Lektor Anders Gammelgaard st\u00e5r bag denne udstilling, der kan opleves i skolens Bibliotek frem til d. 17. marts – alle er velkomne.
\nDe syv klodser, som er udformet i egetr\u00e6, skal ses som en efterpr\u00f8vning af Carlo Scarpas \u2019trappeserende\u2019 overgange fra Tomba Brion. Hvad sker der n\u00e5r man fjerner hj\u00f8rner og kanter fra de r\u00e5t udsk\u00e5rne klodser og erstatter dem med imagin\u00e6re hj\u00f8rner? Hvordan p\u00e5virker dette den formm\u00e6ssige oplevelse og hvad sker der, n\u00e5r de forsvundne hj\u00f8rner indfarves eller forgyldes? Endelig er de syv klodser en hyldest til Carlo Scarpa.<\/p>\n
Det er et hul midt i Carlo Scarpas gravsten. Eller rettere sagt, hullet er forskudt fra midten og omkranset af tre koncentriske cirkelringe. Hullet i stenen virker dragende. Blikket suges ind igennem hullet og forsvinder i m\u00f8rket og intetheden. Gravstenen er hugget i marmor, men lige omkring hullet skifter materialet til beton. Marmorens udformning skaber et hulrum, som betonen indtager i sin flydende tilstand. Traditionen tro er navn og dato for f\u00f8dsel og d\u00f8d indhugget i gravstenen. Inskriptionen udg\u00f8r sammen med et forl\u00f8b af ornamenter en komposition, som begynder ved gravstenens kant og kulminerende ved det sorte hul.
\nP\u00e5 mange m\u00e5der repr\u00e6senterer hullet i stenen noget helt centralt for Carlo Scarpas virke; detaljen afspejler helheden, og helheden indfanges i detaljen. Dette videref\u00f8res i materialernes m\u00f8de, der foreg\u00e5r som en gensidig iscenes\u00e6ttelse. Marmoren iscenes\u00e6tter den st\u00f8bte beton, der igen iscenes\u00e6tter hullet, som slutteligt iscenes\u00e6tter det frav\u00e6rende materiale. Det sorte hul med intetheden bliver kulminationen p\u00e5 materialernes vekselvirkning.<\/p>\n
I frav\u00e6ret opst\u00e5r det imagin\u00e6re, det som er, men som alligevel ikke er der. Det, der ikke tr\u00e6der frem som et fysisk f\u00e6nomen, men forbliver en abstraktion. Paradokset, som Carlo Scarpa mestrer s\u00e5 sublimt, at det imagin\u00e6re f\u00f8rst giver sig til kende igennem stoffet. Ved indgangsporten til arkitektskolen i Venedig udtrykker han dette ved i marmoren at lade indhugge den latinske s\u00e6tning; Verum Ipsum Factum – sandhed gennem tilblivelse.<\/p>\n
I Carlo Scarpas arbejde udg\u00f8r \u00b4kant-problemet\u2019 en tilbagevendende problematik. Med afs\u00e6t i barokkens bearbejdninger af overgangene mellem rummets flader
\ndiskuterer han \u00b4kant-problemet\u2019 som et imagin\u00e6rt m\u00f8de mellem flader. Dette skal forst\u00e5s som en erstatning af en konkret, fysisk kant med forestillingen
\nom et m\u00f8de mellem flader. Kanten eksisterer ikke l\u00e6ngere som et f\u00e6nomen, men vi oplever den alligevel imagin\u00e6rt. I Tomba Brion udfolder Carlo Scarpa det imagin\u00e6re hj\u00f8rne med fuld styrke, idet kanterne i den in-situ st\u00f8bte beton ikke blot er fjernet, men er erstattet af \u2019trappeserende\u2019 forl\u00f8b. Der opst\u00e5r herigennem ikke blot \u00e9t imagin\u00e6rt m\u00f8de, men derimod en hel serie af imagin\u00e6re hj\u00f8rner og kanter. Hertil foretager Carlo Scarpa en forgyldning af de indadg\u00e5ende hj\u00f8rner, som forst\u00e6rker oplevelsen af, at det fysiske hj\u00f8rne er sk\u00e5ret v\u00e6k, og at betonen indeholder et indre stof.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Syv klodser Lektor Anders Gammelgaard st\u00e5r bag denne udstilling, der kan opleves i skolens Bibliotek frem til d. 17. marts – alle er velkomne. De syv klodser, som er udformet i egetr\u00e6, skal ses som en efterpr\u00f8vning af Carlo Scarpas \u2019trappeserende\u2019 overgange fra Tomba Brion. Hvad sker der n\u00e5r man fjerner hj\u00f8rner og kanter fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":46,"featured_media":240886,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":[],"tags":[870],"event_type":[829,51],"event_type_2":[],"yoast_head":"\n