At planl\u00e6gge undervisning er en designopgave<\/h1>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div><\/div>\n30.03.2023<\/h2>\n“Jeg er vild med arkitektur. Arkitektur som rumligt, \u00e6stetisk og socialt f\u00e6nomen og ikke mindst som designproces. Jeg er vild med at unders\u00f8ge og udvikle arkitektur. Jeg er bare endnu mere vild med at undervise i det.”<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nMette Volf har travlt. B\u00e5de i kalenderen og i hovedet. Der er et utal af projekter, der skal holdes styr p\u00e5, og Mette b\u00e5de t\u00e6nker, taler og bev\u00e6ger sig hurtigt. Man bliver ikke overrasket, n\u00e5r man h\u00f8rer, at Mette Volf b\u00e5de har lavet tv-programmer om arkitektur, modtaget Statens Kunstfonds to-\u00e5rige opstartslegat og indrettet lystyachter. Det giver mening, n\u00e5r Mette fort\u00e6ller, at hun tilbage i 1990\u2019erne har reciteret tysk arkitekturteori i megafon fra scenen p\u00e5 Midtfyn Festival, hvor hun optr\u00e5dte med sit heavy metal-band. Det stritter i mange retninger, og alligevel passer det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bare sammen. Men selvom karrieren og livet foreg\u00e5r i h\u00f8jt tempo, er der nogle helt bestemte \u00f8jeblikke, hvor Mette Volf finder ro:<\/p>\n
\u201dJeg kan glemme tid og sted, n\u00e5r jeg oplever flow. Det kan jeg opn\u00e5, n\u00e5r jeg synger, l\u00e6ser, skriver og n\u00e5r jeg designer \u2013 og faktisk ogs\u00e5 n\u00e5r jeg underviser. N\u00e5r jeg for eksempel sidder med en studerende, og vi taler om vedkommendes projekt. Her kan jeg glemme tid og sted, fordi jeg bliver s\u00e5 optaget, af det der sker. Det er jeg ret vild med\u201d, fort\u00e6ller Mette Volf, der er ansat som studielektor ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun ogs\u00e5 er koordinator for Didaktisk Laboratorium.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Oprindeligt dr\u00f8mte hun om at blive indretningsarkitekt, men den uddannelse foregik i K\u00f8benhavn, og et spring til hovedstaden l\u00e5 ikke i kortene for Mette Volf, som derfor s\u00f8gte ind p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus. Mette Volf blev uddannet arkitekt i 1996, og i forl\u00e6ngelse heraf l\u00e6ste hun en \u00e9t-\u00e5rig journalistisk overbygningsuddannelse i arkitekturformidling. Det var i den forbindelse hun blev ansat p\u00e5 en tv-station og lavede tv-udsendelser om arkitektur og interviewede blandt andre Henning Larsen og Jan Utzon. Efter en periode med blandt andet egen tegnestue blev hun ansat p\u00e5 halv tid som Studieadjunkt p\u00e5 Afdeling for Kunsthistorie p\u00e5 Aarhus Universitet i 2003.<\/p>\n
\u201dHer \u00e5bnede undervisningsverden sig for mig, og jeg blev blandt andet ansat af Undervisningsministeriet i en tre\u00e5rig periode til at udvikle l\u00e6replaner til fag i Design, Arkitektur og Billedkunst i gymnasieskolen i forbindelse med undervisningsreformen i 2005\u201d, siger Mette Volf, der udgav undervisningsbogen \u201dDesign \u2013 proces og metode\u201d i 2009, og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dJeg er interesseret i mennesker \u2013 eller m\u00e5ske mere pr\u00e6cist: jeg er interesseret i de sociale situationer, der opst\u00e5r, n\u00e5r mennesker m\u00f8des. Jeg kan enormt godt lide at tr\u00e6de et skridt tilbage og se andre mennesker vokse. Nogle studerende f\u00f8ler m\u00e5ske, at de er undervisernes materiale, og hvis de studerende ikke lykkes, s\u00e5 lykkes underviseren heller ikke. S\u00e5dan har jeg det slet ikke. For mig drejer det sig om at v\u00e6re en del af noget, der ikke handler om mig. Jeg kan godt lykkes som underviser, selvom den studerende ikke lykkes med projektet \u2013 og omvendt\u201d, siger Mette Volf og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dJeg kan faktisk blive rigtig glad, hvis en studerende har v\u00e6ret st\u00e6dig og sagt: \u2019jeg lytter ikke til dig\u2019, og vedkommende f\u00e5r ret. I min undervisning er det vigtigt at lade mennesker v\u00e6re dem, de er. Selvom de bliver arkitekter, skal de fastholde deres egen person. Jeg g\u00f8r meget ud af v\u00e6re eksplicit omkring, at de skal holde fast i sig selv. Hvis jeg kan m\u00e6rke, at en studerende br\u00e6nder for et bestemt udtryk eller identitet, opfordrer jeg dem til at bruge det aktivt i projekterne.\u201d<\/p>\n
Sidel\u00f8bende med ans\u00e6ttelsen gennem 15 \u00e5r p\u00e5 Aarhus Universitet har Mette Volf undervist p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus, og siden 2019 har hun v\u00e6ret ansat fuld tid p\u00e5 arkitektskolen. I dag underviser Mette Volf p\u00e5 uddannelsens f\u00f8rste \u00e5r, og det giver helt naturligt muligheden for at ramme de studerende tidligt p\u00e5 deres vej ind i arkitekturen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
\u201dSelvom jeg godt ved, hvad der r\u00f8rer sig indenfor arkitekturen, er det vigtigt for mig, at jeg ikke har et fast begreb for, hvad der er god arkitektur, og det kan godt provokere nogen. Jeg synes, at min fornemmeste opgave er ikke at ensrette de studerende. Hvis vores faglighed ikke udvikler sig, s\u00e5 stivner den, og udviklingen sker, n\u00e5r det etablerede m\u00f8des af et nyt blik\u201d, siger Mette Volf og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dP\u00e5 min unit g\u00f8r vi meget ud af at fort\u00e6lle de f\u00f8rste\u00e5rsstuderende, at de f\u00e5r en redskabskasse og nogle m\u00e5der at tilg\u00e5 faget og designprocessen. F\u00f8rste semester er et \u00f8velsessemester, og derfor er processen ogs\u00e5 vigtigere end produktet. Produktet er stadig v\u00e6sentligt, for vi bliver n\u00f8dt til at have et produkt, f\u00f8r vi kan tale om processen \u2013 og omvendt\u201d.<\/p>\n
Vigtigere end arkitekturen<\/h3>\n
Selvom Mette Volf i dag br\u00e6nder for at undervise, s\u00e5 har hun faktisk ogs\u00e5 en forskeruddannelse i rygs\u00e6kken. I 2007 blev hun ansat som Ph.d.-studerende p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus:<\/p>\n
\u201dMit m\u00e5l med at s\u00f8ge en Ph.d. var, at jeg gerne ville tilknyttes som underviser mere fast, og det var et krav, at man havde en Ph.d. Jeg har aldrig s\u00f8gt en forskerstilling efterf\u00f8lgende. Jeg synes egentlig, at selve forskningsarbejdet er meget givende. Jeg kan opleve flow, n\u00e5r jeg fordyber mig i udviklingen af en teoretisk problemstilling. Og i al beskedenhed s\u00e5 synes jeg faktisk ogs\u00e5, at jeg er ret god til det. Men der er noget ved det omkring selve forskningen, som ikke rigtigt lige er mig. Og m\u00e5ske er jeg bare mere interesseret i at undervise. Jeg har p\u00e5 ingen m\u00e5de fortrudt, at jeg tog en forskeruddannelse, for jeg bruger metoder og tilgange dagligt og oplever, at det har gjort mig til en bedre underviser\u201d, siger hun.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
30.03.2023<\/h2>\n“Jeg er vild med arkitektur. Arkitektur som rumligt, \u00e6stetisk og socialt f\u00e6nomen og ikke mindst som designproces. Jeg er vild med at unders\u00f8ge og udvikle arkitektur. Jeg er bare endnu mere vild med at undervise i det.”<\/h2>\n<\/div><\/section><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>\nMette Volf har travlt. B\u00e5de i kalenderen og i hovedet. Der er et utal af projekter, der skal holdes styr p\u00e5, og Mette b\u00e5de t\u00e6nker, taler og bev\u00e6ger sig hurtigt. Man bliver ikke overrasket, n\u00e5r man h\u00f8rer, at Mette Volf b\u00e5de har lavet tv-programmer om arkitektur, modtaget Statens Kunstfonds to-\u00e5rige opstartslegat og indrettet lystyachter. Det giver mening, n\u00e5r Mette fort\u00e6ller, at hun tilbage i 1990\u2019erne har reciteret tysk arkitekturteori i megafon fra scenen p\u00e5 Midtfyn Festival, hvor hun optr\u00e5dte med sit heavy metal-band. Det stritter i mange retninger, og alligevel passer det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bare sammen. Men selvom karrieren og livet foreg\u00e5r i h\u00f8jt tempo, er der nogle helt bestemte \u00f8jeblikke, hvor Mette Volf finder ro:<\/p>\n
\u201dJeg kan glemme tid og sted, n\u00e5r jeg oplever flow. Det kan jeg opn\u00e5, n\u00e5r jeg synger, l\u00e6ser, skriver og n\u00e5r jeg designer \u2013 og faktisk ogs\u00e5 n\u00e5r jeg underviser. N\u00e5r jeg for eksempel sidder med en studerende, og vi taler om vedkommendes projekt. Her kan jeg glemme tid og sted, fordi jeg bliver s\u00e5 optaget, af det der sker. Det er jeg ret vild med\u201d, fort\u00e6ller Mette Volf, der er ansat som studielektor ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun ogs\u00e5 er koordinator for Didaktisk Laboratorium.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div><\/div>Oprindeligt dr\u00f8mte hun om at blive indretningsarkitekt, men den uddannelse foregik i K\u00f8benhavn, og et spring til hovedstaden l\u00e5 ikke i kortene for Mette Volf, som derfor s\u00f8gte ind p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus. Mette Volf blev uddannet arkitekt i 1996, og i forl\u00e6ngelse heraf l\u00e6ste hun en \u00e9t-\u00e5rig journalistisk overbygningsuddannelse i arkitekturformidling. Det var i den forbindelse hun blev ansat p\u00e5 en tv-station og lavede tv-udsendelser om arkitektur og interviewede blandt andre Henning Larsen og Jan Utzon. Efter en periode med blandt andet egen tegnestue blev hun ansat p\u00e5 halv tid som Studieadjunkt p\u00e5 Afdeling for Kunsthistorie p\u00e5 Aarhus Universitet i 2003.<\/p>\n
\u201dHer \u00e5bnede undervisningsverden sig for mig, og jeg blev blandt andet ansat af Undervisningsministeriet i en tre\u00e5rig periode til at udvikle l\u00e6replaner til fag i Design, Arkitektur og Billedkunst i gymnasieskolen i forbindelse med undervisningsreformen i 2005\u201d, siger Mette Volf, der udgav undervisningsbogen \u201dDesign \u2013 proces og metode\u201d i 2009, og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dJeg er interesseret i mennesker \u2013 eller m\u00e5ske mere pr\u00e6cist: jeg er interesseret i de sociale situationer, der opst\u00e5r, n\u00e5r mennesker m\u00f8des. Jeg kan enormt godt lide at tr\u00e6de et skridt tilbage og se andre mennesker vokse. Nogle studerende f\u00f8ler m\u00e5ske, at de er undervisernes materiale, og hvis de studerende ikke lykkes, s\u00e5 lykkes underviseren heller ikke. S\u00e5dan har jeg det slet ikke. For mig drejer det sig om at v\u00e6re en del af noget, der ikke handler om mig. Jeg kan godt lykkes som underviser, selvom den studerende ikke lykkes med projektet \u2013 og omvendt\u201d, siger Mette Volf og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dJeg kan faktisk blive rigtig glad, hvis en studerende har v\u00e6ret st\u00e6dig og sagt: \u2019jeg lytter ikke til dig\u2019, og vedkommende f\u00e5r ret. I min undervisning er det vigtigt at lade mennesker v\u00e6re dem, de er. Selvom de bliver arkitekter, skal de fastholde deres egen person. Jeg g\u00f8r meget ud af v\u00e6re eksplicit omkring, at de skal holde fast i sig selv. Hvis jeg kan m\u00e6rke, at en studerende br\u00e6nder for et bestemt udtryk eller identitet, opfordrer jeg dem til at bruge det aktivt i projekterne.\u201d<\/p>\n
Sidel\u00f8bende med ans\u00e6ttelsen gennem 15 \u00e5r p\u00e5 Aarhus Universitet har Mette Volf undervist p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus, og siden 2019 har hun v\u00e6ret ansat fuld tid p\u00e5 arkitektskolen. I dag underviser Mette Volf p\u00e5 uddannelsens f\u00f8rste \u00e5r, og det giver helt naturligt muligheden for at ramme de studerende tidligt p\u00e5 deres vej ind i arkitekturen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
\u201dSelvom jeg godt ved, hvad der r\u00f8rer sig indenfor arkitekturen, er det vigtigt for mig, at jeg ikke har et fast begreb for, hvad der er god arkitektur, og det kan godt provokere nogen. Jeg synes, at min fornemmeste opgave er ikke at ensrette de studerende. Hvis vores faglighed ikke udvikler sig, s\u00e5 stivner den, og udviklingen sker, n\u00e5r det etablerede m\u00f8des af et nyt blik\u201d, siger Mette Volf og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dP\u00e5 min unit g\u00f8r vi meget ud af at fort\u00e6lle de f\u00f8rste\u00e5rsstuderende, at de f\u00e5r en redskabskasse og nogle m\u00e5der at tilg\u00e5 faget og designprocessen. F\u00f8rste semester er et \u00f8velsessemester, og derfor er processen ogs\u00e5 vigtigere end produktet. Produktet er stadig v\u00e6sentligt, for vi bliver n\u00f8dt til at have et produkt, f\u00f8r vi kan tale om processen \u2013 og omvendt\u201d.<\/p>\n
Vigtigere end arkitekturen<\/h3>\n
Selvom Mette Volf i dag br\u00e6nder for at undervise, s\u00e5 har hun faktisk ogs\u00e5 en forskeruddannelse i rygs\u00e6kken. I 2007 blev hun ansat som Ph.d.-studerende p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus:<\/p>\n
\u201dMit m\u00e5l med at s\u00f8ge en Ph.d. var, at jeg gerne ville tilknyttes som underviser mere fast, og det var et krav, at man havde en Ph.d. Jeg har aldrig s\u00f8gt en forskerstilling efterf\u00f8lgende. Jeg synes egentlig, at selve forskningsarbejdet er meget givende. Jeg kan opleve flow, n\u00e5r jeg fordyber mig i udviklingen af en teoretisk problemstilling. Og i al beskedenhed s\u00e5 synes jeg faktisk ogs\u00e5, at jeg er ret god til det. Men der er noget ved det omkring selve forskningen, som ikke rigtigt lige er mig. Og m\u00e5ske er jeg bare mere interesseret i at undervise. Jeg har p\u00e5 ingen m\u00e5de fortrudt, at jeg tog en forskeruddannelse, for jeg bruger metoder og tilgange dagligt og oplever, at det har gjort mig til en bedre underviser\u201d, siger hun.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
Mette Volf har travlt. B\u00e5de i kalenderen og i hovedet. Der er et utal af projekter, der skal holdes styr p\u00e5, og Mette b\u00e5de t\u00e6nker, taler og bev\u00e6ger sig hurtigt. Man bliver ikke overrasket, n\u00e5r man h\u00f8rer, at Mette Volf b\u00e5de har lavet tv-programmer om arkitektur, modtaget Statens Kunstfonds to-\u00e5rige opstartslegat og indrettet lystyachter. Det giver mening, n\u00e5r Mette fort\u00e6ller, at hun tilbage i 1990\u2019erne har reciteret tysk arkitekturteori i megafon fra scenen p\u00e5 Midtfyn Festival, hvor hun optr\u00e5dte med sit heavy metal-band. Det stritter i mange retninger, og alligevel passer det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bare sammen. Men selvom karrieren og livet foreg\u00e5r i h\u00f8jt tempo, er der nogle helt bestemte \u00f8jeblikke, hvor Mette Volf finder ro:<\/p>\n
\u201dJeg kan glemme tid og sted, n\u00e5r jeg oplever flow. Det kan jeg opn\u00e5, n\u00e5r jeg synger, l\u00e6ser, skriver og n\u00e5r jeg designer \u2013 og faktisk ogs\u00e5 n\u00e5r jeg underviser. N\u00e5r jeg for eksempel sidder med en studerende, og vi taler om vedkommendes projekt. Her kan jeg glemme tid og sted, fordi jeg bliver s\u00e5 optaget, af det der sker. Det er jeg ret vild med\u201d, fort\u00e6ller Mette Volf, der er ansat som studielektor ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun ogs\u00e5 er koordinator for Didaktisk Laboratorium.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
Oprindeligt dr\u00f8mte hun om at blive indretningsarkitekt, men den uddannelse foregik i K\u00f8benhavn, og et spring til hovedstaden l\u00e5 ikke i kortene for Mette Volf, som derfor s\u00f8gte ind p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus. Mette Volf blev uddannet arkitekt i 1996, og i forl\u00e6ngelse heraf l\u00e6ste hun en \u00e9t-\u00e5rig journalistisk overbygningsuddannelse i arkitekturformidling. Det var i den forbindelse hun blev ansat p\u00e5 en tv-station og lavede tv-udsendelser om arkitektur og interviewede blandt andre Henning Larsen og Jan Utzon. Efter en periode med blandt andet egen tegnestue blev hun ansat p\u00e5 halv tid som Studieadjunkt p\u00e5 Afdeling for Kunsthistorie p\u00e5 Aarhus Universitet i 2003.<\/p>\n
\u201dHer \u00e5bnede undervisningsverden sig for mig, og jeg blev blandt andet ansat af Undervisningsministeriet i en tre\u00e5rig periode til at udvikle l\u00e6replaner til fag i Design, Arkitektur og Billedkunst i gymnasieskolen i forbindelse med undervisningsreformen i 2005\u201d, siger Mette Volf, der udgav undervisningsbogen \u201dDesign \u2013 proces og metode\u201d i 2009, og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dJeg er interesseret i mennesker \u2013 eller m\u00e5ske mere pr\u00e6cist: jeg er interesseret i de sociale situationer, der opst\u00e5r, n\u00e5r mennesker m\u00f8des. Jeg kan enormt godt lide at tr\u00e6de et skridt tilbage og se andre mennesker vokse. Nogle studerende f\u00f8ler m\u00e5ske, at de er undervisernes materiale, og hvis de studerende ikke lykkes, s\u00e5 lykkes underviseren heller ikke. S\u00e5dan har jeg det slet ikke. For mig drejer det sig om at v\u00e6re en del af noget, der ikke handler om mig. Jeg kan godt lykkes som underviser, selvom den studerende ikke lykkes med projektet \u2013 og omvendt\u201d, siger Mette Volf og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dJeg kan faktisk blive rigtig glad, hvis en studerende har v\u00e6ret st\u00e6dig og sagt: \u2019jeg lytter ikke til dig\u2019, og vedkommende f\u00e5r ret. I min undervisning er det vigtigt at lade mennesker v\u00e6re dem, de er. Selvom de bliver arkitekter, skal de fastholde deres egen person. Jeg g\u00f8r meget ud af v\u00e6re eksplicit omkring, at de skal holde fast i sig selv. Hvis jeg kan m\u00e6rke, at en studerende br\u00e6nder for et bestemt udtryk eller identitet, opfordrer jeg dem til at bruge det aktivt i projekterne.\u201d<\/p>\n
Sidel\u00f8bende med ans\u00e6ttelsen gennem 15 \u00e5r p\u00e5 Aarhus Universitet har Mette Volf undervist p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus, og siden 2019 har hun v\u00e6ret ansat fuld tid p\u00e5 arkitektskolen. I dag underviser Mette Volf p\u00e5 uddannelsens f\u00f8rste \u00e5r, og det giver helt naturligt muligheden for at ramme de studerende tidligt p\u00e5 deres vej ind i arkitekturen.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>
\u201dSelvom jeg godt ved, hvad der r\u00f8rer sig indenfor arkitekturen, er det vigtigt for mig, at jeg ikke har et fast begreb for, hvad der er god arkitektur, og det kan godt provokere nogen. Jeg synes, at min fornemmeste opgave er ikke at ensrette de studerende. Hvis vores faglighed ikke udvikler sig, s\u00e5 stivner den, og udviklingen sker, n\u00e5r det etablerede m\u00f8des af et nyt blik\u201d, siger Mette Volf og forts\u00e6tter:<\/p>\n
\u201dP\u00e5 min unit g\u00f8r vi meget ud af at fort\u00e6lle de f\u00f8rste\u00e5rsstuderende, at de f\u00e5r en redskabskasse og nogle m\u00e5der at tilg\u00e5 faget og designprocessen. F\u00f8rste semester er et \u00f8velsessemester, og derfor er processen ogs\u00e5 vigtigere end produktet. Produktet er stadig v\u00e6sentligt, for vi bliver n\u00f8dt til at have et produkt, f\u00f8r vi kan tale om processen \u2013 og omvendt\u201d.<\/p>\n
Vigtigere end arkitekturen<\/h3>\n
Selvom Mette Volf i dag br\u00e6nder for at undervise, s\u00e5 har hun faktisk ogs\u00e5 en forskeruddannelse i rygs\u00e6kken. I 2007 blev hun ansat som Ph.d.-studerende p\u00e5 Arkitektskolen Aarhus:<\/p>\n
\u201dMit m\u00e5l med at s\u00f8ge en Ph.d. var, at jeg gerne ville tilknyttes som underviser mere fast, og det var et krav, at man havde en Ph.d. Jeg har aldrig s\u00f8gt en forskerstilling efterf\u00f8lgende. Jeg synes egentlig, at selve forskningsarbejdet er meget givende. Jeg kan opleve flow, n\u00e5r jeg fordyber mig i udviklingen af en teoretisk problemstilling. Og i al beskedenhed s\u00e5 synes jeg faktisk ogs\u00e5, at jeg er ret god til det. Men der er noget ved det omkring selve forskningen, som ikke rigtigt lige er mig. Og m\u00e5ske er jeg bare mere interesseret i at undervise. Jeg har p\u00e5 ingen m\u00e5de fortrudt, at jeg tog en forskeruddannelse, for jeg bruger metoder og tilgange dagligt og oplever, at det har gjort mig til en bedre underviser\u201d, siger hun.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>