{"id":161519,"date":"2022-08-19T08:19:02","date_gmt":"2022-08-19T06:19:02","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=161519"},"modified":"2022-08-19T08:19:02","modified_gmt":"2022-08-19T06:19:02","slug":"ph-d-projekt-povl-vil-forvandle-punktskyen-til-projektvaerktoej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/ph-d-projekt-povl-vil-forvandle-punktskyen-til-projektvaerktoej\/","title":{"rendered":"Ph.d.-projekt: Povl vil forvandle punktskyen til projektv\u00e6rkt\u00f8j"},"content":{"rendered":"
\n

Nyheder<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

Ph.d.-projekt: Povl vil forvandle punktskyen til projektv\u00e6rkt\u00f8j<\/h1>\n<\/div><\/section>\n

Povl Filip Sonne-Frederiksens erhvervs-ph.d.-projekt skal hj\u00e6lpe arkitektbranchen med at udnytte data fra scanninger til digital kortl\u00e6gning af byer, s\u00e5 de hurtigere kan foretage en analyse af muligheder og risici i deres projekter.<\/p>\n<\/div><\/section>\n

19.08.2022<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div>

\n
<\/div>

Det er relativt enkelt at scanne en bygning og lave en punktsky i dag. Men hvad nu, hvis man hurtigt kunne f\u00e5 scanningen repr\u00e6senteret i et computerprogram, s\u00e5 man kunne begynde at arbejde med bygningen med det samme?<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
Povl Filip Sonne Frederiksen skriver erhvervs-ph.d.<\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
Minimere risici<\/h5>\n

Det er den vision, der danner udgangspunkt for Povl Filip Sonne-Frederiksens ph.d.-projekt, der begyndte i december 2021 og b\u00e6rer arbejdstitlen \u201dAt fremme genanvendelsen af funktionstomme bygninger\u201d.<\/p>\n

\u201dDer er altid stor interesse i genanvendelse og b\u00e6redygtighed, men der er en risiko for, at det tager l\u00e6ngere tid og bliver dyrere. Hvis vi kan v\u00e6re med til at minimere de risici, fordi vi har et bedre indblik tidligt i projektet, kan vi fremme interessen for at genanvende\u201d, siger Povl.<\/p>\n

Fra r\u00e5 data til repr\u00e6sentation<\/h5>\n

Grundl\u00e6ggende vil Povl l\u00f8se det problem, at r\u00e5 data er sv\u00e6re at arbejde med for arkitekten. Men kan der skabes en mapping eller repr\u00e6sentation, en slags overs\u00e6ttelse til en brugerflade, kan man overskue projekterne p\u00e5 en helt anden m\u00e5de tidligt i forl\u00f8bet.<\/p>\n

\u201dN\u00e5r man har en scanning, forst\u00e5r computeren ikke, hvilke punkter der udg\u00f8r et rum eller en v\u00e6g eller et gulv. Den har brug for os til at fortolke sin punktsky. S\u00e5 de digitale v\u00e6rkt\u00f8jer fungerer ikke helt s\u00e5 godt i dag, som vi godt kunne t\u00e6nke os. Tanken er at g\u00f8re processen simplere: At skabe et v\u00e6rkt\u00f8j, der kan forvandle data til et format eller en model, man kan arbejde videre med.\u201d<\/p>\n

Dermed kan arkitekten komme med bedre forslag til bygherren tidligt i processen. Skal en bygning fx omdannes til kontorbrug, kan man hurtigt overskue lyskrav og andre parametre og dermed vurdere muligheder og konsekvenser ved sine valg \u2013 hvad vil det fx betyde, hvis facaden skal skiftes?<\/p>\n

Den anden del af Povls projekt handler om samarbejdet mellem byggeriets forskellige akt\u00f8rer. Ofte skal data suppleres med menneskelig viden, f\u00f8r man begynder at tegne: Eksempelvis skal der laves en historisk analyse, hvor man vurderer, om der er s\u00e6rlige elementer af historisk betydning, der er v\u00e6rd at bevare.<\/p>\n

Historien med<\/h5>\n

Hvis man hurtigt kan integrere den viden med de tekniske data, er det en fordel.<\/p>\n

\u201dS\u00e5 vil en ingeni\u00f8r fx kunne sige: Ok, jeg har disse fem muligheder her \u2013 en s\u00f8jle er m\u00e5ske \u00e9n af dem. Men hvis vi tager h\u00f8jde for den historiske analyse, er denne l\u00f8sning mest relevant for mig\u201d, forklarer Povl.<\/p>\n

Version \u00e9t, to og tre<\/h5>\n

Ph.d.-projektet finder sted i et samarbejde med tegnestuen LINK Arkitektur, Multiconsult, Freja Ejendomme og Alexandra Instituttet (en non-profit-virksomhed, der arbejder med forskning og udvikling inden for it).<\/p>\n

Det f\u00f8rste \u00e5r vil Povl bruge p\u00e5 at udvikle en prototype. Siden skal den afpr\u00f8ves af forskellige brugere, og p\u00e5 baggrund af deres feedback udvikles en ny udgave. Planen er, at ph.d.-projektet afsluttes med den tredje udgave, som forh\u00e5bentlig vil v\u00e6re anvendelig for brugere med en r\u00e6kke forskellige baggrunde (arkitekt, ingeni\u00f8r osv.).<\/p>\n

\u201dSelv om der i dag findes gode v\u00e6rkt\u00f8jer til mange ting, er processen med at binde dem sammen meget kompleks \u2013 og kun f\u00e5 tegnestuer finder det let at arbejde med.\u201d<\/p>\n

Netop derfor giver det god mening, at projektet bliver til i samarbejde med tegnestuen LINK Arkitektur.<\/p>\n

“Ph.d.-projektet kan godt betragtes som et offspin af forskningsprojektet Modulsystemer i Bygningskulturarven<\/em> (Fabers Fabrikker), som nu er indstillet til Renoverprisen, hvor mange af de potentialer og udfordringer som Povl forsker indenfor, er blevet kortlagt.\u00a0I LINK Arkitektur har vi h\u00f8je forventninger til Povls forskning og hans ph.d., som er et led i en strategisk satsning indenfor by- og bygningstransformation og cirkul\u00e6r \u00f8konomi generelt\u201d,
\nsiger Jan Buthke, Digital Innovation Lead, LINK Arkitektur.<\/p>\n

Med andre ord: Der vil v\u00e6re mange p\u00e5 spring til at s\u00e6tte kl\u00f8erne i Povls software, n\u00e5r han kan s\u00e6tte sidste punktum i sin ph.d.-afhandling om sm\u00e5 tre \u00e5r.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div><\/div>
<\/div>