{"id":167113,"date":"2022-11-07T10:40:39","date_gmt":"2022-11-07T09:40:39","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=167113"},"modified":"2023-03-13T09:33:00","modified_gmt":"2023-03-13T08:33:00","slug":"mo-designer-det-kontrollerede-forfald","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/mo-designer-det-kontrollerede-forfald\/","title":{"rendered":"Mo designer det kontrollerede forfald"},"content":{"rendered":"
<\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n

MO DESIGNER DET KONTROLLEREDE FORFALD<\/h1>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>
\n

07.11.2022<\/h2>\n

N\u00e5r vi river ned, river vi ogs\u00e5 forbindelsen til vores egen fortid midt over. Men Mo Michelsen Stochholm Krag har ikke t\u00e6nkt sig at lade den kollektive hukommelse d\u00f8 i fred.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n

I Bedsted, Thy er naboen ved at flytte ind. Og naboen er vel at m\u00e6rke en plantage. Lektor Mo Michelsen Stochholm Krag og kollegaen, lektor Stefan Darlan Boris, er i f\u00e6rd med at tr\u00e6kke skoven ind i byen, lade kultur og natur smelte sammen og forvandle Bedsted fra stationsby til skovby.<\/p>\n

Transformationen er er godt billede p\u00e5 de processer, Mo er ankermand for i omr\u00e5det. Og ogs\u00e5 et godt billede p\u00e5 den forskning, han bedriver. Det kaldes research by design og betyder, at forskningen griber aktivt ind i den verden, som er sat under lup.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>
<\/div>

Den usete kulturarv<\/h3>\n

I Mos tilf\u00e6lde har det ofte v\u00e6ret bygninger og steder i Thy, hvor han selv kom j\u00e6vnligt i sine fem f\u00f8rste leve\u00e5r. Nu tager han dertil fra sit udgangspunkt i Aarhus for at gennemf\u00f8re det, han kalder kontrolleret forfald p\u00e5 steder, hvor forfaldet ellers nu og da kan f\u00f8les ukontrolleret og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n

\u201dDer er masser af midler og metoder til at bevare kulturarv fra den fjerne fortid. Men bygningerne fra den n\u00e6re fortid \u2013 som er de fleste \u2013 mangler vi b\u00e5de midler og metoder til. Det er den usete kulturarv\u201d, siger Mo Michelsen Stochholm Krag.<\/p>\n

Str\u00e6kke tiden<\/h3>\n

Men Mo ser den. Og frem for alt arbejder han med den p\u00e5 nye m\u00e5der. Hans indgreb er ikke n\u00f8dvendigvis en stor gestus, der restaurerer husene til topniveau. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re midlertidige interventioner.<\/p>\n

\u201dHer er m\u00e5let at eksponere de historiske lag, som en bygning best\u00e5r af, og give dem et boost, f\u00f8r huset forsvinder. Det g\u00e6lder om at str\u00e6kke eller komprimere tiden, f\u00f8r det er helt v\u00e6k. Det kan v\u00e6re projekter over ti \u00e5r, hvor noget bliver til natur gennem et kontrolleret forfald, eller det kan v\u00e6re en enkeltst\u00e5ende event.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

Indgrebene g\u00f8r, at de lokale beboere bliver opm\u00e6rksomme p\u00e5 stedet, og p\u00e5 den m\u00e5de kan der skabes mulighed for en udveksling af personlige minder, hvorved den kollektive hukommelse tilf\u00f8res kraft.<\/p>\n

I Danmark river vi ned<\/h3>\n

For eksempel har Mo arbejdet med tre bygninger p\u00e5 hovedgaden i Hurup, Thy. Her indkapslede han et gavlaftryk af den bygning, der stod p\u00e5 stedet for p\u00e5 den m\u00e5de at skabe en forbindelse bagud.<\/p>\n

N\u00f8dvendigheden af at sl\u00e5 et slag for den kollektive hukommelse kommer ikke mindst af den danske iver for at rive ned frem for at transformere.<\/p>\n

\u201dHerhjemme har vi d\u00e5rlig tradition for at transformere. Vi er hurtige til at rive ned og bygge nyt. Det er det, hele vores byggebranche er gearet til. Kontrasten er stor til Sydafrika, hvor jeg har arbejdet ad flere omgange. Dernede er arbejdskraften billig, mens materialet er dyrt, hvorfor de har en mere veludviklet tilgang til bygningstransformation. I Danmark er det omvendt.\u201d<\/p>\n

Fra tre til ti etager<\/h3>\n

Selv om Mo fortrinsvist arbejder med Thy, hvor fraflytning og mangel p\u00e5 ressourcer g\u00f8r det urentabelt at renovere, er problemet ogs\u00e5 stort i de st\u00f8rre byer. Her er det paradoksalt nok grundenes h\u00f8je v\u00e6rdi, der g\u00f8r det urentabelt at renovere.<\/p>\n

\u201dKommunerne kan godt finde p\u00e5 at s\u00e6lge til nedrivning, selv om der ligger en bevaringsv\u00e6rdig bygning i tre etager. For man kan tjene mere p\u00e5 at rive den ned og bygge i ti etager i stedet.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

Studerende som tr\u00e6kplaster<\/h3>\n

Det er tydeligt, at Mo har stor veneration for de sm\u00e5 og m\u00e5ske ogs\u00e5 oversete steder; Dem, der har brug for noget k\u00e6rlighed og opm\u00e6rksomhed. Men det er nok s\u00e5 meget kontakten med menneskene, der driver ham.<\/p>\n

\u201dN\u00e5r vi g\u00e5r og roder derude, s\u00e5 kommer der altid nogen hen og snakker. S\u00e6rligt, hvis vi har studerende med \u2013 de er fantastiske som mediatorer. Det betyder ogs\u00e5, at de lokale f\u00e5r talt med hinanden og udvekslet minder.\u201d<\/p>\n

Omsorgen for de udsatte steder og mennesker har m\u00e5ske sin oprindelse i Mos barndom, hvor han som s\u00f8n af to pr\u00e6ster oplevede hjemmet som et \u00e5bent sted, hvor moderen fx inviterede en gruppe tamilske flygtninge til middag i slut-firserne for at hj\u00e6lpe dem godt ind i lokalsamfundet.<\/p>\n

Mo er selv et menneske, der som udgangspunkt tror p\u00e5 det bedste i sine medmennesker, og der er, som han siger, \u201dikke mange mennesker, jeg ikke kan lide\u201d.<\/p>\n

Fra Faaborg til Afdeling X<\/h3>\n

Da han blev fem, blev for\u00e6ldrene skilt, og han flyttede med sin mor til Faaborg, hvor han gjorde skolen f\u00e6rdig og tog sin gymnasieuddannelse. P\u00e5 grund af en st\u00e6rk interesse i at tegne og male s\u00f8gte han ind p\u00e5 arkitektskolen, hvor han efter en kort afstikker til biologistudiet f\u00e6rdiggjorde sine studier i 1999 p\u00e5 den dav\u00e6rende afdeling for eksperimentel bygningskunst, Afdeling X. P\u00e5 det tidspunkt havde interessen for faget vokset sig rigtigt st\u00e6rk, efter at han efter eget udsagn havde brugt de f\u00f8rste to \u00e5r af studiet p\u00e5 at \u201dg\u00e5 og v\u00e6re sur og v\u00e6re imod alt\u201d.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n

\n

Som nyuddannet arkitekt fandt han vej ud i praksis, hvor han ved et tilf\u00e6ldighedens lune havnede i Thy igen. Hans kone kom i l\u00e6geturnus der, og Mo fulgte med. Han arbejdede f\u00f8rst p\u00e5 Niels Christoffersens tegnestue og siden ved Sahl Arkitekter, og igen p\u00e5 Niels Christoffersens tegnestue, hvor han tilbragte tre dage om ugen p\u00e5 kontoret i Thy. Han startede samtidig eget firma med en kompagnon, men blev i 2010 ringet op af sin gamle institutleder p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus og spurgt, om han ville undervise som timel\u00e6rer. Resten er historie:<\/p>\n

Fra 2006 tegnede han villaer og sm\u00e5 institutioner i eget firma med den ene h\u00e5nd, mens han fra 2010 underviste p\u00e5 skolen med den anden.<\/p>\n

Men i 2013 fik han mulighed for at tage hul p\u00e5 ph.d.-afhandlingen Transformation on Abandonment<\/em>, og dermed fik skolen fuldt fokus.<\/p>\n

Undervejs var han g\u00e6steforsker p\u00e5 hhv. University of Westminster i London og Historic Preservation, Columbia University NYC, og i dag er han lektor p\u00e5 det Studio 1C \u2013 Transformation and Adaptive Re-use \u2013 som han startede sammen med lektor Leif H\u00f8gfeldt Hansen.<\/p>\n

Radikal bevaring<\/h3>\n

I forskningsregi er han som sagt i f\u00e6rd med et radical preservation<\/em>-projekt: At tr\u00e6kke en skov ind i Bedsted sammen med bl.a. antropologer fra Aalborg og Aarhus Universitet, K\u00f8benhavn og forskere fra Moesg\u00e5rd Museum.<\/p>\n

\u201dVi tr\u00e6kker en 200 \u00e5r gammel plantage sydfra og ind i byen og lader den flette med reminiscenser af de bygninger, der bliver revet ned. I nogle af bygningerne bliver fundamentet m\u00e5ske st\u00e5ende tilbage og danner en lysning i denne nye skov, s\u00e5 fra en stationsby bliver det til en skovby. Det er et projekt, der har et perspektiv p\u00e5 i hvert fald 20 \u00e5r\u201d, fort\u00e6ller Mo.<\/p>\n

Grebet er en m\u00e5de, hvorp\u00e5 man kan tilf\u00f8re nogle arkitektoniske kvaliteter til en uafvendelig proces \u2013 og undg\u00e5 den hurtige nedrivning, der fungerer som en slags amputation. I stedet kan man sige, at Mo arbejder for at efterlade arrene i byen eller landskabet, fordi de er konkrete billeder p\u00e5 det liv, der er levet p\u00e5 stedet.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div>

<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n
\n
<\/span><\/span><\/div>\n<\/div><\/div>

\u201dJeg er interesseret i, hvad de bygninger betyder, s\u00e6rligt i de sm\u00e5 landsbyer \u2013 og frav\u00e6ret af dem. P\u00e5 kort sigt er nedrivningen velkommen og fungerer som en slags statsautoriseret m\u00e5de at k\u00f8be aflad p\u00e5: Man river ned og rydder op. Men samtidig fungerer bygningerne som ankerpunkter i den kollektive hukommelse, s\u00e5 der er noget, der forsvinder: Identitet og lokal sammenh\u00e6ngskraft. Derfor arbejder jeg meget med kontrolleret forfald som en form for bevaring\u201d, siger Mo.<\/p>\n

Og derfor pr\u00f8ver han ogs\u00e5 at inkludere de lokale beboeres respons p\u00e5 udviklingen i projekterne. I et tidligere konditori p\u00e5 Hurup Hovedgade, som han transformerede sammen med Teater Nordkraft, serverede de wienerbr\u00f8d og kaffe i g\u00e5rden \u2013 s\u00e5 kom folk og snakkede om deres forhold til stedet.<\/p>\n

\u201dEn far kom ind med sin datter. S\u00e5 fandt de et br\u00e6t, der stod Vagner Hansen p\u00e5. Det er din oldefar, der har lagt det gulv, sagde han.\u201d<\/p>\n

Udvikling mod afvikling<\/h3>\n

Et vue ned over Mos CV giver indtryk af en mand, der aldrig st\u00e5r stille. Nye projekter, rejser eller samarbejder bobler altid lige under overfladen. S\u00e5 selv om han virker for at bevare den kollektive hukommelse og forhindre glemslens fangarme i at brede sig over feltlaboratoriet Thy, er energien samtidig rettet intenst mod nu og i morgen. Han fremh\u00e6ver det vigtige i at kunne se og gribe pludseligt opst\u00e5ede muligheder frem for at f\u00f8lge en detaljeret plan til punkt og prikke.<\/p>\n

\u201dMin st\u00f8rste fjende er, hvis tingene bliver rutine. Jeg kan ikke k\u00f8re i den samme rille de n\u00e6ste tyve \u00e5r. Der skal ske noget udvikling.\u201d<\/p>\n

Udvikling, ja – mon ikke det er det helt rette ukrudtsmiddel i h\u00e6nderne p\u00e5 d\u00e9n, der har viet sit professionelle liv til at bek\u00e6mpe lokal og regional afvikling?<\/p>\n

Fakta<\/h3>\n

Til daglig bor 46-\u00e5rige Mo Michelsen Stochholm Krag i Aarhus med Kirstine og b\u00f8rnene Selma og Julius.<\/p>\n

Han planl\u00e6gger lige nu sin syvende forsknings- og undervisningsrejse til Sydafrika, hvor han samarbejder med Cape Town University.<\/p>\n

L\u00e6s mere om ph.d.\u2019en Transformation on Abandonment<\/a>.<\/p>\n

Alle billeder i artiklen her er taget af Mo Michelsen Stockholm Krag.<\/p>\n<\/div><\/section>\n<\/div><\/div><\/div>

\n

M\u00c5SKE ER DU OGS\u00c5 INTERESSERET I DETTE<\/strong><\/p>\n

RELATERET INDHOLD<\/h3>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div>
<\/div><\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
\"ARCH4CHANGE:<\/a>
09.03.2022<\/span>

ARCH4CHANGE: A new ressource for learning and teaching sustainable architecture<\/a><\/h3><\/span><\/header>
0 Kommentarer<\/a><\/div>
\/<\/div>
\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n\r\n<\/div><\/div>