AFGANGSUDSTILLING FEJRER NYUDDANNEDE ARKITEKTER PÅ RÅDHUSET

29jun(jun 29)15:0023jul(jul 23)12:00ExhibitionAFGANGSUDSTILLING FEJRER NYUDDANNEDE ARKITEKTER PÅ RÅDHUSETEn afgangsudstilling markerer ikke bare afslutningen på et langt studieforløb, men er samtidig begyndelsen på en karriere(juni 29) 15:00 - (juli 23) 12:00 Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus CEvent-typeEkstern kalender,Udstillinger

Beskrivelse

Med Rådhusets arkitektur som fornemt back drop for fremtidens arkitektur præsenterer Arkitektskolen Aarhus afgangsudstillingen ALL – ROUND med 70 projekter af 80 nye arkitekter. Udstillingen åbner den 29. juni, og vil kunne opleves på Aarhus Rådhus frem til den 23. juli. Inden åbningen af udstillingen vil der være dimission til ære for de nyuddannede arkitekter. Både dimissionen og udstillingsåbningen er åben for offentligheden.

En afgangsudstilling markerer ikke bare afslutningen på et langt studieforløb, men er samtidig begyndelsen på en karriere, hvad enten de nyuddannede arkitekter vælger at søge beskæftigelse på en af byens mange tegnestuer, i en virksomhed, som offentlig ansat eller at starte som selvstændig arkitekt. Udstillingen er derfor et visitkort for de nye talenter som i årene fremover skal være med til at brande Danmark som en førende nation indenfor arkitektur og design.

I 2017 udstillede skolen med stor succes udendørs på Dokk1, og afgangsudstillingen i januar afholdtes i Rå Hal på Godsbanen og tiltrak over 1000 gæster til åbningen og var siden velbesøgt til de daglige rundvisninger i udstillingsperioden.Derfor er vi glade for, at vi har fået lov til at udstille i Rådhushallen på Aarhus Rådhus. Med Rådhusets arkitektur som udstillingsrum håber vi at nå endnu længere ud, både til praksis og i løbet af sommeren, også til de mange danske og internationale gæster med interesse i arkitektur, der besøger Rådhuset. Til åbningen af udstillingen vil skolens rektor, Torben Nielsen, holde tale, inden byrådsmedlem Camilla Fabricius åbner udstillingen, og åbningen er åben for offentligheden.

Fagets bredde og dybde

Temaet i år er ALL- ROUND, hvilket i al sin enkelthed går ud på at vise fagets bredde, dybde og relevans. ALL-ROUND oversættes med alsidig, mangesidig, talentfuld og universal og det er netop ord der kendetegner de studerende og deres valg af afgangsprojekter.

Afgangsprojekterne nytænker blandt andet byens industrilandskaber, transformerer vandtårne til folkebade, skaber helende arkitektur eller er engagerede i bæredygtige løsninger og iværksætterfællesskaber. Med afsæt i almene såvel som universelle og politiske problemstillinger demonstrerer de nye arkitekter både engagement og visioner. Eller som det udtrykkes med skolens motto: Engaging Through Architecture.
Udstillingen er støttet af Dinesen.

Hvor: Rådhushallen, Aarhus Rådhus.
Hvornår: Dimission fredag den 29. juni kl. 14.00, udstillingsåbning kl. 15.00. Udstillingen er åben frem til den 23. juli.

Tid

Juni 29 (Fredag) 15:00 - Juli 23 (Mandag) 12:00

Lokation

Aarhus Rådhus

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Event-link

Full event page