WASTELAND 2.0 – FRA AFFALD TIL ARKITEKTUR

13sepAll Day29ExhibitionWASTELAND 2.0 – FRA AFFALD TIL ARKITEKTURUdstilling af Lendager Group 13. - 29. september(All Day) TYPE OF ACTIVITYExhibition

Event Details

Besøg udstillingen Wasteland 2.0 hvor Lendager Group præsenterer genanvendelse af affald på en ny måde.

Publikum træder ind i en ikke så fjern fremtid. Bi-produkter vil ikke længere blive betragtet som affald, men i stedet som vigtige bygningsmaterialer, der indgår i udviklingen af huse, byer og samfund verden over. Facader af komprimerede aviser og gulv af korkpropper viser os, at huse bygget af affald ikke betyder, at vi går på kompromis med æstetikken.

Hvor: Arkitektskolen Aarhus, Udstillingsbygningen, Nørreport 22, 8000 Aarhus C
Hvornår: 13 – 29 september 2017. Mandag – torsdag: 10.00 – 15.00, fredag: 10.00 – 14.00

Udstillingen er gratis, og alle er velkomne.

Affald som ressource

På vejen mod en bæredygtig fremtid, er affald er en afgørende ressource. I Danmark producerer vi hvert år over 11.74 millioner tons affald, hvoraf byggeindustrien alene producerer hele 4.1 million tons.

Verdens befolkning vokser, og særligt i byerne, hvilket betyder at efterspørgslen på byggematerialer til nye huse stiger. Men hvad nu hvis vi så affald som en ressource, vi kan bruge til at udvikle nye bygninger med?

Udstillingen tager udgangspunkt i materialer, vi allerede kender – plastik, træ, beton, mursten, glas og metal. Vi følger materialerne i processen fra at være restprodukter, til de bliver værdifulde ressourcer af høj, arkitektonisk og æstetisk kvalitet.

Håbet med udstillingen er at give publikum en ny forståelse af affald som en værdifuld ressource, vi kan bruge til at udvikle vores fælles fremtid.

Udstillingen er udviklet og kurateret af Lendager Group, finansieret af Realdania, støttet af The Architecture Project og er en del af Rising Architecture Week 2017.

Time

september 13 (Wednesday) - 29 (Friday)