
Vi skal alle være med til at begrænse smitterisikoen. Her er, hvad du kan gøre for at hjælpe:
Når du møder op til undervisning:
- Husk at afspritte hænderne, når du går ind i en bygning og et nyt lokale.
- Hjælp med at holde afstand, og undlad at opholde dig på trapper, gange og andre steder, hvor der kan opstå kødannelse.
- Hold til højre på trapper, gange og andre steder, hvor pladsen er trang.
- Gå først ind i et lokale, når dem, der har brugt lokalet før dig, er kommet ud og har sprittet af i lokalet.
- Hold øje med retningslinjer, der kan være trykt på plakater, på gulvet eller lignende i de bygninger, hvor du færdes.
- Hvis du oplever, at det ikke er muligt at overholde retningslinjer om afstand og hygiejne i en undervisningssituation, så sig det til din underviser.
- Du kan blive bedt om at hjælpe med at spritte lokalet af. Husk at spritte dine hænder af, inden du starter, og husk at afspritte kontaktflader som f.eks. borde, stole, lyskontakter, dørhåndtag mv.
- Undgå at samles mange og for tæt i pauserne.
Når du bruger undervisningsrum, møderum, tegnesale mv:
- Vær opmærksom på, hvor mange mennesker, der maksimalt må være i lokalet.
- Undgå at flytte rundt på borde, stole mv.
- Sprit din plads grundigt af efter brug (f.eks. armlæn, bord og øvrige kontaktpunkter).
Når du færdes på skolen:
- Hold afstand, når du opholder dig på fællesarealer – både indenfor og udenfor.
- Der må indtil videre ikke afholdes fester og fredagsbarer på skolen.
I øvrigt
Arkitektskolen opfordrer studerende og ansatte til at benytte den officielle smittesporings-app smitte|stop, der kan understøtte kontaktsporing i tilfælde af smitteudbrud.
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE