Indsend dit bidrag
Indsendelse af bidrag samt krav til deltagelse.
03.06.2019
Indsendelse af bidrag samt krav til deltagelse.
03.06.2019
Konkurrencens tema er MENNSKER OG ARKITEKTUR, og billederne skal relatere sig til dette tema. Temaet må dog fortolkes frit, og konkurrencen byder eksperimenter velkommen.
Deltagere skal være indskrevet på en arkitektskole – eller have færdiggjort en arkitektuddannelse i 2019. Det er også muligt at deltage, hvis man er indskrevet som Ph.d.-studerende på en arkitektskole, har orlov eller er i praktik.
Deltagere skal indsende fem billeder af samme location, bygning, landskab, som bliver bedømt som en serie.
Deadline for indsendelse af bidrag er d. 1. september 2019 klokken 12.00 (CET). Bidrag modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive vurderet.
Konkurrencens vindere offentliggøres mandag d. 7. oktober 2019 ved et arrangement på DOKK1, Hack Kampmanns Plads, 8000 Aarhus C.
Vi accepterer udelukkende digitale bidrag
De fem billeder skal indsendes i jpg-format, og de vil blive bedømt som en serie.
Billederne skal indsendes via den nedenstående formular. Du skal sikre dig, at dit bidrag indeholder et unikt ID, som du selv vælger. Læs mere herom i næste afsnit. Det er desuden vigtigt, at du navngiver dine billeder med samme unikke ID.
Det er deltagerenes eget ansvar, at billederne er indsendt i det korrekte format.
Du skal selv vælge et unikt ID, som består af tre numre og tre bogstaver (fx 123AAA).
Du skal skrive det unikke ID ind i indsendingsformularen, og det er desuden vigtigt, at du navngiver dine billeder med samme unikke ID.
For at sikre deltagernes anonymitet beder vi dig undlade at poste dit bidrag til konkurrencen på sociale medier på en måde, så din identitet afsløres.
Når du indsender dit bidrag til konkurrencen, giver du Arkitektskolen Aarhus lov til at bruge dine billeder i udstillinger på skolen og andre steder. Du giver også Arkitektskolen Aarhus lov til at poste billederne på skolens hjemmeside, skolens sociale medier og i en E-bog med bidrag fra konkurrencen. Du vil altid blive krediteret for dine billeder.
Efter offentliggørelsen af vinderne forbeholder Arkitektskolen Aarhus sig retten til at publicere indsendte billeder på sociale medier sammen med navnene på deltagerne.
Du giver ligeledes samtykke til, at Arkitektskolen Aarhus må kontakte dig igen.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE