:07","slug":"claus-pryds-conversation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/en\/claus-pryds-conversation\/","title":{"rendered":"Claus Pryds"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n

OPEN Conversation<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n

CLAUS PRYDS<\/span><\/h2>\n<\/div><\/section>\n


This conversation was first published in the student-made magazine In the Eyes of the Ordinary<\/em>, OPEN Publication, Issue Five (2025).

Conversation by Ida Bjerga & Osmo Hadad-Lange\u2028
Written by Osmo Hadad-Lange

Language: DA
Estimated reading time: 14 minutes.<\/span><\/p>\n<\/div><\/section>\n

<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Interviewet med Claus begyndte med et sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hans samtale under festivalen, der har f\u00e5et titlen \u201dDen sidste dinosaur\u201d, satte sp\u00f8rgsm\u00e5let i centrum: Hvad mener man egentlig med en \u201cdinosaur\u201d? Beskrev man Claus som en dinosaur? Svaret var ukendt \u2013 b\u00e5de for Ida og mig og for Claus selv. Han l\u00f8d b\u00e5de nysgerrig og en smule s\u00e5ret, da han med et grin sagde: \u201cJeg ved simpelthen ikke, hvem der har fundet p\u00e5 det, men jeg har virkelig moret mig over det. N\u00e5r man lige er fyldt 50 og s\u00e5 f\u00e5r d\u00e9n titel, er det jo helt herligt.\u201d If\u00f8lge ham giver titlen mening p\u00e5 to m\u00e5der.<\/p>\n

Den f\u00f8rste handler om tegnestuens tilgang til faget og m\u00e5den, de udvikler projekter p\u00e5. Han forklarer, at de arbejder ud fra en st\u00e6rk forankring i den byggede kulturarv, som udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del af deres referencefelt. Selvom ambitionen er at skabe noget tidl\u00f8st, tr\u00e6kker de tydeligt p\u00e5 historien. H\u00e5ndv\u00e6rk, materialer og detaljer er centrale elementer i processen, og n\u00e5r et nyt projekt starter, m\u00f8der de somme tider skepsis fra h\u00e5ndv\u00e6rkerne over nogle af deres valg eller m\u00e5den, de arbejder p\u00e5. Men som Claus understreger, handler det om gensidig respekt: deres tegninger \u201cer kun streger p\u00e5 papir, hvis der ikke var for dygtige h\u00e5ndv\u00e6rkere\u201d. Respekt for hinandens fagligheder er derfor en grundpille i arbejdet.

Den anden fortolkning af \u201cdinosaur-titlen\u201d handler om m\u00e5den, tegnestuen drives p\u00e5. Claus fort\u00e6ller, at selvom han ikke l\u00e6ngere driver tegnestuen alene, fungerer den stadig som et lille, t\u00e6t team best\u00e5ende af ham selv, Felix og konstrukt\u00f8ren Carsten. De er dybt afh\u00e6ngige af hinanden og fuldst\u00e6ndig i synk; alle kender projekterne indg\u00e5ende, og det er nemt at diskutere l\u00f8sninger. Han fremh\u00e6ver den direkte og uformelle dialog med h\u00e5ndv\u00e6rkerne p\u00e5 byggepladserne, som er afg\u00f8rende for detaljerne og tegnestuens \u00e5nd. \u201cDet er ikke en stor maskine,\u201d siger Claus, \u201cvi er t\u00e6t p\u00e5 projekterne og har h\u00e6nderne helt nede i opgaverne. Det er en lidt old-fashioned m\u00e5de at drive tegnestue p\u00e5, hvor jeg ovenik\u00f8bet har mit eget navn st\u00e5ende p\u00e5 vinduet\u201d, konkluderer Claus.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Interviewet med Claus begyndte med et sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hans samtale under festivalen, der har f\u00e5et titlen \u201dDen sidste dinosaur\u201d, satte sp\u00f8rgsm\u00e5let i centrum: Hvad mener man egentlig med en \u201cdinosaur\u201d? Beskrev man Claus som en dinosaur? Svaret var ukendt \u2013 b\u00e5de for Ida og mig og for Claus selv. Han l\u00f8d b\u00e5de nysgerrig og en smule s\u00e5ret, da han med et grin sagde: \u201cJeg ved simpelthen ikke, hvem der har fundet p\u00e5 det, men jeg har virkelig moret mig over det. N\u00e5r man lige er fyldt 50 og s\u00e5 f\u00e5r d\u00e9n titel, er det jo helt herligt.\u201d If\u00f8lge ham giver titlen mening p\u00e5 to m\u00e5der.<\/p>\n

Den f\u00f8rste handler om tegnestuens tilgang til faget og m\u00e5den, de udvikler projekter p\u00e5. Han forklarer, at de arbejder ud fra en st\u00e6rk forankring i den byggede kulturarv, som udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del af deres referencefelt. Selvom ambitionen er at skabe noget tidl\u00f8st, tr\u00e6kker de tydeligt p\u00e5 historien. H\u00e5ndv\u00e6rk, materialer og detaljer er centrale elementer i processen, og n\u00e5r et nyt projekt starter, m\u00f8der de somme tider skepsis fra h\u00e5ndv\u00e6rkerne over nogle af deres valg eller m\u00e5den, de arbejder p\u00e5. Men som Claus understreger, handler det om gensidig respekt: deres tegninger \u201cer kun streger p\u00e5 papir, hvis der ikke var for dygtige h\u00e5ndv\u00e6rkere\u201d. Respekt for hinandens fagligheder er derfor en grundpille i arbejdet.

Den anden fortolkning af \u201cdinosaur-titlen\u201d handler om m\u00e5den, tegnestuen drives p\u00e5. Claus fort\u00e6ller, at selvom han ikke l\u00e6ngere driver tegnestuen alene, fungerer den stadig som et lille, t\u00e6t team best\u00e5ende af ham selv, Felix og konstrukt\u00f8ren Carsten. De er dybt afh\u00e6ngige af hinanden og fuldst\u00e6ndig i synk; alle kender projekterne indg\u00e5ende, og det er nemt at diskutere l\u00f8sninger. Han fremh\u00e6ver den direkte og uformelle dialog med h\u00e5ndv\u00e6rkerne p\u00e5 byggepladserne, som er afg\u00f8rende for detaljerne og tegnestuens \u00e5nd. \u201cDet er ikke en stor maskine,\u201d siger Claus, \u201cvi er t\u00e6t p\u00e5 projekterne og har h\u00e6nderne helt nede i opgaverne. Det er en lidt old-fashioned m\u00e5de at drive tegnestue p\u00e5, hvor jeg ovenik\u00f8bet har mit eget navn st\u00e5ende p\u00e5 vinduet\u201d, konkluderer Claus.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n

TEGNESTUENS MODEL<\/h2>\n

I de senere \u00e5r ser man flere og flere tegnestuer starte i en mindre skala, ofte med et lille, t\u00e6t hold. Fordelen er \u00e5benlys: et t\u00e6t samarbejde mellem arkitekter, konstrukt\u00f8rer og andre akt\u00f8rer p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af branchen, uden at drukne i store, komplekse teams. Med det i baghovedet spurgte Ida Claus, om han mente, det er blevet en trend, at tegnestuer i dag bliver mindre og mindre \u2013 og hvordan dette afspejler sig i hans egen tegnestue.

Claus ser arkitektbranchen bev\u00e6ge sig i to spor. P\u00e5 den ene side er der stadigt st\u00f8rre tegnestuer, som ofte fusionerer med ingeni\u00f8rvirksomheder. Han bem\u00e6rker, at det inden for de sidste ti \u00e5r er blevet mere almindeligt, at tegnestuer sammenl\u00e6gges med ingeni\u00f8rfirmaer \u2013 typisk med ingeni\u00f8rfirmaerne som den part, der opk\u00f8ber tegnestuerne. \u201cDet siger jo lidt om, hvem der har styringen i sidste ende\u201d,kommenterer han. N\u00e5r tegnestuerne bliver st\u00f8rre, f\u00f8lger der ogs\u00e5 en r\u00e6kke projekter, som de ikke \u00f8nsker at p\u00e5tage sig, fordi der ikke er \u00f8konomi i dem, if\u00f8lge Claus. Det skaber et rum for mindre tegnestuer, som kan tage sig af projekter, der kr\u00e6ver n\u00e6rhed, h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssig forst\u00e5else og direkte dialog, ofte for private bygherrer.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

\u201cMin egen tegnestue begyndte i sin tid med \u00e5bne konkurrencer, da jeg vandt f\u00f8rste fase af konkurrencen for Statens nye Naturhistoriske Museum tilbage i 2009\u201d, forklarer Claus. Dengang var det muligt for b\u00e5de store og sm\u00e5 tegnestuer at byde p\u00e5 projekter p\u00e5 lige fod. Statens Naturhistoriske Museum begyndte som \u00e5ben konkurrence, hvor alle havde mulighed for at deltage. I dag er det ikke l\u00e6ngere s\u00e5 almindeligt med \u00e5bne konkurrencer, og for mindre tegnestuer er vejen ind ofte at indg\u00e5 i store teams. Claus forklarer, at han selv oplevede dette med Naturhistorisk Museum, hvor han endte med at samarbejde med Lundgaard & Tranberg. \u201cDet blev et lykkeligt \u00e6gteskab\u201d, siger han, men tilf\u00f8jer samtidig, at det ikke altid er tilf\u00e6ldet, for \u201cden lille stemme i et stort team har ikke altid indflydelse p\u00e5 beslutningerne\u201d.

Han understreger ogs\u00e5, at det ikke betyder, at alle sm\u00e5 tegnestuer skaber den samme arkitektur. Tv\u00e6rtimod pr\u00e6ges hvert projekt tydeligt af de personer, der arbejder t\u00e6t p\u00e5 opgaven. \u201cDet h\u00e6nger sammen med hvem, vi er, og hvordan, vi anskuer arkitektur. Jeg har altid postuleret, at vi bygger meget p\u00e5 vores minder og vores sanselige dele af os selv\u201d, forklarer han. Hvis man ville kritisere vores arkitektur, kunne man ogs\u00e5 sige, at vi ofte laver projekter, der minder om hinanden, fordi den har den samme r\u00f8de tr\u00e5d\u201d, konkluderer Claus.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

Interesseret sp\u00f8rger jeg: \u201cHvilke minder, vil du s\u00e5 mene, har formet din r\u00f8de tr\u00e5d?\u201d \u201cDem har jeg mange af,\u201d svarer Claus. \u201cDer er for eksempel de tunge velourgardiner nede hos mine bedstefor\u00e6ldre, som vi kunne gemme os bag. Man var i et stort rum, og s\u00e5 gik man ind bag noget, som havde en s\u00e6rlig tekstur. Duften kan jeg stadig huske. Jeg har et andet minde, hvor jeg lavede huler under bordene. Jeg har altid v\u00e6ret fascineret af overgangen frahvordan, man kommer ind i hulen, til hvordan, man bev\u00e6ger sig fra et rum til et andet. Jeg husker ogs\u00e5 en tung egetr\u00e6sd\u00f8r, da jeg bes\u00f8gte min moster i K\u00f8benhavn. Jeg tror, der er en masse, der ligger ubevidst gemt i os. Det er ikke fordi, jeg kan s\u00e6tte ord p\u00e5 alt, men jeg tror, det er vores minder, der har formet os, som bliver vores udgangspunkt, og et spor i vores arkitektur.\u201d

N\u00e6ste del af samtalen mellem Claus, Ida og mig, udforsker flere af de projekter, Claus og hans tegnestue har arbejdet p\u00e5, fra Kr\u00e6ftr\u00e5dgivningscentre til pavilloner, samt de forskellige udfordringer, der er opst\u00e5et undervejs.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

KR\u00c6FTR\u00c5DGIVNINGERNE<\/h2>\n

\u201cLige nu er vi ved at f\u00e6rdigg\u00f8re en kr\u00e6ftr\u00e5dgivning i Odense.\u201d begynder Claus. \u201cLigesom den i Aarhus kommer den ogs\u00e5 til at have et g\u00e5rdmotiv. Hele situationen er n\u00e6sten den samme med en ring omkring et supersygehus.\u201d Begge projekter minder meget hinanden b\u00e5de i fortolkningen af den klassiske l\u00e6ngeg\u00e5rd, og i det n\u00e6rmest identiske program. \u201cHvis man kigger p\u00e5 vores plan\u00e6stetik, er det ikke n\u00f8dvendigvis smukke planer, man f\u00f8rst vil fremh\u00e6ve. Men vi har styr p\u00e5 rumligheder\u201d, forklarer Claus. Kr\u00e6ftr\u00e5dgivningerne er skabt af variationer af rum. Som i en russisk dukke findes mindre rum gemt inde i det store. Dels er bygningerne \u00e5bne med store vinduespaneler og kig, for p\u00e5 tv\u00e6rs af det hele at kunne f\u00e5 skalaen for\u00e6ret. Dels kan man s\u00f8ge ind i mindre rum, hvor man har muligheden for at fornemme noget, der er mere trygt og fort\u00e6ttet. Her arbejder Claus s\u00e6rligt med kontakten mellem kroppen og materialerne. \u201cMaterialerne har en duft eller en overflade, som er genkendelige. I bygningen spiller de naturligvis en rolle, men det handler liges\u00e5 meget om at fange lyset og udsigten. Hvordan finder lyset vej ned i rummet? Hvad ser man, n\u00e5r man kigger ud?\u201d, beskriver Claus, som derefter begynder med at invitere os ud i landskabet.

\u201cEt af de vigtige motiver ved kr\u00e6ftr\u00e5dgivningerne er, at de fungerer som en beskyttet ryg mod sygehusv\u00e6senet og dets enorme skala. I stedet er bygningerne indlejret i landskabet. Sygehusomr\u00e5derne synes n\u00e6sten som en kulisse. De gr\u00f8nne, smukke omr\u00e5der, der omgiver bygningerne, best\u00e5r ofte blot af overskudsjord fra udgravninger, som er formet til et kunstigt landskab. Men selv i dette kunstige landskab gr\u00e6sser k\u00f8er, og svanerne ligger i regnvandsbassinerne. \u201cVi fors\u00f8ger at skabe et sk\u00f8nt sted, hvor patienter og p\u00e5r\u00f8rende kan m\u00f8des, finde st\u00f8tte og tage sig en pause i trygge omgivelser, som adskiller sig fra den \u00f8vrige hospitalsarkitektur\u201d, konkluderer Claus.

Fra mit lille vindue i Google Meet kunne jeg se Ida lytte opm\u00e6rksomt, som om hun kunne se sig selv inde i Claus\u2019 bygning. \u201dMin mor er sygeplejerske og arbejder i Stavanger. De har ogs\u00e5 et hus, hvor de kan tr\u00e6kke sig tilbage\u201d, sagde Ida en smule bedr\u00f8vet. \u201dNu skal de ogs\u00e5 flytte tilbage til det sterile hospital. Min mor taler s\u00e5 smukt om, hvor vigtigt det er at kunne tr\u00e6kke sig tilbage og v\u00e6re i et varmt rum. Hvordan kan s\u00e5danne rumlige kvaliteter bevares gennem materialevalget?\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

Claus forklarer, hvordan materialevalget stammer fra et \u00f8nske om, at kr\u00e6ftr\u00e5dgivningerne skal v\u00e6re en pause fra hospitalet. \u201cVi taler sk\u00f8rt om tanken af hjemlighed. Det skal f\u00f8les som at bes\u00f8ge en nabo, noget genkendeligt. Vi har arbejdet med et klassisk g\u00e5rdmotiv, som de fleste har en fornemmelse af, men vi transformerer det til et tr\u00e6hus. Vi har brugt grantr\u00e6sprofiler og lister. Det er ikke dyre materialer, men de har b\u00e5de et taktilt og et sanseligt kvalitetsniveau, der g\u00f8r det rart at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5. Claus forklarer, at alt dette arbejde startede med en f\u00f8rste transformation, de lavede til en r\u00e5dgivning i Herning, hvor de byggede til en gammel villa fra 1904. \u201cDen var klassisk med stuk og sildebensparket, og vi lavede en tilbygning fuldst\u00e6ndig foret med birkefin\u00e9r. Det var et \u00f8nske om at skabe kontrast til den romantiske stil, som villaen var bygget i, og samtidig introducere n\u00e6rheden til et naturmateriale.\u201d<\/p>\n

En stram \u00f8konomi betyder ogs\u00e5, at man nogle gange m\u00e5 give afkald p\u00e5 de materialer, man helst vil bruge. \u201cVi sidder netop nu med et projekt, der oprindeligt blev tegnet i teglblokke. Jeg synes, det er et meget interessant materiale, fordi det bare er s\u00e5dan \u00e9t materiale, \u00e9n v\u00e6g, du dimensionerer med, og fordi det er et langt mere b\u00e6redygtigt materiale end for eksempel beton.\u201d siger Claus. \u201cMen undervejs opstod der et hul i budgettet p\u00e5 3,5 millioner. Bygherren fandt 2,5 millioner, men vi m\u00e5tte selv finde den sidste million. Resultatet er, at huset nu opf\u00f8res i beton i stedet for i tegl\u201d, konstaterer Claus \u00e6rgerligt. \u201cHer har jeg st\u00e5et i et dilemma, hvor jeg har kunnet p\u00e5virke projektet i to forskellige retninger. Den ene mulighed var at fastholde \u00f8nsket om at bygge huset i teglblokke. Det ville dog have betydet, at vi m\u00e5tte n\u00f8jes med et \u00e9tplanshus med ensartet loftsh\u00f8jde.\u201d<\/p>\n

I det nye projekt har tegnestuen arbejdet med varierende rumh\u00f8jder, s\u00e5 man hele tiden oplever skift i rumlighed, n\u00e5r man bev\u00e6ger sig gennem huset, p\u00e5 samme m\u00e5de som i kr\u00e6ftr\u00e5dgivningscentrene. \u201cDerfor har vi sammen med bygherre valgt at prioritere den rumlige oplevelse frem for materialet. Det betyder konkret, at vi skifter fra tegl til beton, fordi vi har vurderet, at den st\u00f8rste v\u00e6rdi for brugerne ligger i kubikmeterne snarere end i selve materialet\u201d, fort\u00e6ller Claus. \u201cDet er et bevidst valg, som ogs\u00e5 skaber en tvivl: ville det mest rigtige have v\u00e6ret at skabe et mere rummeligt uinteressant hus, men med bedre materialer? Eller ville et s\u00e5dant hus m\u00e5ske slet ikke have f\u00e5et samme livsl\u00e6ngde, fordi det ikke ville v\u00e6re rart at opholde sig i? Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der r\u00e6kker ud mod det lange perspektiv, men som er n\u00f8dvendigt at have med, n\u00e5r man taler om b\u00e6redygtighed. For jo l\u00e6ngere tid en bygning bruges og v\u00e6rds\u00e6ttes, desto mere b\u00e6redygtig er den.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Jeg spurgte Claus, hvad han forstod ved begrebet \u201cdet ordin\u00e6re\u201d. Mange af hans projekter fremst\u00e5r umiddelbart meget enkle og afd\u00e6mpede, men rummer en bevidst v\u00e6rds\u00e6ttelse i det oversete eller d\u00e9t, vi tager for givet. Det er noget, jeg selv kan relatere til. Jeg kan drage en parallel til min egen opv\u00e6kst i Paris, hvor byen for mig fremst\u00e5r som et hverdagsagtigt, levende milj\u00f8 med sine caf\u00e9er, sm\u00e5 virksomheder, skoler og butikker, snarere end et romantiseret postkort. Som beboer bliver sk\u00f8nheden n\u00e6sten usynlig i hverdagen, den er blevet en del af det selvf\u00f8lgelige, hvorimod en turist straks vil se og fremh\u00e6ve den overalt. Denne forskel i blik, mellem det sete og det oplevede, det<\/p>\n

umiddelbare og det langsomt opdagede, minder mig om, hvordan Claus\u2019 arkitektur ofte virker underspillet ved f\u00f8rste m\u00f8de, men gradvist afsl\u00f8rer sin kvalitet og kompleksitet.
\nen turist straks vil se og fremh\u00e6ve den overalt. Denne forskel i blik, mellem det sete og det oplevede, det umiddelbare og det langsomt opdagede, minder mig om, hvordan Claus\u2019 arkitektur ofte virker underspillet ved f\u00f8rste m\u00f8de, men gradvist afsl\u00f8rer sin kvalitet og kompleksitet.

\u201cN\u00e5r du n\u00e6vner din oplevelse i Paris og du siger at sk\u00f8nheden ikke er noget, du l\u00e6gger m\u00e6rke til, s\u00e5 er jeg sikker du kan beskrive den allerbedst, hvis du virkelig bliver spurgt ind til den, fordi du ligesom har v\u00e6ret i det, og du har dine steder, du sl\u00e5r dig ned. Det minder mig faktisk om en oplevelse, jeg havde med et projekt i Zoologisk Have i K\u00f8benhavn, Zoolab, et hus for b\u00f8rn og deres for\u00e6ldre. Dengang havde jeg en diskussion med en repr\u00e6sentant for bygherregruppen. Han mente, at man ikke burde bruge s\u00e5 mange penge p\u00e5 et b\u00f8rnehus, fordi b\u00f8rnene alligevel ikke kunne fornemme kvaliteten. Jeg kunne ikke v\u00e6re mere uenig med ham\u201d, forts\u00e6tter Claus. \u201cNogle mennesker er gode til at s\u00e6tte ord p\u00e5, hvad et rum g\u00f8r ved dem, men det mest interessante er d\u00e9n adf\u00e6rd, der opst\u00e5r helt naturligt, n\u00e5r man tr\u00e6der ind i rummet. Alle fornemmer et rum p\u00e5 \u00e9n eller anden m\u00e5de, ogs\u00e5 dem, der ikke s\u00e6tter ord p\u00e5 det. Det ser man i m\u00e5den, folk bev\u00e6ger sig og indtager rummet p\u00e5.

I en kr\u00e6ftr\u00e5dgivning havde vi en leder, der altid tog nye brugere med rundt i huset, inden samtalerne begyndte. Hun lod dem selv v\u00e6lge, hvor de ville sidde, fordi der var mange muligheder. Nogle ville have noget trygt i ryggen, andre ville gerne have overblik. Det var fascinerende at se, hvordan s\u00e5danne pr\u00e6ferencer opstod helt af sig selv.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

Claus fort\u00e6ller hvordan, det ordin\u00e6re p\u00e5 samme m\u00e5de kan have forskellige betydninger fra person til person. \u201cJeg har spurgt flere personer, hvordan de ville definere det ordin\u00e6re. Mange af dem svarede, at ordet havde en negativ klang, hvor jeg overhovedet ikke er bange for, at noget er ordin\u00e6rt. Jeg snakker ogs\u00e5 om almindeligheder.\u201d N\u00e5r Claus taler om almindeligheder i tegnestuens arbejde, mener han ikke, at deres arkitektur er \u201calmindelig\u201d i betydningen kedelig eller standard. Tv\u00e6rtimod er deres bygninger ofte ualmindelige, i forhold til hvad der ellers bliver bygget i dag. At arbejde med almindeligheder betyder derimod, at man ikke s\u00f8ger at skabe prangende arkitektur. Fokus ligger p\u00e5 det uformelle, p\u00e5 rumforl\u00f8bet og det enkle. \u201cDer ligger jo bare meget i et godt stort tag, et udh\u00e6ng, en tagrende, et nedl\u00f8bsr\u00f8r\u201d, forklarer Claus. \u201cG\u00f8re en dyd ud af de detaljer og udfordre dem. For eksempel s\u00e6tter vi nogle gange vores tagrender lidt for lavt. Det er helt bevidst og for at synligg\u00f8re rendejernene, som holder renderne. S\u00e5 siger nogen, \u00abmen vandet kan jo n\u00e6rmest n\u00e5 at l\u00f8be ind forbi\u00bb. Ja, noget af det g\u00f8r. Men det meste af det bliver opfanget i tagrenden. N\u00e5r tagrenden bliver s\u00e6nket, ser man pludselig alle de ordin\u00e6re detaljer. Rendejernene og renderne fremst\u00e5r som et detaljeret smykke, der afslutter tagfoden. S\u00e5 ser man pludselig, hvordan det hele er konstrueret.\u201d

Claus l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 detaljerne i arkitekturen: sm\u00e5 elementer, der f\u00f8rst bem\u00e6rkes ved andet \u00f8jekast, kan skaleres op og give indtryk af hele bygningen. \u201cFor min skyld m\u00e5 folk gerne g\u00e5 forbi vores bygninger og s\u00e5 bare n\u00e6rmest ikke l\u00e6gge m\u00e6rke til dem. Arkitekturen m\u00e5 gerne afsl\u00f8re sig langsomt. Jeg vil ikke have, at det rumlige er afsl\u00f8ret p\u00e5 \u00e9n gang. Man m\u00e5 gerne fornemme, at man kan g\u00e5 om hj\u00f8rnet. Det skaber en skala og en fornemmelse af, at der findes noget mere. Det er ikke altid det store panorama, der er mest velfungerende\u201d, konkluderer Claus.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

DAGSLYSPAVILLIONEN<\/h2>\n

Dagslyspavillonen er en eksperimenterende tr\u00e6pavillon, der unders\u00f8ger det nordiske dagslys\u2019 sanselige og \u00e6stetiske potentialer. Oprindeligt opf\u00f8rt p\u00e5 Gr\u00e5br\u00f8dretorv i K\u00f8benhavn som en del af UIA World Congress of Architects 2023, er pavillonen nu genopf\u00f8rt ved Det Kongelige Akademi p\u00e5 Holmen. Projektet er udviklet i samarbejde mellem Det Kongelige Akademi og Aalborg Universitet og fungerer b\u00e5de som et forskningsprojekt og en del af akademiets undervisning.

Den b\u00e6rende bindingsv\u00e6rkskonstruktion er udf\u00f8rt i douglas gran og udf\u00f8rt til nemt at kunne adskilles og genopf\u00f8res. Pavillonen best\u00e5r af tre rum, hver dedikeret til en s\u00e6rlig type dagslys: det diffuse himmellys, det direkte sollys og det reflekterede lys. Disse rum er forbundet af en m\u00f8rkere korridor, der skaber en overgang mellem de forskellige lysoplevelser. Gennem denne rumlige sekvens inviteres bes\u00f8gende til at reflektere over, hvordan lys former vores oplevelse af arkitektur og rum.

\u201cDet er en lille pavillon p\u00e5 80 kvadratmeter\u201d, forklarer Claus. \u201cUdgangspunktet var egentlig, at rummene skulle ligge en suite, s\u00e5 man kunne opleve forskellige m\u00e5der at se lyset p\u00e5. Men vi fik en fornemmelse af, at d\u00e9t, vi kaldte mellemrummet, n\u00e6sten var det vigtigste rum. Det rum var med til at iscenes\u00e6tte og forst\u00e6rke de tre hovedrum. Uden bev\u00e6gelsen omkring hovedrummene ville oplevelsen ikke have v\u00e6ret den samme\u201d, forklarer Claus, og inviterer os ind i bygningen ved at beskrive rumforl\u00f8bet. \u201cN\u00e5r du tr\u00e6der ind ad d\u00f8ren i det m\u00f8rke rum, er det f\u00f8rste, du fornemmer, himmelrummet. Dit \u00f8je fanger lysets stemning. Den m\u00f8rkegr\u00e5 v\u00e6g er allerede k\u00f8ligt oplyst, f\u00f8r du overhovedet er inde i rummet. N\u00e5r du s\u00e5 forlader himmelrummet, bev\u00e6ger du dig gennem den m\u00f8rke flade mod noget varmt. Men f\u00f8rst n\u00e5r du kommer om hj\u00f8rnet, afsl\u00f8res det, at du st\u00e5r i et fyrretr\u00e6sfin\u00e9ret rum. Selv i den lille enhed g\u00e5r man p\u00e5 opdagelse\u201d, forts\u00e6tter Claus.

\u201cDet er det sv\u00e6re ved at lave pavilloner: vi ville skabe en vandring gennem rummet, der var ubeskrevet \u2013 uden store forklarende plancher, der fortalte, hvad du skulle opleve. Det fine var at tr\u00e6de ind og f\u00e5 en atmosf\u00e6risk oplevelse. Nogle tog noget med sig hjem, helt bevidst, mens andre gik videre. Men m\u00e5ske var der alligevel et eller andet, der havde sat sig.\u201d

Flere af Claus\u2019 bygninger bruger forskellige typer materialer. Vi har allerede talt om deres egenskaber og forhold til kroppen, men hvad med valget af mindre b\u00e6redygtige materialer som teglsten, st\u00e5l og beton? Kan robusthed og b\u00e6redygtighed g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd?<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

\u201cFor mig handler robusthed om at bygge p\u00e5 en m\u00e5de, hvor man beskytter det, der skal beskyttes. Biogene materialer har det sv\u00e6rest. N\u00e5r de uds\u00e6ttes for vind og vejr, nedbrydes de hurtigst. Derfor kan det v\u00e6re en klog investering at v\u00e6lge materialer, der t\u00e5ler fugt. Det er m\u00e5ske politisk ukorrekt at sige, men jeg tror ikke, vi kan redde verden ved udelukkende at bygge med biogene materialer. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 se p\u00e5, hvordan vi forst\u00e5r byer og huse, og hvilken sk\u00f8nhed og \u00e6stetik vi \u00f8nsker i dem. Jeg synes godt, man kan tillade sig at tale om, at noget kan have en sk\u00f8nhed, selvom det ikke er et biogent materiale, for eksempel teglsten. Vores byer er fulde af huse i tegl, der har holdt i flere hundrede \u00e5r. Det er i sig selv ekstremt b\u00e6redygtigt. Udfordringen ligger mindre i selve materialet, men mere i den m\u00e5de vi bruger det. Vi skal nok ikke bruge cement i vores m\u00f8rtler men m\u00e5ske kalk, s\u00e5 man kan adskille det igen, som man har gjort f\u00f8rhen. N\u00e5r et materiale har kr\u00e6vet meget energi at fremstille, skal det ogs\u00e5 have en lang levetid. Det samme g\u00e6lder for beton. Sk\u00f8nne tr\u00e6huse st\u00e5r ofte p\u00e5 betonfundamenter, s\u00e5 vi slipper ikke helt for beton. Derfor m\u00e5 vi bygge noget, vi kan holde ud at se p\u00e5 i lang tid. Sk\u00f8nhed er en del af b\u00e6redygtigheden, og den kan sagtens findes i b\u00e5de biogene og industrielle materialer.

Vi kan l\u00e6re meget af traditionelle byggeteknikker, fordi de viser, hvordan man bygger med robuste og holdbare materialer. Ved at bruge metoder, der tillader adskillelse og genbrug, kan bygninger b\u00e5de holde l\u00e6ngere og bidrage til en cirkul\u00e6r materialestr\u00f8m. D\u00e9t, der allerede er bygget, er en stor materialebank, som vi b\u00f8r udnytte. Selv om man allerede nu kan k\u00f8be brugte byggematerialer, er det stadig sv\u00e6rt at regne med dem p\u00e5 grund af konstruktions- og brandkrav, hvilket kr\u00e6ver \u00e6ndringer i lovgivningen\u201d, kommenterer Claus. \u201cRobusthed handler alts\u00e5 ikke kun om materialer, men ogs\u00e5 om tilpasning. N\u00e5r et projekt respekterer og tilpasser sig sine omgivelser, bliver det ogs\u00e5 bedre modtaget. Noget, der er elskeligt, vil folk passe p\u00e5 og vedligeholde \u2013 og d\u00e9t er ogs\u00e5 en form for b\u00e6redygtighed.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n

This conversation was first published for OPEN Architecture Festival, Issue Five (2025): In the Eyes of the Ordinary<\/em>.<\/span>
\n
The issue was produced by students from the Aarhus School of Architecture:
Ida Bjerga, Osmo Hadad-Lange, Alexander Skovgaard Bagger Hadi, and Birke Langkj\u00e6r Jakobsen.
<\/span>
The non-profit project was supported by The Dreyer Foundation.<\/span><\/p>\n

Image credits: 1) Jesper B\u00f8jlund, 2) Claus Pryds Arkitekter, 3) Laura Stammer<\/span>, 4) Claus Pryds Arkitekter, 5) Laura Stammer, 6) Laura Stammer, 7) Laura Stammer<\/span><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n
<\/div>

RELATED CONTENT<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"OPEN26<\/a>
Podcast <\/span><\/span>

Lacol<\/a><\/h3><\/span><\/header><\/div>