Verner Overgaards Familiefonds Teknologi og design-arbejdslegat - Arkitektskolen Aarhus
  • HOME
  • /
  • Verner Overgaards Familiefonds Teknologi og design-arbejdslegat

Verner Overgaards Familiefonds Teknologi og design-arbejdslegat

Udgivet 22.05.2023

Arkitektskolen uddeler i samarbejde med Verner Overgaards Familiefond et teknologi og design-arbejdslegat til en dimittend fra Arkitektskolen Aarhus.

Med arbejdslegatetet får dimittenden mulighed for at forske i teknologi og design med byggeriets industrielle designprocesser som væsentligt element. Samtidig skal legatet give legatmodtagerne indsigt i livet som forsker på arkitektskolen ved at blive en del af forskermiljøet og løbende modtage vejledning og tilegne sig erfaring med undervisning.

Som en del af arbejdslegatet bliver legatmodtageren ansat som videnskabelig assistent på Arkitektskolen Aarhus i 11 måneder og skal i slutningen af perioden kunne præsentere arbejde, som identificerer måder at udvikle og designmæssigt optimere byggeriet via de teknologiske muligheder, der er til rådighed i dag.

Verner Overgaards Familiefond ønsker at støtte dimittender fra arkitektskolen, der har et særligt potentiale for at forske inden for teknologi og design og legatet bliver uddelt én gang årigt.

Om Verner Overgaards Familiefond

Verner Overgaards Familiefond er stiftet i 1983 af Verner Overgaard. Fonden har siden da uddelt legater til personer, der har haft behov for økonomisk støtte. Verner Overgaards Familiefond har nu iværksat et projekt vedrørende uddelingen af priser og legater i samarbejde med en række universiteter. Og i den forbindelse ønsker fonden at uddele teknologi og design-arbejdslegater til dimittender fra Arkitektskolen for at give mulighed for forskning inden for teknologi og design.

Verner Overgaard stiftede oprindeligt VOLA, som bl.a. producerer armaturer, og i hans ånd har fonden fokus på støtte til dygtiggørelse indenfor design.

Læs mere om Verner Overgaards familiefond.

Deadline

Ansøgninger til arbejdslegatet skal uploades via linket nedenfor senest den 15. juni 2023 kl. 12.00.

Ansøg​

© — Arkitektskolen Aarhus
...