{"id":197881,"date":"2023-11-14T14:15:24","date_gmt":"2023-11-14T13:15:24","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=197881"},"modified":"2023-11-16T09:35:02","modified_gmt":"2023-11-16T08:35:02","slug":"seminar-velfaerdsbyens-transformation","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/seminar-velfaerdsbyens-transformation\/","title":{"rendered":"SEMINAR: VELF\u00c6RDSBYENS TRANSFORMATION"},"content":{"rendered":"
\n

Nyheder<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

SEMINAR: VELF\u00c6RDSBYENS TRANSFORMATION<\/h1>\n<\/div><\/section>\n

I 2021 blev et nyt tv\u00e6rfagligt, internationalt, DFF-finansieret forskningsnetv\u00e6rk lanceret af en gruppe forskere fra Arkitektskolen Aarhus. Form\u00e5let med netv\u00e6rket er at unders\u00f8ge repr\u00e6sentationen af \u200b\u200bvelf\u00e6rdsbyen i massemedierne. I et kommende seminar den 16. og 17. november 2023 p\u00e5 Syddansk Universitet (SDU) og i Vollsmose, Odense, vil netv\u00e6rket diskutere de store omdannelsesprojekter, der aktuelt finder sted i udsatte boligomr\u00e5der ikke alene i Danmark men verden over.<\/p>\n<\/div><\/section>\n

14.11.2023<\/p>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div>

\n
<\/div>

‘Seminaret har en tv\u00e6rdisciplin\u00e6r rammes\u00e6tning, eftersom vi laver det som en joint venture i samarbejde med litteraturforskere fra SDU, som har et igangv\u00e6rende projekt om betonblokkenes danske litteraturhistorie. Projektet p\u00e5 SDU ledes af lektor Jon Helt Haarder –\u00a0 vores samarbejdspartner. P\u00e5 seminaret vil vi diskutere, hvad der driver omdannelsesprojekterne, deres visioner og om omdannelserne potentielt ogs\u00e5 vil kunne f\u00f8re til en ny eller transformeret repr\u00e6sentation af bebyggelserne og deres betonarkitektur, udtaler lektor og netv\u00e6rksprojektleder Anne Elisabeth Toft fra Arkitektskolen Aarhus.’<\/p>\n

‘Det er sp\u00e6ndende at arbejde sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af faglige skel, og jeg ser meget potentiale i vores samarbejde med forskerne fra repr\u00e6sentationsnetv\u00e6rket. Vi er interesseret i nogle af de samme problemstillinger, men kommer fra forskellige faglige discipliner. Det tv\u00e6rfaglige aspekt i vores samarbejde g\u00f8r, at vi f\u00e5r nye og v\u00e6rdifulde perspektiver p\u00e5 vores eget arbejde og dets referencer, tilf\u00f8jer Jon Helt Haarder.’<\/p>\n

Seminaret i Odense l\u00e6gger sig i forl\u00e6ngelse af tidligere netv\u00e6rksseminarer afholdt p\u00e5 henholdsvis Nationalmuseet i K\u00f8benhavn og ArkDes i Stockholm, Statens centrum f\u00f6r arkitektur och design. P\u00e5 disse seminarer har diskussionerne haft fokus p\u00e5 museets funktion i samfundet, og hvordan velf\u00e6rdsbyen og dens arkitektur pr\u00e6senteres og repr\u00e6senteres i forskellige museale samlinger og udstillinger. Endvidere har diskussionerne belyst en lang r\u00e6kke forskellige massemedier, og hvilken slags repr\u00e6sentationer, de har produceret af den skandinaviske velf\u00e6rdsstats efterkrigstidsby.<\/p>\n

‘Med seminaret i Odense \u00f8nsker vi at rette vores opm\u00e6rksomhed mod fremtidige byscenarier og de repr\u00e6sentationer eller narrativer, som transformationen af velf\u00e6rdsbyen aff\u00f8der’, siger Anne Elisabeth Toft.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>