PERFEKTE RUM SL\u00c5R ATMOSF\u00c6REN IHJEL<\/h1>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>\n26.04.2022<\/h2>\nAnders Gammelgaard Nielsen har forsket i rumlige atmosf\u00e6rer og viser med historiske nedslag fra vikingetiden til i dag, hvordan det industrielle byggeri har sl\u00e5et den rumlige atmosf\u00e6re ihjel.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nLektor Anders Gammelgaard Nielsen st\u00e5r i biblioteket p\u00e5 den nybyggede arkitektskole i Aarhus. Her er h\u00f8jt til loftet, her dufter af tr\u00e6, her er lyst, og en gruppe studerende sidder i l\u00e6nestole i hj\u00f8rnet og snakker. Her er atmosf\u00e6re.<\/p>\n
Og det er ved at v\u00e6re en sj\u00e6ldenhed. Anders Gammelgaard har i flere \u00e5r forsket i rumlige atmosf\u00e6rer og har forfattet en bog om emnet. Heri analyserer han ni rum fra vikingetiden til i dag.<\/p>\n
Stoflighed og variation<\/h3>\n
Han h\u00f8rte i \u00e5revis arkitekter tale om, hvordan nyere byggeri var atmosf\u00e6reforladt og besluttede s\u00e5 at unders\u00f8ge, om det var rigtigt. Og lad os bare udl\u00f8se sp\u00e6ndingen med det samme: Det var det.<\/p>\n
\u201dDer er en k\u00e6mpe forskel p\u00e5 rum, der er frembragt h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt over dem, der er frembragt med de tidligste maskiner og s\u00e5 det fuldt industrialiserede byggeri efter 2. verdenskrig. I de tidlige rum er der en stor stoflighed og variation i rummet. I dag er rummene i h\u00f8j grad ens uanset, om der er tale om hospitaler, kontorer eller private hjem. Det er ironisk, at vi har str\u00e6bt efter den h\u00f8jeste grad af perfektion \u2013 og nu har vi den, men vi kan ikke holde den ud\u201d, siger Anders Gammelgaard Nielsen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Og hvorfor har vi s\u00e5 en industriel byggekultur i dag? If\u00f8lge Anders er den blot et billede p\u00e5 vores kultur i \u00f8vrigt: Den er et udtryk for den rationalitet og optimering, vi har str\u00e6bt efter.<\/p>\n
Det irregul\u00e6re menneske<\/h3>\n
Men atmosf\u00e6re opst\u00e5r netop i det uens: I de sm\u00e5 fejl og variationer i materialerne, der p\u00e5virker vores sanser.<\/p>\n
\u201dGrunden til, at vi befinder os godt i rum, der er h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt fremstillet, er, at vi kan forholde os kropsligt til dem, fordi vi ogs\u00e5 selv er irregul\u00e6re. Vi kan ikke interagere med flader af glas, fordi de er helt sterile, helt perfekte.\u201d<\/p>\n
Intet teknologisk fix<\/h3>\n
I dag eksperimenteres der s\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus \u2013 med at udvikle computerbaserede teknikker, der kan kompensere for den manglende variation. Netop nu arbejder en studerende i skolens v\u00e6rksted med at programmere en robot til at lave ornamenter i ler, s\u00e5 den type detaljer kan finde vej tilbage i byggeriet uden, at effektiviteten kompromitteres.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Og en schweizisk tegnestue har bygget en maskine, der fors\u00f8ger at mime h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt byggeri.<\/p>\n
\u201dDe kan bygge s\u00e5dan nogle v\u00e6gge, der svinger. Men man kan se p\u00e5 300 meters afstand, at det er bygget af en robot\u201d, siger Anders Gammelgaard.<\/p>\n
Han tror ikke p\u00e5, at et teknologisk fix kan give os det traditionelle byggeris kvaliteter tilbage. Derfor er hans konklusion ogs\u00e5 ret nedsl\u00e5ende: Der er ingen vej tilbage.<\/p>\n
\u201dDe sterile rum er en konsekvens af den m\u00e5de, vi har bygget samfundet op p\u00e5. S\u00e5 vi kan lige s\u00e5 godt l\u00e6re at elske dem.\u201d<\/p>\n
Vandreudstilling og foredrag<\/h3>\n
Som led i arbejdet har Anders Gammelgaard udviklet en udstilling, som ogs\u00e5 lyder navnet \u201dRumlige Atmosf\u00e6rer\u201d. Den er aktuelt p\u00e5 vandring rundt i landet, fordi han godt vil fort\u00e6lle sin historie til den brede offentlighed. Netop i disse dage stilles den op p\u00e5 r\u00e5dhuset i Holstebro.<\/p>\n
Samtidig tilbyder han foredrag om emnet og har ogs\u00e5 r\u00e5dgivet Ovartaci-museet i Aarhus om, hvordan de kan opn\u00e5 en god rumlig atmosf\u00e6re efter den ufrivillige flytning til Journalisth\u00f8jskolens gamle bygning i Aarhus N.<\/p>\n
Staten b\u00f8r g\u00e5 forrest<\/h3>\n
Anders Gammelgaard er s\u00e6rligt \u00e6rgerlig over, at staten ikke bygger mere ambiti\u00f8st.<\/p>\n
\u201dStaten burde jo g\u00e5 forrest \u2013 hvem skal ellers g\u00f8re det? Men n\u00e5r man ser p\u00e5 de nye hospitaler, der opf\u00f8res i disse \u00e5r, og sammenligner med de fine gamle hospitalsbygninger, vi har, er det tydeligt, at det g\u00f8r den ikke. Om det nye psykiatriske hospital i Skejby kan man s\u00e5ledes sige: Opgaven blev l\u00f8st \u2013 men patienten d\u00f8de\u201d.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
26.04.2022<\/h2>\nAnders Gammelgaard Nielsen har forsket i rumlige atmosf\u00e6rer og viser med historiske nedslag fra vikingetiden til i dag, hvordan det industrielle byggeri har sl\u00e5et den rumlige atmosf\u00e6re ihjel.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nLektor Anders Gammelgaard Nielsen st\u00e5r i biblioteket p\u00e5 den nybyggede arkitektskole i Aarhus. Her er h\u00f8jt til loftet, her dufter af tr\u00e6, her er lyst, og en gruppe studerende sidder i l\u00e6nestole i hj\u00f8rnet og snakker. Her er atmosf\u00e6re.<\/p>\n
Og det er ved at v\u00e6re en sj\u00e6ldenhed. Anders Gammelgaard har i flere \u00e5r forsket i rumlige atmosf\u00e6rer og har forfattet en bog om emnet. Heri analyserer han ni rum fra vikingetiden til i dag.<\/p>\n
Stoflighed og variation<\/h3>\n
Han h\u00f8rte i \u00e5revis arkitekter tale om, hvordan nyere byggeri var atmosf\u00e6reforladt og besluttede s\u00e5 at unders\u00f8ge, om det var rigtigt. Og lad os bare udl\u00f8se sp\u00e6ndingen med det samme: Det var det.<\/p>\n
\u201dDer er en k\u00e6mpe forskel p\u00e5 rum, der er frembragt h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt over dem, der er frembragt med de tidligste maskiner og s\u00e5 det fuldt industrialiserede byggeri efter 2. verdenskrig. I de tidlige rum er der en stor stoflighed og variation i rummet. I dag er rummene i h\u00f8j grad ens uanset, om der er tale om hospitaler, kontorer eller private hjem. Det er ironisk, at vi har str\u00e6bt efter den h\u00f8jeste grad af perfektion \u2013 og nu har vi den, men vi kan ikke holde den ud\u201d, siger Anders Gammelgaard Nielsen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Og hvorfor har vi s\u00e5 en industriel byggekultur i dag? If\u00f8lge Anders er den blot et billede p\u00e5 vores kultur i \u00f8vrigt: Den er et udtryk for den rationalitet og optimering, vi har str\u00e6bt efter.<\/p>\n
Det irregul\u00e6re menneske<\/h3>\n
Men atmosf\u00e6re opst\u00e5r netop i det uens: I de sm\u00e5 fejl og variationer i materialerne, der p\u00e5virker vores sanser.<\/p>\n
\u201dGrunden til, at vi befinder os godt i rum, der er h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt fremstillet, er, at vi kan forholde os kropsligt til dem, fordi vi ogs\u00e5 selv er irregul\u00e6re. Vi kan ikke interagere med flader af glas, fordi de er helt sterile, helt perfekte.\u201d<\/p>\n
Intet teknologisk fix<\/h3>\n
I dag eksperimenteres der s\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus \u2013 med at udvikle computerbaserede teknikker, der kan kompensere for den manglende variation. Netop nu arbejder en studerende i skolens v\u00e6rksted med at programmere en robot til at lave ornamenter i ler, s\u00e5 den type detaljer kan finde vej tilbage i byggeriet uden, at effektiviteten kompromitteres.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Og en schweizisk tegnestue har bygget en maskine, der fors\u00f8ger at mime h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt byggeri.<\/p>\n
\u201dDe kan bygge s\u00e5dan nogle v\u00e6gge, der svinger. Men man kan se p\u00e5 300 meters afstand, at det er bygget af en robot\u201d, siger Anders Gammelgaard.<\/p>\n
Han tror ikke p\u00e5, at et teknologisk fix kan give os det traditionelle byggeris kvaliteter tilbage. Derfor er hans konklusion ogs\u00e5 ret nedsl\u00e5ende: Der er ingen vej tilbage.<\/p>\n
\u201dDe sterile rum er en konsekvens af den m\u00e5de, vi har bygget samfundet op p\u00e5. S\u00e5 vi kan lige s\u00e5 godt l\u00e6re at elske dem.\u201d<\/p>\n
Vandreudstilling og foredrag<\/h3>\n
Som led i arbejdet har Anders Gammelgaard udviklet en udstilling, som ogs\u00e5 lyder navnet \u201dRumlige Atmosf\u00e6rer\u201d. Den er aktuelt p\u00e5 vandring rundt i landet, fordi han godt vil fort\u00e6lle sin historie til den brede offentlighed. Netop i disse dage stilles den op p\u00e5 r\u00e5dhuset i Holstebro.<\/p>\n
Samtidig tilbyder han foredrag om emnet og har ogs\u00e5 r\u00e5dgivet Ovartaci-museet i Aarhus om, hvordan de kan opn\u00e5 en god rumlig atmosf\u00e6re efter den ufrivillige flytning til Journalisth\u00f8jskolens gamle bygning i Aarhus N.<\/p>\n
Staten b\u00f8r g\u00e5 forrest<\/h3>\n
Anders Gammelgaard er s\u00e6rligt \u00e6rgerlig over, at staten ikke bygger mere ambiti\u00f8st.<\/p>\n
\u201dStaten burde jo g\u00e5 forrest \u2013 hvem skal ellers g\u00f8re det? Men n\u00e5r man ser p\u00e5 de nye hospitaler, der opf\u00f8res i disse \u00e5r, og sammenligner med de fine gamle hospitalsbygninger, vi har, er det tydeligt, at det g\u00f8r den ikke. Om det nye psykiatriske hospital i Skejby kan man s\u00e5ledes sige: Opgaven blev l\u00f8st \u2013 men patienten d\u00f8de\u201d.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
Lektor Anders Gammelgaard Nielsen st\u00e5r i biblioteket p\u00e5 den nybyggede arkitektskole i Aarhus. Her er h\u00f8jt til loftet, her dufter af tr\u00e6, her er lyst, og en gruppe studerende sidder i l\u00e6nestole i hj\u00f8rnet og snakker. Her er atmosf\u00e6re.<\/p>\n
Og det er ved at v\u00e6re en sj\u00e6ldenhed. Anders Gammelgaard har i flere \u00e5r forsket i rumlige atmosf\u00e6rer og har forfattet en bog om emnet. Heri analyserer han ni rum fra vikingetiden til i dag.<\/p>\n
Stoflighed og variation<\/h3>\n
Han h\u00f8rte i \u00e5revis arkitekter tale om, hvordan nyere byggeri var atmosf\u00e6reforladt og besluttede s\u00e5 at unders\u00f8ge, om det var rigtigt. Og lad os bare udl\u00f8se sp\u00e6ndingen med det samme: Det var det.<\/p>\n
\u201dDer er en k\u00e6mpe forskel p\u00e5 rum, der er frembragt h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt over dem, der er frembragt med de tidligste maskiner og s\u00e5 det fuldt industrialiserede byggeri efter 2. verdenskrig. I de tidlige rum er der en stor stoflighed og variation i rummet. I dag er rummene i h\u00f8j grad ens uanset, om der er tale om hospitaler, kontorer eller private hjem. Det er ironisk, at vi har str\u00e6bt efter den h\u00f8jeste grad af perfektion \u2013 og nu har vi den, men vi kan ikke holde den ud\u201d, siger Anders Gammelgaard Nielsen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Og hvorfor har vi s\u00e5 en industriel byggekultur i dag? If\u00f8lge Anders er den blot et billede p\u00e5 vores kultur i \u00f8vrigt: Den er et udtryk for den rationalitet og optimering, vi har str\u00e6bt efter.<\/p>\n
Det irregul\u00e6re menneske<\/h3>\n
Men atmosf\u00e6re opst\u00e5r netop i det uens: I de sm\u00e5 fejl og variationer i materialerne, der p\u00e5virker vores sanser.<\/p>\n
\u201dGrunden til, at vi befinder os godt i rum, der er h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt fremstillet, er, at vi kan forholde os kropsligt til dem, fordi vi ogs\u00e5 selv er irregul\u00e6re. Vi kan ikke interagere med flader af glas, fordi de er helt sterile, helt perfekte.\u201d<\/p>\n
Intet teknologisk fix<\/h3>\n
I dag eksperimenteres der s\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus \u2013 med at udvikle computerbaserede teknikker, der kan kompensere for den manglende variation. Netop nu arbejder en studerende i skolens v\u00e6rksted med at programmere en robot til at lave ornamenter i ler, s\u00e5 den type detaljer kan finde vej tilbage i byggeriet uden, at effektiviteten kompromitteres.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Og en schweizisk tegnestue har bygget en maskine, der fors\u00f8ger at mime h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt byggeri.<\/p>\n
\u201dDe kan bygge s\u00e5dan nogle v\u00e6gge, der svinger. Men man kan se p\u00e5 300 meters afstand, at det er bygget af en robot\u201d, siger Anders Gammelgaard.<\/p>\n
Han tror ikke p\u00e5, at et teknologisk fix kan give os det traditionelle byggeris kvaliteter tilbage. Derfor er hans konklusion ogs\u00e5 ret nedsl\u00e5ende: Der er ingen vej tilbage.<\/p>\n
\u201dDe sterile rum er en konsekvens af den m\u00e5de, vi har bygget samfundet op p\u00e5. S\u00e5 vi kan lige s\u00e5 godt l\u00e6re at elske dem.\u201d<\/p>\n
Vandreudstilling og foredrag<\/h3>\n
Som led i arbejdet har Anders Gammelgaard udviklet en udstilling, som ogs\u00e5 lyder navnet \u201dRumlige Atmosf\u00e6rer\u201d. Den er aktuelt p\u00e5 vandring rundt i landet, fordi han godt vil fort\u00e6lle sin historie til den brede offentlighed. Netop i disse dage stilles den op p\u00e5 r\u00e5dhuset i Holstebro.<\/p>\n
Samtidig tilbyder han foredrag om emnet og har ogs\u00e5 r\u00e5dgivet Ovartaci-museet i Aarhus om, hvordan de kan opn\u00e5 en god rumlig atmosf\u00e6re efter den ufrivillige flytning til Journalisth\u00f8jskolens gamle bygning i Aarhus N.<\/p>\n
Staten b\u00f8r g\u00e5 forrest<\/h3>\n
Anders Gammelgaard er s\u00e6rligt \u00e6rgerlig over, at staten ikke bygger mere ambiti\u00f8st.<\/p>\n
\u201dStaten burde jo g\u00e5 forrest \u2013 hvem skal ellers g\u00f8re det? Men n\u00e5r man ser p\u00e5 de nye hospitaler, der opf\u00f8res i disse \u00e5r, og sammenligner med de fine gamle hospitalsbygninger, vi har, er det tydeligt, at det g\u00f8r den ikke. Om det nye psykiatriske hospital i Skejby kan man s\u00e5ledes sige: Opgaven blev l\u00f8st \u2013 men patienten d\u00f8de\u201d.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>