FORGRENINGERNES F\u00d8RSTEHJ\u00c6LPER<\/h1>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>\n15.06.2022<\/h2>\n
I dagens tr\u00e6industri er spildet enormt \u2013 og der er n\u00e6rmest kun tre sorter, der duer. Anders Kruse Aagaard forsker i, hvordan nye sorter kan finde vej ind i byggeriet, og hvordan vi kan anvende tr\u00e6ets ressourcer bedre.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nSkiver og firkanter. Det er i grove tr\u00e6k, hvad vores tr\u00e6 bliver til, n\u00e5r det har v\u00e6ret en tur p\u00e5 savv\u00e6rket. Det er nemlig de former, der passer til det industrialiserede byggeri og de lovgivningsm\u00e6ssige standarder, der hersker.<\/p>\n
Men p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus g\u00e5r der forskere rundt, som forestiller sig en bedre verden. En, hvor tr\u00e6ets oprindelige former finder vej tilbage i byggeriet \u2013 men vel at m\u00e6rke med h\u00f8jteknologiens hj\u00e6lp.<\/p>\n
Thinking Wood<\/h3>\n
En af disse forskere er lektor Anders Kruse Aagaard. Og han t\u00e6nker tr\u00e6 de fleste af d\u00f8gnets v\u00e5gne timer. Senest har hans og lektor Niels Martin Larsens udstilling, Thinking Wood<\/em>, s\u00e5ledes st\u00e5et til skue p\u00e5 skolen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Her kunne man se tr\u00e6stykker i svungne former, som har v\u00e6ret i d\u2019herrers barkede n\u00e6ver \u2013 og i robottens metalliske kl\u00f8er. For det hele bygger p\u00e5 et samspil mellem mennesker og maskiner.<\/p>\n
Computeren kan overskue enorme m\u00e6ngder data og hj\u00e6lpe mennesket med at identificere de bedst egnede stykker til et givent form\u00e5l.<\/p>\n
\u201dVi har haft et samarbejde med et savv\u00e6rk, hvor de krumme forgreninger og stammer blev 3D-scannet og lagt i en database, s\u00e5 vi fik en slags digitale tvillinger af hvert stykke tr\u00e6. S\u00e5 kodede vi en software som muliggjorde, at man kan tegne en krum form i et projekt, hvorefter computeren tjekker databasen og finder det bedst egnede stykke tr\u00e6. Det bliver aldrig 100%, som man har tegnet det \u2013 men beh\u00f8ver det ogs\u00e5 v\u00e6re det?\u201d, sp\u00f8rger Anders retorisk.<\/p>\n
Tag tr\u00e6ets egenskaber seri\u00f8st<\/h3>\n
I moderne husbyggeri er fremgangsm\u00e5den en anden. Her ringer man til limtr\u00e6sfabrikken, som limer nogle helt lige br\u00e6dder sammen til en krum form. Man er n\u00f8dt til at indf\u00f8je st\u00e5l i dem, for at de ikke skal springe op igen og typisk ogs\u00e5 samle bj\u00e6lkerne med st\u00e5lbeslag I stedet kunne man m\u00e5ske have brugt et stykke h\u00e5rdt b\u00f8getr\u00e6. Det kan opn\u00e5 samme stivhed som st\u00e5l, fort\u00e6ller Anders.<\/p>\n
\u201dHvis vi skal bygge s\u00e5 meget i tr\u00e6 fremover, m\u00e5 man t\u00e6nke over ressourcerne. Behovet bliver s\u00e5 stort, at vi skal have et mere nuanceret syn p\u00e5, hvilket tr\u00e6 vi bruger \u2013 og tage materialets egenskaber mere seri\u00f8st\u201d.<\/p>\n
Eksempelvis kasserer vi i dag enorme m\u00e6ngder tr\u00e6 fra regnskoven, fordi det lugter af sved i en periode efter f\u00e6ldningen. Det vil Hr. og Fru Danmark ikke tolerere fra de nye havem\u00f8bler.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\u201dDen nye bro bag Bymuseet er faktisk bygget af s\u00e5dan noget jungletr\u00e6. Og nej, det lugter ikke specielt godt det f\u00f8rste \u00e5rs tid\u201d, vedg\u00e5r Anders.<\/p>\n
Altid snittet<\/h3>\n
Anders Kruse Aagaards k\u00e6rlighed til tr\u00e6 er en gammel sag, men tr\u00e6 ruster som bekendt ikke. Som dreng i Gug ved Aalborg blev der snittet i pinde og lavet sl\u00f8jd, s\u00e5 savsmuldet f\u00f8g om \u00f8rerne. Tegning og billedkunst var ogs\u00e5 hyppige sysler.<\/p>\n
Men da han var dygtig til de boglige fag, blev h\u00e5ndv\u00e6rket betragtet som et rent hobbyprojekt af de voksne og af ham selv. I 8. klasse kom han i praktik p\u00e5 kommunens arkitektkontor, og det var her, dr\u00f8mmen om faget tog form.<\/p>\n
Efter gymnasietiden aftjente han sin v\u00e6rnepligt og tog forefaldende arbejde. Han arbejdede bl.a. p\u00e5 et etikettetrykkeri. En fork\u00e6rlighed for store maskiner syntes at g\u00e5 igen, og her 22 \u00e5r senere bruger han da ogs\u00e5 en stor del af sin tid med at fr\u00e6se eller h\u00e5ndtere en af skolens andre store maskiner i de veludstyrede v\u00e6rksteder.<\/p>\n
Forst\u00e5 maskinen og materialet<\/h3>\n
Mange af maskinerne var han selv med til at udv\u00e6lge til skolen, da de skulle k\u00f8bes. Derfor gav det ogs\u00e5 god mening, at han s\u00f8gte, da der blev sl\u00e5et en ph.d.-stilling op, som tog udgangspunkt i den nye maskinpark. Ph.d.-afhandlingen, Bespoke Fragments<\/em>, fik en digital vinkel og behandlede tre materialer: Tr\u00e6, st\u00e5l og beton.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n\u201dDer var en del eksisterende forskning i at bruge digitale v\u00e6rkt\u00f8jer til at frembringe bestemte former. Jeg vendte det p\u00e5 hovedet og ville forst\u00e5 maskinen og materialet og s\u00e5 se, hvad det kunne kaste af sig.\u201d<\/p>\n
Unders\u00f8gelsen blev en iterativ proces, hvor han pr\u00f8vede noget af, s\u00e5 hvad det bragte, tilpassede og pr\u00f8vede p\u00e5 ny. Det er ogs\u00e5 modellen for den forskning, han i dag bedriver.<\/p>\n
\u201dN\u00e5r man tegner i selve materialerne, tegner man ikke s\u00e5 meget f\u00e6rdige billeder. Man tegner en streg, som informerer den n\u00e6ste streg. S\u00e5 fl\u00e6kkes materialet m\u00e5ske, og det informerer de n\u00e6ste valg. Man bygger tegninger eller geometrier op. Opskrifter, workflows og procedurer. P\u00e5 den m\u00e5de k\u00e6der man arkitektens tegninger sammen med maskinen og materialet\u201d, forklarer Anders.<\/p>\n
Det uforudsigelige tr\u00e6<\/h3>\n
Den proces er en evig penduleren mellem kaos og kontrol.<\/p>\n
\u201dDet handler om at arbejde med forskellige dom\u00e6ner: Det virkelige, det virtuelle, det uforudsigelige og kontrollen. S\u00e5 lader man materialets egen dagsorden skinne igennem. Man m\u00e5 ikke forcere en kontrol ned over det, for s\u00e5 mister man muligheder.\u201d<\/p>\n
Flere sorter<\/h3>\n
Muligheder mister man ogs\u00e5, hvis man kun anvender nogle ganske f\u00e5 tr\u00e6sorter. Klimakrisen er ogs\u00e5 en biodiversitetskrise, og hvis vi skal til at dyrke gigantiske arealer med en enkelt sort for at underst\u00f8tte tr\u00e6byggeriet, risikerer vi en lige s\u00e5 gigantisk biodiversitetskrise, forklarer Anders, som derfor eksperimenterer med bl.a. eg og b\u00f8g sammen med lektor Niels Martin Larsen i forskningsprojektet Material Imagination<\/em>.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\u201dVi vil godt gent\u00e6nke arkitekturen: Hvis skoven skal v\u00e6re vores prim\u00e6re ressource, skal den have lov til at s\u00e6tte sit aftryk p\u00e5 den m\u00e5de, vi bor p\u00e5. S\u00e5 hvilke andre akt\u00f8rer er der i skoven? Der er dyr, luft og jord. Fungerer det for dem med en enkelt sort?\u201d<\/p>\n
Den mest gennemgribende konsekvens ved Anders\u2019 forskning vil dog v\u00e6re reduktionen af kasseret tr\u00e6.<\/p>\n
\u201dVi angriber problemet med h\u00f8jteknologi, idet vi bruger computere og digital fabrikation til at overskue den kompleksitet, som tr\u00e6et har. I dag kan man ikke overskue den, og derfor saver man bare ud til br\u00e6dder og smider resten v\u00e6k\u201d.<\/p>\n
Ringene og snoningerne<\/h3>\n
Kunsten er at lade tr\u00e6ets former med-definere de stykker tr\u00e6, vi skal bruge.<\/p>\n
\u201dTr\u00e6et vokser p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, fordi det er strukturelt godt for det at vokse s\u00e5dan. Det snor sig, det har ringe. Der er ikke noget i det, der peger p\u00e5, at firkanter ekstruderede p\u00e5 langs skulle v\u00e6re godt. Det har vi fundet p\u00e5, fordi det er nemt\u201d, siger Anders.<\/p>\n
Tr\u00e6industrien er enormt avanceret, s\u00e5 det er ikke fordi, der mangler teknologi i produktionen. 3D-scanning, GPS-tagging og droneoverv\u00e5gning hj\u00e6lper med at optimere processerne. Man vurderer tr\u00e6ets kvalitet og producerer s\u00e5 skiver og firkanter, mens man i \u00f8vrigt optimerer til nogle lovbestemte standarder.<\/p>\n
\u201dMen der er ingen diskussion om de standarder og om, hvorvidt vores nuv\u00e6rende maskiner og materialer matcher de m\u00e5der, vi vil bo p\u00e5\u201d.<\/p>\n
Nye samarbejder<\/h3>\n
I Danmark bliver det dog lovpligtigt at udf\u00f8re livscyklus-beregninger (LCA-beregninger) p\u00e5 CO2-aftrykket i alt nybyggeri fra 2023, og dermed tages endnu et skridt i retning af mere tr\u00e6 i byggeriet. Med andre ord kommer verden langsomt til at bev\u00e6ge sig derhen, hvor Anders Kruse Aagaard allerede befinder sig: Et sted, hvor tr\u00e6 b\u00e5de fylder mere og udnyttes langt bedre, end det er tilf\u00e6ldet i dag. Hvor dets knaster og forgreninger ikke er fjender, der skal elimineres, men vilk\u00e5r, der skal arbejdes med.<\/p>\n
\u201dDet n\u00e6ste skridt bliver et udvidet samarbejde med tegnestuer og med tr\u00e6- og byggeindustrien. Vi vil \u00e6ndre synet p\u00e5, hvordan vi skal bygge, og af hvad.\u201d<\/p>\n
Revolutionen skal nok komme \u2013 den bobler i v\u00e6rkstedet p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus. Og den bliver en god nyhed for b\u00e5de luften, jorden, dyrene, menneskene \u2013 og tr\u00e6erne.<\/p>\n
Fakta<\/h3>\n
Se Anders\u2019 forskningsprofil i databasen Pure<\/a>.<\/p>\n
Anders og Niels Martin Larsen stiftere af Arctic Wood Architecture Network<\/a>.<\/p>\n
15.06.2022<\/h2>\n
I dagens tr\u00e6industri er spildet enormt \u2013 og der er n\u00e6rmest kun tre sorter, der duer. Anders Kruse Aagaard forsker i, hvordan nye sorter kan finde vej ind i byggeriet, og hvordan vi kan anvende tr\u00e6ets ressourcer bedre.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nSkiver og firkanter. Det er i grove tr\u00e6k, hvad vores tr\u00e6 bliver til, n\u00e5r det har v\u00e6ret en tur p\u00e5 savv\u00e6rket. Det er nemlig de former, der passer til det industrialiserede byggeri og de lovgivningsm\u00e6ssige standarder, der hersker.<\/p>\n
Men p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus g\u00e5r der forskere rundt, som forestiller sig en bedre verden. En, hvor tr\u00e6ets oprindelige former finder vej tilbage i byggeriet \u2013 men vel at m\u00e6rke med h\u00f8jteknologiens hj\u00e6lp.<\/p>\n
Thinking Wood<\/h3>\n
En af disse forskere er lektor Anders Kruse Aagaard. Og han t\u00e6nker tr\u00e6 de fleste af d\u00f8gnets v\u00e5gne timer. Senest har hans og lektor Niels Martin Larsens udstilling, Thinking Wood<\/em>, s\u00e5ledes st\u00e5et til skue p\u00e5 skolen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Her kunne man se tr\u00e6stykker i svungne former, som har v\u00e6ret i d\u2019herrers barkede n\u00e6ver \u2013 og i robottens metalliske kl\u00f8er. For det hele bygger p\u00e5 et samspil mellem mennesker og maskiner.<\/p>\n
Computeren kan overskue enorme m\u00e6ngder data og hj\u00e6lpe mennesket med at identificere de bedst egnede stykker til et givent form\u00e5l.<\/p>\n
\u201dVi har haft et samarbejde med et savv\u00e6rk, hvor de krumme forgreninger og stammer blev 3D-scannet og lagt i en database, s\u00e5 vi fik en slags digitale tvillinger af hvert stykke tr\u00e6. S\u00e5 kodede vi en software som muliggjorde, at man kan tegne en krum form i et projekt, hvorefter computeren tjekker databasen og finder det bedst egnede stykke tr\u00e6. Det bliver aldrig 100%, som man har tegnet det \u2013 men beh\u00f8ver det ogs\u00e5 v\u00e6re det?\u201d, sp\u00f8rger Anders retorisk.<\/p>\n
Tag tr\u00e6ets egenskaber seri\u00f8st<\/h3>\n
I moderne husbyggeri er fremgangsm\u00e5den en anden. Her ringer man til limtr\u00e6sfabrikken, som limer nogle helt lige br\u00e6dder sammen til en krum form. Man er n\u00f8dt til at indf\u00f8je st\u00e5l i dem, for at de ikke skal springe op igen og typisk ogs\u00e5 samle bj\u00e6lkerne med st\u00e5lbeslag I stedet kunne man m\u00e5ske have brugt et stykke h\u00e5rdt b\u00f8getr\u00e6. Det kan opn\u00e5 samme stivhed som st\u00e5l, fort\u00e6ller Anders.<\/p>\n
\u201dHvis vi skal bygge s\u00e5 meget i tr\u00e6 fremover, m\u00e5 man t\u00e6nke over ressourcerne. Behovet bliver s\u00e5 stort, at vi skal have et mere nuanceret syn p\u00e5, hvilket tr\u00e6 vi bruger \u2013 og tage materialets egenskaber mere seri\u00f8st\u201d.<\/p>\n
Eksempelvis kasserer vi i dag enorme m\u00e6ngder tr\u00e6 fra regnskoven, fordi det lugter af sved i en periode efter f\u00e6ldningen. Det vil Hr. og Fru Danmark ikke tolerere fra de nye havem\u00f8bler.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\u201dDen nye bro bag Bymuseet er faktisk bygget af s\u00e5dan noget jungletr\u00e6. Og nej, det lugter ikke specielt godt det f\u00f8rste \u00e5rs tid\u201d, vedg\u00e5r Anders.<\/p>\n
Altid snittet<\/h3>\n
Anders Kruse Aagaards k\u00e6rlighed til tr\u00e6 er en gammel sag, men tr\u00e6 ruster som bekendt ikke. Som dreng i Gug ved Aalborg blev der snittet i pinde og lavet sl\u00f8jd, s\u00e5 savsmuldet f\u00f8g om \u00f8rerne. Tegning og billedkunst var ogs\u00e5 hyppige sysler.<\/p>\n
Men da han var dygtig til de boglige fag, blev h\u00e5ndv\u00e6rket betragtet som et rent hobbyprojekt af de voksne og af ham selv. I 8. klasse kom han i praktik p\u00e5 kommunens arkitektkontor, og det var her, dr\u00f8mmen om faget tog form.<\/p>\n
Efter gymnasietiden aftjente han sin v\u00e6rnepligt og tog forefaldende arbejde. Han arbejdede bl.a. p\u00e5 et etikettetrykkeri. En fork\u00e6rlighed for store maskiner syntes at g\u00e5 igen, og her 22 \u00e5r senere bruger han da ogs\u00e5 en stor del af sin tid med at fr\u00e6se eller h\u00e5ndtere en af skolens andre store maskiner i de veludstyrede v\u00e6rksteder.<\/p>\n
Forst\u00e5 maskinen og materialet<\/h3>\n
Mange af maskinerne var han selv med til at udv\u00e6lge til skolen, da de skulle k\u00f8bes. Derfor gav det ogs\u00e5 god mening, at han s\u00f8gte, da der blev sl\u00e5et en ph.d.-stilling op, som tog udgangspunkt i den nye maskinpark. Ph.d.-afhandlingen, Bespoke Fragments<\/em>, fik en digital vinkel og behandlede tre materialer: Tr\u00e6, st\u00e5l og beton.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n\u201dDer var en del eksisterende forskning i at bruge digitale v\u00e6rkt\u00f8jer til at frembringe bestemte former. Jeg vendte det p\u00e5 hovedet og ville forst\u00e5 maskinen og materialet og s\u00e5 se, hvad det kunne kaste af sig.\u201d<\/p>\n
Unders\u00f8gelsen blev en iterativ proces, hvor han pr\u00f8vede noget af, s\u00e5 hvad det bragte, tilpassede og pr\u00f8vede p\u00e5 ny. Det er ogs\u00e5 modellen for den forskning, han i dag bedriver.<\/p>\n
\u201dN\u00e5r man tegner i selve materialerne, tegner man ikke s\u00e5 meget f\u00e6rdige billeder. Man tegner en streg, som informerer den n\u00e6ste streg. S\u00e5 fl\u00e6kkes materialet m\u00e5ske, og det informerer de n\u00e6ste valg. Man bygger tegninger eller geometrier op. Opskrifter, workflows og procedurer. P\u00e5 den m\u00e5de k\u00e6der man arkitektens tegninger sammen med maskinen og materialet\u201d, forklarer Anders.<\/p>\n
Det uforudsigelige tr\u00e6<\/h3>\n
Den proces er en evig penduleren mellem kaos og kontrol.<\/p>\n
\u201dDet handler om at arbejde med forskellige dom\u00e6ner: Det virkelige, det virtuelle, det uforudsigelige og kontrollen. S\u00e5 lader man materialets egen dagsorden skinne igennem. Man m\u00e5 ikke forcere en kontrol ned over det, for s\u00e5 mister man muligheder.\u201d<\/p>\n
Flere sorter<\/h3>\n
Muligheder mister man ogs\u00e5, hvis man kun anvender nogle ganske f\u00e5 tr\u00e6sorter. Klimakrisen er ogs\u00e5 en biodiversitetskrise, og hvis vi skal til at dyrke gigantiske arealer med en enkelt sort for at underst\u00f8tte tr\u00e6byggeriet, risikerer vi en lige s\u00e5 gigantisk biodiversitetskrise, forklarer Anders, som derfor eksperimenterer med bl.a. eg og b\u00f8g sammen med lektor Niels Martin Larsen i forskningsprojektet Material Imagination<\/em>.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\u201dVi vil godt gent\u00e6nke arkitekturen: Hvis skoven skal v\u00e6re vores prim\u00e6re ressource, skal den have lov til at s\u00e6tte sit aftryk p\u00e5 den m\u00e5de, vi bor p\u00e5. S\u00e5 hvilke andre akt\u00f8rer er der i skoven? Der er dyr, luft og jord. Fungerer det for dem med en enkelt sort?\u201d<\/p>\n
Den mest gennemgribende konsekvens ved Anders\u2019 forskning vil dog v\u00e6re reduktionen af kasseret tr\u00e6.<\/p>\n
\u201dVi angriber problemet med h\u00f8jteknologi, idet vi bruger computere og digital fabrikation til at overskue den kompleksitet, som tr\u00e6et har. I dag kan man ikke overskue den, og derfor saver man bare ud til br\u00e6dder og smider resten v\u00e6k\u201d.<\/p>\n
Ringene og snoningerne<\/h3>\n
Kunsten er at lade tr\u00e6ets former med-definere de stykker tr\u00e6, vi skal bruge.<\/p>\n
\u201dTr\u00e6et vokser p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, fordi det er strukturelt godt for det at vokse s\u00e5dan. Det snor sig, det har ringe. Der er ikke noget i det, der peger p\u00e5, at firkanter ekstruderede p\u00e5 langs skulle v\u00e6re godt. Det har vi fundet p\u00e5, fordi det er nemt\u201d, siger Anders.<\/p>\n
Tr\u00e6industrien er enormt avanceret, s\u00e5 det er ikke fordi, der mangler teknologi i produktionen. 3D-scanning, GPS-tagging og droneoverv\u00e5gning hj\u00e6lper med at optimere processerne. Man vurderer tr\u00e6ets kvalitet og producerer s\u00e5 skiver og firkanter, mens man i \u00f8vrigt optimerer til nogle lovbestemte standarder.<\/p>\n
\u201dMen der er ingen diskussion om de standarder og om, hvorvidt vores nuv\u00e6rende maskiner og materialer matcher de m\u00e5der, vi vil bo p\u00e5\u201d.<\/p>\n
Nye samarbejder<\/h3>\n
I Danmark bliver det dog lovpligtigt at udf\u00f8re livscyklus-beregninger (LCA-beregninger) p\u00e5 CO2-aftrykket i alt nybyggeri fra 2023, og dermed tages endnu et skridt i retning af mere tr\u00e6 i byggeriet. Med andre ord kommer verden langsomt til at bev\u00e6ge sig derhen, hvor Anders Kruse Aagaard allerede befinder sig: Et sted, hvor tr\u00e6 b\u00e5de fylder mere og udnyttes langt bedre, end det er tilf\u00e6ldet i dag. Hvor dets knaster og forgreninger ikke er fjender, der skal elimineres, men vilk\u00e5r, der skal arbejdes med.<\/p>\n
\u201dDet n\u00e6ste skridt bliver et udvidet samarbejde med tegnestuer og med tr\u00e6- og byggeindustrien. Vi vil \u00e6ndre synet p\u00e5, hvordan vi skal bygge, og af hvad.\u201d<\/p>\n
Revolutionen skal nok komme \u2013 den bobler i v\u00e6rkstedet p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus. Og den bliver en god nyhed for b\u00e5de luften, jorden, dyrene, menneskene \u2013 og tr\u00e6erne.<\/p>\n
Fakta<\/h3>\n
Se Anders\u2019 forskningsprofil i databasen Pure<\/a>.<\/p>\n
Anders og Niels Martin Larsen stiftere af Arctic Wood Architecture Network<\/a>.<\/p>\n
Skiver og firkanter. Det er i grove tr\u00e6k, hvad vores tr\u00e6 bliver til, n\u00e5r det har v\u00e6ret en tur p\u00e5 savv\u00e6rket. Det er nemlig de former, der passer til det industrialiserede byggeri og de lovgivningsm\u00e6ssige standarder, der hersker.<\/p>\n
Men p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus g\u00e5r der forskere rundt, som forestiller sig en bedre verden. En, hvor tr\u00e6ets oprindelige former finder vej tilbage i byggeriet \u2013 men vel at m\u00e6rke med h\u00f8jteknologiens hj\u00e6lp.<\/p>\n
Thinking Wood<\/h3>\n
En af disse forskere er lektor Anders Kruse Aagaard. Og han t\u00e6nker tr\u00e6 de fleste af d\u00f8gnets v\u00e5gne timer. Senest har hans og lektor Niels Martin Larsens udstilling, Thinking Wood<\/em>, s\u00e5ledes st\u00e5et til skue p\u00e5 skolen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Her kunne man se tr\u00e6stykker i svungne former, som har v\u00e6ret i d\u2019herrers barkede n\u00e6ver \u2013 og i robottens metalliske kl\u00f8er. For det hele bygger p\u00e5 et samspil mellem mennesker og maskiner.<\/p>\n
Computeren kan overskue enorme m\u00e6ngder data og hj\u00e6lpe mennesket med at identificere de bedst egnede stykker til et givent form\u00e5l.<\/p>\n
\u201dVi har haft et samarbejde med et savv\u00e6rk, hvor de krumme forgreninger og stammer blev 3D-scannet og lagt i en database, s\u00e5 vi fik en slags digitale tvillinger af hvert stykke tr\u00e6. S\u00e5 kodede vi en software som muliggjorde, at man kan tegne en krum form i et projekt, hvorefter computeren tjekker databasen og finder det bedst egnede stykke tr\u00e6. Det bliver aldrig 100%, som man har tegnet det \u2013 men beh\u00f8ver det ogs\u00e5 v\u00e6re det?\u201d, sp\u00f8rger Anders retorisk.<\/p>\n
Tag tr\u00e6ets egenskaber seri\u00f8st<\/h3>\n
I moderne husbyggeri er fremgangsm\u00e5den en anden. Her ringer man til limtr\u00e6sfabrikken, som limer nogle helt lige br\u00e6dder sammen til en krum form. Man er n\u00f8dt til at indf\u00f8je st\u00e5l i dem, for at de ikke skal springe op igen og typisk ogs\u00e5 samle bj\u00e6lkerne med st\u00e5lbeslag I stedet kunne man m\u00e5ske have brugt et stykke h\u00e5rdt b\u00f8getr\u00e6. Det kan opn\u00e5 samme stivhed som st\u00e5l, fort\u00e6ller Anders.<\/p>\n
\u201dHvis vi skal bygge s\u00e5 meget i tr\u00e6 fremover, m\u00e5 man t\u00e6nke over ressourcerne. Behovet bliver s\u00e5 stort, at vi skal have et mere nuanceret syn p\u00e5, hvilket tr\u00e6 vi bruger \u2013 og tage materialets egenskaber mere seri\u00f8st\u201d.<\/p>\n
Eksempelvis kasserer vi i dag enorme m\u00e6ngder tr\u00e6 fra regnskoven, fordi det lugter af sved i en periode efter f\u00e6ldningen. Det vil Hr. og Fru Danmark ikke tolerere fra de nye havem\u00f8bler.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\u201dDen nye bro bag Bymuseet er faktisk bygget af s\u00e5dan noget jungletr\u00e6. Og nej, det lugter ikke specielt godt det f\u00f8rste \u00e5rs tid\u201d, vedg\u00e5r Anders.<\/p>\n
Altid snittet<\/h3>\n
Anders Kruse Aagaards k\u00e6rlighed til tr\u00e6 er en gammel sag, men tr\u00e6 ruster som bekendt ikke. Som dreng i Gug ved Aalborg blev der snittet i pinde og lavet sl\u00f8jd, s\u00e5 savsmuldet f\u00f8g om \u00f8rerne. Tegning og billedkunst var ogs\u00e5 hyppige sysler.<\/p>\n
Men da han var dygtig til de boglige fag, blev h\u00e5ndv\u00e6rket betragtet som et rent hobbyprojekt af de voksne og af ham selv. I 8. klasse kom han i praktik p\u00e5 kommunens arkitektkontor, og det var her, dr\u00f8mmen om faget tog form.<\/p>\n
Efter gymnasietiden aftjente han sin v\u00e6rnepligt og tog forefaldende arbejde. Han arbejdede bl.a. p\u00e5 et etikettetrykkeri. En fork\u00e6rlighed for store maskiner syntes at g\u00e5 igen, og her 22 \u00e5r senere bruger han da ogs\u00e5 en stor del af sin tid med at fr\u00e6se eller h\u00e5ndtere en af skolens andre store maskiner i de veludstyrede v\u00e6rksteder.<\/p>\n
Forst\u00e5 maskinen og materialet<\/h3>\n
Mange af maskinerne var han selv med til at udv\u00e6lge til skolen, da de skulle k\u00f8bes. Derfor gav det ogs\u00e5 god mening, at han s\u00f8gte, da der blev sl\u00e5et en ph.d.-stilling op, som tog udgangspunkt i den nye maskinpark. Ph.d.-afhandlingen, Bespoke Fragments<\/em>, fik en digital vinkel og behandlede tre materialer: Tr\u00e6, st\u00e5l og beton.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\u201dDer var en del eksisterende forskning i at bruge digitale v\u00e6rkt\u00f8jer til at frembringe bestemte former. Jeg vendte det p\u00e5 hovedet og ville forst\u00e5 maskinen og materialet og s\u00e5 se, hvad det kunne kaste af sig.\u201d<\/p>\n
Unders\u00f8gelsen blev en iterativ proces, hvor han pr\u00f8vede noget af, s\u00e5 hvad det bragte, tilpassede og pr\u00f8vede p\u00e5 ny. Det er ogs\u00e5 modellen for den forskning, han i dag bedriver.<\/p>\n
\u201dN\u00e5r man tegner i selve materialerne, tegner man ikke s\u00e5 meget f\u00e6rdige billeder. Man tegner en streg, som informerer den n\u00e6ste streg. S\u00e5 fl\u00e6kkes materialet m\u00e5ske, og det informerer de n\u00e6ste valg. Man bygger tegninger eller geometrier op. Opskrifter, workflows og procedurer. P\u00e5 den m\u00e5de k\u00e6der man arkitektens tegninger sammen med maskinen og materialet\u201d, forklarer Anders.<\/p>\n
Det uforudsigelige tr\u00e6<\/h3>\n
Den proces er en evig penduleren mellem kaos og kontrol.<\/p>\n
\u201dDet handler om at arbejde med forskellige dom\u00e6ner: Det virkelige, det virtuelle, det uforudsigelige og kontrollen. S\u00e5 lader man materialets egen dagsorden skinne igennem. Man m\u00e5 ikke forcere en kontrol ned over det, for s\u00e5 mister man muligheder.\u201d<\/p>\n
Flere sorter<\/h3>\n
Muligheder mister man ogs\u00e5, hvis man kun anvender nogle ganske f\u00e5 tr\u00e6sorter. Klimakrisen er ogs\u00e5 en biodiversitetskrise, og hvis vi skal til at dyrke gigantiske arealer med en enkelt sort for at underst\u00f8tte tr\u00e6byggeriet, risikerer vi en lige s\u00e5 gigantisk biodiversitetskrise, forklarer Anders, som derfor eksperimenterer med bl.a. eg og b\u00f8g sammen med lektor Niels Martin Larsen i forskningsprojektet Material Imagination<\/em>.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>
\u201dVi vil godt gent\u00e6nke arkitekturen: Hvis skoven skal v\u00e6re vores prim\u00e6re ressource, skal den have lov til at s\u00e6tte sit aftryk p\u00e5 den m\u00e5de, vi bor p\u00e5. S\u00e5 hvilke andre akt\u00f8rer er der i skoven? Der er dyr, luft og jord. Fungerer det for dem med en enkelt sort?\u201d<\/p>\n
Den mest gennemgribende konsekvens ved Anders\u2019 forskning vil dog v\u00e6re reduktionen af kasseret tr\u00e6.<\/p>\n
\u201dVi angriber problemet med h\u00f8jteknologi, idet vi bruger computere og digital fabrikation til at overskue den kompleksitet, som tr\u00e6et har. I dag kan man ikke overskue den, og derfor saver man bare ud til br\u00e6dder og smider resten v\u00e6k\u201d.<\/p>\n
Ringene og snoningerne<\/h3>\n
Kunsten er at lade tr\u00e6ets former med-definere de stykker tr\u00e6, vi skal bruge.<\/p>\n
\u201dTr\u00e6et vokser p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, fordi det er strukturelt godt for det at vokse s\u00e5dan. Det snor sig, det har ringe. Der er ikke noget i det, der peger p\u00e5, at firkanter ekstruderede p\u00e5 langs skulle v\u00e6re godt. Det har vi fundet p\u00e5, fordi det er nemt\u201d, siger Anders.<\/p>\n
Tr\u00e6industrien er enormt avanceret, s\u00e5 det er ikke fordi, der mangler teknologi i produktionen. 3D-scanning, GPS-tagging og droneoverv\u00e5gning hj\u00e6lper med at optimere processerne. Man vurderer tr\u00e6ets kvalitet og producerer s\u00e5 skiver og firkanter, mens man i \u00f8vrigt optimerer til nogle lovbestemte standarder.<\/p>\n
\u201dMen der er ingen diskussion om de standarder og om, hvorvidt vores nuv\u00e6rende maskiner og materialer matcher de m\u00e5der, vi vil bo p\u00e5\u201d.<\/p>\n
Nye samarbejder<\/h3>\n
I Danmark bliver det dog lovpligtigt at udf\u00f8re livscyklus-beregninger (LCA-beregninger) p\u00e5 CO2-aftrykket i alt nybyggeri fra 2023, og dermed tages endnu et skridt i retning af mere tr\u00e6 i byggeriet. Med andre ord kommer verden langsomt til at bev\u00e6ge sig derhen, hvor Anders Kruse Aagaard allerede befinder sig: Et sted, hvor tr\u00e6 b\u00e5de fylder mere og udnyttes langt bedre, end det er tilf\u00e6ldet i dag. Hvor dets knaster og forgreninger ikke er fjender, der skal elimineres, men vilk\u00e5r, der skal arbejdes med.<\/p>\n
\u201dDet n\u00e6ste skridt bliver et udvidet samarbejde med tegnestuer og med tr\u00e6- og byggeindustrien. Vi vil \u00e6ndre synet p\u00e5, hvordan vi skal bygge, og af hvad.\u201d<\/p>\n
Revolutionen skal nok komme \u2013 den bobler i v\u00e6rkstedet p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus. Og den bliver en god nyhed for b\u00e5de luften, jorden, dyrene, menneskene \u2013 og tr\u00e6erne.<\/p>\n
Fakta<\/h3>\n
Se Anders\u2019 forskningsprofil i databasen Pure<\/a>.<\/p>\n
Anders og Niels Martin Larsen stiftere af Arctic Wood Architecture Network<\/a>.<\/p>\n
![\"ARCH4CHANGE:](\"https:\/\/aarch.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/arch4change-400x453-1.png\")
<\/a>