{"id":161455,"date":"2022-08-15T10:11:53","date_gmt":"2022-08-15T08:11:53","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=161455"},"modified":"2023-01-06T13:04:36","modified_gmt":"2023-01-06T12:04:36","slug":"ph-d-projekt-mettes-forskning-skal-afhjaelpe-overophedning-i-danske-boliger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/ph-d-projekt-mettes-forskning-skal-afhjaelpe-overophedning-i-danske-boliger\/","title":{"rendered":"Ph.d.-projekt: Mettes forskning skal afhj\u00e6lpe overophedning i danske boliger"},"content":{"rendered":"
\n

Nyheder<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

Ph.d.-projekt: Mettes forskning skal afhj\u00e6lpe overophedning i danske boliger<\/h1>\n<\/div><\/section>\n

Mette Boisen Lyhne skriver ph.d.-afhandling om indeklima i danske enfamiliehuse. Engang var de for kolde, i dag er de for varme. S\u00e5 hvad g\u00f8r vi?<\/p>\n<\/div><\/section>\n

15.08.2022<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div>

\n
<\/div>

\u201dOp til omkring 1980 var det prim\u00e6re problem med det termiske indeklima (temperaturen i huset, red.), at husene var for ut\u00e6tte og dermed for kolde. Og fra omkring \u00e5r 2000 ser vi, at problemet prim\u00e6rt er overophedning\u201d.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
Mette Boisen Lyhne skriver ph.d. om termisk indeklima.<\/div>Mette Boisen Lyhne skriver ph.d. om termisk indeklima.<\/small><\/div><\/div><\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>

S\u00e5dan siger Mette Boisen Lyhne om udgangspunktet for ph.d.-projektet, som skal unders\u00f8ge termisk indeklima i danske enfamiliehuse i 1900-tallet\u00ad \u2013 specifikt fire typer huse: Murermestervillaen, funkishuset, statsl\u00e5nshuset og parcelhuset.<\/p>\n

Der er en stor masse af disse huse, og rigtigt mange st\u00e5r over for renovering. Og i den proces vil nye strategier for at im\u00f8deg\u00e5 overophedning v\u00e6re yderst velkomne. Mette fokuserer p\u00e5 s\u00e5kaldt passive l\u00f8sninger, dvs. uden brug af energiforbrugende mekanik.<\/p>\n

Skorstenen som ventilation<\/h5>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om vi kan bruge nogle af de \u00e6ldre arkitektoniske elementer aktivt, n\u00e5r husene skal renoveres? Mette henviser til fx tagudh\u00e6ng og solafsk\u00e6rmninger, men ogs\u00e5 skorstenen:<\/p>\n

\u201dI gamle murermestervillaer er den placeret centralt i huset, s\u00e5 den kan afgive varme til alle rum omkring den. I dag kan den f\u00e5 funktion som aftr\u00e6kskanal og dermed lede varme ud af huset\u201d.<\/p>\n

Mette Boisen Lyhne gennemf\u00f8rer et studie af litteraturen i 1900-tallet for at forst\u00e5, hvilken viden man har haft om indeklimaet p\u00e5 forskellige stadier. Men hun kommer ogs\u00e5 til at kigge p\u00e5 konkrete cases \u2013 dvs. fire typer af enfamiliehuse.<\/p>\n

\u201dJeg g\u00e5r f\u00f8rst og fremmest kvalitativt til v\u00e6rks. Jeg gennemf\u00f8rer interviews med beboerne om det termiske indeklima og supplerer med egne m\u00e5linger. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r jeg indsigt i, hvilke arkitektoniske elementer i huset der har betydning for indeklimaet\u201d.<\/p>\n

Aktivere arkitektoniske elementer<\/h5>\n

Resultatet bliver f\u00f8rst og fremmest en arkitekturhistorisk analyse, men derfor forventer Mette alligevel, at der vil v\u00e6re perspektiver for vores fremtidige praksis.<\/p>\n

\u201dForh\u00e5bentlig bliver der ogs\u00e5 inspiration til arkitekterne i forhold til, hvordan vi kan aktivere forskellige arkitektoniske elementer, n\u00e5r vi renoverer \u00e6ldre huse\u201d, siger hun.<\/p>\n

Og s\u00e5 er arbejdet ikke mindst af stor betydning for alle dem, der har det varmt rundt omkring i deres huse i dag.<\/p>\n

\u201dVi befinder os i gennemsnit 16 timer om dagen i vores huse. S\u00e5 indeklimaet er af helt afg\u00f8rende betydning for vores sundhed og velbefindende\u201d, siger Mette Boisen Lyhne.<\/p>\n

Fakta<\/h5>\n