Aktivisten i den hvide skjorte

10.06.2021

Christoffer Thorborg mener, vi har tabt noget. Den klassiske bygningskunst er presset, måske fordi den klassiske dannelse også er det. Men han vil gøre sit til at genvinde noget af terrænet.

Forestil dig en aktivist. Hvad ser du for dig? Stort banner, knyttet næve? Måske en bandana og en badge på denimjakken?

Så prøv at forestille dig det modsatte – så er det omtrent lektor Christoffer Thorborg, du ser. Mørk jakke, hvid skjorte, runde briller. Klassisk klædt og klassisk dannet. Men tag ikke fejl: Bag kraven er der et stærkt engagement og en sag, der er værd at kæmpe indædt for. Det er faktisk derfor, han underviser arkitektstuderende frem for at arbejde på en tegnestue.

Husk arven

Christoffer mener nemlig, at vi har forsømt at hæge om den klassiske bygningskunst og den kulturarv, der hænger sammen med den. I et mere og mere hæsblæsende tempo opfører vi bygninger og byrum uden behørig skelen til den viden og kunnen, vi har fået i arv af historiens arkitekter og bygherrer.

“Der er mindre og mindre plads til den klassiske dannelse i en tiltagende instrumentel tidsalder. Lidt fint kan man måske sige, at jeg er ude i et humanvidenskabeligt dannelsesprojekt. Vi skal holde fast i basis og huske soklen,” siger han.

STILFÆRDIG AKTIVISME

Er det en form for stilfærdig aktivisme, som bedrives på arkitektskolens tegnesale og eksamenslokaler? Det er i hvert fald et sværdslag for nogle formale kvaliteter, som efter Christoffers mening er blevet forsømt i mange årtier.

“Jeg har ikke noget quick-fix, vil jeg godt understrege. Men jeg vil godt slå til lyd for, at vi genoptager samtalen med det klassiske. I traditionen ligger eksempelvis en uhyre viden om, hvordan man proportionerer en bygning smukt. Længe har de klassiske idealer været noget, man skulle befri sig fra. Og i dag ser vi konsekvenserne,” siger Christoffer Thorborg.

Skønhed holder

Og holdbarhed er ikke kun et spørgsmål om materialer og god byggeskik. Det er også et spørgsmål om æstetik.

“Hvis en bygning ikke er smuk, bliver der ikke passet ordentligt på den, og så går den hurtigere til. Det ved vi. Så bæredygtighed er også et spørgsmål om skønhed. Det er jeg ikke den første til at påpege, men det bliver stadig ofte overset eller ignoreret.”

Ikke fortiden forfra

Christoffers aktivisme er ikke et bagstræberisk projekt. Han drømmer ikke om at bygge fortidens byer igen, så vi alle kommer til at bo i en kopi af Den Gamle By i Aarhus. Han er faktisk progressiv.

“Vi kan sagtens arbejde inden for den klassiske tradition og samtidig bruge nye teknologier. Sådan har man altid gjort. Jeg er jo glad for skolens payoff, Engaging Through Architecture. For mig handler det netop om, at arkitekturen må engagere sig og tage livtag med tiden. ”

Gennemslagskraft

Og dermed er vi fremme ved kernen i Christoffers virke: Han kunne måske tjene flere penge ved at sidde på en tegnestue. Men han har valgt en anden vej: At bruge sit engagement for klassisk bygningskunst, så den får størst mulig gennemslagskraft via de mange studerende, der går gennem arkitektuddannelsen for sidenhen at tegne morgendagens bygninger og byer.

Så hold øje med din by og se godt efter, hvad der bliver bygget i den. Måske kan du ane en lille smule Thorborg i fremtidens arkitektur. I så fald kan du godt regne med, at det er et kvalitetsstempel.