{"id":206500,"date":"2024-02-09T08:50:42","date_gmt":"2024-02-09T07:50:42","guid":{"rendered":"https:\/\/aarch.dk\/?p=206500"},"modified":"2024-09-06T09:53:52","modified_gmt":"2024-09-06T07:53:52","slug":"langtidsholdbar-arkitektur-i-praksis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aarch.dk\/langtidsholdbar-arkitektur-i-praksis\/","title":{"rendered":"Langtidsholdbar arkitektur i praksis"},"content":{"rendered":"
\n

Ph.d.-projekter<\/a><\/p>\n<\/div><\/section>\n

Langtidsholdbar arkitektur i praksis<\/h1>\n<\/div><\/section>\n
<\/div><\/section>\n

Ph.d.-projekt af Tobias Hentzer Dausgaard<\/p>\n<\/div><\/section>\n\n<\/div><\/div><\/main><\/div><\/div>

\n
<\/div>

Tobias Hentzer Dausgaards erhvervs-ph.d.-projekt, Langtidsholdbar Arkitektur i Praksis, unders\u00f8ger bygningers forandringsgenealogi og ressourcen\u00f8jsomhed i tidligere byggeskikke for at informere nutidig, industrialiseret byggepraksis. Forskningen fokuserer p\u00e5 rumlige, materielle forandringshistorier i urbane, fleretagers, offentlige bygninger siden det 18. \u00e5rhundrede i Danmark for at udvide nutidig byggepraksis\u2019 tidsperspektiv til de 10 generationer, der vil arve, hvad vi bygger i dag.<\/p>\n

I sammenligningen af mere end 200 \u00e5r gamle bygninger med industrialiserede bygninger udforsker projektet designbeslutninger, der neds\u00e6tter forandringsniveauet, og afd\u00e6kker deres dialogiske forhold til brugere over tid. Med denne viden sp\u00f8rger projektet, hvordan nye bygninger og transformationer kan bygges med varige arkitektoniske kvaliteter og et reduceret behov for materialeforbrug i renoveringer og ombygninger over 200 \u00e5rs levetid. Nye designprocesser og forslag bliver l\u00f8bende testet og udviklet i praksis i igangv\u00e6rende projekter hos v\u00e6rtsvirksomheden R\u00d8NNOW LETH & GORI.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
Snit af S\u00f8kv\u00e6sthuset (J.C. Conradi, 1955) p\u00e5 Christianshavn, K\u00f8benhavn. Tegning: J.C. Conradi, 1752. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger.<\/div>Snit af S\u00f8kv\u00e6sthuset (J.C. Conradi, 1955) p\u00e5 Christianshavn, K\u00f8benhavn. Tegning: J.C. Conradi, 1752. Danmarks Kunstbibliotek, Samlingen af Arkitekturtegninger.<\/small><\/div><\/div><\/div>
<\/div>\n<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>

I Danmark viser forskningen gennemsnitlige bygningslevetider p\u00e5 200 \u00e5r. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor ikke s\u00e5 meget hvorvidt bygninger holder, men snarere, hvordan. Produktionsv\u00e6rdien af renoveringer er ca. det dobbelte af nybyggeri, og derfor st\u00e5r l\u00f8bende udskiftninger og renoveringer for en v\u00e6sentlig del af byggeriets forbrug af byggevarer. Dette h\u00f8je \u201dstofskifte\u201d belaster klima og milj\u00f8, de total\u00f8konomiske omkostninger og den overordnede kvalitet af arkitekturen, men undervurderes samtidigt i byggeriet i dag. For eksempel er beregningsperioden for bygningers klimap\u00e5virkning over deres livscyklus (LCA) i Danmark p\u00e5 50 \u00e5r, men klimabelastningen fra renoveringer og udskiftninger tredobles, hvis beregningsperioden udvides med bare 30 \u00e5r. St\u00f8rstedelen af renoveringers klimap\u00e5virkningen kommer fra nye byggematerialer, hvor is\u00e6r de materialer, der ikke p\u00e5virker energibalancen hensigtsm\u00e6ssigt, er problematiske. N\u00e5r dette ses i sammenh\u00e6ng med, at vores voksende behov for byggematerialer kun kan d\u00e6kkes op til 6,5% af genbrugsmaterialer, har det i stigende grad v\u00e6rdi at genoverveje byggeriets ofte kortsigtede anvendelse af knappe naturlige ressourcer.<\/p>\n

Hvordan balancerer vi s\u00e5, hvad arkitekturen tager af ressourcer med det, den skaber af v\u00e6rdi for brugere, vores samfund og de milj\u00f8er, som byggeriet p\u00e5virker over hele kloden? Ikke bare i dag, men over bygningers fulde levetid p\u00e5 hundreder af \u00e5r? Mange f\u00f8rindustrielle bygninger (f\u00f8r 1850) har overlevet \u00e5rhundreders skiftende krav, renoveringer og transformationer uden de store bygningsfysiske \u00e6ndringer. Forskningen peger p\u00e5, at langtidsholdbare kvaliteter og arkitektoniske principper i disse bygninger har s\u00e6nket deres ressourcem\u00e6ssige stofskifte sammenlignet med byggeri i dag. Projektet unders\u00f8ger \u00e5rsagerne til forskellige bygningsdeles stofskifte og levetider, og omformer denne viden, s\u00e5 vi kan bruge den i praksis i byggeriet i dag for bedre at kunne prioritere arkitekturens ressourcer. Ultimativt vil vi med denne viden skabe langtidsholdbar arkitektur, der har h\u00f8jere kvalitet, lavere driftsomkostninger og en vis ydmyghed over for klodens voksende, fremtidige ressourceknaphed \u2013 uden at det skal koste mere CO2 eller penge at opf\u00f8re.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
Byggepladsfoto fra transformationen af Elefanthuset (opr.: Vilhelm Petersen, 1890\u2019. Transformation: LETH & GORI, 2017) Foto: LETH & GORI<\/div>Byggepladsfoto fra transformationen af Elefanthuset (opr.: Vilhelm Petersen, 1890\u2019. Transformation: LETH & GORI, 2017) Foto: LETH & GORI<\/small><\/div><\/div><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>

Det g\u00f8r projektet med en research-by-design-metodik igennem tre overlappende faser, der skal:
\n1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Identificere ressourceflows og langtidsholdbare l\u00f8sninger hovedsageligt i 200+ \u00e5r gamle bygningsv\u00e6rker og skabe ny viden om \u00e5rsager til levetider og stofskifte.
\n2.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Udlede og kvalificere designprincipper og l\u00f8sninger under g\u00e6ldende krav til CO2-emmision, projekt\u00f8konomi og bygbarhed l\u00f8bende med fase 3:
\n3.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Afpr\u00f8ve og iterativt udvikle nye designprincipper og l\u00f8sninger i praksis i aktuelle projekter hos R\u00d8NNOW LETH & GORI og tredjeparter i forskellige design- og byggefaser, i samarbejde med projektteams og \u00f8vrige projektparter.<\/p>\n

\u201dVi \u00f8nsker at skabe en st\u00e6rk og t\u00e6t forbindelse mellem praksis og forskning i vores projekter. Gennem et bredt tv\u00e6rfagligt samarbejde er det m\u00e5let at udvikle ny viden og nye designprocesser i (re)formuleringen af en langtidsholdbar arkitektur i praksis \u2013 i et klima- og ressourcem\u00e6ssigt, socialt og kulturelt samt total\u00f8konomisk perspektiv.\u201d siger Karsten Gori og Inge-Lise Kragh, arkitekter MAA og partnere i R\u00d8NNOW LETH & GORI og virksomhedsvejledere for Tobias.<\/p>\n

\u201dDet er et vigtigt projekt, hvor vi i kraft af vores rolle som en stor og betydningsfuld bygherre forh\u00e5bentlig kan v\u00e6re med til at pr\u00e6ge branchen. Vi skal med andre ord blive bedre til \u2019at g\u00f8re meget ved kun at g\u00f8re lidt\u2019. Projektet skal g\u00f8re os klogere p\u00e5, hvordan vi g\u00f8r nybyggeri og tilf\u00f8jelser langtidsholdbare gennem udvikling af konkrete l\u00f8sninger.\u201d tilf\u00f8jer Lisa J\u00f8rgensen fra Byggeri K\u00f8benhavn, en af projektets tredjeparter.<\/p>\n

Vejledere<\/h5>\n

Arkitektskolen Aarhus\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Professor Mogens A. Morgen, Professor Marie F. Hvejsel, Professor MSO Lotte B. Jensen.
\nR\u00d8NNOW LETH & GORI\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Karsten Gori og Inge-Lise Kragh, partnere og arkitekter MAA<\/p>\n

Tredjeparter<\/h5>\n

K\u00f8benhavns Kommune, Byggeri K\u00f8benhavn\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Lisa J\u00f8rgensen, projektchef
\nEduard Troelsg\u00e5rd R\u00e5dgivende Ingeni\u00f8rer\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Tom Hansen, partner og direkt\u00f8r, vvs- og ventilationsingeni\u00f8r<\/p>\n

F\u00f8lgegruppe<\/h5>\n

Pihl Koncernen\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 B\u00e6redygtighedschef, Ninette Mahler Alto
\nRealdania\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Projektchef, Thomas Waras Brogren
\nV\u00e6rdibyg (Bygherreforeningen)\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Programdirekt\u00f8r, Rolf Simonsen
\nV\u00e6rdibyg (Bygherreforeningen)\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Projektchef, Nina Koch-\u00d8rvad
\nByggeskadefonden\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Teknisk sags- og b\u00e6redygtighedsansvarlig, Charlotte Gudum
\nGrundejernes Investeringsfond\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Udviklingschef,\u00a0 S\u00f8ren Meyer
\nAaen Engineering\u00a0\u00a0 |\u00a0\u00a0 Indehaver og stifter, Micki Aaen<\/p>\n

Projektet er st\u00f8ttet af Innovationsfonden med 1,1 mio. dkk.<\/p>\n<\/div><\/section><\/div>

<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
De tidligste og seneste boliger i Tingbjerg af S.E.Rasmussen, opf\u00f8rt p\u00e5 hver side af Montagecirkul\u00e6ret i 1960 og hver side af vejen Terrasserne. H\u00f8jre: Tingbjerg familieboliger (1958), venstre: Tingbjerg-Kollegiet (1972). Foto: Stadsarkivet, 1973.<\/div>De tidligste og seneste boliger i Tingbjerg af S.E.Rasmussen, opf\u00f8rt p\u00e5 hver side af Montagecirkul\u00e6ret i 1960 og hver side af vejen Terrasserne. H\u00f8jre: Tingbjerg familieboliger (1958), venstre: Tingbjerg-Kollegiet (1972). Foto: Stadsarkivet, 1973.<\/small><\/div><\/div><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n
<\/div>
Tinghuset i Store Heddinge (J. Koch, 1838. Rausterering: R\u00f8nnow Arkitekter, 2013) Foto: R\u00f8nnow Arkitekter<\/div>Tinghuset i Store Heddinge (J. Koch, 1838. Rausterering: R\u00f8nnow Arkitekter, 2013) Foto: R\u00f8nnow Arkitekter<\/small><\/div><\/div><\/div>
<\/div>\n\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n

KONTAKT<\/h4>\n<\/div><\/section><\/div>
<\/div>

Tobias Hentzer Dausgaard<\/a><\/h3><\/span><\/header>
Erhvervs-Ph.d.-stipendiat, Cand.arch.
Se profil<\/span><\/a><\/div><\/div><\/div>