
I bibliotekets kælder finder du skolens materialearkiv: Materiale laboratoriet (MLAB).
MLAB udstiller bygnings- og designindustriens nyeste materialer som f.eks. selvrensende fliser, hampisolering, bøjeligt træ og tekstiler fra Kvadrat. Mange af de udvalgte byggematerialer er baseret på nye teknologier via naturen selv – eksempelvis udnyttes søgræs som isoleringsmateriale. Mere avancerede teknologier er eksempelvis materialer udviklet af kompositter af plast og træfibre, der i dag er et affaldsmateriale og som derfor bliver til et up-cycle produkt af høj kvalitet.
MLAB er det perfekte sted for alle, som interesserer sig for innovative og bæredygtige materialer. Her kan man finde inspiration og få de materialer i hånden, der højst sandsynligt vil blive brugt i fremtidens arkitektur. Materialerne er tilgængelige for alle, især byens tegnestuer, til at se, røre og dufte.
Derudover er der tilknyttet en digital database, hvor informationer om alle MLABs materialer er tilgængelige. Foreløbig er der over 200 forskellige materialer at finde i databasen.
MLAB udstiller også prototyper, bøger og videoer om nye materialer. Samlingen indeholder også kunst, kunsthåndværk og eksperimentelle værker fra skolens forskere og studerende.
Samlingen er organiseret af udstillingsarkitekt Karen Kjærgaard, som har tilpasset præsentationen af materialerne til de nye faciliteter i bibliotekets kælder. Samlingen af materialer vil løbende blive opdateret med nye materialer, kunstværker osv.
Nye materialer annonceres offentligt, og ny litteratur om materialer vil blive stillet til rådighed.
MLAB er også tilgængeligt i forbindelse med workshops, rådgivning og samarbejde på tværs af skolens research labs samt i private virksomheder for workshops, forelæsninger osv.
KONTAKT
Relateret
MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I DETTE