MO DESIGNER DET KONTROLLEREDE FORFALD<\/h1>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>\n07.11.2022<\/h2>\nN\u00e5r vi river ned, river vi ogs\u00e5 forbindelsen til vores egen fortid midt over. Men Mo Michelsen Stochholm Krag har ikke t\u00e6nkt sig at lade den kollektive hukommelse d\u00f8 i fred.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nI Bedsted, Thy er naboen ved at flytte ind. Og naboen er vel at m\u00e6rke en plantage. Lektor Mo Michelsen Stochholm Krag og kollegaen, lektor Stefan Darlan Boris, er i f\u00e6rd med at tr\u00e6kke skoven ind i byen, lade kultur og natur smelte sammen og forvandle Bedsted fra stationsby til skovby.<\/p>\n
Transformationen er er godt billede p\u00e5 de processer, Mo er ankermand for i omr\u00e5det. Og ogs\u00e5 et godt billede p\u00e5 den forskning, han bedriver. Det kaldes research by design og betyder, at forskningen griber aktivt ind i den verden, som er sat under lup.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Den usete kulturarv<\/h3>\n
I Mos tilf\u00e6lde har det ofte v\u00e6ret bygninger og steder i Thy, hvor han selv kom j\u00e6vnligt i sine fem f\u00f8rste leve\u00e5r. Nu tager han dertil fra sit udgangspunkt i Aarhus for at gennemf\u00f8re det, han kalder kontrolleret forfald p\u00e5 steder, hvor forfaldet ellers nu og da kan f\u00f8les ukontrolleret og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n
\u201dDer er masser af midler og metoder til at bevare kulturarv fra den fjerne fortid. Men bygningerne fra den n\u00e6re fortid \u2013 som er de fleste \u2013 mangler vi b\u00e5de midler og metoder til. Det er den usete kulturarv\u201d, siger Mo Michelsen Stochholm Krag.<\/p>\n
Str\u00e6kke tiden<\/h3>\n
Men Mo ser den. Og frem for alt arbejder han med den p\u00e5 nye m\u00e5der. Hans indgreb er ikke n\u00f8dvendigvis en stor gestus, der restaurerer husene til topniveau. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re midlertidige interventioner.<\/p>\n
\u201dHer er m\u00e5let at eksponere de historiske lag, som en bygning best\u00e5r af, og give dem et boost, f\u00f8r huset forsvinder. Det g\u00e6lder om at str\u00e6kke eller komprimere tiden, f\u00f8r det er helt v\u00e6k. Det kan v\u00e6re projekter over ti \u00e5r, hvor noget bliver til natur gennem et kontrolleret forfald, eller det kan v\u00e6re en enkeltst\u00e5ende event.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Indgrebene g\u00f8r, at de lokale beboere bliver opm\u00e6rksomme p\u00e5 stedet, og p\u00e5 den m\u00e5de kan der skabes mulighed for en udveksling af personlige minder, hvorved den kollektive hukommelse tilf\u00f8res kraft.<\/p>\n
I Danmark river vi ned<\/h3>\n
For eksempel har Mo arbejdet med tre bygninger p\u00e5 hovedgaden i Hurup, Thy. Her indkapslede han et gavlaftryk af den bygning, der stod p\u00e5 stedet for p\u00e5 den m\u00e5de at skabe en forbindelse bagud.<\/p>\n
N\u00f8dvendigheden af at sl\u00e5 et slag for den kollektive hukommelse kommer ikke mindst af den danske iver for at rive ned frem for at transformere.<\/p>\n
\u201dHerhjemme har vi d\u00e5rlig tradition for at transformere. Vi er hurtige til at rive ned og bygge nyt. Det er det, hele vores byggebranche er gearet til. Kontrasten er stor til Sydafrika, hvor jeg har arbejdet ad flere omgange. Dernede er arbejdskraften billig, mens materialet er dyrt, hvorfor de har en mere veludviklet tilgang til bygningstransformation. I Danmark er det omvendt.\u201d<\/p>\n
Fra tre til ti etager<\/h3>\n
Selv om Mo fortrinsvist arbejder med Thy, hvor fraflytning og mangel p\u00e5 ressourcer g\u00f8r det urentabelt at renovere, er problemet ogs\u00e5 stort i de st\u00f8rre byer. Her er det paradoksalt nok grundenes h\u00f8je v\u00e6rdi, der g\u00f8r det urentabelt at renovere.<\/p>\n
\u201dKommunerne kan godt finde p\u00e5 at s\u00e6lge til nedrivning, selv om der ligger en bevaringsv\u00e6rdig bygning i tre etager. For man kan tjene mere p\u00e5 at rive den ned og bygge i ti etager i stedet.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
07.11.2022<\/h2>\nN\u00e5r vi river ned, river vi ogs\u00e5 forbindelsen til vores egen fortid midt over. Men Mo Michelsen Stochholm Krag har ikke t\u00e6nkt sig at lade den kollektive hukommelse d\u00f8 i fred.<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nI Bedsted, Thy er naboen ved at flytte ind. Og naboen er vel at m\u00e6rke en plantage. Lektor Mo Michelsen Stochholm Krag og kollegaen, lektor Stefan Darlan Boris, er i f\u00e6rd med at tr\u00e6kke skoven ind i byen, lade kultur og natur smelte sammen og forvandle Bedsted fra stationsby til skovby.<\/p>\n
Transformationen er er godt billede p\u00e5 de processer, Mo er ankermand for i omr\u00e5det. Og ogs\u00e5 et godt billede p\u00e5 den forskning, han bedriver. Det kaldes research by design og betyder, at forskningen griber aktivt ind i den verden, som er sat under lup.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Den usete kulturarv<\/h3>\n
I Mos tilf\u00e6lde har det ofte v\u00e6ret bygninger og steder i Thy, hvor han selv kom j\u00e6vnligt i sine fem f\u00f8rste leve\u00e5r. Nu tager han dertil fra sit udgangspunkt i Aarhus for at gennemf\u00f8re det, han kalder kontrolleret forfald p\u00e5 steder, hvor forfaldet ellers nu og da kan f\u00f8les ukontrolleret og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n
\u201dDer er masser af midler og metoder til at bevare kulturarv fra den fjerne fortid. Men bygningerne fra den n\u00e6re fortid \u2013 som er de fleste \u2013 mangler vi b\u00e5de midler og metoder til. Det er den usete kulturarv\u201d, siger Mo Michelsen Stochholm Krag.<\/p>\n
Str\u00e6kke tiden<\/h3>\n
Men Mo ser den. Og frem for alt arbejder han med den p\u00e5 nye m\u00e5der. Hans indgreb er ikke n\u00f8dvendigvis en stor gestus, der restaurerer husene til topniveau. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re midlertidige interventioner.<\/p>\n
\u201dHer er m\u00e5let at eksponere de historiske lag, som en bygning best\u00e5r af, og give dem et boost, f\u00f8r huset forsvinder. Det g\u00e6lder om at str\u00e6kke eller komprimere tiden, f\u00f8r det er helt v\u00e6k. Det kan v\u00e6re projekter over ti \u00e5r, hvor noget bliver til natur gennem et kontrolleret forfald, eller det kan v\u00e6re en enkeltst\u00e5ende event.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Indgrebene g\u00f8r, at de lokale beboere bliver opm\u00e6rksomme p\u00e5 stedet, og p\u00e5 den m\u00e5de kan der skabes mulighed for en udveksling af personlige minder, hvorved den kollektive hukommelse tilf\u00f8res kraft.<\/p>\n
I Danmark river vi ned<\/h3>\n
For eksempel har Mo arbejdet med tre bygninger p\u00e5 hovedgaden i Hurup, Thy. Her indkapslede han et gavlaftryk af den bygning, der stod p\u00e5 stedet for p\u00e5 den m\u00e5de at skabe en forbindelse bagud.<\/p>\n
N\u00f8dvendigheden af at sl\u00e5 et slag for den kollektive hukommelse kommer ikke mindst af den danske iver for at rive ned frem for at transformere.<\/p>\n
\u201dHerhjemme har vi d\u00e5rlig tradition for at transformere. Vi er hurtige til at rive ned og bygge nyt. Det er det, hele vores byggebranche er gearet til. Kontrasten er stor til Sydafrika, hvor jeg har arbejdet ad flere omgange. Dernede er arbejdskraften billig, mens materialet er dyrt, hvorfor de har en mere veludviklet tilgang til bygningstransformation. I Danmark er det omvendt.\u201d<\/p>\n
Fra tre til ti etager<\/h3>\n
Selv om Mo fortrinsvist arbejder med Thy, hvor fraflytning og mangel p\u00e5 ressourcer g\u00f8r det urentabelt at renovere, er problemet ogs\u00e5 stort i de st\u00f8rre byer. Her er det paradoksalt nok grundenes h\u00f8je v\u00e6rdi, der g\u00f8r det urentabelt at renovere.<\/p>\n
\u201dKommunerne kan godt finde p\u00e5 at s\u00e6lge til nedrivning, selv om der ligger en bevaringsv\u00e6rdig bygning i tre etager. For man kan tjene mere p\u00e5 at rive den ned og bygge i ti etager i stedet.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
I Bedsted, Thy er naboen ved at flytte ind. Og naboen er vel at m\u00e6rke en plantage. Lektor Mo Michelsen Stochholm Krag og kollegaen, lektor Stefan Darlan Boris, er i f\u00e6rd med at tr\u00e6kke skoven ind i byen, lade kultur og natur smelte sammen og forvandle Bedsted fra stationsby til skovby.<\/p>\n
Transformationen er er godt billede p\u00e5 de processer, Mo er ankermand for i omr\u00e5det. Og ogs\u00e5 et godt billede p\u00e5 den forskning, han bedriver. Det kaldes research by design og betyder, at forskningen griber aktivt ind i den verden, som er sat under lup.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Den usete kulturarv<\/h3>\n
I Mos tilf\u00e6lde har det ofte v\u00e6ret bygninger og steder i Thy, hvor han selv kom j\u00e6vnligt i sine fem f\u00f8rste leve\u00e5r. Nu tager han dertil fra sit udgangspunkt i Aarhus for at gennemf\u00f8re det, han kalder kontrolleret forfald p\u00e5 steder, hvor forfaldet ellers nu og da kan f\u00f8les ukontrolleret og allestedsn\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n
\u201dDer er masser af midler og metoder til at bevare kulturarv fra den fjerne fortid. Men bygningerne fra den n\u00e6re fortid \u2013 som er de fleste \u2013 mangler vi b\u00e5de midler og metoder til. Det er den usete kulturarv\u201d, siger Mo Michelsen Stochholm Krag.<\/p>\n
Str\u00e6kke tiden<\/h3>\n
Men Mo ser den. Og frem for alt arbejder han med den p\u00e5 nye m\u00e5der. Hans indgreb er ikke n\u00f8dvendigvis en stor gestus, der restaurerer husene til topniveau. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re midlertidige interventioner.<\/p>\n
\u201dHer er m\u00e5let at eksponere de historiske lag, som en bygning best\u00e5r af, og give dem et boost, f\u00f8r huset forsvinder. Det g\u00e6lder om at str\u00e6kke eller komprimere tiden, f\u00f8r det er helt v\u00e6k. Det kan v\u00e6re projekter over ti \u00e5r, hvor noget bliver til natur gennem et kontrolleret forfald, eller det kan v\u00e6re en enkeltst\u00e5ende event.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Indgrebene g\u00f8r, at de lokale beboere bliver opm\u00e6rksomme p\u00e5 stedet, og p\u00e5 den m\u00e5de kan der skabes mulighed for en udveksling af personlige minder, hvorved den kollektive hukommelse tilf\u00f8res kraft.<\/p>\n
I Danmark river vi ned<\/h3>\n
For eksempel har Mo arbejdet med tre bygninger p\u00e5 hovedgaden i Hurup, Thy. Her indkapslede han et gavlaftryk af den bygning, der stod p\u00e5 stedet for p\u00e5 den m\u00e5de at skabe en forbindelse bagud.<\/p>\n
N\u00f8dvendigheden af at sl\u00e5 et slag for den kollektive hukommelse kommer ikke mindst af den danske iver for at rive ned frem for at transformere.<\/p>\n
\u201dHerhjemme har vi d\u00e5rlig tradition for at transformere. Vi er hurtige til at rive ned og bygge nyt. Det er det, hele vores byggebranche er gearet til. Kontrasten er stor til Sydafrika, hvor jeg har arbejdet ad flere omgange. Dernede er arbejdskraften billig, mens materialet er dyrt, hvorfor de har en mere veludviklet tilgang til bygningstransformation. I Danmark er det omvendt.\u201d<\/p>\n
Fra tre til ti etager<\/h3>\n
Selv om Mo fortrinsvist arbejder med Thy, hvor fraflytning og mangel p\u00e5 ressourcer g\u00f8r det urentabelt at renovere, er problemet ogs\u00e5 stort i de st\u00f8rre byer. Her er det paradoksalt nok grundenes h\u00f8je v\u00e6rdi, der g\u00f8r det urentabelt at renovere.<\/p>\n
\u201dKommunerne kan godt finde p\u00e5 at s\u00e6lge til nedrivning, selv om der ligger en bevaringsv\u00e6rdig bygning i tre etager. For man kan tjene mere p\u00e5 at rive den ned og bygge i ti etager i stedet.\u201d<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>