Gældende restriktioner
Restriktioner på Arkitektskolen Aarhus
Regeringen har på et pressemøde den 24. februar 2021 forlænget COVID-19 restriktionerne frem til den 5. april 2021.
Det betyder, at Arkitektskolen Aarhus fortsat vil være lukket for al fysisk aktivitet frem til den 5. april 2021.
Undtaget herfra er fortsat de særlige forskningsaktiviteter i værkstederne.
Studerende kan i helt særlige tilfælde få dispensation til at studere fra arbejdspladsen på tegnesalen. Fristen for at ansøge om dispensation er tirsdag den 2. marts 2021:
Ansøgninger begrundet i helbredsmæssige forhold og dokumenteret med lægeerklæring prioriteres. Svar på ansøgning om dispensation kan forventes sidst i uge 9.
De skærpede COVID-19-restriktioner har samtidig følgende betydning for Arkitektskolen Aarhus:
- Afstandskravet øges fra 1 meter til mindst 2 meter alle steder i samfundet. Alle skal derfor holde mindst 2 meters afstand til andre på campus ved undtagelsesvist fysisk fremmøde – både indenfor og udenfor bygningerne.
- Forsamlingsforbuddet er sænket fra 10 til 5 personer – forsamlingsforbuddet gælder dog indtil videre ikke for aktiviteter på uddannelsesinstitutionerne.
Al undervisning og mødeaktivitet skal foregå online i perioden, og alle medarbejdere og studerende opfordres til at arbejde og studere hjemmefra i det omfang, det er muligt.
Alle opfordres til løbende at følge med på skolens informationsside om COVID-19.
Spørgsmål vedrørende retningslinjer og forholdsregler kan sendes til ckr@aarch.dk.
Dispensation til at studere på skolen under nedlukningen
Hvilke retningslinjer gælder, når jeg har fået dispensation?
Har du fået dispensation til at studere på skolen under den aktuelle nedlukning på grund af dårlige arbejdsforhold i hjemmet eller af helbredsmæssige årsager, er det vigtigt, at du husker følgende:
Der er kun givet dispensation til, at du kan arbejde fra din studieplads.
Under skolens nedlukning gælder følgende retningslinjer for ophold og færdsel på skolen:
- Hold mindst 2 meters afstand til alle andre – også på tegnesalene og til dem du er studiegruppe med!
- Bær mundbind eller visir, hvis du ikke arbejder ved din studieplads – også på tegnesalen!
- Rengør eller afsprit overflader eller kontaktflader, du har berørt
- Følg anmærkninger og anvisninger for færdsel til og fra din studieplads
- Vask hænder tit, eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme
- Bliv hjemme, hvis du får symptomer på sygdom, indtil du er symptomfri i mindst 2 dage
- Tag hjem med det samme, hvis du får symptomer
- Brug app’en ”Smitte-stop”
Der er meget få ansatte tilstede på skolen. Hjælp os derfor gerne med følgende, når du forlader skolen:
- At lukke for døre og vinduer
- At slukke lyset
- At samle affald fra tegnesalen i en pose og sætte den ned til yderdøren
Hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer eller din dispensation, er du velkommen til at kontakte Christian Koch Ramsing på ckr@aarch.dk.
Bedømmelser
Scenarier for bedømmelser og kritikker i januar 2021
I forlængelse af nedlukningen har skolens programkoordinatorer og den faglige ledelse drøftet rammerne for de kommende bedømmelser i januar 2021.
Drøftelserne har udmøntet sig i tre mulige scenarier med tilhørende bedømmelsesforhold. De skulle gerne være med til at give et overblik over, hvilken form bedømmelsen vil have, afhængigt af graden af nedlukning.
Som udgangspunkt bliver de to afsluttende bedømmelser af henholdsvis bachelorprojektet og afgangsprojektet fysiske bedømmelser uanset hvilket scenarie, vi ender med at stå i. De øvrige forhold er skitseret i dokumentet nedenfor.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at sende dem til Marie Bruun Kristensen på mbk@aarch.dk.
Jeg skal til bachelor eller afgangsbedømmelse med fysisk tilstedeværelse – hvordan skal jeg færdes på skolen?
Hvis du skal til bachelor eller afgangsbedømmelse på skolen, skal du være opmærksom på, at du kun må færdes på skolen for at komme hen til det lokale, hvor bedømmelsen foregår. Al anden færdsel og ophold på skolen er ikke tilladt.
Følgende retningslinjer gælder for bedømmelser på skolen:
- Hold mindst 2 meters afstand til alle andre
- Du skal bære mundbind eller visir indtil det øjeblik eksaminationen starter. Straks efter eksaminationen skal du tage mundbindet på igen.
- Eksaminator og censor vil bære visir hele tiden også under bedømmelsen
- Følg anmærkninger og anvisninger for færdsel til og fra eksaminationslokalet
- Vask hænder tit, eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme
- Bliv hjemme, hvis du får symptomer på sygdom, indtil du er symptomfri i mindst 2 dage
- Tag hjem med det samme, hvis du får symptomer
- Brug app’en ”Smitte-stop”
Kan jeg hente præsentationsmateriale på tegnesalen, som skal bruges til den fysiske bedømmelse? (studerende på 5. semester)
Hvis du som studerende på 5. semester har præsentationsmateriale liggende på din arbejdsplads på tegnesalene, som du gerne vil medbringe til de fysiske bedømmelser, kan du hente dem fra 30 minutter før tidspunktet for bedømmelsen. Materialerne kan ikke hentes på andre tidspunkter.
Hvis bedømmelsen fx ligger kl. 9.00-9.45 kan materialet således hentes på tegnesalen mellem 8.30-9.00.
Du har adgang med din nøglebrik som sædvanligt.
Skal jeg bære mundbind under bedømmelsen?
Nej, du skal ikke bære mundbind eller værnemidler under selve bedømmelsen. Men du skal bære mundbind eller visir indtil det øjeblik eksaminationen starter. Når du skal præsentere, kan du tage mundbindet af. Straks efter eksaminationen skal du tage mundbindet på igen.
Er det nødvendigt, at jeg præsenterer fysisk materiale til min bachelor- eller afgangsbedømmelse?
Nej, der er ingen forventning fra skolen om, at du skal præsentere fysisk materiale, selvom du har lavet tegninger og modeller frem til nedlukningen. Du kan vælge at gennemføre en digital præsentation af dit materiale. Der skelnes i bedømmelsen ikke i forhold til, om materialet udelukkende er digitalt eller fysisk. Det konkrete format for aflevering fastlægges af studieenheden.
Hvad hvis jeg ønsker at præsentere mit fysiske materiale til min bachelor- eller afgangsbedømmelse?
Hvis du vælger at præsentere fysisk materiale, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for at printe dit materiale og bygge modeller, mens skolen er lukket, da printfaciliteter, værksteder og tegnesale ikke er tilgængelige i perioden.
Hvad sker der med min bedømmelse, hvis jeg skal i selvisolation?
Bachelor- eller afgangsbedømmelse:
Hvis du skal i selvisolation, fordi du er smittet med COVID-19, skal du op til en sygeeksamen. Det er uafhængigt af, om du udviser symptomer eller ej. Hvis du er i selvisolation, fordi du er nær kontakt til en smittet, overgår din bedømmelse til at være online, selvom den skulle have været fysisk.
Øvrige bedømmelser:
Hvis du skal i selvisolation, fordi du er smittet med COVID-19, skal du op til en sygeeksamen, hvis du har symptomer. Hvis du ikke har symptomer, er det op til dig selv at vurdere, om det er muligt at gennemføre den planlagte eksamen eller om sygeeksamen er nødvendig. Hvis du er i selvisolation, fordi du er nær kontakt til en smittet, gennemføres den planlagte bedømmelse.
Hvad sker der med min bedømmelse, hvis en eksaminator eller censor skal i selvisolation?
Hvis din eksaminator er i selvisolation, vil vedkommende blive erstattet med en anden underviser på din studieenhed. Hvis der er tale om en censor, er det skolens ansvar at finde en ny. Dette kan dog betyde, at bedømmelsen bliver udskudt, hvis ikke det er muligt at finde en erstatning med kort varsel. Der tilstræbes så kort udskydelse som muligt.
Dette er gældende for både fysiske og digitale præsentationer.
For censorer
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får symptomer?
Ved symptomer på smitte inden eksaminationen, skal du som censor melde afbud til:
- Bachelorprojekt på 5. semester:
Christina Fousing Wilhelmsen: 8936 0208 - Afgang:
Maria Holst Holmvard: 8936 0138
Opstår symptomerne under eksaminationen, skal du tage hjem hurtigst muligt.
Er der særlige retningslinjer for ophold og færdsel på skolen?
- Du skal holde mindst 2 meters afstand til andre, når du opholder dig på fællesarealer – både indenfor og udenfor.
- Du skal bære mundbind eller visir. Mundbind og visir udleveres ved informationsskranken i Nørreport 20, ligesom der vil være mundbind og visirer tilgængelige i eksaminationslokalet.
- Husk at afspritte hænderne, når du går ind i en bygning og et nyt lokale.
- Hold til højre på trapper, gange og andre steder, hvor pladsen er trang.
- Hjælp med at holde afstand, og undlad at opholde dig på trapper, gange og andre steder, hvor der kan opstå kødannelse.
- Undgå at samles mange og for tæt i pauserne mellem eksaminerne.
- Gå først ind i et lokale, når dem, der har brugt lokalet før dig, er kommet ud og har sprittet af i lokalet.
- Hold øje med retningslinjer, der kan være trykt på plakater, på gulvet eller lignende i de bygninger, hvor du færdes.
Er der særlige retningslinjer for brug af eksamenslokalet?
- Undgå at flytte rundt på borde, stole mv.
- Sprit din plads grundigt af efter brug (f.eks. armlæn, bord og øvrige kontaktpunkter).
- Du skal bære mundbind eller visir under hele eksaminationen. Mundbind/visir udleveres ved informationsskranken i Nørreport 20, ligesom der vil være mundbind og visirer tilgængelige i eksaminationslokalet.
- Den studerende må lægge mundbind/visir ved præsentationens påbegyndelse, og skal iføre sig denne beskyttelse, når præsentation samt spørgsmål er overstået.
- Eksaminerne vil ikke være offentlige, og der må således ikke være tilhørere ved eksaminationerne.
Har der været særlige anvisninger og krav til de studerende ifm. med coronasituationen?
Afleveringskravene er formuleret med hensyn til den produktion, der har fundet sted frem mod nedlukningen.
For alle semestertrin, der bedømmes fysisk, har vi anbefalet, at der som udgangspunkt arbejdes med præsentationer forberedt til skærmvisning. Der vil i alle bedømmelseslokaler være opstillet skærme eller projektorer.
Der må gerne medbringes fysisk materiale produceret i løbet af semestret, men der er ikke forventning om, at der medbringes fysisk materiale i form af plancher eller modeller produceret under nedlukningen af skolen.
Generelle retningslinjer
Undervisning og vejledning
Må jeg komme på skolen?
Arkitektskolen Aarhus har lukket for fysisk adgang og al undervisning og mødeaktivitet skal foregå online.
Studerende kan i helt særlige tilfælde få dispensation til at studere fra arbejdspladsen på tegnesalen. Ansøgninger begrundet i helbredsmæssige forhold og dokumenteret med lægeerklæring prioriteres.
Søg om dispensation ved at udfylde formularen her (se aktuel deadline i formularen).
Ansatte, der er udfordret med arbejde hjemmefra i karantæneperioden, skal kontakte nærmeste leder.
Har du fået dispensation til at arbejde på skolen, skal du holdes mindst 2 meters afstand til alle andre – også på tegnesalene.
Hvor foregår vejledningen?
Al undervisning og vejledning foregår online på nuværende tidspunkt. Din vejleder vil orientere dig om, hvordan det foregår.
Hvad med forelæsninger?
Alle forelæsninger dette semester kommer til at foregå online – enten via Teams eller en streaming-tjeneste. Underviserne sender særskilt information ud til de relevante studerende.
Er der fremmødekontrol det kommende semester?
Nej, der vil ikke være registrering af fremmøde ved de obligatoriske forelæsninger dette semester.
Jeg skal i praktik. Hvordan skal jeg forholde mig?
Skal du i praktik, skal du følge praktik-virksomhedens vejledninger og opfordringer.
Det er vigtigt, at du kontakter skolen, hvis du får problemer på dit praktiksted, eller hvis forholdene ændrer sig. Du kan skrive til Monica Mikkelsen på mail: mm@aarch.dk.
For internationale studerende
Hvordan skal jeg som international/udenlandsk studerende forholde mig mht. COVID-19?
Så længe du er indskrevet som studerende på Arkitektskolen Aarhus, er det vores forventning, at du følger de retningslinjer, som skolen har udstukket for alle øvrige studerende. Er du i tvivl om noget, ret da henvendelse til den internationale koordinator Jørgen Helstrup på jhel@aarch.dk.
Hvordan skal jeg som international studerende forholde mig, når jeg vender tilbage til Danmark efter en udlandsrejse?
Sundhedsmyndighederne anbefaler generelt 10 dages selvisolation ved indrejse fra højrisikolande. Selvisolationen kan afbrydes ved et negativt svar på en COVID-19-test foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse til Danmark. Der stilles ikke krav om hverken selvisolation eller test ved indrejse fra karantænelande.
Internationale studerende må som udgangspunkt rejse ind i Danmark, hvis de er studerende på en uddannelsesinstitution, der er åben og under forudsætning af, at de skal modtage undervisning eller skal til eksamen ved fysisk fremmøde.
Internationale studerende har dog mulighed for at rejse ind i Danmark uanset om uddannelsesinstitutionen er åben, hvis de enten har bopæl i Danmark, dvs. folkeregisteradresse i Danmark, eller har en studenteropholdstilladelse.
For studerende uden bopæl (dvs. uden folkeregisteradresse) i Danmark, der indrejser fra et højrisikoland/-region, er det desuden et krav, at de skal vise en attest på en negativ COVID-19-test, som maksimalt må være taget 72 timer før indrejsen.
Hvis du befinder du uden for Danmark
Befinder du dig udenfor Danmarks grænse på nuværende tidspunkt, kan du som studerende på skolen få lov til at indrejse, da du har et ‘Letter of Enrollment’ fra skolen, som bekræfter, at fysisk tilstedeværelse på campus er påkrævet fra 1. februar 2021 ved semesterstart. Man kan dog tidligst indrejse 14 dage før studiestart. Dette gælder også selvom skolen lige nu er lukket.
Indrejser du fra et højrisikoland, skal du desuden medbringe en negativ coronatest, der ikke er mere end 72 timer gammel.
På grund af den særlige COVID-19-variant fundet i UK gælder der særlige forhold for danske statsborgere og personer med bopæl i Danmark, når man lander med fly fra UK – enten direkte eller via transit gennem en anden lufthavn.
For at mindske smittespredningen af den nye COVID-19-variant i Danmark opfordres du kraftigt til at følge myndighedernes anbefalinger:
- Gå i selvisolation i 10 dage.
- Tag en kviktest allerede ved ankomsten i lufthavnen.
- Brug ikke kollektiv trafik fra lufthavnen.
- Tag en PCR-test i løbet af din isolationsperiode.
Alle indrejsende fra UK tilbydes en kviktest ved ankomsten i lufthavnen.
Det betyder konkret følgende:
- Det er den enkelte grænsebetjent, der foretager en konkret vurdering ved indrejse
- Alle danske statsborgere kan frit indrejse – fra UK, under iagttagelse af anbefalingerne.
- EU/nordiske/EØS/Visumkrævende borgere kan indrejse hvis de har folkeregisteradresse i DK, sundhedskort eller opholdstilladelse.
- Det vil være en god ide også at have sit studiekort på sig.
Gælder der særlige regler, når jeg har et engelsk pas?
Den Britiske Ambassade gør opmærksom på, at borgere, der har engelsk pas og studerer ved Arkitektskolen Aarhus, og som opholder sig udenfor Danmark, inden den 31. januar 2021 enten skal:
- Returnere til Danmark
- eller genansøge om opholdstilladelse til Danmark
Dette har især betydning for studerende, der påbegynder deres kandidatuddannelse på Arkitektskolen Aarhus pr. 1. februar 2021, da de risikerer at skulle betale undervisningsafgift, da kandidatstudiet betragtes som en selvstændig uddannelse, også selvom man har en dansk bachelorgrad.
Download brev fra Den Britiske Ambassade for mere information (pdf)
Skolens faciliteter
Kan jeg benytte kantine, bibliotek og værksteder?
Der er i øjeblikket ikke adgang til skolen, og derfor er også værksteder, bibliotek og kantine lukkede.
De forskningsprojekter, der har planlagt kritiske aktiviteter i værkstederne i karantæneperioden, kan imidlertid gennemføre disse under hensyn til de gældende retningslinjer. For adgang til værkstederne skal der som hidtil bookes en tid i bookingsystemet.
Er det muligt at få kortvarig adgang til skolen? (ansatte og studerende)
Har du brug for at få adgang til skolen i en kortere periode for fx at hente materiale eller lign. på tegnesalen eller på dit kontor, kan du sende en mail til attendance@aarch.dk.
I mailen skal du angive dit navn, hvad dit ærinde er, hvor på skolen du ønsker adgang, og i hvilket tidsrum, du ønsker adgang til skolen.
Registreringen sker af hensyn til eventuel smitteopsporing.
For ansatte
Hvad er mit ansvar som underviser ifm. undervisningen?
Som underviser skal du under nedlukningen gennemføre al undervisning og vejledning online og informere de studerende om, hvordan vejledning og undervisning kommer til at foregå, og hvordan og hvornår de kan få fat i en vejleder.
Hvor får jeg som ansat udleveret værnemidler som fx visir eller mundbind?
Ønsker du mundbind eller visir for at kunne udføre dit arbejde på forsvarlig vis, kan du rette henvendelse til bygningsforvalter Niels Meldgaard Andersen på nma@aarch.dk.
Hvad gør jeg, hvis jeg skal på tjenesterejse med offentlig transport?
Mundbind udleveres ved henvendelse til bygningsforvalter Niels Meldgaard Andersen på nma@aarch.dk.
Hvad gør jeg, hvis jeg er særligt udsat?
Er du særlig udsat i forbindelse med COVID-19, skal du kontakte din nærmeste personaleleder og aftale nærmere.
Smitte og symptomer
Hvad gør jeg, hvis jeg har symptomer på Covid-19?
Du må ikke møde op på arkitektskolen, hvis du har symptomer på COVID-19 (typisk feber, hoste, ondt i halsen, hovepine, muskelsmerter og vejrtrækningsbesvær). Opstår symptomerne, mens du opholder dig på skolen, skal du tage hjem hurtigst muligt. Her skal du:
- Isolere dig i hjemmet. Du må først møde på skolen igen, når du har været symptomfri i 48 timer.
- Kontakte egen læge, som vurderer, om du skal få foretaget en test.
Læs desuden Sundhedsstyrelsen pjece Til dig der har symptomer på COVID-19.
Arkitektskolen opfordrer studerende og ansatte til at benytte den officielle smittesporings-app smitte|stop, der kan understøtte kontaktsporing i tilfælde af smitteudbrud.
Hvad gør jeg, hvis jeg testes positiv for COVID19?
Bliver du testet positiv for COVID-19, skal du gå i hjemmekarantæne og give skolens administrationschef besked på ckr@aarch.dk.
Det er vigtigt, at du:
- Isolerer dig i hjemmet og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Du må først møde på skolen igen, når du har været symptomfri i 48 timer.
- Læs desuden Sundhedsstyrelsens pjece Til dig, der er smittet med COVID-19.
Hvis du er er testet positiv med COVID-19, bliver du kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på smittesporing.
Arkitektskolen opfordrer studerende og ansatte til at benytte den officielle smittesporings-app smitte|stop, der kan understøtte kontaktsporing i tilfælde af smitteudbrud.
Hvad gør jeg, hvis én fra min studieenhed eller en anden nær relation har symptomer på COVID-19?
Hvis du har været i nær kontakt med en, som har symptomer på COVID-19, skal du være særligt opmærksom på sygdomstegn og i endnu højere grad følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer.
Hvad gør jeg hvis én fra min studieenhed eller en anden nær relation bliver smittet?
Hvis du har været i nær kontakt med en person, der er smittet med COVID-19, skal du:
- Gå hjem med det samme og isolere dig i hjemmet.
- Hurtigst muligt lade dig teste og i øvrigt følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
- Du må først møde på skolen igen, når du ved, at testen er negativ.
Hvis du bliver testet positiv, skal du følge retningslinjerne som beskrevet under punktet ’Hvad gør jeg, hvis jeg testes positiv for COVID19?’
Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende personer at betragte som nære kontakter:
- Personer, som bor sammen med en smittet person
- Personer, der har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person
- Personer med ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person (f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)
- Personer, der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (f.eks. samtale med personen)
- Sundhedspersonale som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.
Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus.
Mundbind
Skal jeg bære mundbind på skolen?
Studerende og ansatte på Arkitektskolen Aarhus skal bære mundbind eller visir på alle skolens fællesarealer.
Kravet gælder dog ikke i studie- og undervisningssituationer på tegnesalene, i seminarrum og i auditorier – eller for ansatte på egne eller fælles kontorer.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål i ovenstående FAQ, kan du henvende dig til administrationschef Christian Koch Ramsing (på ckr@aarch.dk), som vil svare dig hurtigst muligt. Der må dog påregnes lidt svartid på grund af mange henvendelser på nuværende tidspunkt.
Følg i øvrigt myndighedernes anvisninger, og hold øje med Uddannelses- og Forskningsministeriets FAQ.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE
RELATERET INDHOLD
Lokale restriktioner
Aarhus Kommune
Statsministeren har på et pressemøde den 7. december 2020 meddelt, at COVID-19 varslingsniveauet hæves i en række kommuner omkring landets store byer fra onsdag den 9. december 2020 til den 3. januar 2021. Aarhus Kommune er blandt de kommuner, hvor COVID-19 restriktionerne skærpes.
De skærpede restriktioner betyder desværre, at de videregående uddannelsesinstitutioner i de pågældende kommuner lukkes for fysisk adgang til campus og al undervisning og mødeaktivitet skal foregå online i karantæneperioden.
Det gælder også for Arkitektskolen Aarhus – al fysisk aktivitet på skolen ophører og alle medarbejdere og studerende sendes hjem og opfordres til at arbejde og studere hjemmefra i det omfang, det er muligt.
Alle planlagte aktiviteter på Arkitektskolen Aarhus suspenderes derfor fra onsdag den 9. december 2020 og foreløbigt frem til den 3. januar 2021.
Generelle retningslinjer
Smitte og symptomer
Hvad gør jeg, hvis jeg har symptomer på Covid-19?
Du må ikke møde op på arkitektskolen, hvis du har symptomer på COVID-19 (typisk feber, hoste, ondt i halsen, hovepine, muskelsmerter og vejrtrækningsbesvær). Opstår symptomerne, mens du opholder dig på skolen, skal du tage hjem hurtigst muligt. Her skal du:
- Isolere dig i hjemmet. Du må først møde på skolen igen, når du har været symptomfri i 48 timer.
- Kontakte egen læge, som vurderer, om du skal få foretaget en test.
Læs desuden Sundhedsstyrelsen pjece Til dig der har symptomer på COVID-19.
Arkitektskolen opfordrer studerende og ansatte til at benytte den officielle smittesporings-app smitte|stop, der kan understøtte kontaktsporing i tilfælde af smitteudbrud.
Hvad gør jeg, hvis jeg testes positiv for COVID19?
Bliver du testet positiv for COVID-19, skal du gå i hjemmekarantæne og give skolens administrationschef besked på ckr@aarch.dk.
Det er vigtigt, at du:
- Isolerer dig i hjemmet og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Du må først møde på skolen igen, når du har været symptomfri i 48 timer.
- Læs desuden Sundhedsstyrelsens pjece Til dig, der er smittet med COVID-19.
Hvis du er er testet positiv med COVID-19, bliver du kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på smittesporing.
Arkitektskolen opfordrer studerende og ansatte til at benytte den officielle smittesporings-app smitte|stop, der kan understøtte kontaktsporing i tilfælde af smitteudbrud.
Hvad gør jeg, hvis én fra min studieenhed eller en anden nær relation har symptomer på COVID-19?
Hvis du har været i nær kontakt med en, som har symptomer på COVID-19, skal du være særligt opmærksom på sygdomstegn og i endnu højere grad følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer.
Hvad gør jeg hvis én fra min studieenhed eller en anden nær relation bliver smittet?
Hvis du har været i nær kontakt med en person, der er smittet med COVID-19, skal du:
- Gå hjem med det samme og isolere dig i hjemmet.
- Hurtigst muligt lade dig teste og i øvrigt følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
- Du må først møde på skolen igen, når du ved, at testen er negativ.
Hvis du bliver testet positiv, skal du følge retningslinjerne som beskrevet under punktet ’Hvad gør jeg, hvis jeg testes positiv for COVID19?’
Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende personer at betragte som nære kontakter:
- Personer, som bor sammen med en smittet person
- Personer, der har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person
- Personer med ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person (f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)
- Personer, der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (f.eks. samtale med personen)
- Sundhedspersonale som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.
Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus.
Mundbind
Skal jeg bære mundbind på skolen?
Studerende og ansatte på Arkitektskolen Aarhus bære mundbind eller visir på alle skolens fællesarealer.
Kravet gælder dog ikke i studie- og undervisningssituationer på tegnesalene, i seminarrum og i auditorier – eller for ansatte på egne eller fælles kontorer.
Hvis fysisk fremmøde ikke er muligt
Jeg er forhindret i at møde fysisk op på skolen - hvad gør jeg?
Hvis du ikke kan møde ind fysisk på skolen på grund af forhold, som er direkte relateret til COVID-19, har du som studerende mulighed for at søge dispensation til at følge dit studie hjemmefra. Du kan søge dispensation gennem Moodle (login påkrævet) – husk at vedlægge dokumentation for forholdene.
Ved spørgmål eller behov for individuel dialog kontakt administrationschef Christian Koch Ramsing på ckr@aarch.dk.
Undervisning og vejledning
Hvordan påvirker det øgede smittetryk min studiestart?
På Arkitektskolen Aarhus starter semesteret den 1. september i henhold til myndighedernes retningslinjer.Men rammerne for at gennemføre studiestart er påvirket af COVID19-situationen.
Det betyder konkret, at:
- Introduktionsforløb i videst muligt omfang vil foregå på skolen, men i mindre grupper og under hensyn til gældende afstandskrav.
- Der afholdes ikke fester, og der indtages ikke alkohol i forbindelse med introduktionsforløb.
- RUS-ugen afholdes ikke inden studiestart.
Hvis der sker ændringer i dit program for studiestart, får du direkte besked. Har du yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til studieadministrationen.
Læs mere om studiestart 2020.
Må jeg komme på skolen?
Arkitektskolen Aarhus har siden 1. august 2020 været åben for fysisk tilstedeværelse for både studerende og undervisere.
Fremmødet på skolen sker fortsat under hensyn til myndighedernes generelle anbefalinger og retningslinjer.
Studiestarten den 1. september vil foregå med fysisk fremmøde. Læs mere om studiestart 2020.
Alle opfordres til at holde sig orienteret om retningslinjerne for ophold på skolen og anvendelsen af skolens lokaler. De gældende retningslinjer fremgår af plakater og opslag rundt omkring på skolen og bliver sendt ud på mail.
Må jeg opholde mig på tegnesalen?
Ja, studieenhederne må arbejde på tegnesalene og dermed afvige fra afstandskravet på 1 meter i grupper på op til 30 studerende. Dog må der ikke komme andre end de tilknyttede studerende og undervisere på tegnesalen. Afstand på mindst 1 meter skal opretholdes mellem studerende og undervisere.
Må jeg besøge studerende fra andre studieenheder på deres tegnesale?
Nej, det er ikke tilladt at besøge hinanden på tværs af tegnesale.
Hvor foregår vejledningen?
Vejledningen kommer til at foregå ved vejledningsstationer på tegnesalene, som underviserne etablerer for at undgå unødig færdsel på skolen og for at sikre at afstandskravet kan overholdes.
Kan jeg afvikle et arrangementet på skolen?
Det er muligt at afvikle arrangementer fysisk på skolen, hvis de gældende retningslinjer er opfyldt.
Er du i tvivl, om dit arrangement kan afvikles på skolen? Tag et kig på denne illustration, der hjælper dig til at finde svaret.
Hvad med forelæsninger?
Alle forelæsninger dette semester kommer til at foregå online – enten via Teams eller en streaming-tjeneste. Underviserne sender særskilt information ud til de relevante studerende.
Er der fremmødekontrol det kommende semester?
Nej, der vil ikke være registrering af fremmøde ved de obligatoriske forelæsninger dette semester.
Jeg skal i praktik dette semester. Hvordan skal jeg forholde mig?
Skal du i praktik dette semester, skal du følge praktik-virksomhedens vejledninger og opfordringer.
Det er vigtigt, at du kontakter skolen, hvis du får problemer på dit praktiksted, eller hvis forholdene ændrer sig. Du kan skrive til Monica Mikkelsen på mail: mm@aarch.dk.
For internationale studerende
Hvordan skal jeg som international/udenlandsk studerende forholde mig mht. COVID-19?
Så længe du er indskrevet som studerende på Arkitektskolen Aarhus, er det vores forventning, at du følger de retningslinjer, som skolen har udstukket for alle øvrige studerende. Er du i tvivl om noget, ret da henvendelse til den internationale koordinator Jørgen Helstrup på jhel@aarch.dk.
Skolens faciliteter
Kan jeg benytte skolens værksteder?
Studerende på første studieår har adgang til planlagt undervisning i værkstederne. Alle øvrige studieårgange kan få dispensation til planlagte undervisningsaktiviteter i værkstederne ved uddannelseschefen.
Studerende har individuel adgang til at arbejde i værkstederne, så længe de gældende retningslinjer og kapacitetskravet overholdes i værkstedslokalerne.
Der arbejdes i øjeblikket på at gøre et bookingsystem klar til booking af adgang til de forskellige dele af værkstederne. Systemet er det, der også anvendes til booking af tid på værkstedets maskiner. Det forventes at studerende kan få individuel adgang til værkstederne fra den 14. september.
Hvordan kan kantinen benyttes?
Plan er under udarbejdelse.
Kan jeg benytte biblioteket?
Biblioteket er åbent og følger normale åbningstider, så det igen er muligt at låne og aflevere materialer.
Det er muligt at sidde og arbejde på biblioteket, men afstandskravet gælder også her, så der er visse begrænsninger.
Vær opmærksom på følgende:
- Besøgende skal benytte den opstillede håndsprit, før indgang på biblioteket.
- Det er ikke muligt at spise medbragt mad på biblioteket.
- Gruppearbejdspladser er ikke tilgængelige, men arbejdspladser til enkeltpersoner findes i bibliotekets stillezone. Det er påkrævet, at den enkelte selv er ansvarlig for at afspritte kontaktflader ved arbejdspladsen efter endt arbejde.
- Husk at medbringe egen bærbar, da bibliotekets computere ikke er tilgængelige.
- Hold mindst 1 meters afstand til alle andre på biblioteket.
Det er igen muligt at oprette og benytte semesterhylder på normale vilkår.
Skal man også holde afstand på udearealerne?
Ja, det er vigtigt at holde afstand til andre, når du færdes på skolen (min. 1 meter).
Læs mere om forholdsregler, når du færdes på skolen under Se hvordan du begrænser smitterisiko.
For ansatte
Hvad er mit ansvar som underviser ifm. undervisning, ophold på tegnesale og vejledning på skolen?
Alle undervisere opfordres til at bidrage til at udbrede kendskabet til retningslinjerne og sikre, at de overholdes i det daglige.
På hver studieenhed udpeges desuden 4 ”smittestoppere” blandt de studerende, der får til opgave at spritte af undervisningslokaler, møderum og tegnesale efter endt undervisning.
Hvis du i en undervisningssituation oplever, at det ikke er muligt at overholde retningslinjer om afstand og hygiejne, så stands undervisningen. Tag kontakt til skolens administrationschef, hvis det er nødvendigt for at bringe forholdet i orden.
De studerende har fået tilsendt link vejledningen Sådan begrænser du smitterisiko, når du er på skolen.
Hvor får jeg som ansat udleveret værnemidler som fx visir eller mundbind?
Ønsker du mundbind eller visir for at kunne udføre dit arbejde på forsvarlig vis, kan du rette henvendelse til bygningsforvalter Niels Meldgaard Andersen på nma@aarch.dk.
Hvad gør jeg, hvis jeg skal på tjenesterejse med offentlig transport?
Mundbind udleveres ved henvendelse til bygningsforvalter Niels Meldgaard Andersen på nma@aarch.dk.
Hvad gør jeg, hvis jeg er særligt udsat?
Er du særlig udsat i forbindelse med COVID-19, skal du kontakte din nærmeste personaleleder og aftale nærmere.
Hvad gør jeg, hvis fysisk fremmøde ikke er muligt?
Hvis du ikke kan møde ind fysisk på skolen på grund af forhold, som er direkte relateret til COVID-19, skal du kontakte din nærmeste personaleleder og aftale nærmere.