BÆREDYGTIGT TRÆDESIGN PÅ BIBLIOTEKET

07dec(dec 7)0:0004jan(jan 4)0:00ExhibitionBÆREDYGTIGT TRÆDESIGN PÅ BIBLIOTEKETFSC Design Award 2015(december 7) 0:00 - (januar 4) 0:00 Event-typeUdstillinger

Beskrivelse

Du kan opleve bæredygtigt trædesign helt tæt på, når biblioteket åbner en udstilling med skolens deltagere i FSC Design Award 2015.

Alle de udstillede værker kommer fra Studio MAD og Studio Design and Social Innovation.

Hvor: Arkitektskolen Aarhus, biblioteket, Nørreport 20, 8000 Aarhus C.
Hvornår: 7. december 2015 – 4. januar 2016. Mandag – torsdag: 10.00 – 16.00, fredag: 10.00 – 15.00.

FSC Design Award 2015, en designkonkurrence for arkitekt- og designstuderende, blev uddelt i november, og fire af de ti nominerede var fra Arkitektskolen Aarhus.

Finalisterne fra Arkitektskolen var Lærke Bo Poulsen, Mathias Ørum Nørgård, Samuel Møller Nielsen og Tania Mikkelstrup, der deltog med henholdsvis et møbel, en lampe, en kombination af vask og bord samt en reol.

Vinderen blev Thomas Bundgaard fra VIA Design for sit FuncTure Side Table , som dommerne fremhæver for ”enkelthed og funktionalitet”. Sidebordet kan også fungere som både avisholder og taburet.

Det overordnede mål med FSC Design Award er at inspirere fremtidens designere til at tænke bæredygtighed ind i deres designs og til at se træ som et naturligt element i bæredygtigt design.

FSC Design Award er blevet vundet af studerende fra Arkitektskolen Aarhus flere gange, senest i 2014 da Sigrid Juel Jensen vandt med stumtjeneren Skrue.

Tid

December 7 (Mandag) 0:00 - Januar 4 (Mandag) 0:00