P+P arkitekter søger praktikanter i Aarhus, Aalborg og Thisted - Aarhus School of Architecture Skip to main content
  • HOME
  • /
  • P+P arkitekter søger praktikanter i Aarhus, Aalborg og Thisted

P+P arkitekter søger praktikanter i Aarhus, Aalborg og Thisted

Published 28.08.2025

Bliv en del af P+P-teamet! Vi søger arkitektpraktikanter til foråret 2026.

TEGNESTUEN

Vi holder til i Aarhus, Thisted og Aalborg. Vi tilbyder et forløb på en kreativ tegnestue befolket af dygtige, ambitiøse arkitekter og bygningskonstruktører, der arbejder tæt sammen med gensidig faglig respekt.

P+P arkitekter blev etableret i 1976, og vi er dermed en af Aarhus’ ældste tegnestuer. Vi har hver dag i mere end 40 år arbejdet kreativt og professionelt med at skabe arkitektur, som gør en forskel. Vores tilgang tager afsæt i de værdier, vi mener, er helt fundamentale for arkitekturen. Vi forbinder høj arkitektonisk kvalitet med robust, empatisk, ærlig og ansvarlig arkitektur.

PROJEKTER

Vores kompetenceområde er bredt. Projekterne spænder vidt fra boliger til erhvervsbyggeri og omfatter både nybyggeri, helhedsplaner, renovering og transformation. Vi har gennem flere årtier varetaget bygherre-, arkitekt- og totalrådgivningsopgaver for både boligforeninger, private, kommuner og regioner.

Som en central del af tegnestuens praksis arbejder vi også med kulturarv og yder rådgivning i forbindelse med restaurering af kirker og historiske huse.

MENNESKER

Vi er et sammentømret team af arkitekter, kulturarvsarkitekter og bygningskonstruktører. Som virksomhed vægter vi at have en arbejdsstyrke af både erfarne folk og yngre kræfter. Det skaber et velfungerende arbejdsfællesskab, der arbejder dynamisk, beror på dialog, en stor grad af vidensdeling og er fagligt alsidigt. Det betyder også, at alle gode idéer, uanset om de kommer fra en praktikant eller en erfaren konstruktør, bliver hørt.

Vi vægter socialt samvær højt og dyrker det, udover i det faglige samarbejde, både til fredagsbar, den fælles frokostordning og en række arrangementer og fester i løbet af året.

FORLØB

Vi ser det som en del af vores professionelle ansvar at uddanne den nye generation af arkitekter. Derfor vil du i dit forløb blive tilknyttet en erfaren arkitekt, en mentor, der guider dig og giver faglig feedback på dit arbejde undervejs.

I løbet af praktikperioden vil der blive afholdt evalueringsmøder, hvor vi drøfter opgavernes karakter og sværhedsgrad, dine læringsmål og din trivsel på tegnestuen.

Udover det daglige arbejde med skitsering vil du også blive en naturlig del af det kreative miljø på tegnestuen og deltage i koncept- og idéudvikling og andre lærerige, faglige møder med arkitekterne. Du vil arbejde i spændfeltet mellem teori og praksis.

KONTAKT

Går du på Arkitektskolen i Aarhus, København eller i Aalborg, og har du lyst til at komme i praktik hos os i foråret 2026?

Send en kortfattet ansøgning vedhæftet et portfolio med dine bedste projekter til:

Aarhus: the@pplusp.dk (Thomas, partner)

Aalborg: alh@pplusp.dk (Allan, teamleder)

Thisted: sja@pplusp.dk (Søren, teamleder)

Vi ser frem til at høre fra dig.

Read more

WE GOT THIS FOR YOU

SEE OUR OTHER JOB OFFERS

aac Design Residency Workshop 2026 – Applications Now Open

What: 3.5 weeks of intensive work with young students from all…

LINK Arkitektur søger praktikanter til forår 2026

LINK Arkitektur søger praktikanter til vores tegnestuer i Aarhus…

Sweco Architects søger praktikanter

Er du klar til at blive en del af Sweco Architects som praktikant? Hos…

Praktikant til foråret 2026 søges af designbureau med speciale i udstillings- og oplevelsesdesign

Praktikant til foråret 2026 søges af designbureau med speciale…

Praktik hos STED - By og landskab Forår 2026

ER DU VORES NYE PRAKTIKANT? Sted - By og landskab søger en…

Tilmeld dig seneste 22. oktober til Open call-konkurrence om Fremtidens fjernvarme

Skab en udstilling om Fremtidens fjernvarme, og vind 50.000 kr. Husk…

LYTT søger praktikanter i Aarhus og København

Har du lyst til at prøve kræfter med landskabsarkitektur og…

Praktik hos tværfaglig tegnestue med fokus på demokratisk design

Interesserer du dig for demokratisk design og en tværfaglig…
...