Om skolen<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n L\u00e6s om de kunstv\u00e6rker, der udsmykker Arkitektskolen Aarhus.<\/p>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div> I Danmark udspringer arkitektskolerne af kunstakademitraditionen og ikke en teknisk ingeni\u00f8rtradition. Arkitektuddannelsen hviler i Danmark p\u00e5 tre vidensgrundlag – nemlig det praktiske, det videnskabelige og det kunstneriske. Derfor er det kunstneriske ogs\u00e5 en indgroet kerne i arkitekturidentiteten, og det spiller en stor rolle i den m\u00e5de skolen er blevet udsmykket, s\u00e5 kunsten og arkitekturen fremh\u00e6ver og giver hinanden betydning.<\/p>\n Lea Porsager<\/strong> Ny Carlsberfondets udsmykning<\/strong> <\/p>\n<\/div><\/section> Didakteket og Biblioteket (ude og inde): Lea Porsager <\/span><\/span><\/span><\/p> Lea Porsager p\u00e5 en del af v\u00e6rket Repulsive Enchantment p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus[\/caption]<\/p>\n V\u00e6rket Repulsive Enchantment<\/em>\u00a0er skabt af kunstner Lea Porsager til den nye arkitektskole p\u00e5 Exners Plads.<\/p>\n Repulsive Enchantment<\/em> best\u00e5r af forskellige magneter eller magnetiske scenarier i forskellige st\u00f8rrelser, der manifesterer sig materielt og virtuelt. V\u00e6rket sp\u00e6nder over store dele af bygningen, i vertikale og horisontale felter, med referencer til alt fra magi til kvantemagnetisme (som stadigt er et ikke fuldt forst\u00e5et f\u00e6nomen) og bananfluer.<\/p>\n \u201cMagnetisme er naturligvis brugt i videnskaben, i industrien, men dens hypnotiserende, usynlige kraft er ogs\u00e5 brugt i forskellige spirituelle sammenh\u00e6nge og i avanceret kvante-fysik. Det viser magnetens sp\u00e6nd, tiltr\u00e6kning og frast\u00f8dning \u2013 dens iboende polaritet\u201d, siger Lea Porsager.<\/p>\n <\/p>\n V\u00e6rket best\u00e5r af fire dele:<\/p>\n Oplev den virtuelle del af v\u00e6rket<\/a><\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Kantinen: Kaspar Bonn\u00e9n <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n Det f\u00f8rste v\u00e6rk, man m\u00f8der, n\u00e5r man ankommer til skolen ad hovedindgangen, er Kaspar Bonn\u00e9ns gigantiske v\u00e6rk best\u00e5ende af flere k\u00e6mpel\u00e6rreder. V\u00e6rket er s\u00e5 omfangsrigt i form og indhold, at kunstneren endnu ikke har kunnet indsn\u00e6vre en titel til det. Det f\u00f8lger de store v\u00e6gflader h\u00f8jt oppe i det volumin\u00f8se kantinerum og tager sig forskelligt ud, om du kommer ind ad hovedd\u00f8ren, sidder ved kantinens borde eller er p\u00e5 vej videre ind i udstillingsrummet. V\u00e6rket er skabt til rummet, og den m\u00e5de l\u00e6rrederne f\u00f8lger v\u00e6ggenes forl\u00f8b betyder, at v\u00e6rket aldrig vil tage sig ud p\u00e5 samme m\u00e5de i andre rum. Motivet er detaljerigt og legende med genkendelige detaljer og rummeligheder, der snor sig ind og ud af hinanden, s\u00e5ledes at \u00f8jets udforskning vil v\u00e6re forskellig hver gang, man g\u00e5r p\u00e5 opdagelse i billederne.<\/p>\n N\u00e5r Bonnen leger med rum og flere skalaer p\u00e5 \u00e9n gang, og lader hverdagens motiver v\u00e6ve sig ud og ind af hinanden, giver han den arkitektstuderende et spejl til sin egen hverdag p\u00e5 studiet. Bev\u00e6ger man sig op ad trappen i kantinerummet mod f\u00f8rste sal \u00e6ndrer perspektivet sig, og man er pludselig i \u00f8jenh\u00f8jde med v\u00e6rket. Det f\u00f8les, som man kan r\u00e6kke ud og fange de mange detaljer, hvilket pludselig ogs\u00e5 giver en bevidsthed om at v\u00e6re meget t\u00e6ttere p\u00e5 rummets v\u00e6gge. L\u00e6ngere inde og oppe i bygningen fanger man udsnit af det omfangsrige v\u00e6rk gennem glaspartier og bygnings\u00e5bninger, der p\u00e5 forskellig vis indrammer v\u00e6rket i nye udsnit. Bonn\u00e9ns v\u00e6rk lever s\u00e5ledes gennem hele bygningen, og g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 nye sider af sig selv og den bygning, det er skabt til.<\/p>\n Kaspar Bonn\u00e9n er en dansk billedkunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Han er is\u00e6r kendt for sine detaljerige malerier, og han har lavet en del samarbejde med kunstnerne Tal R og Fos. Han har ogs\u00e5 udgivet digtsamlinger.<\/p>\n F\u00f8dt: 1968<\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Projektrum 1: Erik A. Frandsen <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n Hovedtrappen i kantinerummet leder op til Projektrum 1, som -ligesom de \u00f8vrige projektrum- er \u00e5bne l\u00e6ringsrum, der over tid (i l\u00f8bet af dagen, semesteret, studie\u00e5ret) udfyldes af pauser, aktiviteter og eksperimenter. Her h\u00e6nger fire billeder af Erik A. Frandsen. Det st\u00f8rste maleri (\u201duden titel\u201d) mimer rummet ved sin k\u00e6mpestore st\u00f8rrelse og rektangul\u00e6re form, ligesom det spejler det store glasparti i rummets modsatte side.<\/p>\n Det er s\u00e5 stort og farves\u00e6tningen diskret, s\u00e5 det n\u00e6sten falder i med arkitekturen ved at gentage den, men de to k\u00e6mpestore duer tr\u00e6der alligevel ud af billedet. Og giver du billedet et \u00f8jeblik kommer baggrunden til live i en gr\u00e5 mangfoldighed af stoflige lag og linjer, der uv\u00e6gerligt leder tankernes hen p\u00e5 bygningens \u00e6rlige materialespil. Frandsens \u00f8vrige tre billeder er oph\u00e6ngt omkring rummets store trappe, der f\u00f8rer videre op i huset.<\/p>\n Du kan standse op \u00f8verst p\u00e5 trappen og m\u00e6rke intensiteten og mylderet i hans Tour de France billede i \u00f8jenh\u00f8jde, eller du kan lade sig suge ind i de to stillebenbilleder, der ved f\u00f8rste \u00f8jekast er motivm\u00e6ssigt diskrete, men legen med rummelighed og kontrasten mellem v\u00e6ggens gr\u00e5 beton og de organiske blomster i motivet f\u00e5r alligevel billederne til at fange \u00f8jets opm\u00e6rksomhed, og man f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 et v\u00e6ld af genkendelige detaljer. Det ene billede h\u00e6nger lige over \u00e5bningen til personaleomr\u00e5det og bliver en lille anerkendelse til skolens ansatte, n\u00e5r man bev\u00e6ger sig ind til dagens arbejde.<\/p>\n Erik A. Frandsen er selvl\u00e6rt kunstner. Han stiftede i 1981 kunstnerkollektivet \u2019V\u00e6rkstedet V\u00e6rst\u2019 sammen med Christian Lemmerz, Lars N\u00f8rg\u00e5rd, Jacob Schokking, Ane Mette Ruge og Dorte \u00d8sterg\u00e5rd Jacobsen. Erik A. Frandsen har bl.a. arbejdet med at gentage specifikke motiver i serier for at belyse det, der ikke er synligt ved f\u00f8rste \u00f8jekast.<\/p>\n F\u00f8dt: 1957<\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Projektrum 2: Asmund Havsteen-Mikkelsen <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n Projektrum 2 bliver n\u00e6rmest dubleret af Asmund Havsteen-Mikkelsens malerier med arkitektoniske motiver. De er fordelt h\u00f8jt p\u00e5 v\u00e6ggene, og de ser ned p\u00e5 beskueren som en reminder om, at vi er i arkitekturens hus. Disse billeder er et af de bedste eksempler p\u00e5, hvordan oph\u00e6ngningen understreger b\u00e5de billeder og rummet p\u00e5 \u00e9n gang. Havsteen-Mikkelsens malerier spejler rummet b\u00e5de i sine motiver og formater, der gentager rummets \u00e5bninger og peger p\u00e5 overgangene mellem etager. Og p\u00e5 samme m\u00e5de som rummene bag vinduer og glasd\u00f8re befolkes af husets brugere, vil man uv\u00e6gerligt l\u00e6se sig selv og sine medstuderende ind i Havsteen-Mikkelsens mennesketomme scener. N\u00e5r Projektrummet er tomt forbliver billederne tomme, n\u00e5r rummet fyldes af studerende eller m\u00e5ske blot en forbipasserende befolkes ogs\u00e5 billedernes motiver.<\/p>\n <\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5 Asmund Havsteen-Mikkelsens egne v\u00e6rktekster<\/a> (PDF).<\/p>\n Asmund Havsteen-Mikkelsen er en dansk kunstner, der som kunstmaler er kendt for sine arkitektoniske motiver med et tilsyneladende frav\u00e6r af mennesket. Han har desuden forfattet og udgivet en r\u00e6kke kunstteoretiske skrifter. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009.<\/p>\n F\u00f8dt: 1977<\/p>\n <\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Projektrum 3: Maria Wandel <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n Projektrum 3 befinder sig i hjertet af huset omgivet af aktivitet til alle sider, oppe og nede. Her h\u00e6nger fem malerier af kunstneren Maria Wandel. Billederne fungerer som et ekko af dette liv i og omkring projektrum 3. De spejler husets brugere og deres f\u00e6rden. Motivernes snapshotagtige karakter peger p\u00e5 hverdagslivet i rummet, og de \u00f8jeblikke hvor studerende m\u00f8des og arbejder. Wandels formsprog leder tankerne hen p\u00e5 en graffiti\u00e6stetik, der i disse malerier dog slet ikke indvarsler opr\u00f8r, men n\u00e6rmere bruges som en m\u00e5de at indfange det flygtige og samtidige. Wandels malerier kommer til at fremst\u00e5 som det liv, der er frav\u00e6rende i Havsteen-Mikkelsens mennesketomme arkitekturmotiver, der kan ses i gennem glaspartierne ind til Projektrum 2.<\/p>\n Maria Wandel er delvist opvokset i Afrika, men uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Som kunstner har hun hovedsageligt besk\u00e6ftiget sig med maleri, men har ogs\u00e5 arbejdet med litografi og tusch.<\/p>\n F\u00f8dt: 1977<\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Projektrum 4: Kirstine Roepstorff <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n P\u00e5 anden sal i projektrum 4 pryder en r\u00e6kke meget poetiske billeder v\u00e6ggene. Det er Kirstine Roepstorffs malerier, der p\u00e5 stilf\u00e6rdig vis f\u00e5r fremh\u00e6vet de \u00e6stetisk smukke kvaliteter ved skolens arkitektur. Entrerer du projektrummet fra tegnesalen, fastholdes du i den meget lille og lavloftede mellemgang af et stille v\u00e6rk, der pludselig er meget t\u00e6t p\u00e5, og som n\u00e6rmest tysser p\u00e5 beskueren med sine rolige jordfarver og taktile kvaliteter i form af det v\u00e6vede l\u00e6rred. Det er n\u00e6sten som om, det fort\u00e6ller beskueren en hemmelighed om, at skolen ogs\u00e5 rummer sm\u00e5 og intime rum, hvis blot du husker at stoppe op. Herfra \u00e5bner det h\u00f8jloftede projektrum 4 sig, hvor der h\u00e6nger yderligere fire malerier af Roepstorff. De er alle gjort i afd\u00e6mpede nuancer, der peger ud p\u00e5 den udtalte stoflighed i bygningens ubehandlede materialer, der ligesom lagene i billederne bev\u00e6ger sig p\u00e5 en skala af ens farvetoner. Motivernes farvelag fremh\u00e6ver ogs\u00e5 glaspartiernes spejlinger, varierende lysindfald og indramninger.<\/p>\n Kirstine Roepstorff bor og arbejder i Danmark, og hun er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi 2001 og Rutgers Univeristy, Mason School of Fine Art (MFA), USA, i 2000. Hun er s\u00e6rlig kendt for sine collager, hvor hun anvender materialer som tekstiler, fotokopier, metal, tr\u00e6 og papir.<\/p>\n F\u00f8dt: 1972<\/p>\n <\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Projektrum 5: Anna Bjerger, Poul Pedersen og Armin Boehm <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n Projektrum 5 ligger \u00f8verst i bygningen og er derfor ikke s\u00e5 h\u00f8jloftet og volumin\u00f8st som de andre projektrum. Som det eneste Projektrum er det udsmykket af tre forskellige kunstnere og fremst\u00e5r derfor mindre konceptuelt end udsmykningen i de andre projektrum. Oph\u00e6ngningen af malerierne, der her fortrinsvist h\u00e6nger i \u00f8jenh\u00f8jde, understreger rummets mere hjemlige karakter og indbyder til private og hyggelige stunder. Det giver samtidig mulighed for at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i Boehm og Bjergers malerier, hvor detaljerne spiller en fremtr\u00e6dende rolle og veksler mellem betydninger alt efter, hvem der ser. I kontrast til Bjerger og Boehms billeder troner Poul Pedersens bogstavmaleri h\u00f8jt p\u00e5 v\u00e6ggen som et udsagn om, hvordan betydningen ligger i detaljernes formelle karakter.<\/p>\n Anna Bjerger er en svensk kunstner, der bor og arbejder i Sm\u00e5land. Hun er uddannet fra Central St. Martins School of Art and Design og Royal College of Art, London. Bjerger finder sine motiver gennem et massivt billedarkiv af fotografier fra magasiner og kataloger. Hun fremh\u00e6ver elementer gennem malerprocessen, der l\u00f8fter motivet ud af sin prosaiske kontekst, og det bliver Bjergers subjektive oplevelse og det at se, der er p\u00e5 spil. F\u00f8dt: 1973.<\/p>\n Armin Boehm er en tysk kunstner, der bor og arbejder i Berlin. Boehm har et ganske s\u00e6rligt formsprog, der g\u00f8r hans univers letgenkendeligt. I sine malerier demonstrerer han sine evner som bidsk historiefort\u00e6ller, der altid tilbyder mindst to v\u00e6sensforskellige udl\u00e6gninger af \u00e9t og samme scenarie. F\u00f8dt: 1972.<\/p>\n <\/p>\n Poul Pedersen er udl\u00e6rt bygningsmaler i 1952, men\u00a0debuterede som autodidakt kunstner i 1966. Han bor og arbejder i Paris.\u00a0Han\u00a0er kendt som bogstavmaleren, grundet hans hovedv\u00e6rk \u201cDet Stj\u00e5lne Alfabet\u201d, der best\u00e5r af\u00a0udvalgte bogstaver stj\u00e5let fra\u00a0andre kunstneres signaturer. Poul Pedersen er medlem af kunstnersammenslutningen Jylland samt Den Frie Udstilling. F\u00f8dt: 1933.<\/p>\n <\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Udstillingsrummet: Ib Geertsen <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n Udstillingsrummet er offentligt tilg\u00e6ngeligt. Det fyldes af skiftende udstillinger og fungerer som forbindelsesrum mellem kantine, bibliotek, auditorium og didaktek. I dette rum i et flow af mennesker og ting h\u00e6nger et lille abstrakt maleri h\u00f8jt p\u00e5 v\u00e6ggen i et hj\u00f8rne. Det er malet af Ib Geertsen, der i sine billeder udforskede former og farver. De klare komplement\u00e6re farver og den kvadratiske forms gentagelse ind i billedet g\u00f8r, at maleriet bliver et lysende forsvindingspunkt i et ellers m\u00f8rkt hj\u00f8rne af dette travle rum.<\/p>\n Ib Geertsen Hansen var en dansk maler, grafiker og billedhugger. Geertsens v\u00e6rker er kunsthistorisk forbundet til den konkret abstrakte malerkunst, som br\u00f8d frem i slutningen af 1940erne, og som var et opg\u00f8r med COBRA-bev\u00e6gelsen og den nordiske ekspressionisme.<\/p>\n F\u00f8dt: 1919-2009<\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Didakteket: Cathrine Raben Davidsen <\/span><\/span><\/span><\/p> <\/p>\n Didakteket er skolens eksperimenterende mutimedielokale. Sk\u00e6rme og projektorer p\u00e5 hver v\u00e6g g\u00f8r det muligt at undervise p\u00e5 tv\u00e6rs af verdens lande og p\u00e5 tv\u00e6rs af undervisningsformer. Man kan sidde p\u00e5 stole, p\u00e5 gulvet eller ved tegneborde samtidig med, at man lader sig inspirere af projektioner p\u00e5 \u00e9n v\u00e6g og kommunikerer med en udenlandsk arkitekt via en sk\u00e6rm p\u00e5 den anden v\u00e6g. I dette fremtidsrum med muligheder for at p\u00e5virke sanserne med lyd, lys og billeder h\u00e6nger et stort maleri af Cathrine Raben Davidsen. Selvom det er stort, larmer det ikke. Det er n\u00e6rmest monokromt og abstrakt og fungerer som en slags hjernepause i rummet af uendelige muligheder. Men lader man sig fange ind i billedet, vokser der figurer frem og farverne viser dybde og nuancer. Det bliver det dr\u00f8mmebillede, man kan s\u00f8ge tilflugt i, n\u00e5r man har brug for en pause fra fremdrift, koncentration og pr\u00e6stationer.<\/p>\n Cathrine Raben Davidsen bor og arbejder i K\u00f8benhavn og er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2003. Raben Davidsens v\u00e6rker balancerer mellem minuti\u00f8st udf\u00f8rte stregtegninger og udviskede konturer. Hun arbejder bevidst med det uf\u00e6rdige, s\u00e5 v\u00e6rkerne f\u00e5r en skr\u00f8belig og dr\u00f8mmende karakter. Raben Davidsen har udstillet bredt i Danmark og i udlandet, og er repr\u00e6senteret i betydelige danske og internationale kunstsamlinger.<\/p>\n F\u00f8dt: 1972<\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n Passagen: New Ark <\/span><\/span><\/span><\/p> I passagen langs arkitektskolens nord\u00f8stlige facade finder man kunst- og arkitekturv\u00e6rket New Ark. V\u00e6rket best\u00e5r af tre spejlblanke overdimensionerede redningskranse i h\u00f8jglans st\u00e5l, som reflekterer facader, materialer og himlen. Redningskransene er forst\u00f8rret, s\u00e5 de har en passende siddeh\u00f8jde og kan fungere som byrumsm\u00f8bler. P\u00e5 grusfladen i passagen er placeret 100 unikke og forskellige betonfliser, som tilsammen udg\u00f8r et fastfrosset hav. De pr\u00e6cise relieffer i overfladen p\u00e5 fliserne simulerer sammenst\u00f8det mellem de b\u00f8lgefrekvenser, som udstr\u00e5ler fra de tre redningskranse.<\/p>\n <\/a><\/p>\n V\u00e6rket er en kritisk kommentar til klimaforandringerne, og at vi bygger i og p\u00e5 vandets veje. Det forudser en fremtid, hvor vandet vender tilbage til godsbanearealet, der ligger i det lave \u00c5dal-landskab. Tre spejlblanke redningskranse er kastet ud fra taget af den nye arkitektskole, fordi klimaforandringerne har resulteret i massive oversv\u00f8mmelser. N\u00e5r redningskransene rammer vandet rundt om bygningen, dannes der b\u00f8lger, og i det \u00f8jeblik fastfryses i tid og sted.<\/p>\n New Ark-v\u00e6rket er udarbejdet af arkitekterne Simon Str\u00f8yer, Tideland Studio, og Rasmus Romme Brick Maabjerg, Rumgeh\u00f8r Studio, samt kunstneren Ajarose Stinee Solvild. V\u00e6rket er et resultat af en konkurrence udskrevet i samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus, Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Kommune samt Henny og Johan Richters Fond. V\u00e6rket vandt i 2023 Stadsarkitektens s\u00e6rpris.<\/p>\n L\u00e6s nyhed om s\u00e6rprisen<\/a>.<\/p>\n <\/a><\/p>\n <\/div> <\/div> <\/div><\/section>\n<\/div> Relateret<\/p>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div> M\u00c5SKE ER DU OGS\u00c5 INTERESSERET I DETTE<\/strong><\/p>\nKUNSTEN P\u00c5 SKOLEN<\/h1>\n<\/div><\/section>\n
\nAllerede inden skolens opf\u00f8relse 2018-2021 blev kunstner Lea Porsager inddraget som en del af et tv\u00e6rfagligt team, der p\u00e5 vegne af Bygningsstyrelsens opf\u00f8rte de nye rammer til Arkitektskolen Aarhus. Hun var faktisk med allerede f\u00f8r de f\u00f8rste skitser til bygningen var t\u00e6nkt, og hendes v\u00e6rk er helt integreret i arkitekturen under titlen Repulsive Enchantment<\/em>.<\/p>\n
\nNy Carlsbergfondet har doneret 26 v\u00e6rker af nogle af landets bedste samtidskunstnere.
\nOph\u00e6ngningen af v\u00e6rkerne skal ses som en sammenh\u00e6ngende udsmykning af bygningen, hvor v\u00e6rkerne fremst\u00e5r som en slags \u2019notabener\u2019, der peger p\u00e5 og hver is\u00e6r f\u00e5r en betydning i fort\u00e6llingen om os som skole, rummets funktion, fagets muligheder, osv.<\/p>\n
\n
\n\n
Om kunstneren<\/h5>\n
Om kunstneren<\/h5>\n
Om kunstneren<\/h5>\n
Om kunstneren<\/h5>\n
Om kunstneren<\/h5>\n
Om kunstnerne<\/h5>\n
Om kunstneren<\/h5>\n
Om kunstneren<\/h5>\n
\nRELATERET INDHOLD<\/h3>\n<\/div><\/section><\/div>