{"id":166874,"date":"2022-11-10T13:57:04","date_gmt":"2022-11-10T12:57:04","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=166874"},"modified":"2023-03-13T09:28:26","modified_gmt":"2023-03-13T08:28:26","slug":"at-saette-sig-mellem-to-stole","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/at-saette-sig-mellem-to-stole\/","title":{"rendered":"At s\u00e6tte sig mellem to stole\u2026?"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n

AT S\u00c6TTE SIG MELLEM TO STOLE\u2026?<\/span><\/h1>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n

15.11.2022<\/h2>\n

Kan man forske i historie uden at v\u00e6re historiker, og kan man v\u00e6re arkitekt uden at bygge noget? Ruth Baumeister er en arkitekt, der bruger ord som sit byggemateriale.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n

Planer, snit og opstalter er helt normale arbejdsredskaber for langt de fleste arkitekter. Men tyske Ruth Baumeister er ikke, som folk er flest, og selvom hun underviser og forsker i arkitektur, vil hun ikke uden forbehold kalde sig selv for arkitekt:<\/p>\n

\u201dJeg bygger ingen bygninger mere, jeg har ingen tegnestue, s\u00e5 er jeg overhovedet arkitekt?\u201d, sp\u00f8rger hun.<\/p>\n

Ruth Baumeister har gennem sin karriere brugt nogle helt andre byggeklodser: ord.<\/p>\n

\u201dP\u00e5 tysk har vi et ord, der hedder Gedankenger\u00fcst, det betyder et stillads bygget af tanker. N\u00e5r jeg skriver tekster og b\u00f8ger, s\u00e5 er det s\u00e5dan, jeg ser det. Jeg bygger teksten op, men i stedet for mursten og bj\u00e6lker, bruger jeg ord og syntaks. S\u00e5 hvis jeg skal kalde mig for arkitekt, s\u00e5 er jeg en arkitekt, der skriver b\u00f8ger\u201d, siger Ruth Baumeister.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

Indtil videre har hun udgivet syv b\u00f8ger, som alle er baseret p\u00e5 forskning i arkitekturhistorien. Fire af de syv b\u00f8ger handler om den danske kunstner Asger Jorns arbejde og kunstens betydning for arkitekturen, men hvordan ender en tysk arkitekt med at bruge s\u00e5 stor en del af sit professionelle virke p\u00e5 en dansk kunstner?<\/p>\n

\u201dI f\u00f8rste omgang fokuserede jeg p\u00e5 Bauhaus Imaginista-bev\u00e6gelsen i Italien, men da jeg opdagede, at Asgers Jorns tanker og ideer l\u00e5 til grund for rigtig meget i den bev\u00e6gelse, stod det hurtigt klart for mig, at han ville komme til at spille en k\u00e6mpe rolle i min fremtid. Det gik op for mig, at st\u00f8rstedelen af Jorns arbejde indenfor arkitektur slet ikke var unders\u00f8gt til bunds endnu. Jeg tror, at rigtig mange arkitekter \u2013 herunder ogs\u00e5 mig selv \u2013 let bliver fascinerede af noget, og s\u00e5 jagter de det, uden at t\u00e6nke p\u00e5 konsekvenserne. Det var pr\u00e6cis, hvad der skete, da jeg fik \u00f8jnene op for Jorn\u201d, siger Ruth Baumeister, der ogs\u00e5 fokuserede p\u00e5 Asger Jorn i sin Ph.d.-afhandling, og forts\u00e6tter:<\/p>\n

\u201dN\u00e5r jeg ser tilbage p\u00e5 det i dag, var det n\u00e6rmest en slags odyss\u00e9, jeg gik i gang med. Mange af Jorns tekster fandtes kun p\u00e5 dansk eller svensk, s\u00e5 jeg skulle ogs\u00e5 l\u00e6re nye sprog undervejs. Samtidig var hans teorier ekstremt komplekse, og derfor tog arbejdet ogs\u00e5 enormt lang tid\u201d.<\/p>\n

Heldigvis har Ruth Baumeister en stor interesse for sprog, og i dag taler hun fem sprog flydende, og hun l\u00e6ser tekster p\u00e5 yderligere tre sprog.<\/p>\n

Asger Jorn levede fra 1914 til 1973, og han er s\u00e6rligt anerkendt for sit arbejde i kunstnersammenslutningen COBRA. Men hvad er det s\u00e5, der overhovedet g\u00f8r Asger Jorn relevant for arkitekter i dag?<\/p>\n

\u201dDet er fascinerende at se, hvordan Asger Jorn kombinerer discipliner som kunst, arkitektur, etnologi, litteratur og filosofi. For mig er Jorn en endel\u00f8s kilde til l\u00e6ring og inspiration. N\u00e5r man l\u00e6ser hans materiale, bliver man n\u00f8dt til at dykke ned i en masse andre ting, for at forst\u00e5, hvad han mener. Og n\u00e5r man l\u00e6ser to sider videre, vender han igen det hele p\u00e5 hovedet\u201d, siger Ruth Baumeister og forts\u00e6tter:<\/p>\n

\u201dJorn var dygtig til fysisk at engagere sig i arkitekturen. Et godt eksempel er hans keramiske relief p\u00e5 Aarhus Statsgymnasium, der er et meget taktilt v\u00e6rk, der er fyldt med farve og menneskelige udtryk, men som er placeret i en teknisk meget raffineret bygning med glatte overflader. Det synes jeg, at man kan l\u00e6re noget af som arkitekt\u201d.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Privat er Ruth Baumeister gift med den tidligere direkt\u00f8r p\u00e5 Asger Jorn Museet i Silkeborg, og det \u00e6gteskab har faktisk v\u00e6ret medvirkende til, at hendes seneste bog handlede om noget helt andet end Asger Jorn:<\/p>\n

\u201dJeg blev n\u00f8dt til at afslutte kapitlet om Jorn i mit liv, for jeg havde arbejdet p\u00e5 det s\u00e5 l\u00e6nge og udgivet s\u00e5 meget om emnet, s\u00e5 det var p\u00e5 tide at begynde p\u00e5 noget nyt. Men jeg oplevede ogs\u00e5, at efter jeg blev gift, blev jeg pludselig set mere som \u2019direkt\u00f8rens kone\u2019 end som fagekspert, og det generede mig\u201d.<\/p>\n

Efter hun satte punktum i kapitlet om Asger Jorn, har Ruth Baumeister kastet sig over et nyt emne \u2013 de moderne kontorer. I efter\u00e5ret 2022 udkom bogen \u201dBack to the Office\u201d, som hun har skrevet i samarbejde med Stephan Petermann og Marieke van den Heuvel. Sidel\u00f8bende med sin forskning har Ruth Baumeister engageret sig i arbejdet med feminisme og diversitet i arkitekturen, og hun er blandt andet medstifter af gruppen Equality Collaborative, der arrangerer opl\u00e6g og debatter om disse emner p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus.<\/p>\n

Hvis man vil tilf\u00f8re noget, m\u00e5 man kende historien<\/h3>\n

I dag arbejder Ruth Baumeister som lektor ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun blandt andet underviser i arkitekturhistorie og teori. Oprindeligt stammer Ruth Baumeister fra Bayern, men inden hun landede i Aarhus, har hun v\u00e6ret vidt omkring i den akademiske verden.<\/p>\n

\u201dDa jeg var f\u00e6rdig med min uddannelse, begyndte jeg at arbejde p\u00e5 tegnestuer. Det var midt i 1990\u2019er, og der skete rigtig meget i Tyskland \u2013 og s\u00e6rligt i Berlin, hvor jeg befandt mig, p\u00e5 grund af murens fald. Jeg arbejdede kortvarigt for Daniel Liebeskind, men jeg havde en f\u00f8lelse af, at jeg manglede noget i min uddannelse. Jeg havde lyst til at unders\u00f8ge n\u00e6rmere, hvad der g\u00f8r arkitekturen, til det den er\u201d, siger Ruth Baumeister, der tog en post-graduate uddannelse i historie og teori p\u00e5 ETH Z\u00fcrich og underviste p\u00e5 Bauhaus University Weimar og Eindhoven University of Technology, inden hun blev ansat som Ph.d.-studerende ved hollandske Delft University of Technology.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

I 2013 blev Ruth Baumeister ansat som professor MSO ved Arkitektskolen Aarhus, og hun har siden sin ankomst sl\u00e5et et slag for arkitekturhistoriens betydning for uddannelsen af unge arkitekter.<\/p>\n

\u201dN\u00e5r vi taler om uddannelsen af nye arkitekter, taler vi ofte om hvilke f\u00e6rdigheder, de skal besidde, og ikke s\u00e5 meget om selve dannelsen. Jeg mener, at arkitekturhistorien og teori er afg\u00f8rende for dannelsen, fordi begge dele er med til at forme dig som individuel arkitekt, men ogs\u00e5 fordi man kan bruge historien som et middel til kritisk unders\u00f8gelse\u201d, siger Ruth Baumeister og forts\u00e6tter:<\/p>\n

\u201dDe arkitekter, som bidrager med noget stort, er n\u00f8dt til at forholde sig kritisk til, hvad der allerede findes. Hvis man vil tilf\u00f8re noget, m\u00e5 man kende historien. I min optik giver man sig selv bind for \u00f8jnene, hvis man ikke kender historien. P\u00e5 et mere pragmatisk plan, s\u00e5 kan kendskab til historien ogs\u00e5 spare en masse tid, da mange af de problemstillinger, man m\u00f8der, er blevet h\u00e5ndteret tidligere, og s\u00e5 beh\u00f8ver man ikke genopfinde hjulet hver gang\u201d.<\/p>\n

Som tidligere n\u00e6vnt vil Ruth Baumeister ikke beskrive sig selv som en klassisk arkitekt, og det samme g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende med en titel som arkitekturhistoriker.<\/p>\n

\u201dJeg kan godt lide at arbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af de faglige felter, og det kan v\u00e6re meget givende, men der kan ogs\u00e5 ske det, at man bliver anset som v\u00e6rende udenfor fagfeltet. Blandt kunsthistorikere, der arbejder med Jorn, bliver jeg set som en outsider, fordi jeg er arkitekt, og blandt arkitekturhistorikere er jeg en fremmed fugl, fordi jeg specialiserer mig i en kunstner. P\u00e5 en m\u00e5de sidder jeg mellem to stole, og det er faktisk ogs\u00e5 noget, der altid har fascineret mig ved Asger Jorn \u2013 han placerede sig altid imellem alle stolene. Der var perioder, hvor det generede mig at v\u00e6re \u2019udenfor\u2019, men nu har jeg l\u00e6rt at se fordelene i det, og faktisk holder jeg nu af ikke at v\u00e6re en del af flokken\u201d, siger Ruth Baumeister.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n

Da hun i slutningen af 1980\u2019erne tog hul p\u00e5 sit arkitektstudie, l\u00e5 det dog langt fra i kortene, at Ruth Baumeister skulle placere sig mellem to stole. Nej faktisk var der udlagt en langt mere kedelig og konventionel karrierevej for hende, hvis man skulle tro en af Ruth Baumeisters undervisere:<\/p>\n

\u201dEn af mine f\u00f8rste forel\u00e6sninger blev afholdt af en sociolog, og han kiggede rundt og spurgte os, hvorfor vi dog ville v\u00e6re arkitekter. Der ville ikke v\u00e6re arbejde til os, med mindre vi ville lave krematorier, mente han, da befolkningssammens\u00e6tningen i Tyskland var helt sk\u00e6v. I bund og grund sagde han, at vi ingen fremtid havde, og hvis man ingen fremtid har, kan det kun blive bedre\u201d, siger Ruth Baumeister og forts\u00e6tter:<\/p>\n

\u201dDet viste sig, at min underviser tog fejl, for blot et par \u00e5r senere faldt Jernt\u00e6ppet, og min generation af tyske arkitekter havde masser at lave og mange muligheder for at forf\u00f8lge det, de selv ville. Det mener jeg ogs\u00e5, er vigtigt for vores nuv\u00e6rende generation af unge arkitekter. De skal tillade sig selv friheden til at blive det, de har lyst til. Det kan virke som et enormt pres, men samtidig skal man huske p\u00e5, at der kommer til at ske en masse uforudsete ting i fremtiden, som f\u00e5r stor betydning p\u00e5 deres professionelle liv \u2013 p\u00e5 godt og ondt. Hvis man anskuer det p\u00e5 den m\u00e5de, og man v\u00e6lger at acceptere det, kan det v\u00e6re befriende, at man ikke kan kontrollere alting selv. Der er gr\u00e6nser for, hvad du selv kan styre, men det er der ogs\u00e5 nogle sp\u00e6ndende potentialer i. Eller som arkitekt og kunstner Gordon Matta Clark i et interview beskrev det: \u2019 Indenfor absurditeten er der en fantastisk frihed\u2019\u201d.<\/p>\n

Fakta<\/h3>\n

Se Ruth Baumeisters forskningsprofil i databasen Pure<\/a>.<\/p>\n

L\u00e6s mere om Ruth Baumeisters bog “Back to the Office”.<\/a><\/p>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

\n

M\u00c5SKE ER DU OGS\u00c5 INTERESSERET I DETTE<\/strong><\/p>\n

#aktivisme #b\u00e6redygtighed<\/h3>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"ARCH4CHANGE:<\/a>
09.03.2022<\/span>

ARCH4CHANGE: A new ressource for learning and teaching sustainable architecture<\/a><\/h3><\/span><\/header>
0 Kommentarer<\/a><\/div>
\/<\/div>
\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n<\/div><\/div>