{"id":149897,"date":"2022-04-07T09:42:14","date_gmt":"2022-04-07T07:42:14","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=149897"},"modified":"2024-08-09T12:53:27","modified_gmt":"2024-08-09T10:53:27","slug":"mindeord-om-jan-hoerloeck-jensen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/mindeord-om-jan-hoerloeck-jensen\/","title":{"rendered":"Mindeord om Jan H\u00f8rl\u00f8ck Jensen"},"content":{"rendered":"

\u00ab

\n

Nyheder<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

Mindeord om Jan H\u00f8rl\u00f8ck Jensen<\/h1>\n<\/div><\/section>\n

Dette er mindeord om snedker Jan H\u00f8rl\u00f8ck Jensen, forfattet af uddannelseschef Rasmus Gr\u00f8nb\u00e6k Hansen.<\/p>\n<\/div><\/section>\n

07.04.2022<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div>

\n
<\/div>

Om morgenen den 23. marts l\u00f8b tiden ud for vores gode kollega Jan.<\/p>\n

Jeg er sikker p\u00e5, at Jan havde \u00f8nsket og forventet sig mere. Men jeg ogs\u00e5 sikker p\u00e5, at han ikke ville have beklaget sig, om han s\u00e5 havde vidst, at dagen ville blive hans sidste.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
Jan H\u00f8rl\u00f8ck Jensen (tv.) med kollega Jesper Kobber\u00f8 ved indvielsen af den nye skole i 2021<\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>

Jan tog tingene, som de kom: Uden dramatik, men altid med engagement. \u201dDet finder vi ud af\u201d, var hans svar, hvis man bad ham om hj\u00e6lp. Energien blev rettet mod at finde den gode l\u00f8sning frem for at beklage udgangspunktet. Og jeg ved, at Jan ville \u00f8nske sig, at vi kunne g\u00f8re det samme nu\u2026men det er sv\u00e6rt, for det er overv\u00e6ldende at miste en person, man f\u00f8lte sig t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

Jan havde en sj\u00e6lden evne til at give mennesker omkring sig en f\u00f8lelse af at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 \u2013 det vidnede arrangementet til minde om Jan os om. Det talst\u00e6rke fremm\u00f8de vidste klart, hvor mange der havde behov for at sige et sidste farvel. Og det fort\u00e6ller noget om Jan, og hvor afholdt han var af hele skolen.<\/p>\n

Jan blev ansat som snedker p\u00e5 skolens tr\u00e6v\u00e6rksted i 2017.
\nSom erstatning for skolens tidligere snedker, der gik p\u00e5 efterl\u00f8n, skulle vi finde en \u201derfaren snedker eller t\u00f8mrer, (\u2026) der er t\u00e5lmodig og nysgerrig og br\u00e6nder for at l\u00e6re fra sig\u201d, som der stod i stillingsopslaget.<\/p>\n

Efter at have talt med ans\u00f8gerne, var der ingen tvivl om, at vi skulle ans\u00e6tte en snedker ved navn Jan H\u00f8rl\u00f8ck Jensen. At vi med ans\u00e6ttelsen opfyldte en gammel dr\u00f8m, b\u00e5de for Jan og for skolen, vidste vi ikke, da beslutningen blev truffet. Men da jeg ringede Jan op for at tilbyde ham jobbet, var der ikke tvivl om hans begejstring. Halvanden times k\u00f8rsel hver vej til og fra arbejde lagde ikke en d\u00e6mper p\u00e5 lysten \u2013 \u201ddet finder vi ud af\u201d.<\/p>\n

Da Jan i 2019 fik konstateret sklerose og i en l\u00e6ngere periode var sygemeldt grundet problemer med synet, kom Jesper Kobber\u00f8 ind i billedet, og sammen med Jan blev det besluttet, at der fremover skulle v\u00e6re to p\u00e5 v\u00e6rkstedet. Jan fik sat sit f\u00f8rste aftryk p\u00e5 skolen, og selvom udgangspunktet i sygdom ikke var positivt, blev det af Jan betragtet som en fantastisk mulighed. En mulighed for, at v\u00e6rkstedet som arbejdsplads blev et sted med overskud, humor, kollegialitet og venskab.<\/p>\n

Jeg tror, at rigtig mange betragtede Jan som en ven, og det ligger dybt forankret i den m\u00e5de, Jan var p\u00e5: Han var venlig. Jans venlighed, hj\u00e6lpsomhed og umiddelbare omgang med folk, uanset om der var tale om studerende, undervisere, v\u00e6rkstedskollegaer eller skolens ledelse, nedbr\u00f8d de skel, vi som ofte opdeles af. V\u00e6rkstedet blev som fysisk sted et eksempel p\u00e5, hvad vi kan sammen, n\u00e5r vi oprigtigt g\u00f8r, hvad vi kan, for at leve i venlighed.<\/p>\n

I marts 2020 blev det venlige v\u00e6rksted, ligesom resten af Arkitektskolen, lukket ned fra den ene dag til den anden. Hvor skolens \u00f8vrige undervisere flyttede arbejdet hjem, var hverdagen en anden for Jan. Nedlukningen af v\u00e6rkstedet var ultimativ, og hvor det ved f\u00f8rste \u00f8jekast kan synes attraktivt at holde fri, var det for de h\u00e6nder, der trivedes ved at v\u00e6re i gang, og det v\u00e6sen, der trivedes i social interaktion, ikke hvad Jan havde dr\u00f8mt om. Det overrasker dog n\u00e6ppe nogen, hvad Jan altid svarede, n\u00e5r vi l\u00f8bende dr\u00f8ftede situationen: \u201ddet finder vi ud af\u201d – og det gjorde vi s\u00e5.<\/p>\n

Efter t\u00f8rke kom regn i form af en ekstrabevilling til opretning af mangler efter nedlukningen, og der var ingen tvivl om, hvad skolens studerende havde manglet mest: Adgang til v\u00e6rkstedet.<\/p>\n

Lige inden vi modtog besked om bevillingen, havde vi modtaget en uopfordret ans\u00f8gning fra en af Jans tidligere kollegaer fra Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Med Jan p\u00e5 r\u00e5d besluttede vi at bruge pengene p\u00e5 at ans\u00e6tte Therese Winther-Hansen i forbindelse med flytning til den nye bygning og den hverdag, vi siden august har nydt p\u00e5 v\u00e6rkstedet, blev muliggjort.<\/p>\n

Endnu en gang blev et d\u00e5rligt udgangspunkt vendt til noget positivt. Noget, der bet\u00f8d meget for b\u00e5de Jan og for vores muligheder for at tilbyde skolens studerende de bedst mulige forhold.<\/p>\n

Jan er ikke l\u00e6ngere en del af vores dagligdag, og vi savner ham. B\u00e5de som vejleder p\u00e5 v\u00e6rkstedet, som kollega og som ven.<\/p>\n

\u00c6ret v\u00e6re Jans minde.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div><\/div>
<\/div>