{"id":193183,"date":"2023-09-20T12:51:25","date_gmt":"2023-09-20T10:51:25","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=193183"},"modified":"2023-09-21T09:29:00","modified_gmt":"2023-09-21T07:29:00","slug":"byggeriets-rammevilkaar-nedslag-i-fortid-og-nutid","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/byggeriets-rammevilkaar-nedslag-i-fortid-og-nutid\/","title":{"rendered":"Byggeriets rammevilk\u00e5r \u2013 nedslag i fortid og nutid"},"content":{"rendered":"
\n

Nyheder<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

Byggeriets rammevilk\u00e5r \u2013 nedslag i fortid og nutid<\/h1>\n<\/div><\/section>\n

Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus inviterer til gratis konference.<\/p>\n<\/div><\/section>\n

20.09.2023<\/p>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div>

\n
<\/div>

Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus har igangsat forskningsprojektet Visioner om bygninger. Dansk byggeri og byggelovgivning gennem 500 \u00e5r.
\nMed udgangspunkt i byggelovgivningen s\u00e6tter projektet fokus p\u00e5 en del af byggeriets rammevilk\u00e5r og nu inviteres til gratis konference.<\/p>\n

Konferencen afholdes p\u00e5 Nationalmuseet, Ny Vestergade 12, 1220 K\u00f8benhavn K d. 24. oktober fra klokken 10 til 16.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>

P\u00e5 konferencen \u00f8nsker vi at dele vores forel\u00f8bige overvejelser om lovgivningens betydning for byggeriet, ligesom vi \u00f8nsker at lade os inspirere af andre forskere, der arbejder med besl\u00e6gtede problemstillinger.<\/p>\n

Program<\/h5>\n

10.00 Seniorforsker Vibeke Andersson M\u00f8ller, Nationalmuseet:<\/strong><\/p>\n

Velkommen og pr\u00e6sentation af forskningsprojektet Visioner om bygninger<\/em><\/p>\n

Kort pr\u00e6sentation af Nationalmuseets og Arkitektskolen Aarhus\u2019 forskningsprojekt<\/p>\n

10.15 Seniorforsker, dr.phil. Ulla Kj\u00e6r, Nationalmuseet:<\/strong><\/p>\n

Stadsbygmesteren i K\u00f8benhavn i 1700- tallet<\/em><\/p>\n

Overtilsynet med K\u00f8benhavns bygningsv\u00e6sen l\u00e5 fra 1682 hos stadsbygmesteren, som frem til 1700-tallets slutning varetog en broget buket af opgaver p\u00e5 et ret kortfattet lovgrundlag. I 1774 henvendte den nyudn\u00e6vnte G.D. Rosenberg sig til enken efter sin forg\u00e6nger for at f\u00e5 udleveret dennes embedspapirer, idet han anf\u00f8rte, at han jo skulle basere alt p\u00e5 \u2019de almindelige forordninger\u2019, is\u00e6r dem af 27. februar 1683 og 11. april 1685. Forg\u00e6ngeren havde aldrig haft noget kontor og ikke gemt noget.
\nForedraget vil belyse, hvordan byggeriet udviklede sig i et \u00e5rhundrede med store byudvidelser, omfattende brande og forbedringer af gaderne med brol\u00e6gninger etc., og hvordan stadsbygmestrene greb deres del af opgaven an.<\/p>\n

11.00 Stadsarkivar Caspar Christiansen, Frederiksberg Stadsarkiv:<\/strong><\/p>\n

Frederiksberg fra ureguleret landsby til reguleret storby<\/em><\/p>\n

Frederiksbergs udvikling fra landsby til storby skete pludseligt og i et fantastisk h\u00f8jt tempo fra 1850\u2019erne og frem. Fra politikernes og kommunens side k\u00e6mpede man med at f\u00f8lge med og s\u00f8rge for, at byudviklingen ikke l\u00f8b l\u00f8bsk. En bygningslov kombineret med sundhedsvedt\u00e6gter og vejplaner gav de f\u00f8rste redskaber. Sidenhen indgik Frederiksberg Kommune aktivt i arbejdet med at udvikle lovgivningen, opk\u00f8bte grunde for at styre byplanl\u00e6gningen og udarbejdede egentlige bebyggelsesplaner \u2013 alt sammen for at l\u00f8se de byplanm\u00e6ssige problemer, som den hastige byudvikling medf\u00f8rte, og som de eksisterende reguleringsmuligheder ikke tog h\u00f8jde for.<\/p>\n

11.45 Frokost<\/strong><\/p>\n

12.30 Seniorforsker, ph.d. Mikkel Thelle, Nationalmuseet:<\/strong><\/p>\n

Planl\u00e6gning under pres<\/em><\/p>\n

Fra koleraepidemien i 1853 og ind i mellemkrigstiden var der i K\u00f8benhavn en intens opm\u00e6rksomhed omkring betingelserne for en sund by. Med vand som omdrejningspunkt blev smitte, kloakering, kropshygiejne og byrum forhandlet af byens politikere, erhvervsfolk og offentlige debatt\u00f8rer, der ofte kom fra \u00e9n og samme personkreds.
\nOpl\u00e6gget vil sl\u00e5 ned p\u00e5 de n\u00e6vnte temaer i en diskussion af byens planl\u00e6gning bredt set frem til 1938.<\/p>\n

13.15 Byarkivar, ph.d. Kristian Buhl Thomsen, Skive Byarkiv:<\/strong><\/p>\n

Saneringsloven og kampen om byrummet<\/em><\/p>\n

Danmark fik i 1939 sin f\u00f8rste saneringslov, der gav st\u00f8tte til nedrivning af forslummede bebyggelser, som man ikke kunne byde befolkningen i et kommende velf\u00e6rdssamfund. I de n\u00e6ste to-tre \u00e5rtier s\u00f8gte politikere og planl\u00e6ggere at tilf\u00f8re urban livskvalitet gennem modernistisk arkitektur og komfortable bekvemmeligheder. Imidlertid m\u00f8dte politikken n\u00e6sten fra f\u00f8rste dag modstand fra kulturhistorikere, bevaringsarkitekter og menige borger, der agiterede for, at urban livskvalitet ogs\u00e5 kunne findes i historiske byrum.
\nOpl\u00e6gget vil illustrere, hvordan denne ideologiske konflikt var med til at forme politikken i s\u00e5vel K\u00f8benhavn som i provinsens byer.<\/p>\n

14.00 Kaffepause<\/strong><\/p>\n

14.30 Postdoc, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen, Arkitektskolen Aarhus:<\/strong><\/p>\n

\u201dM\u00e5 vist godkendes\u201d<\/em><\/p>\n

Den s\u00e5kaldte Statsl\u00e5nsordning med billige byggel\u00e5n til blandt andet private ejere fungerede fra 1933 til 1959. Lovgivningen gav grobund for opf\u00f8relsen af mange gode huse med h\u00f8j arkitektonisk kvalitet, idet der var krav om arkitekttegninger for at f\u00e5 det billige l\u00e5n bevilget. Selve lovteksten definerede ikke pr\u00e6cist, hvad der skulle til for at f\u00e5 bevilliget l\u00e5n. Det var i stedet op til de statsansatte \u201dtekniske konsulenter\u201d at s\u00e6tte rammer og derudfra vurdere hver enkelt ans\u00f8gning.
\nOpl\u00e6gget vil handle om b\u00e5de de formelle lovgivningsm\u00e6ssige krav og praksis i ministeriet.<\/p>\n

15.15 Seniorforsker, ph.d. Mette Mechlenborg, BUILD, Aalborg Universitet:<\/strong><\/p>\n

Tiny houses m\u00f8der lovgivningen<\/em><\/p>\n

Tiny house bev\u00e6gelsen er kommet til Danmark, og et stigende antal borgere \u00f8nsker at eksperimentere med sm\u00e5boliger, b\u00e6redygtige materiale og en anderledes \u00f8konomisk tilgang til boligen. Men bygningsreglementet og lovgivningen sp\u00e6nder i mange tilf\u00e6lde ben for dr\u00f8mmen eller tvinger borgerne til at gennemf\u00f8re deres \u00f8nsker i samfundets skygge.
\nOpl\u00e6gget, der er baseret p\u00e5 forskningsprojektet \u201dMikroboliger i Danmark \u2013 erfaringer og muligheder\u201d, finansieret af Realdania, viser, hvordan fortidens idealer om det gode liv via lovgivning har en fortsat performativ effekt p\u00e5 fremtidens boligeksperimenter. Kort sagt er dansk lovgivning hjems\u00f8gt af det private ejerskab, af rodf\u00e6stelse og af konsum \u2013 af hus med have.<\/p>\n

Tilmelding<\/h5>\n

L\u00e6s mere og tilmeld dig her<\/a>.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/span><\/span><\/div><\/div>
<\/div>